3y MA, Steen Toft Jørgensen side 1/5 Helsingør Gymnasium. Definitioner, formler, sætninger og ideen i beviserne så det er muligt at huske beviserne.



Relaterede dokumenter
Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Projekt 1.3 Brydningsloven

De Platoniske legemer De fem regulære polyeder

Lys og gitterligningen

Elementær Matematik. Polynomier

Giv eksempler på hvordan forskellige ligningstyper (lineære, eksponentielle eller potens) løses.

Giv eksempler på hvordan forskellige ligningstyper (lineære, eksponentielle eller potens) løses.

Rumgeometri Side 1 af 20

Eksamensspørgsmål NmaC144s sommer Spørgsmål 1: Ligninger

Kvantitative metoder 2

Projekt 2.3 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne:

StudyGuide til Matematik B.

Motivation. En tegning

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.

Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

MATEMATISK FORMELSAMLING

Vejledende opgavebesvarelser

og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN

Renteformlen. Erik Vestergaard

Forslag til besvarelser af opgaver m.m. i ε-bogen, Matematik for lærerstuderende

GENEREL INTRODUKTION.

Løsningsforslag til skriftlig eksamen i Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Du skal redegøre for løsning af ligninger og herunder behandle omformningsreglerne for ligninger.

Matematik A. Højere handelseksamen. Tirsdag den 26. maj 2015 kl hhx151-mat/a

Kompendie Komplekse tal

og Fermats lille sætning

Den flerdimensionale normalfordeling

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Bin Packing Problemet

Økonometri 1. Definition og motivation. Definition og motivation. Dagens program. Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006

Matematisk formelsamling. stx A-niveau

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, Følsomhed af Knapsack Problemet

Supplerende noter II til MM04

Simpel Lineær Regression. Opsplitning af variationen Determinations koefficient Variansanalyse F-test Model-kontrol

Leica Lino. Præcise, selvnivellerende punkt- og linje-lasere

Sætning: Middelværdi og varians for linearkombinationer. Lad X 1,X 2,...,X n være stokastiske variable. Da gælder. Var ( a 0 + a 1 X a n X n

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård

Sandsynlighedsregning i biologi

Vektorer og rumgeometri med. TI-Interactive!

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Dagens program. Estimation: Kapitel Eksempler på middelrette og/eller konsistente estimator (de sidste fra sidste forelæsning)

Geometriske grundbegreber 1. lektion

Vektorregning. Vektorer som lister

antal gange krone sker i første n kast = n

Lokalplan-, delområde- og byggefeltregler. Plandata.dk

Administartive oplysninger.

Asymptotisk optimalitet af MLE

1 Punkt- og intervalestimation Punktestimatorer: Centralitet(bias) og efficiens... 2

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Komplekse tal

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande

Undervisningsbeskrivelse

Undersøgelse af numeriske modeller

Analytisk Geometri og Vektorer

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)

Men tilbage til regression og Chi-i-anden. test. Begge begreber refererer til normalfordelingen med middelværdi μ og spredning σ.

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

Projekt 3.2 Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen. Indhold. Hvad er matematik? 1 ISBN

Fra græsk matematik til DET GYLDNE SNIT

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Komplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, Komplekse tal

Vektorer og lineær regression

Test i to populationer. Hypotesetest for parrede observationer Test for ens varians Gensyn med flyskræk!

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

A U E R B A C H M I K E # e z. a z. # a. # e x. # e y. a x

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

30. august Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 3 Uge 2, torsdag d. 8. september 2005 Michael Væth, Afdeling for Biostatistik.

KOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Q (0, 1,0) MF(161): y a( x) y b( x) har løsningen: y e b( x) bx ( ) e dx e e dx e dx e. y e 8e. Delprøve uden hjælpemidler: kl

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

A14 4 Optiske egenskaber

Statistik Lektion 8. Parrede test Test for forskel i andele Test for ens varians Gensyn med flyskræk!

Baggrundsnote til sandsynlighedsregning

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014

Matematisk Modellering 1 Hjælpeark

KOMPLEKSE TAL x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Introduktion til uligheder

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau

FUNKTIONER del 1 Funktionsbegrebet Lineære funktioner Eksponentialfunktioner Logaritmefunktioner Rentesregning Indekstal

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Anvendt Statistik Lektion 3. Punkt- og intervalestimater Konfidensintervaller Valg af stikprøvestørrelse

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Statistiske test. Efteråret 2010 Jens Friis, AAU. Hjemmeside :

GYLDENDALS MINILEX MATEMATIK

Introduktion til uligheder

Statistik 8. gang 1 KONFIDENSINTERVALLER. Konfidensintervaller: kapitel 11. Valg og test af fordelingsfunktion

Sandsynlighedsregning 9. forelæsning Bo Friis Nielsen

Praktisk info. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve: kendt eller ukendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) I tirsdags.

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

Sandsynlighedsregning 9. forelæsning Bo Friis Nielsen

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande

Spørgsmål 3 (5 %) Bestem sandsynligheden for at et tilfældigt valgt vindue har en fejl ved listerne, når man ved at der er fejl i glasset.

Løsninger til kapitel 7

Bachelorprojekt for BSc-graden i matematik

a b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Transkript:

3y MA, Stee Toft Jørgese side /5 Helsigør Gymasium Vektorregig i 3D Formålet er at skabe overblik over emet. Boge Mat3A af Jes Carstese, kapitel 3 og 4, side 83-5. Defiitioer, formler, sætiger og idee i bevisere så det er muligt at huske bevisere. Oversigt side -! Stedvektor! Vektors koordiater! Midtpukt af lijestykke! Skalarprodukt (prikprodukt)! Lægde af vektor! Afstade mellem pukter! Projektio af vektor på vektor! Vikel mellem vektorer (med skalarprodukt) cosius! Lijes parameterfremstillig! Plas ligig! Plas parameterfremstillig Oversigt side 49-5! Krydsprodukt (vektorprodukt) TI-89: CrossP({,, },{,, })! Vikel mellem vektorer (med krydsprodukt) sius! Areal af parallelogram og af trekat! Afstad o Pukt "# pla o Pukt "# lije o Lije "# lije o Mellem parallelle plaer! Vikel mellem plaer! Vikel mellem lije og pla! Projektio o Pukt på pla o Pukt på lije o Lije på pla! Kugle o Ligig o Tagetpla Avedelse af skalarproduktet (prikproduktet) Ortogoale vektorer:!!!! a b a b hvis vektorere ikke er ulvektore.

3y MA, Stee Toft Jørgese side /5 Helsigør Gymasium Avedelse af krydsproduktet (vektorproduktet) Parallelle vektorer:!!!!! a" b a b hvis vektorere ikke er ulvektore. Idee i beviser for sætiger/ metoder s. 7 Ædrig fra e parameterfremstillig til e ligig for et pla P kedes. Normalvektor for plae fides som krydsprodukt af de give retigsvektorer: r r Så ka ligige opskrives. s. -3 Skærig mellem plaer Skærige er e lije. Hvis begge plaer er givet ved ligiger, så sæt é af variablee lig med t. Derefter løse de ligiger mht. de øvrige variable. Her ka TI-89 avedes solve(ligig ad ligig, { variable}). Hvis et pla er givet ved e ligig, og det adet ved e parameterfremstillig, så idsæt parameterfremstillige i ligige, og fid t som fuktio af s. Sammehæge idsættes i parameterfremstillige, som hermed ku har é variabel. Dette er så parameterfremstillige for skærigslije. s. 3-7 Skærig mellem lije og pla Skærige er ormalt et pukt. Atag at plae er givet ved e ligig. Lijes parameterfremstillig idsættes i plae ligig. De fude værdi af t idsættes i lijes parameterfremstillig. s. 7-8 Projektio af pukt på pla NB: Ma går vikelret fra puktet på plae. Bestemmer e parameterfremstillig for ormale (lije vikelret på) til plae geem puktet P : Puktet P er kedt Lijes retigsvektor plaes ormalvektor Dee parameterfremstillig idsættes i plaes ligig. Parameter t fides, og idsættes i ormales parameterfremstillig. s. 8-3 Afstad mellem pukt P og pla ax by cz d a b c Bevis : Fid et pukt P plae: plaes ligig: idsæt værdier for x og y, løs så for z. P P projiceres på plaes ormalvektor. Afstade er så lig med projektiosvektores lægde.

3y MA, Stee Toft Jørgese side 3/5 Helsigør Gymasium Bevis : Gør som i projektio af pukt på pla. Projektiospuktet kaldes Q. Afstade QP s. 3-33 Afstad fra pukt til lije r P P r ###! PP vektore og r vektore udspæder e trekat. Arealet opskrives op forskellige måder: ½ dele af krydsproduktet af de vektorer ½ højde (d) gage grudlije Løs ligige mht. højde d. s. 34 Projektio af pukt på lije P kedes. P P projiceres på lijes retigsvektor. Q er projektiospuktet. OQ OP P Q s. 35-36 Afstad mellem lijer P P Normalvektor fides som krydsprodukt af de give retigsvektorer: r r Vælg et pukt P hhv. P på hver af de to lijer. PP projiceres på. Afstad lægde af projektioe. s. 37-39 Projektio af lije på pla Retigsvektore for lije projiceres på plaes ormalvektor. Projektiosvektore trækkes fra de give lijes retigsvektor, og facit bliver e retigsvektor for de projicerede lije. P fides som skærige mellem de give lije og plae. s. 39-4 Vikel mellem plaer Atag, at plaere er givet ved ligiger. Vikle mellem plaere vikle mellem de plaers ormalvektorer. NB: Der er forskellige vikler mellem plaere. Vikelsumme er 8 o.

3y MA, Stee Toft Jørgese side 4/5 Helsigør Gymasium s. 4-4 Vikel mellem lije og pla Bestem først vikle w mellem lijes retigsvektor og plaes ormalvektor. De korrekte vikel v er så: v 9 w Vikel mellem sider i et polyeder, bygig, telt mm.: Vikle mellem flader, som støder samme, fides ved at de ee flades ormalvektor går id i bygige, de ade ud af bygige. Vikle mellem fladere vikle mellem de ormalvektorer! a) 9 BC 9 7 7 BT 9 9 5 5 Areal af trekat BTC BC BT 755 998, 9 755 b) Udadgåede ormalvektor for trekate BTC BC BT (jf. højrehådsregle). Idadgåede ormalvektor for trekate ATB BA BT (jf. højrehådsregle).

3y MA, Stee Toft Jørgese side 5/5 Helsigør Gymasium udreget i (a). 755 38 9 9 BA 748 95 5 9 38 BT BA Vikel: 9 58, 748 95 755 748 95 755 ) cos( v v