Handleplan i tilfælde af mobning Tove Ditlevsens Skole 1
Trivsel og mobning. Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Vi sætter elevernes trivsel højt, og anser mobning af alle slags som en yderst alvorlig sag, der skal stoppes. Derfor arbejder vi som skole med forskellige tiltag i forhold til at fremme trivsel og forebygge mobning. Nedenstående er skolens indsatsplan i tilfælde af mobning, som igangsættes umiddelbart, når et tilfælde af mobning er konstateret. Handleplanen tager udgangspunkt i Helle Høibys Ikke mere mobning, som alle medarbejdere er forpligtet til at læse. I skoleåret 2009-10 vil vi sætte særlig fokus på den trivselsfremmende indsats og dermed den forebyggende indsats i forhold til mobning. Dette arbejde vil ske i et tæt samarbejde mellem elever, forældre og skole og om muligt også i samarbejde med de til skolen tilknyttede fritidshjem. Handleplanen er vedtaget i Pædagogisk Råd marts 09 og revideres i skoleåret 2012/13 2
. Definition på mobning (ifl. Dan Olweus): Mobning er når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende At blive frosset ude og isoleret er således også mobning ifølge Olweus, hvis det finder sted gentagne gange over en vis tid. Der er desuden tale om et ulige magtforhold, Olweus understreger, at det ikke er mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt eller slås Mobning er et overgreb. (Helle Høiby) Mobning kan være: Verbal (øgenavne) Social (blive holdt udenfor) Materiel (at få ødelagt sine ting) Psykisk (at blive truet eller tvunget til noget) Fysisk (at blive slået eller sparket) Hvem deltager i mobning? Mobbeoffer: Ifølge forskningen er det forsigtige, følsomme og stilfærdige børn, som er mere ængstelige og usikre end børn i almindelighed. Mobberen: Har ifølge undersøgelser en mere positiv indstilling til aggression og vold end gennemsnittet. Myten om at, mobberen er ængstelig og usikker holder ikke. Intet i forskningen støtter dette, nærmest tværtimod. Medløbere: Kan være ængstelige og usikre børn, som følger efter mobberen. De tør ikke sige fra over for mobberen, da de er bange for, at mobberen mobber dem i stedet for. Mobning kan forekomme i en klasse, og da følges handleplanen nedenfor. Mobning kan også foregå på tværs af klasser. Da samles de klasser det handler om samt klasselærerne. Dernæst arbejdes der ud fra nedenstående handleplan. Om handleplanen Handleplanen tager udgangspunkt i Helle Høibys Ikke mere mobning og er opdelt i 4 faser 1. orienteringsfasen 2. undersøgelsesfasen 3. omvæltningsfasen 4. opfølgningsfasen. 3
1. Orienteringsfasen (side 34-36 i bogen) Afdelingslederen orienteres af klassens lærere, som sammen udarbejder en plan for processen. Blandt klassens lærere udpeges en tovholder for processen. Afdelingslederen afholder evt. møde med udvalgte forældre til elever i klassen Forældrene i klassen orienteres via brev om kommende proces. Klassemøde hvor lærerne orienterer eleverne om den kommende proces. AKT-lærer observerer klassen i undervisningen og i pausen 2. Undersøgelsesfasen (AKT-læreren) (side 37-47 i bogen) Der tages nu fat på de individuelle samtaler. Alle i klassen/klasserne skal tales med for at afdække situationen. Samtaleskemaer findes i kassen I-tilfælde-af-mobning. Den, der bestemmer mindst, først (for at undgå mobberens trussel overfor svagere børn) AKT-læreren skal kunne skabe tillid, være oprigtig interesseret, venlig og imødekommende. Formålet med samtalen er at hjælpe med at forbedre kammeratskabet. Man er anonym. Der spørges til barnets oplevelse af samtalen, pointere at det ikke er at sladre. Huske at minde barnet om ikke at tale med kammeraterne om svar/spørgsmål. Samtaleskemaerne analyseres på teammøde med deltagelse af AKT-lærer (side 48 i bogen). Klassens lærere kan i denne forbindelse lave et sociogram for bedre at afdække svage og stærke børn. Spørgsmålet Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine tre bedste kammerater i klassen? kan danne udgangspunkt for en undersøgelse/sociogram, der skal vise om der skal arbejdes på at få eventuelle isolerede børn ind i børnegruppens fællesskab. Se eksempel i Helle Høibys bog. 3. Omvæltningsfasen (Tidsplanen er vejledende) (side 48-65 i bogen). Denne fase består af 4 trin, som helst skal foregå samme dag: individuelle samtaler, 1. klassemøde, gruppearbejdet Hvad er en god kammerat?, samt forældresamtaler Individuelle samtaler med mobbeofrene (ca. 20 min) Vigtigt at understrege overfor barnet, at det ikke er barnets skyld, at det har været hårdt, men at mobningen stopper nu. Barnet får at vide, hvad der skal ske. Kort møde med mobberne (ca. 5. min til hver) Orientering. Mobberen skal vide, hvad man ved, og hvad der vil blive gjort. Ingen diskussion eller hyggesnak. Forældrene vil senere på dagen blive underrettet om, hvad deres barn har lavet. Mobberen vil blive opfordret til at bruge de voksne. Kort møde med medløbere (ca. 5 min til hver) 1. klassemøde med alle børnene: Fra mobning til godt kammeratskab (ca. 20-30 min.) Afdelingslederen, klassens lærer(e), samt AKT-læreren deltager (AKT som observatør) Gruppearbejde: Hvad er en god kammerat (30 min og 15 min til opsamling) Forældresamtaler med ofrenes, dernæst mobbernes og til sidst medløbernes forældre. Afdelingslederen deltager. 4
Forberedelse til klassemøde (side 54) Fast plan over børnenes pladser rundkreds Præcis viden om hændelser Prioriteret liste over, hvilke punkter, der skal tages op, hvornår Klassens øvrige lærere deltager også i det omfang det er muligt og sidder blandt børnene Inddele børnene til det efterfølgende gruppearbejde Forberede en fælles leg i rundkredsen Betingelser for klassemøde Lærerstyring Eneste punkt: Mobning Slå fast, at det er slut med mobningen Stram struktur højst 30 min. Arbejdsmøde, ingen hygge Absolut ro Mødeleder gennemgår, hvad der er kommet ud af samtalerne Mobberen skal sige, at han/hun stopper Mødeleder skal tydeliggøre, hvem der har mobbet, hvem der blev mobbet og med hvad Direkte konfrontation med mobberen Eleverne skal vide, hvad der skal ske senere på dagen, nemlig møderne med offerets, mobberens og medløbernes forældre. Skabe tillid i børnegruppen om, at de voksne hjælper og at det nytter at sige tingene. Gruppearbejde : Hvad er en god kammerat? (side 59) Varighed 30 min. 15 min. i plenum I plenum skrives alle besvarelser op på en planche, tavle, flip-over eller hvad man nu har Evt. en kort leg til sidst. Forældrene til mobbeofferet skal vide, hvordan skolen har tænkt sig at hjælpe deres barn. Det gælder om at få barnet til at forstå, at det er uden skyld, at det ikke er et problembarn. Det er vigtigt, at forældrene hjælper barnet på samme måde derhjemme. Samme voksne, som har orienteret børnene, orienterer mobberens forældre med helt konkrete eksempler på, hvad der er foregået. Man meddeler samtidig, at mobningen stopper. Man vil lære barnet at følge reglerne på skolen, og opfordrer forældrene til at støtte- ved at gøre det samme hjemme. Der laves aftaler. Samme procedure gælder for medløberens forældre. 4. Opfølgningsfasen (side 66-76) 2. klassemøde. Afdelingslederen deltager. Leg (AKT øvelse). Lærer og evt. afdelingsleder. Efterfølgende ugentlige klassemøder og AKT-øvelser. Disse møder superviseres efterfølgende af AKT-vejleder. Evt. samtaler med mobbeofre, mobbere og medløbere. Evt. samtaler med ofrenes, mobbernes og medløberes forældre - helst lige inden: Forældremøde: Fra mobning til godt kammeratskab - Afdelingslederen deltager. Fortsatte ugentlige klassemøder. Gentagelse af dele af processen efter behov. 5
Samtaleskema til elever i børnehaveklassen Navn: 1. Kan du lide at gå i børnehaveklassen? 2. Er der noget, du er særlig glad for at lave i børnehaveklassen? 3. Er der noget, du ikke kan lide at lave i børnehaveklassen? 4. Hvordan har du det i pauserne, eller når du er ude at lege? Hvornår er det godt? Hvad leger du? Hvem leger du mest med? 5. Er der nogen gange, når du leger ude, at du ikke har det godt? Hvad sker der? 6. Hvem af børnene, synes du, bestemmer mest, når I leger frit? Hvordan kan det være, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du alle børnene i børnehaveklassen har det godt? Er der nogen du synes, det er synd for? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater? Du må vælge tre. Én på førstepladsen, én på andenpladsen og én på tredjepladsen. 10. Har du idéer til, hvordan I kan få det bedre sammen i børnehaveklassen? 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i børnehaveklassen, som du synes jeg skal vide? 6
Samtaleskema til elever i 1.-9. klasse Navn: 1. Kan du lide at gå i skole? 2. Er der timer, du er særlig glad for? Hvilke? 3. Er der timer, du ikke så godt kan lide? Hvorfor? 4. Hvordan har du det i frikvartererne? Er der gode frikvarterer? Hvem leger du med/ er sammen med? 5. Er der frikvarterer, hvor du ikke har det godt? Hvad sker der dér? 6. Hvem af børnene i klassen synes du bestemmer mest? Hvorfor tror du, det er dem, der bestemmer? 7. Hvem sidder du ved siden af/i gruppe med? Hvordan går det? 8. Tror du alle i klassen har det godt? Er der nogen du synes, det er synd for? Er der ubehagelige drillerier eller nogen, der bliver mobbet? 9. Hvis du selv kunne vælge, hvem ville du så allerhelst have som dine bedste kammerater? Du må vælge tre. Én på førstepladsen, én på andenpladsen og én på tredjepladsen. 10. Har du idéer til, hvordan I kan få det endnu bedre sammen i klassen? 11. Er der ellers noget om kammeratskabet i klassen, som du synes jeg skal vide? 7
Sociogram Tove Ditlevsens Skole marts 2009 Ali Andreas Anton Carina Chris David Jonas Julie Karim Laura Louise Lucas Mads Malou Martin Mathias Nanna Niclas Rikke Sarah Yasmin Ali 3 2 1 Andreas 3 1 2 Anton 1 2 3 Carina 2 1 3 Chris 1 2 3 David 3 1 2 Jonas 2 3 1 Julie 2 3 1 Karim 1 2 3 Laura 1 3 2 Louise 3 1 2 Lucas 1 2 3 Mads 3 2 1 Malou 2 3 1 Martin 2 1 3 Mathias 1 2 3 Nanna 2 3 1 Niclas 1 3 2 Rikke 2 1 3 Sarah 3 1 2 Yasmin 3 1 2 Points 7 0 6 4 9 6 4 18 1 16 3 6 15 4 5 3 3 1 6 3 6 Valgt af antal børn 4 0 3 2 5 4 2 8 1 7 2 3 6 2 3 1 2 1 4 1 2 Børnemes 1.valg: 3 points Risikobørn (valgt af 0 eller 1): Stjernebørn (valgt af 5 eller flere) 2.valg: 2 points Andreas 0 Chris 5 3.valg: 1 point Karim 1 Julie 8 Mathias 1 Laura 7 Niclas 1 Mads 6 Sarah 1 8