Innovative bykvarterer Borgerinvolvering og helhedsorientering Lone Palm Larsen
Innovative bykvarterer Borgerinvolvering og helhedsorientering Af Lone Palm Larsen
Innovative bykvarterer Nørregade 36 1165 København K Tlf. 33 13 72 81 Fax 33 14 34 35 db@byplanlab.dk www.byplanlab.dk Forfatter Lone Palm Larsen Research og interview, foto s. 45 Jette Esbjørn Hess Følgegruppe Lotte Holck Buditz & Pia Helle Pater, By- & Boligministeriet Asger Munk, Statens Sekretariat for Kvarterløft Freddy Avnby, Byfornyelse Danmark Ellen Højgård Jensen, Byfornyelse Danmark Ole Damsgård, Dansk Byplanlaboratorium Redaktionsgruppe Ole Damsgård Jette Esbjørn Hess Layout, kort og sats Mette & Eric Mourier Teknisk produktion EKS-Skolens Trykkeri ApS Copyright Dansk Byplanlaboratorium og Lone Palm Larsen 2001 ISBN 87 90413 21 0 August 2001 Undersøgelsen og udgivelsen er sket med støtte fra
Indhold 5 Forord 7 Kapitel 1 Bypolitiske satsninger i Danmark 11 Kapitel 2 Houston, USA Fifth Ward, Houston,Texas Baggrund De første ændringer i Fifth Ward FWCRC Habitat for Humanity Master Plan Ejerskab er vejen frem Udformningen af en hustype Eget byggefirma Venturi Homes Erhvervsudvikling Samarbejde med kommune og amt Partnerskab med banker Lyons Village Synlige forandringer Kulturtiltag Erfaringer fra Houston, USA 23 Kapitel 3 New York City, USA Gramarcy/Flatiron District, New York City Baggrund Common Ground Community Partnerskaber Opstartsproblemer Prince George Klar rollefordeling Beboerne At afskaffe hjemløshed Hjemløse i pompøse bygninger En bygning som et minisamfund Midlerne bag Dialog med omgivelserne Kvarterets fremdrift Helhedsorientering Jobtræningsprogram Frivillige Erfaringer fra New York, USA 35 Kapitel 4 Vilnius, Litauen Uzupis bydel, Vilnius Baggrund Revitalisering en strategi Brobygning mellem interesser At bevare og forny Kultur som drivkarft Borgerinitiativ Igangsættelse af byudviklingen Englen et symbol på samarbejde Ingen ejer bygningernes fællesarealer Sikkerhed og livskvalitet At tage et ansvar Små fremskridt Bevaringsværdige bygninger Erfaringer fra Vilnius, Litauen 47 Kapitel 5 Rostock,Tyskland Kröpeliner Tor, Vorstadt, Rostock Baggrund Andre midler end kommunale Interviewundersøgelse Nye samarbejdsformer Borgerinddragelse Valg til borgerrådet Forankring af initiativerne Borgerinddragelse og partnerskab Marketingsstrategi Bydelsmanagement KTV som handelsområde Iværksætterstøtte 3
Uddelegering af ansvar Netværksopbygning Erfaringer fra Rostock 59 Kapitel 6 København, Danmark Kongens Enghave, København Baggrund Kvarterløft Borgerinvolvering Visioner for en bydel Begrønning af en gade At ændre et image Løsning af problemerne Helhedsorientering Den grønne nerve Engagement i det fysiske miljø Det grønne jobhus Partnerskaber Byudvikleruddannelse Bydelsforsøg og forankring Det forhåndenværende søms princip Erfaringer fra Kongens Enghave 69 Kapitel 7 Metoder til kvarterbaseret byplanlægning 77 Litteraturliste
Forord Revitalisering af nedslidte eller mindre velfungerende kvarterer er et meget væsentligt indsatsområde for By- og Boligministeriet. Potentialet for ændringer ligger først og fremmest i dialogen mellem borgere, erhvervsliv og offentlige myndigheder og ved at gå utraditionelt til værks på tværs af de forskellige offentlige sektorer. At revitalisere udsatte kvarterer ved hjælp af borgerinvolvering og helhedssyn er en proces, hvor fleksibilitet er i fokus, og hvor der hele tiden søges efter nye muligheder, hvis der opstår hindringer for det, der i første omgang er planlagt. Nyskabende projekter med anderledes tilgange til problemerne opsamles i Innovative bykvarterer med det formål at videregive information og erfaring til andre projekter. Bogen henvender sig derfor til kommunale planlæggere, kvarterløftmedarbejdere, lokalpolitikere, interesseorganisationer og beboersammenslutninger. Ved at vende blikket mod nogle samtidige projekter i ind- og udland gives inspiration til nye vinkler, idéer og metoder at begynde en positiv fornyelsesproces af et kvarter på. EU-projektet, Innovative Urban Planning and Management (IUPM), er et netværk for landene i Østersøregionen. De medvirkende lande er Litauen, Tyskland og Danmark. Projektet er desuden fulgt af en referencegruppe fra Estland, Letland og Polen. Der er udvekslet konkrete erfaringer fra tre kvarterer i henholdsvis Vilnius, Rostock og København. Foruden deltagernes eget udbytte er projektets formål at videregive erfaringer og inspiration til andre. De metodiske diskussioner, mange idéer og konkrete tiltag er således opsamlet i en guide på Internettet. Denne bog er delvis en dansk gengivelse af den engelske Internetversion. Det er en lærerig proces at sammenligne eksempelmateriale fra meget anderledes samfund end det danske. Foruden at fokusere på alt det der er forskelligt fra de hjemlige forhold, giver det også mange spændende idéer til, hvordan byudvikling også kan foregå. Vi har derfor medtaget to amerikanske eksempler, hvor læresætningen er frivilligt engagement og hjælp til det enkelte individ. New York og Houston kan således give et videre perspektiv på borgerinvolvering og helhedsorientering. Vi håber, at læserne får god gavn af erfaringerne fra de udvalgte kvarterbaserede byudviklingsprojekter. By- & Boligministeriet & Dansk Byplanlaboratorium 5
Dør, Vilnius, Litauen. Foto: Jette Esbjørn Hess, 2000.
Bypolitiske satsninger i Danmark Inden for byudvikling er der taget mange nye initiativer såvel nationalt som internationalt. De væsentligste kodeord er kvarterbaseret byudvikling, borgerinvolvering og helhedsorientering. Den integrerede byudvikling stiller nye krav til planlæggeres og politikeres samarbejde med borgerne. Planlæggerne skal både kunne spille den traditionelle ekspertrolle og en ny rolle som mediator, formidler og inspirator. Konceptet forudsætter, at borgerne deltager aktivt og betragtes som en nødvendig ressource for at opnå de ønskede ændringer. Kvarterbaseret byudvikling Kvarterer med tunge, mangesidede og komplekse problemer skal løses lokalt for at opnå bæredygtige løsninger. Ansvaret skal i videst muligt omfang flyttes til lokalområdet, hvor områdets egne ressourcer med støtte udefra skal mobiliseres. I kvarteret findes svarene på, hvad der kan lade sig gøre. Alle områder har nemlig deres helt specielle stærke sider: ting der kan trækkes på, hvis nye muligheder skal skyde op. Ligesom svaghederne ved kvarteret skal undersøges for at finde måder at forvandle disse trusler potentielle eller reelle til et gode for revitaliseringsprocessen. Med andre ord der skal foretages en sansning af, hvad kvarteret indeholder, samtidigt skal der haves et blik for, hvordan borgerne kan involveres og hvordan problemer kan begribes i helheder. Helhedssyn For at løse komplekse problemer er det nødvendigt at tænke i helheder. Løsningen af et problem må ikke skabe et større problem på et andet felt. Den helhedsorienterede bypolitik har til hensigt at gribe fat om de meget komplicerede sammenhænge, der ligger bag problemerne. Derefter søges de mulige løsninger til afhjælpning af de væsentligste af problemerne. Problemer, som skal løses, kan være: forladte erhvervsområder, mange arbejdsløse, sociale problemer, manglende kulturfaciliteter, alt for megen gennemkørende trafik osv. Der er store fordele ved at arbejde helhedsorienteret. Problemerne skal anskues og løses sådan som de opleves af beboerne. Det øger samarbejdet på tværs af sektorerne i det offentlige system, så de forskellige tiltag ikke ophæver eller i værste fald modarbejder hinanden. Ofte resulterer den helhedsorienterede metode i, at flere problemer afhjælpes samtidigt, fordi det ene problem kan være forudsætningen for løsningen af et andet. Et enkelt projekt kan derfor både have til formål at uddanne ledige borgere og samtidigt skabe bedre boliger og større social sammenhæng i kvarteret. Den helhedsorienterede tilgang nødvendiggør større samarbejde på tværs af kommunens forskellige forvaltninger. For at det kan lade sig gøre skal nye samarbejdsstrukturer ofte opbygges. Den nye synsvinkel indebærer dog ikke nødvendigvis en omlægning af den offentlige administration. Partnerskaber har nogle steder vist sig at være en god måde at angribe helhedsorienteringen på. Ved at indbyde andre parthavere end igangsætterne til at deltage i forandringsprocessen sættes flere gode kræfter ind på at ændre den negative udvikling i kvarteret. Samarbejdet bringer ofte en mere varig forandring med sig, fordi disse interessenter forbliver i kvarteret. Desuden kan et partnerskab forsætte lang tid efter projektperioden er ophørt. 7
De vigtigste forskelle fra traditionelle måder at løse problemer på til en egentlig helhedsorienteret arbejdsmetode er, at den helhedsorienterede metode tager udgangspunkt i de konkrete problemer, sådan som de opleves at borgerne og ikke i formelle eller organisatoriske forhold. Også borgernes forskellige interessegrupper og foreninger skal indstille sig på ikke at se snævert på kun et emne, hvad enten det drejer sig om mærkesager så som trafik eller begrønning. Der skal tages hensyn til, at der skal nås til enighed om projekter, der kan gavne mange forskellige interesser på samme tid. Borgerinvolvering Beboere, erhvervsliv, forretningsindehavere, husejere og de andre interessenter i et område har et stort kendskab til deres kvarter. Ofte kan de også være vigtige ressourcepersoner, når det gælder formulering af problemer og opstilling og formidling af konkrete løsninger. Planlæggere og andre fagfolk har derimod en anden viden, der kan gavne projekterne i forhold til, hvad der kan lade sig gøre og hvordan. Planlæggere har ud over ekspertrollen også rollen som mediator mellem forskellige interesser og mellem borger og det offentlige. Hvis forandringen skal lykkes, så må kvarterets hovedparthavere være med i processen. De skal jo fortsat leve, arbejde, bo, handle m.m. i området, så deres tilfredshed er alt afgørende for om kvarteret kommer til at fungere bedre efter byudviklingsprojektet. Der er forskellige grader af borgerinvolvering: fra myndighedernes manipulation af borgerne til reel borgerkontrol med beslutninger f.eks. via demokratisk valgte lokalråd. Borgerinvolveringen kan foregå på mange måder. Der improviseres ofte fra sag til sag og inden for samme delprojekt, hvis én måde ikke inddrager borgerne tilfredsstillende i beslutningerne, prøves en ny. Det er vigtigt at være lydhør over for, om alle relevante har fået muligheden for at være med i beslutningen også de mere passive beboere. Det er projektmagernes fornemmeste opgave at få alle relevante parter til at deltage i processen. Det indebærer også de relevante offentlige myndigheder. Det er vitalt at skabe fælles projekter, som parterne føler ansvar over for. I samarbejdet skal der samtidigt være reel indflydelse og handlekraft til deltagerne. Metoderne til involvering er mangeartede, varierende fra afstemninger, fokusgrupper, udvalg, borgermøder, repræsentanter valgt blandt beboerne etc. alt efter projektets art og dets mål. Eksemplerne De udenlandske eksempler er på mange områder meget forskellige fra danske forhold særligt med hensyn til hvor meget eller rettere hvor lidt staten varetager af opgaver. Hvor den danske velfærdsmodel er involveret i snart sagt alle sider af menneskers liv, er den amerikanske model, at en stor del lægges ud til frivillige organisationer at sørge for. Også det danske eksempel afviger fra den normale danske administrationsopbygning, idet bydelsforsøgets nærdemokrati giver en helt anden organisationsmodel end den almindelig kommunale. Forskellene er imidlertid ikke større end, at der sagtens kan videregives erfaringer og idéer til andre tilgange med borgerinvolvering og helhedsorientering i forbindelse med kvarterbaserede byudviklingsprojekter. 8
Erfaringer fra innovative bykvarterer I det følgende vil fem bykvarterer blive præsenteret. De har hver især draget nytte af innovative og forskellige metoder til at tackle problemerne i det belastede kvarter og foruden trække på de ressourcer lokalsamfundet har for at få revitaliseringsprocessen i gang. Fifth Ward, Houston,Texas, USA Forandringsprocessen baseres på empowerment af de lokale beboere og antidiskriminering i en ghetto, hvor der hovedsageligt bor sorte og latinere. Gramarcy/Flatiron District, New York City, USA Med udgangspunkt i en tidligere stigmatiseret bygning for hjemløse og lavlønsarbejdere har midlerne været fokusering på social inkludering og selvværd. Det har en afsmittende effekt på det omkringliggende kvarter. Uzupis, Vilnius, Litauen For det bevaringsværdige kvarter betyder den begyndende opklassificering af området, at mange af de historiske huse overlever, da de værdsættes som autentiske. Kvarteret udråber sig selv som noget særligt og med dette opstår en ny identitetsfølelse. Kröpeliner Tor Vorstadt, Rostock,Tyskland Kvarteret var tidligere kraftigt nedprioriteret af det kommunistiske styre, men nu er bydelsimage og borgerkontrol via borgerråd og borgerinvolvering i projekterne hjørnestenene i forandringsprocessen. Kongens Enghave, København, Danmark I et kvarter, der præges af mange problemer uden for lokalsamfundets rækkevidde, er partnerskab og forankring af projekterne via borgerdeltagelse måden at bruge områdets ressourcer på.
Houston, USA
Fifth Ward Houston,Texas 45 10 Fattigdom og arbejdsløshed er markante elementer i Fifth Ward, den fattigste bydel i Houston. Mere end halvdelen af befolkningen lever under USAs fattigdomsgrænse. Bydelen går også under navnet Bloody Fifth og er betegnet som den værste ghetto i Texas. I 1989 stifter beboerne nonprofit organisationen Fifth Ward Community Redevelopment Corporation (FWCRC). Organisationen har siden da ledet en revitalisering, der har ændret områdets ry. Kodeordene er ejerskab af boliger, erhvervsudvikling og styrkelse af den lokale identitet. 10 Down Town 0 5 10 km Fifth Ward 10 45 Baggrund Fifth Ward ligger nordøst for Houstons centrum. Houston er den største by i sydstaterne. Bydelen opstod i 1860erne og befolkningen var oprindeligt blandet med lige mange hvide og sorte indbyggere. Som følge af raceadskillelsen udviklede bydelen sig til en sort bydel. I 1950- erne blev bydelen kaldt The Nickel. Det var en henvisning til den megen handel, der var i kvarteret. Med ophævelsen af raceadskillelsen i 1960- erne skete der en stor udskiftning af befolkningen. De bedst stillede sorte flyttede ud, mens dårligt stillede sorte blev boende. Indtil 1990 led kvarteret af manglende investeringer og et faldende befolkningstal. Mange af husene var forladt og meget faldefærdige. Staten Texas er ultraliberalistisk, hvilket har stor betydning ikke kun for social- og boligpolitikken, men også for hvordan frivilligt arbejde håndteres. At folk må klare sig selv ligger dybt forankret i mange og nogle forsøger endda at obstruere andres hjælpearbejde. Boligmassen er primært bygget i perioden 1925-40 og med enkelte huse helt tilbage til 1860erne. Mange af lejeboligerne er de såkaldte shotgun -huse. Det siges, at et skud fra et haglgevær kan ramme ind af fordøren og ud af bagdøren uden forhindringer. Det er et smalt hus med få skillevægge. Det ligger på en smal grund, betinget af skatteregler, hvor et kort fortov betød lille skat. Der er lidt over 27.000 indbyggere i området, hvoraf 78% er sorte og 22% latinere (de fleste fra Mexico og Mellemamerika). I den sidstnævnte gruppe er der mange der ikke taler, skriver eller læser engelsk. Foruden at være en af de fattigste bydele i Houston er området også præget af en meget høj arbejdsløshed i 1995 er der 24,2% arbejdsløse mod 5,8% for hele USA. At næsten en fjerdedel er uden arbejde, er ikke hele sandheden, i statistikken indgår nemlig ikke dem, der helt har opgivet at søge arbejde. Kvarteret har et dårligt ry og kaldes Bloody Fifth, det skyldes blandt andet den megen 12
Houston USA Fifth Ward ligger umiddelbart nordøst for downtown. Foto: Ole Damsgård, 1999. handel med narkotika og andre former for kriminalitet. Ud over de synlige tegn på bydelens problemer er der et andet kendt træk det store fravær af mænd i husholdene. I nogle familier er begge forældre væk fra hjemmet ofte på grund af en narkotikadom. Børnene passes af en bedstemor. Kun få huse er opført siden 1960, og i det hele taget er der kun sket få investeringer i bydelen. Idéen bag de nye tiltag er, at boligejere er mere ansvarlige over for sig selv, sine omgivelser og ikke mindst over for samfundet. Siden opstarten af beboerinitiativet Fifth Ward Community Redevelopment Corporation (FWCRC) har de opført 154 nye boliger. De første ændringer i Fifth Ward En af grundene til, at kvarterer forfalder mere og mere, er fænomenet redlining, som bedst kan oversættes med at sortliste kvarterer og dermed folk. Det er et af de mange levn fra tiden med racedeling. Banker og forsikringsselskaber sortlister stadig hele bydele, hvor der bor sorte og latinere. Denne stigmatisering sker nu i det skjulte, så folk ikke får at vide, hvorfor de ikke kan låne penge eller tegne en forsikring. Hvis de finder en bank eller et forsikringsselskab, der er villige til at tage risikoen, så er ydelsen meget højere end for folk i andre kvarterer. Det er dyrt at bo i et fattigt område. Det har store konsekvenser for folk i det sortlistede område, hvis de ikke kan låne penge kan de ikke sætte deres hus i stand, og de kan ikke forsikre sig mod ulykker, hvad enten det er brand- eller stormskader. For den enkelte kan det betyde økonomisk ruin, og social mobilitet er så godt som umuligt. Virkningen for kvarteret er, at det forfalder foruden at de som overhovedet har muligheden flytter for at prøve lykken i blandede kvarterer. Fifth Ward er et af de sortlistede områder i Texas. Kvarteret begynder imidlertid at ændre sig med de huse, som den internationale organisation Habitat for Humanity bygger i slutningen af 1980erne. Da beboerne i Fifth Ward har et ønske om at fortsætte denne udvikling, beder 13
de om hjælp til at stifte en forening til at udvide byggeriet. Habitat for Humanity formidler kontakt til en organisation i New York, kaldet Local Initiatives Support Corporation. Organisationen fra New York sender en medarbejder til Houston for at hjælpe beboerne med at etablere en forening, som gives navnet Fifth Ward Community Redevelopment Corporation. En anden ændring er, at FWCRC har aftalt med pressen, at de ikke bruger navnet Fifth Ward, når de skriver om kriminalitet i området, men at de i stedet skriver i Northeast Houston. Det er i et forsøg på at aflive myten om Bloody Fifth, hvor idéen bag denne form for imagepleje er at ændre synet på kvarteret. FWCRC Fifth Ward Community Redevelopment Corporation (FWCRC) stiftes i april 1989 på 14 Habitat for Humanity I 1988 og 1989 bygger Habitat for Humanity de første huse i Fifth Ward siden 1960erne. Denne internationale organisation har til formål at hjælpe mindrebemidlede til at få råd til at købe deres eget hus. Programmet hjælper med at få udgifterne ned både renterne på afdragene og selve byggeudgifterne. Det sidste sker ved at bruge frivillig arbejdskraft samt ved at de kommende beboere selv skal yde minimum 300 arbejdstimer på deres eget hus eller et andet af organisationens huse. Desuden oplærer organisationen også de nye ejere i de forpligtelser, der er i forbindelse med at vedligeholde et hus. Der satses i høj grad på empowerment ved denne foranstaltning. I alt har Habitat for Humanity bygget 300 huse i Houston fra 1987 til og med 2000. initiativ af beboere og andre borgere med tilknytning til området. Der nedsættes en bestyrelse med et månedligt møde, hvor projektet diskuteres og evalueres løbende. En bestyrelse nedsættes til at varetage den overordnede styring ud fra de fælles mål. Bestyrelsen er en bred sammensat styregruppe bestående af beboere, præster, pædagoger, erhvervsfolk og andre ledere alle fra eller med stærk tilknytning til lokalområdet. Styregruppen mødes en gang om måneden for at evaluere udviklingen i forhold til de opstillede mål. Implementeringen foregår via personalet ved FWCRC og ved hjælp af frivillige. De såkaldte shotgun -huse var oprindeligt lejeboliger til arbejdere. Foto: Jette Bang, 1999. I de fattige kvarterer sættes der sølvpapir for vinduerne for at holde solen og varmen ude. Foto: Jette Esbjørn Hess, 1999.
Houston USA Lokale butikker i Fifth Ward. Foto: Jette Bang, 1999. Efter et års fundraising bliver der skaffet midler til at ansætte den første medarbejder. Desuden er der tilknyttet en del frivillige i arbejdet. FWCRCs medarbejdere opfordres til at bo i bydelen. Kommunikationen fremmes mellem medarbejderne og beboerne både nuværende og potentielle. Det er lettere at overbevise andre om at slå sig ned i Fifth Ward, hvis man selv kan sige, at man bor i området. Foruden lederen er der i 2001 otte ansatte i organisationen. Fra tid til anden trues FWCRC af finansielle problemer, men det accepteres som et vilkår ved at arbejde i Texas, da der ofte er temmelig fjendtlige kræfter over for den slags projekter også fra statens side. Organisationen ønsker at iværksætte genopbygningen af Fifth Ward ved betalbare boliger, økonomisk revitalisering, fysisk forskønnelse og større sikkerhed i området. Genopbygningens idéer stammer fra udviklingen af Fifth Wards Master Plan, og de bruges som grundlag til revitalisering af området. Master Plan Foruden at finde midler til projektet arbejdes der i de første 18 måneder først og fremmest med at forberede boligbyggeriet. Det indebærer blandt andet at opkøbe jord, arrangere billige lån for lavindkomst huskøbere og fokusgruppemøder om udformningen af et typehus. For at skabe en fælles vision for Fifth Ward afholdes der borgermøder for beboerne. De når til enighed om den overordnede plan for området. Planen bliver påbegyndt i 1992, og har en tidshorisont på 15 år. Da det ikke kun skal være de mere udadvendte og højrøstede, der bestemmer, suppleres de offentlige møder også med spørgeskemaer, så alle har mulighed for at komme til orde. Foruden borgermøder anvendes andre utra- 15
ditionelle og nyskabende metoder for at nå grupper, der ellers ikke deltager i debatten. Ved børneinstitutioner, forældremøder og i banken opstilles borde, hvor FWCRC søger dialog med de mindre aktive processen. De mange forslag og idéer bliver samlet og sat til afstemning blandt beboerne. Ejerskab er vejen frem I Texas, hvor jord generelt er billig og der er lav befolkningstæthed, forsøges der i Fifth Ward med ejerskab af et lille hus som et våben mod slumdannelser. Det sker ud fra devisen, at ejerskab giver større ansvarsfølelse og selvværd. På den måde forsøges det at tiltrække lejere fra andre områder til at slå sig ned i kvarteret. De såkaldte shot-gun huse i området er lejeboliger, bygget af virksomhedsejere under kvarterets storhedstid. Ofte vides det ikke længere, hvem ejeren er, og huset forfalder indtil det bliver nedrevet. Beboerne i kvarteret er mindre mobile end i andre bydele, de har færre muligheder på grund af deres generelt set dårligere økonomi. Generelt set bor lavindkomst familier i det samme hus hele deres liv, hvorimod de mere velstillede borgere gennemsnitlig flytter hvert 7. år. Udformningen af en hustype En af de brugte hustyper er udviklet i samarbejde med en fokusgruppe af både potentielle og tidligere huskøbere. Idéen er at omforme det almindelige shotgun -design, der fortrinsvis bruges til lejeboliger. Nu da det skal ligne en ejerbolig, ønsker de potentielle husejere at distancere sig og vil derfor have et lidt andet design. Den største forskel på det gamle og nye design er, at husets plan er vendt lidt, og derfor ser det anderledes ud. Det er dog stadigvæk et træhus. Huset findes i tre typer og har enten to, tre eller fire soveværelser. Dertil kommer de sædvanlige rum i et hus som køkken, stue og toilet. Træhusene er bygget af gode materialer, der er lette at vedligeholde og som har en lang levetid. Det koster mere i starten, men til gengæld er det en fordel for køberen på længere sigt. Mange af de udefra kommende købere er opvokset, har familie eller arbejder i Fifth Ward. De har således i forvejen et tilhørsforhold til kvarteret. Et andet karakteristika ved de nye huskøbere er, at mange er enlige forældre. Med revitaliseringsprogrammet lykkes det at få ophævet den forhadte sortlistning af Fifth Ward, selvom den stadigvæk praktiseres andre steder i Texas. Der kan således ydes lån på normale vilkår til mindre bemidlede, så de også får mulighed for at flytte i eget hus. Der mange andre pligter end at betale lån tilbage ved et huskøb. Derfor lærer FWCRC beboerne at tackle problemer som forfald af boligen og give gode råd til investeringer, i håb om at disse problemer ikke opstår igen. Det bliver blandt andet krævet, at køberen skal gennemgå et seks timer langt kursus som forberedelse på ejerskabet. Eget byggefirma En stor styrke ved projektet er, at FWCRC starter deres eget byggefirma op. Det har kun været muligt, fordi projektlederen er søn af en entreprenør, og han har derfor nogle af de nødvendige forudsætninger. Firmaet kan fastsætte priser, tidsplaner og ansætte lokale håndværkere, hvilket betyder, at de kan bygge 10 % billigere end andre. Desuden ansætter og uddanner FWCRC lokal arbejdskraft f.eks. at gøre high-school drop outs til håndværkere. Det hjælper også til med at nå målet om økonomisk revitalisering af området, fordi det skaffer folk i bydelen i arbejde. Foruden at den indvundne viden og indlærte færdigheder forbliver i bydelen. Der er en spirende interesse for jord i Fifth Ward fra entreprenører og udefra kommende investorer. Det betyder, at der er en risiko for opklassificering af kvarteret. Dermed bliver grundene dyrere at købe og bygge på, og den oprindelige befolkning bliver skubbet væk af de lidt bedre stillede. FWCRC 16
Et nybygget hus af arkitekten Robert Venturi. Huset er bygget delvist af alternative materialer med en længere holdbarhed, så beboerne får færre udgifter til vedligeholdelse. Foto: Ole Damsgård, 1999. Houston USA 17
har ikke ressourcer til på en gang at købe al den jord, de kunne forestille sig at bygge billige boliger på. De kan derfor ikke hindre denne udvikling. Der er allerede sket det, at dem, der i 2000 ansøger om købe et hus, har både kreditmulighed og indkomst til at leve et andet sted end i Fifth Ward. I 1992 var det ikke sådan de ansøgere havde ikke andre muligheder. 18 Venturi Homes I Fifth Ward har der været igangsat mange forskellige projekter om at skabe gode, billige og bæredygtige huse til de mindrebemidlede beboere. Der er blandt andet bygget to Venturi huse, de skal være modeller til at opføre 10 til 20 flere. De arkitektonisk interessante huse er konstrueret delvist af alternative materialer, der ikke kræver den store vedligeholdelse, og som desuden er meget holdbare. Derudover er der gjort meget for at spare på energien med isolering mod den udendørsvarme, separat aircondition for stuen og 1. salen, dobbelte vinduer etc. Robert Venturi er en af Amerika s berømte arkitekter. Han tager udgangspunkt i det komplekse og modsætningsfyldte, når han designer bygninger. Her der tale om huse som umiddelbart kombinere elementer fra den traditionelle amerikanske træhuskultur med elementer fra en funktionalistisk og ikke særlig amerikansk boligtradition. Målet med husene er blandt andet at vise, at selv beskedne huse i et fattigt kvarter kan have høj arkitektonisk værdi. Der har også været andre tiltag til udformningen af forskellige typer af huse i Fifth Ward. Blandt andet har der været en idékonkurrence blandt arkitektstuderende ved universitet i Houston. Det vindende projekt skal opføres. Erhvervsudvikling Beboerne i Fifth Ward er blevet præsenteret for mange organisationer med planer om at ændre forholdene i kvarteret. I starten af projektet er der derfor megen mistro. Først omkring 5 år senere er stemningen vendt, og der tales om, at kvarteret er på vej op. Da beboerne ser resultaterne af FWCRCs arbejde, begynder de at komme med alle slags forespørgsler. I starten påtager organisationen sig disse opgaver, men bliver nødt til at fokusere deres kræfter på at bygge boliger. Der kommer for alvor gang i revitaliseringen, da FWCRC tilføjer erhvervsbyggeri til boligbyggeriet. Det første, der bygges, er en bank. Det får både stor symbolsk og praktisk betydning, da det lykkes at få en bank til at åbne en filial i kvarteret. To Venturi-huse med forskellige gavltyper. At bygge arkitekttegnede huse til de fattigste i Houston er en af måderne at give beboerne og kvarteret værdighed på. Foto: Jette Bang, 1999.
Fifth Ward er historisk set et sort samfund, som er et resultat af raceadskillelse, hvor sorte og hvide ikke måtte bo i det samme kvarter, og hvor der blandt andet var specielle parker for de sorte. Det er derfor af stor betydning, at personer, der ikke er sorte, investerer i området. Det er med til at styrke troen på, at udviklingen vender. Foruden banken er der i det samme center opført lokaler til et forsikringskontor, en lokal politistation, et børnehus, et indkøbscenter, et boligkontor og en lægeklinik. Alt sammen noget der giver nye muligheder for beboerne, både på grund af ophævelsen af sortlistningen og opførelsen af lokale bank- og forsikringsfilialer, og på grund af at handelslivet vender tilbage til kvarteret. For tiden er endnu et nyt indkøbscenter, en arbejdsformidling, et kunst- og kulturcenter og kunstnerboliger under opførelse. Et tidligere teater er ved at blive restaureret med det formål, at kunst- og kulturcentret skal have til huse der. Samarbejde med kommune og amt FWCRC er fra starten aktive for også at samarbejde med offentlige myndigheder. Resultatet er, at de offentlige instanser også tager et medansvar for planen og dens gennemførelse. På trods af samarbejdet har FWCRC ikke fået en krone fra det offentlige i de 11 år, organisationen har eksisteret. Der er dog blevet foretaget andre for projektet nødvendige investeringer af det offentlige. Houston by har investeret i nye belægninger på veje og fortove samt omlægning af nedbrudte vandledninger i Fifth Ward. Derudover er seks parker i kvarteret omlagt og der er opsat en række læskure ved busstoppestederne. Det har vist sig vigtigt for projektet, da det offentlige engagement ansporer til private investeringer. For at hjælpe mindre bemidlede borgere til at bo i de huse FWCRC bygger, yder Texas og Houston et lån til familier, der tjener mindre 80 % af byens gennemsnits indtægt. Lånet eftergives, hvis familien bor i huset i mere end 5 år. Texas er en af USAs mest højreorienterede stater, brugen af tilskud er alt for kontroversielt, det kaldes derfor et lån. Lyons Village Anden fase i projektet er opførelsen af lejeboliger, som kan udlejes til potentielle ejere, mens de sparer op eller venter på, at deres hus bliver bygget. I 1995 assisterer over 160 beboere med udviklingen af disse boliger. Den nyåbnede bank i området ansætter en lokal arkitekt til at Houston USA Partnerskab med banker Oprettelsen af en bank i et distrikt med redlining er et af de meget tydelige beviser på et godt partnerskab mellem FWCRC og private banker. Et samarbejde har sågar fået en pris for at bygge huse. Blandt andet fordi investeringerne er øget i et risikoområde, som et sort fattigt kvarter anses for at være. De nyopførte kvalitetshuse er dog møntet på både middelklassefamilier og lavindkomstfamilier. Et andet projekt er et finans- og erhvervscenter, der har til formål at forbedre mulighederne for at få folk i arbejde. Det sker ved uddannelse, optræning i at være erhvervsdrivende, at give økonomisk og teknisk hjælp til selvstændige virksomheder, udvikling af nye job i området m.m. Der stilles blandt andet mødelokaler og computere til rådighed. En lang række virksomheder med kompetence inden for økonomisk rådgivning har slået sig ned i centret, foruden at FWCRC også selv er flyttet dertil. 19