Langsigtede mål , samt delmål for 2016



Relaterede dokumenter
Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Mål Bornholms Regionskommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Børne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

Udviklingsaftale Skole og dagtilbud

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

BLU. Præsentation af ansvarsområder

Dette notat beskriver effektmål indenfor Børn og skoleudvalgets område i forbindelse med budgetprocessen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionspolitik på Nordfyn

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Sprog- og Læsestrategi

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Tema Beskrivelse Tegn

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Social- og Sundhedsudvalgets mål for 2018

Center for Undervisning

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Beskrivelse af opgaver

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Dialogbaseret aftale mellem

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål og Midler Dagtilbud

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Forord. Læsevejledning

Skoler Udvalgsaftale

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Sociale Forhold og Beskæftigelse

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Strategi for Folkeskole

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Overblik over forandringer til Budget 2016

Oplæg til proces for en struktureret og helhedsorienteret forebyggende indsats på børneområdet. Oplæg Lisbeth Rindom, 1.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

2018 UDDANNELSES POLITIK

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Forslag til Bornholms Udviklingsplan Behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 15. februar 2012

Landsbyordning ved Horne Skole

Skoler Udvalgsaftale Udvalgsversion ( )

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Transkript:

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt i almensystemet, således at andelen af 0-18årige med en ny social sag er reduceret med 2,5 % i 2017 og med 5% i 2022. Kortsigtet mål: 2014: Der beregnes gennemsnitsalder for tilgåede (nye) sager ( 50 afgørelser) for kalenderåret 2014 2015: Inden udgangen af 2015 er metode til årlig systematisk screening og forældre- og tværgående samarbejde udviklet 2016: Inden udgangen af 2016 er koncept for tværgående indsatser i almensystemet udarbejdet (lærere, pædagoger sundhedspleje, skole/dagtilbud, PPR og familiebehandling) Metoden implementeres 2017: Ved udgangen af 2017 er gennemsnitsalderen for en tilgået sag i Myndighed og tilsyn ( 50 undersøgelse) faldet Tværgående mål Har implikationer til politikområde 02 Muligheden for at realisere det langsigtede mål er afhængig af de politisk prioriterede budgetreduktioner i perioden. Øget fokus på tidlig opsporing, kan i første omgang medføre et øget antal sager (underretninger) og dermed et øget udgiftspres. Der forventes et forbrug på 1000 timer til implementering, opfølgning og uddannelse. Dertil skal ansættes en projektmedarbejder, finansieret inden for rammen inkl. overførte midler. Initiativ/opgave/projekt Samarbejdspartnere (De 4 visioner) 2014: Der foretages en beregning af nuværende gennemsnitsalder for tilgåede sager (nye). 2015: BRK har indkøbt Hjernen og Hjertet primært til brug i dagtilbudsområdet. Hjernen og hjertet et IT system der understøtter det tværgående samarbejde om barnets trivsel og udvikling. Systemet sikrer kommunikation og dokumentation mellem dagtilbuddet, forældre og samarbejdspartnere. Med baggrund i Hjernen og Hjertet igangsættes et projekt med henblik på at sikre at sammenhængskraften på tværs af centret og særligt mellem almensystemet og myndighedsafdelingen styrkes. I videst muligt omfang, skal metoden i Hjernen og Hjertet sammenkobles med arbejdet med at dokumentere resultaterne af de sociale indsatser samt være et fælles redskab til at skabe dialog mellem sagsbehandler, barn, forældre og institution - om hvordan barnet trives og udvikler sig. Der vil skulle tilføres midler svarende til 1.000 timer til en projektleder i 2016 jf. økonomi. Hjernen og Hjertet er metoden til at nå delmålet for 2015. 2016: Med baggrund i erfaringsopsamling fra 2015 udvikles en model for udvidelse af konceptet med inddragelse af det øvrige almenområde herunder også udvikling af specifikke indsatsområder. I øvrigt vil kompetenceudvikling for medarbejderne i dagpasning indgå i metodeudviklingen. 2017: Der foretages en beregning af gennemsnitsalderen for tilgåede sager. Målet er, at gennemsnitsalderen i 2017 viser en faldende tendens. Eksterne samarbejdspartnere Der følges op årligt på de kortsigtede mål Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017 Der følges løbende op på delmålene i børne- og skoleudvalget. har ansvaret for at gennemføre alle opfølgninger - Godt og aktivt liv for alle - Bornholm som videnssamfund Målsætningen er afhængig af, at der igennem perioden fastholdes ressourcer til at gennemføre indsatserne. Beløb reduceret i 1.000 kr. i 2015-priser 016: Beskrivelse Besparelse Opprioritering - - - - 298 - - - Målbeskrivelse, langsigtede Børn og Familie Forskning og erfaring viser, at en tidlig opsporing af udsatte børn og unge og en tidlig indsats er afgørende for, at barnet eller den unge senere i livet kan udvikle sig positivt jf. bla. Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. SFI 10:22, 2010 Indsatser der effektueres i førskolealderen vil ikke kunne måles før tidligst efter det fyldte 12. år. I dag er tilgangen af sager i Myndighed og tilsyn væsentlig højere hos børn i alderen 12 til15 år end i førskolealderen. Det er oplevelsen i almensystemet at barnet og familien vil profitere af et øget struktureret Delmål 3 Delmål 4 Delmål 5 Inden udgangen af 2016 er TOPI (ITredskab til brug for tidlig opsporing) implementeret Inden udgangen af 2016 har alle medarbejdere i dagtilbudsområdet viden om og kan bruge TOPI i deres daglige arbejde med børn Inden udgangen af 2016 er der gennem erfaringsopsamling (projektmedarbejder) gennemført en opsamling af indikatorer, der medvirker til at identificere børn med sociale udfordringer Inden udgangen af 2016 er Porten implementeret og medarbejderne samarbejder tværgående omkring børn med sociale udfordringer Inden udgangen af 2016 er overgangsmodulet fra Hjernen og Hjertet introduceret for medarbejderne i politikområde 01, 02 og 03.

Oplæg til langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Mål Politikområde Tværgående mål Alle børn skal lære så meget de kan (Tema I: den nye bornholmske folkeskole) 02 Undervisning Målet omfatter kun Initiativer for målopfyldelsen kan iværksættes indenfor budget 2015 med overslagsår Samarbejdspartnere De bornholmske folkeskoler Der følges op på de særskilte mål for læsning og matematik, der bygger på de nationale mål på områderne Der arbejdes på at skabe inspirerende og understøttende læringsmiljøer for hele skoleområdet Der arbejdes på at inddrage særlige bornholmske kendetegn i undervisningen Ungdomsskolen Musik- og Billedskolen Det bornholmske foreningsliv Center for Børn og Familie (Dagtilbud, PPR og myndighed vedr. familier) Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse Private erhvervsvirksomheder Campus Bornholm Beløb tilført i 1.000 kr. i 2015-priser I forbindelse med skolernes kvalitetsrapporter følges op på de langsigtede mål Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017 har ansvaret for at gennemføre opfølgninger Godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Grøn bæredygtig ø sk bæredygtig ø Målbeskrivelse Folkeskoleområdet Det overordnede mål er, at alle børn lærer så meget de kan og at de trives og rustes bedst muligt til livet. Initiativ/opgave/projekt Der udarbejdes en revideret it-strategi for skoleområdet

016: Beskrivelse Besparelse Opprioritering IT skal være en naturlig del af elevernes læring. IT skal være et naturligt værktøj i skole -hjem samarbejdet Eleverne skal primært udarbejde produktioner (opgaver) digitalt, idet eleverne lærer at vælge det rette redskab til den rette opgave. Det er et bærende princip, at eleverne har en tablet stillet til rådighed af skolen. Det opgøres i januar 2016 om alle elever har en tablet. Alle elever skal blive så dygtige til læsning og matematik som de kan. (Præcise indikatorer tilføjes, når de nationale indikatorer foreligger) 2.1 Læsning Mindst 80 % skal være god til at læse i de nationale tests -Andelen af de allerdygtigste elever i læsning skal stige år for år -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning skal reduceres år for år. - Der sikres progression i elevernes læseudvikling - Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - en skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan 2.2 Matematik - Mindst 80 % skal være god til at regne i de nationale tests -Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år -Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for matematik skal reduceres år for år. Delmål 3 Delmål 4 Der sikres progression i elevernes udvikling i matematiske færdighede - Der udarbejdes en konkret handleplan for de elever, der har vanskeligheder i testen - Alle elever udfordres på deres niveau - en skal kunne ses direkte i den enkeltes elevplan Målet er, at der vedskolestart i på trods af en eventuelt ændret skolestruktur 2015 fortsat er 76,4 % af eleverne der vælger folkeskolen frem for en fri grundskole. Det langsigtede mål er, at 85% vælger folkeskolen ved skoleindskrivningen til skoleåret 2017/18 pr. 31. januar 2017. Den enkelte skole udarbejder handleplaner for at inddrage bornholmske kendetegn i undervisningen.

Oplæg til langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 2. Elevernes trivsel skal øges Alle delmål vil ikke være fuldt implementerede i 2016. Derfor vil nogle af delmålene også optræde som delmål i overslagsåret 2017. (Se nedenfor) Samarbejdspartnere De bornholmske folkeskoler Mål Politikområde Tværgående mål Beløb tilført i 1.000 kr. i 2015-priser Alle Børn skal lære så meget de kan (Tema II: En folkeskole for alle ) 02 Undervisning Målet omfatter kun Initiativer for målopfyldelse kan iværksættes indenfor budget 2015 med overslagsår Ungdomsskolen Musik- og Billedskolen Det bornholmske foreningsliv Center for Børn og Familie (Dagtilbud, PPR og myndighed vedr. familier) Center for erhverv, uddannelse og beskæftigelse Private erhvervsvirksomheder Campus Bornholm Der følges op årligt på de langsigtede mål I forbindelse med kvalitetsrapporten. Endelig opfølgning på de langsigtede mål sker medio 2017. Børne- og Skoleudvalget har ansvaret for at gennemføre opfølgninger Godt og aktivt liv for alle Bornholm som vidensamfund Ingen 016 Beskrivelse Besparelse Opprioritering Målbeskrivelse Folkeskoleområdet Det overordnede mål er, at alle børn lærer så meget de kan En mangfoldig, inkluderende skole betyder at 31. dec. 2015 Skal 96 % af eleverne være inkluderede i de almene klasser. 0 0 Initiativ/opgave/projekt 1. En mangfoldig, inkluderende skole Mål på længere sigt:

1.1 der offentliggøres i kvalitetsrapporten Den enkelte medarbejder og de enkelte team arbejder ud fra et inkluderende perspektiv. Målemetode: Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at flere føler sig i stand til at håndtere udfordringerne, færre føler sig magtesløse. Der foretages en opsamling på inklusionsprojektet Fælles børn Fælles ansvar senest den 31/12 2016. 1.5 Unge i specialtilbud tager som udgangspunkt afgangsprøve i alle fag Målemetode: Det konstateres om der er gennemført afgangsprøver. 1.6 PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet 1.2 Dagtilbud og skole skaber fælles forståelse omkring pædagogik, faglighed og politikker, så der sikres en rød tråd i barnets liv Målemetode: PPR gennemfører forventningsafstemningsmøder med skolerne Elevernes trivsel skal øges: 2.1 0 0 Målemetode: Den røde tråd revideres KB tager stilling til en eventuel fortsættelses af vippeordningen i september 2015. Alle børn skal opleve en god overgang fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse 2.2 1.3 De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler derefter. Målemetode: Skoleledelserne gennemfører teamsamtaler og følger op på målet i forbindelse med kvalitetsrapporten Alle elever trives, så de lærer så meget de kan i forhold til deres potentiale og føler sig som en del af læringsfællesskabet Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse anvendes ved opfølgning på målet. 1.4 Andelen af ekskluderede til specialtilbud er dalende i forhold til året før Målemetode: Der foretages en optælling,