SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Relaterede dokumenter
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation. En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Et oplæg til projektarbejdsforløb

OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Forskellige formative feedback forståelser.

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Færdigheds- og vidensområder

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Forord. og fritidstilbud.

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Bedømmelseskriterier

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

IND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD

Karrieremuligheder i en virksomhed

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Læringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb

Kun ganske få glædesstudier.

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Evalueringsresultater og inspiration

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole

Opfølgningsplan for ETU 2015

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Bedømmelseskriterier Dansk

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Mattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Teamsamarbejde om målstyret læring

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

dig selv og dine klassekammerater

Forandringskompasset Børn med handicap

Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Cooperative Learning. Viborg 8. nov Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

En styrket pædagogisk læreplan

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Årsplan for matematik i 3. klasse

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Retning og mål for folkeskolen i Solrød

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Elevers læring i den åbne skole

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Transkript:

BILAG 5, LÆRERNES PLANLÆGNINGSREDSKAB SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering og motivation og tegn på samme. - Først en præsentation af problemstillingens hovedspørgsmål (1) - Dernæst syv spørgsmål (a-f) i forhold den undervisning, der skal gennemføres (2) - Endelig (3) nogle resultater fra pilotprojektet, som det er hensigtsmæssigt at inddrage i planlægningen. 1 Problemstilling: Hvordan kan jeg differentiere undervisningen særligt i forhold til sikre og usikre elever, og med hvilke aktiviteter kan jeg motivere disse elever? Hovedspørgsmål Karakteristik af to sikre / to usikre elever: Hvad karakteriserer henholdsvis den ene og den anden gruppe i min klasse, når jeg ser på fagligt niveau, almene arbejdsvaner og særlige psykologiske forhold som tryghed, socialt tilhør, dynamik og spænding, nysgerrighed o.a.? Motivation af sikre / usikre elever: Hvordan kan jeg motivere den ene og den anden elevgruppe i klassen? Differentiering generelt og specifikt: Hvordan kan jeg som helhed differentiere undervisningen i det respektive emne? Hvordan kan jeg specifikt i forhold til sikre / usikre elever differentiere undervisningen i emnet? 1

Tilgængelighed gennem vekselvirkning mellem konkret og abstrakt: Hvordan kan jeg gennem sprog og begreber/ ting, billeder eller diagrammer/ krop og bevægelse åbne for forskellige måder at lære på (multimodalitet)? Anvendelse af læremidlerne: Hvordan kan jeg organisere (re-didaktisere) arbejdet med det primære læremiddel, således at henholdsvis sikre og usikre elever, på egen hånd eller i samarbejde med andre, kan arbejde med dem? Hvordan jeg organisere samspillet mellem det primære læremiddel og andre læremidler? En visualisering af problemstillingen kan med danskfaget som eksempel se sådan ud: 2

2 Arbejdsspørgsmål til undervisningen a. Elevforudsætninger: Sikre og usikre elever Hvad er karakteristisk for elevernes faglige niveau, almene arbejdsvaner, og psykologiske forudsætninger? Hvilke aktiviteter kan motivere disse elever? b. Mål. Faglige, almene og psykologiske mål Hvilke faglige mål (fx præcisere genretræk eller lægge brøker sammen)? Hvilke almene mål (fx arbejde sammen i en gruppe eller lytte aktivt til andre)? Hvilke psykologiske mål (fx behov for spænding eller tryghed)? 3

c. Indhold Emne og aktiviteter og hovedveje Hvad er emnet og hvilke faglige nøglebegreber i emnet er centrale? Hvilke aktiviteter skal inddrages, og hvordan kan de blandes? Ting billeder diagrammer Sprog og begreber Krop og bevægelse Hvilke hovedveje skal eleverne gå ad? 4

d. Aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad og motivation Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad er relevante i forhold til sikre / usikre elever? Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til oplevelse af mestring, eller ønske om spænding og dynamik, eller ønske om tryghed er relevante i forhold til sikre / usikre elever? 5

e. Tegn på faglig mestring hos eleven som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn PLUS-tegn på mestring MINUS-tegn på mestring Akt./opg. Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Eksempel Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal notere indbyrdes point Tomandsgruppe: Eleverne drøfter og fastlægger hurtigt og nogenlunde sikkert ægte / uægte brøk Eleverne forhandler om talværdier og omregner til blandet tal Eleverne noterer deres indbyrdes point med de korrekte talværdier Tomandsgruppe: Eleverne forveksler undertiden Ægte / uægte brøk Eleverne går delvist eller helt uden om denne opgave Eleverne går mest op i at score point uden at forholde sig til talværdierne i ægte og uægte brøk 6

f. Tegn på motivation hos eleven, fx spænding, dynamik og tryghed, som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn Akt./opg. PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Eksempel Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal notere indbyrdes point Middel eller høj aktivitet Ivrighed Morskab Den ene i gruppen forsøger at trække den anden med Markerer hurtigt for hjælp Beder ikke om hjælp 7

3 Nogle resultater fra pilotprojektet 2011-2012 I forhold til undervisningens forskellige faser skelner vi i undersøgelsen mellem tre faser: Fra pilotprojekter har vi indhentet nogle resultater vedrørende den første fase i undervisningen. I den fase er der nogle tiltag, som vi vil anbefale, at du iværksætter, fordi de har en positiv indvirkning på elevernes motivation og arbejde. Du kan støtte elevernes læring ved at: - Tilbyde struktur: Støtte overblik gennem visualisering af program på tavle o. lign. - Trække på elevernes for-forståelse gennem dialog: Skabe sammenhæng mellem førviden og ny viden - Pege på relevansen af emnet ved at relatere til omverden og tidligere arbejde i klassen - Skabe klar sammenhæng mellem dit oplæg og opgavestillingen i materialet Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? Vedrørende fase 2, er det hensigtsmæssigt, at vejledningen specifikt er koblet til at imødekomme behov hos sikre og usikre elever Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? 8