Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Relaterede dokumenter
8.3 Overvægt og fedme

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

5.6 Overvægt og undervægt

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Tab dig kg uden kirurgi

Odder Kommunes sundhedspolitik

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Livsstilscenter Brædstrup

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm


Bariatri Hvad er det?

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Odder Kommunes sundhedspolitik

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Visitation til kirurgisk behandling af svær fedme FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Status på livsstilsinterventioner for børn med overvægt i regioner og kommuner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

Forklaringer på test i rapport

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Det handler om din sundhed

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Forebyggelsespakke Overvægt

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Sodavand, kager og fastfood

Hvad er mental sundhed?

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Sundhedsprofilens resultater

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Transport Alle 1. & 2. tjek

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Guide: Er din krop sund?

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer

Lev dit liv med glæde

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

SUNDHEDSPOLITIK 2015

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Ny uddannelse Bliv mentor i mad & psyke. Lær hvordan du hjælper andre til vægttab ved at forstå og arbejde med forholdet mellem mad og psyke.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Sundhed og fysisk aktivitet

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Transkript:

Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1

Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2

Forekomst af overvægt og fedme i Danmark Overvægt og fedme i den danske befolkning er et folkesundhedsproblem i vækst. Forekomsten af overvægt i Danmark er steget med næsten 75 procent fra 1987 til i dag. Blandt børn og unge er der sket en tredobling i omfanget af overvægt og fedme over de sidste 30 år. Aktuelt er ca. 40 procent af voksne danskere overvægtige, svarende til mere end 1,3 millioner danskere. 10-13 procent af danskerne er svært overvægtige (BMI>=30 ), svarende til ca. 400.000 danskere. Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt (BMI>=35). Forekomsten af fedme stiger med stigende alder frem til 80-års alderen, hvorefter den aftager. Overvægten rammer skævt i den danske befolkning. Flest er overvægtige blandt de kortest uddannede og dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvornår er man overvægtig eller fed? Ved fedme forstås almindeligvis en abnorm ophobning af fedtvæv på kroppen, hvor det abnorme henviser til, at fedmen er forbundet med helbredsskadelige virkninger. Meget tyder på, at det især er fedtmassens fordeling på kroppen, der spiller en afgørende rolle. Fedme defineres som en tilstand, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. 3

Populært sagt opstår fedme som følge af et større energiindtag end energiforbrug. Det hyppigst anvendte mål for overvægt er Body Mass Index, BMI, der beregnes ud fra en persons vægt og højde. BMI måler således personens relative overvægt i forhold til personens højde. Body Mass Index, BMI. (formel) BMI = kg/m2 WHO har på baggrund af sammenhængen mellem BMI og dødelighed udarbejdet et klassifikationssystem for vægt hos voksne. Jo højere BMI, jo større risiko for følgesygdomme. WHO s klassifikationssystem af vægt og følgesygdomme ud fra BMI Klassifikation BMI Risiko for følgesygdomme Undervægt <18,5 Lav Normalvægt 18,5-24,9 Gennemsnitlig Overvægt 25-29,9 Stigende Svær overvægt grad I 30,0-34,9 Moderat Svær overvægt grad II 35,0-39,9 Alvorlig Svær overvægt grad III 40,0 Meget alvorlig Kilde: WHO 2000 4

Der må dog tages visse forbehold, når BMI anvendes som mål for graden af overvægt. Målet skelner ikke mellem andelen af muskelmasse i forhold til fedt. Fedtprocenten kan således variere ved samme BMI. Fedtfordelingen har også betydning for risiko for udvikling af følgesygdomme. Det er farligst at have fedtet siddende i mavehulen æbleform i modsætning til at have fedtet siddende på hofte, sæde og lår pæreform. I praksis anvendes taljeomkredsen som et mål for abdominal fedme. Helbredsmæssige konsekvenser af overvægt og fedme Fedme indebærer en betydelig helbredsmæssig risiko, da kroppens fedtdepoter er øget i en grad, så det kan skade helbredet. Med et Body Mass Index, BMI, over 30 er vægten årsag til en stærkt forøget risiko for en lang række følgesygdomme, forkortet levetid samt sygefravær og måske varigt tab af arbejdsevne og meget ofte manglende psykisk og social trivsel. De typiske følgesygdomme er: Type 2-diabetes. Forhøjet blodtryk. Galdevejslidelser. Hjerte-kar-sygdom. Urinsyregigt. Slidgigt (knæ og hofter). Kræft. Apopleksi (slagtilfælde). Hypertension. Åndedrætsbesvær. Polycystisk ovariesyndrom. 5

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme Indsatser til forebyggelse og behandling af fedme kan overordnet inddeles i tre kategorier. For det første sundhedsfremme og forebyggelse, der primært omhandler den borgerrettede forebyggelse. For det andet medikamentel behandling og endelig kirurgisk behandling. Sundhedsfremme og forebyggelse Sunde rammer, der fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet Vores kost- og motionsvaner påvirkes af de omgivelser, vi lever i til daglig. Ved at skabe sunde rammer om menneskers hverdag, kan man fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Her tænkes bl.a. på fysiske rammer som cykelstier, rekreative områder og idrætsfaciliteter samt udbud af sund mad i supermarkeder, kantiner og institutioner. Aktiviteter, der fremmer sunde kostvaner og fysisk aktivitet Her opnås forandringen gennem aktiv involvering af grupper og individer i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Det kan fx dreje sig om traditionelle idræts- og motionsaktiviteter eller mere utraditionelle måder at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen på institutioner, i skoler og på arbejdspladser. Programmer for sundhedsfremme på arbejdspladsen har bl.a. vist effekt i behandlingen af overvægt. 6

Intensiv livsstilsintervention Hjørnestenene i den almindelige behandling af overvægt er livsstilsændringer, der indebærer kostomlægning og et øget fysisk aktivitetsniveau. Ændring af livsstil handler desuden om at bearbejde psykologiske og sociale forhold, som kan ligge bag overvægten. Intensiv livsstilsintervention retter sig mod mennesker, der har et særligt behov for at ændre kost- og motionsvaner for at tabe sig i vægt. Det kan være personer med svær overvægt eller personer med moderat overvægt og visse følgesygdomme eller risikofaktorer. Tilbuddene kan f.eks. være tværfaglige behandlerteams, patientskoler, diætistvejledning og motion på recept eller julemærkehjem for børn, slankeskoler og kurophold for svært overvægtige. Private leverandører står bag nogle af tilbuddene. For nogle typer livsstilsintervention er der påvist begrænset, men positiv effekt af indsatsen. Medicinsk behandling Medicinsk behandling af overvægt og fedme kan overvejes, når råd om livsstilsændringer ikke har haft tilstrækkelig effekt, og det skal ses som et supplement til livsstilsændringer. Behandlingsformen tilbydes til personer med et BMI over 30, eller til personer, der har en følgesygdom til overvægten og et BMI over 27. 7

De stoffer, der anvendes i den medicinske behandling, kan fx nedsætte optagelsen af fedt fra mave-tarmkanalen eller virke ved at nedsætte appetitten. Typisk ses bivirkninger i form af kvalme eller diarré. Behandlingen medfører typisk et beskedent men klinisk relevant vægttab på tre - fem kg over et år. Kirurgisk behandling Fedmekirurgi er sidste led i rækken af behandlingsmuligheder. Kirurgisk behandling kan være aktuelt for personer med ekstrem fedme eller hos personer med fedme og følgesygdomme. I dag skal følgende kriterier være opfyldt for at blive indstillet til operation: BMI større end 40. BMI større end 35 samt type 2-diabetes eller hjertekar-sygdomme. Aldersgrænse: 18-60 år. Varigt vægttab har ikke kunnet opnås ved andre ikkekirurgiske behandlinger. Der må ikke være kirurgiske, medicinske eller psykiatriske problemstillinger, som taler imod en operation. 8

Ved kirurgisk behandling er der dokumenteret et stort, vedvarende vægttab og en reduktion af følgesygdommene. I Danmark tilbydes to operationstyper: gastrisk bypass og gastrisk banding, der begge på forskellig vis formindsker mavesækken. Det medfører mæthed, mindre måltider og ved gastrisk bypass en nedsat optagelse af føden. Med en gastrisk bypass operation opnås der typisk et vægttab på 60-70 procent af overvægten. Ved gastrisk banding kan de opererede forvente at tabe 40-50 procent af overvægten. Der er dog en betydelig forekomst af både kort- og langsigtede komplikationer ved kirurgisk behandling, og det efterfølgende forløb kan være meget krævende for patienterne i form af vigtige kostomlægninger. Der opstår komplikationer for tre - fem procent af patienterne, og for en - to procent er komplikationerne livstruende. I Danmark er antallet af fedmeoperationer i kraftig vækst. I 2005 blev 215 danskere opereret, mens tallet i 2009 var steget til 2.642. Antal fedmeoperationer 2005-2009 År 2005 2006 2007 2008 2009 Antal operationer 215 380 1.211 1.836 2.642 Kilde: LPR pr. april 2010 9

Det anslås, at 25.000 danskere opfylder kriterierne for en fedmeoperation. I regionernes økonomiaftale for 2011 er der aftalt et arbejde, der skal se på kriterierne for henvisning til fedmeoperationer. Arbejdet afsluttes i 2010. Vil du vide mere? For mere information om overvægt og fedme henvises der til: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) Statens Institut for Folkesundhed (statistik) (www.si-folkesundhed.dk) 10

fedme og overvægt 11

Danske Regioner, august 2010 Grafik: Kristine Wulff Tryk: Danske Regioner 12