Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering De kliniske undervisningssteder hører under Psykiatri og Social området i Region Midtjylland, og er tilknyttet Århus Universitetshospital Risskov. Afsnit Q3 er organisatorisk sammenknyttet med afdeling Q. Hospitalet er inddelt i 5 afdelinger: Afdeling Q som er afdeling for depression og angst, afdeling P som er afdeling for psykoser, afdeling M som er afdeling for organiske lidelser og akutmodtagelse, afdeling R som er afdeling for retspsykiatri og Børne - ungdoms psykiatrisk Center (BUC). Hver afdeling har tilknyttede ambulante enheder. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk Afdeling Q består af 4 sengeafsnit, Ambulatorium for mani og depression, Klinik for personlighedsforstyrrelser, Klinik for traumatiserede flygtninge, Klinik for angst og tvangslidelser samt Klinik for selvmordsforebyggelse. Sengeafsnittene i afdeling Q betegnes som åbne afsnit med mulighed for skærmning. Patienterne visiteres primært til afsnittene gennem Psykiatrisk Modtagelse. Hvert afsnit er normeret til 16 patienter med mulighed for 1 patient i overbelægning. Patienterne har enestue med eget bad og toilet. Der modtages patienter i alle døgnets 24 timer. De enkelte afsnit har tilknyttet et eller flere socialpsykiatrisk bosteder. Samarbejdsrelationer I afsnittet arbejdes der ud fra en psykodynamisk tankegang. Denne tager udgangspunkt i den enkelte patients behandlingsbehov med samlet fokus på psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. Konkret beror sygeplejen på relationsarbejdet med kontaktperson, miljøterapi og samarbejde med afsnittes øvrige personale. Patienterne indlægges til udredning, behandling og planlægning af efterbehandling. En gang ugentlig mødes den tværfaglige behandlergrupper til konference, hvor den enkelte patients behandling diskuteres, planlægges og evalueres. Gruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, elever og studerende, læger, socialrådgiver samt eventuelt ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 6
Patient/borger kategorier På afdeling Q indlægges patienter over 18 år primært med affektive lidelser. Afsnit Q3 modtager primært patienter med bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og alkoholmisbrug. Psykoseafsnittene modtager primært patienter med skizofreni, misbrugere til afgiftning, patienter med dobbeltdiagnose og dertil hørende misbrugsproblematik samt patienter med forskellige former for psykoser. Alle afsnit modtager aktuelt patienter med dom til behandling og anbringelse samt surrogatfængslede. Centrale kliniske problemstillinger Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos de enkelte patienter og dermed i deres behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, complians, fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring samt somatisk sygdom. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Interne samarbejdspartnere er Somatisk behandlergang, ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, lokalpsykiatrien, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken, Alkoholrådgivningen m.fl. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Personale med nøglefunktioner med tilknytning til afsnittet: Sikkerhedsrepræsentant Tillidsrepræsentant Oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske og souschef Overlæge, reservelæge, afdelingslæge Kvalitetsudviklingssygeplejerske Uddannelsesansvarlige, praktik vejleder, klinisk vejleder Ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, serviceassistent, sekretær, socialrådgiver, farmaceut, diætist. Nøgleperson i forhold til Børn af psykisk syge Superbruger i forhold til EPJ Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 6
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne indlægges planlagt eller akut og indlæggelsen kan være frivillig eller under tvang. Indlæggelsen foretages af hospitalets modtagelse efter henvisning fra egen læge eller andre behandlere. Indlæggelsestiden varierer efter patientens sygdoms og behov. Gennemsnitsindlæggelsestiden for hele hospitalet er 3 uger. Ved indlæggelsen udarbejdes der en behandlingsplan for patienten, hvor indlæggelsesforløb planlægges og udskrivelse tages i betragtning. I forbindelse med udskrivelse tages kontakt til eventuelle eksterne samarbejdspartnere med henblik på at skabe en hensigtsmæssig overgang for patienten mellem hospitalsindlæggelsen og det videre forløb. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver i tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten. Undersøger og sikrer at patienten grundlæggende behov dækkes. Undersøger, indsamler og dokumenterer data med betydning for patientens samlede livssituation. Er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats. Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe. Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede. Udfører lægelige ordinationer. Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Målet med behandlingen er gennem samarbejde med patienten at styrke og støtte dennes egne ressourcer. Dette skal medvirke til at patienten opnår størst mulig autonomi i forhold til dennes nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 6
Nyhedsbrev for psykiatriske sygeplejersker Psykinfo Kvalitets- og udviklingsafdelingen Den Danske Kvalitetsmodel, der er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, er under implementering på afdelingerne. Der er til hvert afsnit tilknyttet en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, der varetager denne specialopgave. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I sygeplejepraksis kan følgende kliniske metoder forekomme: Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Skærmning Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psykoedukation Rating Social færdighedstræning Patientaktiviteter lægges fortrinsvist uden for sengeafsnittet med det sigte at optræne og vedligeholde patienternes aktive deltagelse i det omkringliggende samfund. Af refleksionsmetoder der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis kan nævnes: Supervision Årlige temadage Sygeplejefaglig vejledning Kollegial supervision og sparring Daglig rapport Behandlingskonference Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Kvalitetsudviklingssygeplejerskerne arbejder i afdelingen med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 6
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige vil arbejde den studerende fungere som medkontaktperson for patient i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som f.eks. sygeplejeprocessen, psykiatri-vips modellen, mindste middelsprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvist i dagvagt, men aftens-, nat- eller weekendvagter kan forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende introduceres til vejledningsmulighederne i afsnittet. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at opsøge før-, under- og eftervejledning i forhold til den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig ad hoc vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 6
Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder yder introduktion, vejledning og evaluering på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Den kliniske vejleder drøfter afvikling af den interne kliniske prøve med den studerende. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet bachelor i sygepleje i 2007 fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus og har primært arbejdet i psykiatrien siden. Har været ansat på S3 siden november 2007 og har arbejdet næsten 4 måneder i et psykoseafsnit. Blev uddannet til klinisk vejleder i april 2011 og skal tage klinisk vejledermodul i foråret 2012. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve på forventes det, at den studerende: Deltager aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for. Bevidst arbejder med at omsætte teoretiske læring til praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Udarbejder en individuel klinisk studieplan som løbende ajourføres. At den studerende anvender eportfolio efter retningslinier herfor. udarbejder patient- og sygdomsforløb samt arbejde med patientfortælling efter retningslinjerne herfor. Forbereder og gennemfører eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. Finder selvvalgt litteratur og dokumenterer dette i eportfolio senest 2 uger før den interne kliniske prøve Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 6