Evaluering af Netværkslokomotivet 2011 2013. Netværkslokomotivet. - på sporet af uddannelse og viden

Evaluering af Netværkslokomotivet 2011 2013 Netværkslokomotivet - på sporet af uddannelse og viden

Udarbejdet af:

Indhold Konklusion... 3 Indledning... 6 Formål og metode... 7 Netværkslokomotivets metoder... 8 At opnå kontakt til virksomheden... 8 Mødebooker... 8 Konsulentens kontakt... 9 Første møde med virksomheden... 9 Koordinering af uddannelsesforløb... 11 Nøglepersonkurser... 12 Informationsmøder... 13 Pølsevogn... 14 Learning Angel... 15 FVU-test af medarbejdere... 17 Jobrotation og kompetencefonde... 18 Konsulentens kompetencer... 19 Netværksarrangementer... 20 Udlån af PC... 21 Andre aktiviteter... 22 Kursusaktiviteter og -evaluering...23 Spørgeskemaundersøgelse blandt fagforbund...29 Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelse... 34 2

Konklusion Nærværende evaluering af Netværkslokomotivet foreligger ved afslutningen på en periode, hvor der er ydet støtte fra satspuljen. Evalueringen fokuserer på beskrivelse af Netværkslokomotivets metoder og værktøjer, specifikt i forhold til spredning af disse, samt hvilke virkemidler de anvender. Evalueringen bygger på konsulenternes egne erfaringer og tilgange, samt er suppleret med virksomheders og medarbejderes oplevelser. Der suppleres endvidere med statistik på aktiviteter i perioden. Endelig behandler evalueringen også samarbejdet med fagforbund i en separat undersøgelse med henblik på at optimere dette samarbejde. I det følgende gennemgås Netværkslokomotivets metoder overordnet med fokus på en kort beskrivelse af værktøjerne. Desuden opsamles hovedpointer fra undersøgelsen blandt fagforbund. For uddybende om de enkelte metoder henvises til de enkelte afsnit. For at opnå kontakt til private og offentlige virksomheder i målgruppen benytter Netværkslokomotivet sig blandt andet af en mødebooker, som gennem telefonisk kontakt præsenterer Netværkslokomotivet for de kontaktede virksomheder, og de muligheder og tilbud Netværkslokomotivet tilbyder. Mødebookeren forsøger samtidig at få et møde i stand, hvor en konsulent kan besøge virksomheden og give yderligere information. Mødebookeren bruger i sin indsats at forberede sig på virksomhedens karakteristika og lytte til deres behov for at kunne sælge Netværkslokomotivet på de tilbud, som netop passer bedst til virksomheden. Ud over kontakten gennem mødebooker tager konsulenterne selv kontakt til nogle virksomheder, især hvis det er virksomheder, de er blevet anbefalet at opsøge, eller hvor de har fået konkrete kontaktoplysninger. Endelig er der også virksomheder, der selv efterspørger Netværkslokomotivets kompetencer og erfaringer, hvis de har behov for, eller interesse i, assistance til at igangsætte efteruddannelse på virksomheden. Møder og besøg på virksomheder fylder en stor del af Netværkslokomotivets arbejde. Konsulenten forbereder sig omkring virksomheden for at kunne præsentere netop det, der er relevant for virksomheden og kunne komme med forslag til, hvordan et forløb for virksomheden kunne se ud. Samtidig medbringes og fremhæves konkrete erfaringer fra andre virksomheder, samt statistik over hvordan behovet for FVU typisk ser ud på lignende virksomheder. Det handler på disse møder om at formidle en masse informationer om Netværkslokomotivet, skabe bevidsthed om, hvad de kan hjælpe med, og gøre opmærksom på, at der på de fleste arbejdspladser er behov for FVU og OBU. I forhold til koordinering og planlægning af uddannelsesforløb spiller Netværkslokomotivets konsulenter en stor rolle i at få disse i gang. De er aktive i forhold til at komme med erfaringer om, hvilke elementer det er effektivt at inddrage, samt hvordan man bedst motiverer medarbejderne. Samtidig går konsulenterne i høj grad ind og påtager sig mange af de praktiske funktioner i forhold til at skabe kontakt til uddannelsesinstitutioner, der er FVU-udbydere, samt at få sammensat kursusforløb, som er tilpasset virksomhedernes behov og krav. I forlængelse heraf tilbyder Netværkslokomotivet nøglepersonkurser for relevante medarbejdere på virksomheden, typisk mellemledere eller tillidsrepræsentanter. På disse kurser informeres deltagerne om mulighederne i FVU og OBU, og får viden om hvordan man spotter medarbejdere med behov, og hvordan 3

man kan motivere dem til at deltage i kurser. Nøglepersonerne fungerer derefter som døråbnere på virksomhederne, hvor de er med til at skabe en positiv stemning omkring FVU og OBU. I denne fase af et forløb vil Netværkslokomotivet ofte være med til at afholde et informationsmøde på virksomheden. På informationsmødet stiller ledelse, konsulent og uddannelsesinstitution op og fortæller om formålet med at gå i gang med FVU, hvordan det foregår og hvordan forløbet videre vil være. Netværkslokomotivet har i nogle tilfælde også mulighed for at komme ud på virksomheden med en pølsevogn til disse arrangementer for at skabe en afslappet atmosfære, hvor medarbejderne har lyst til at komme og kan gå rundt og snakke med de forskellige parter, mens de får en pølse. Til disse arrangementer kan Netværkslokomotivet også medbringe en Learning Angel (eller nøgleperson), som er en person, der selv har været gennem efteruddannelse og fortæller om egne erfaringer, og hvad kursusdeltagelse kan medføre af fordele for den enkelte. Learning Angels opgave er at motivere medarbejdere og afdramatisere kursusdeltagelse. Næste skridt i processen vil ofte være FVU-test af medarbejderne. Her er Netværkslokomotivets opgave ofte det praktiske i forhold til FVU-udbyderen, samt at dele erfaringer fra andre virksomheder om, hvordan man bedst motiverer medarbejderne til at tage testen. Konsulenterne anbefaler obligatoriske test for medarbejderne, da man derved undgår, at medarbejderne som har mest behov for det går udenom. Der arbejdes i de tidligere aktiviteter på at afdramatisere testen og gøre den spiselig for medarbejderne, og især vurderes det vigtigt, at der er klarhed om, at testen ikke bruges til at frasortere eller udstille de dårligste medarbejdere. Den efterfølgende personlige samtale mellem tester og medarbejder er et vigtigt element i at skabe den personlige motivation hos den enkelte medarbejder for at deltage i kursus. Endelig fremhæves det, at mulighederne med jobrotation og kompetencefonde er vigtige i formidlingen til virksomhederne. Dette kan være med til at gøre det økonomisk muligt at gå i gang med kursusforløb, og Netværkslokomotivets rolle i dette er igen oplysende, samtidig med at de kan henvise til de relevante parter, hvis det skal sættes i gang. Samtidig har emnet været oppe på temamøder, hvilket har øget virksomhedernes bevidsthed om mulighederne og givet indblik i at det kan være en mulighed. Konsulenterne spiller en stor rolle både som formidlere og som kontaktpersoner for virksomhederne. Derfor er konsulentens kompetencer af stor betydning. Det er vigtigt konsulenten har indblik i arbejdsmarkedsforhold og FVU-området, og samtidig har egne erfaringer at trække på, når de kommer ud. Dette er med til at højne konsulentens troværdighed og gør, at virksomheden føler en sikkerhed på konsulentens viden. Konsulentens evne til at indgå i forskellige sammenhænge og lodde en stemning og arbejdspladskultur er også en vigtig egenskab. Netværksarrangementerne, som Netværkslokomotivet afholder for sine medlemmer, er med til at give mulighed for, at virksomhederne kan møde hinanden og trække på hinandens erfaringer. Samtidig udgør de en unik konstellation, fordi de netop samler alle de relevante parter på et sted, både virksomheder, jobcenter, fagforbund og uddannelsesinstitutioner. Emnerne for arrangementerne er endvidere med til at sætte fokus på nogle områder, eksempelvis ordblindhed og IT-hjælpemidler. 4

Af kursusstatistikken ses, at Netværkslokomotivet er gode til at motivere både kvinder og mænd til kursusdeltagelse, og at FVU-dansk og ordblindeundervisning er de mest efterspurgte kurser. Antallet af kursister er generelt stigende over årene. Kursisterne giver udtryk for, at de ønsker at deltage i undervisning for at få genopfrisket dels deres danskkundskaber, men også deres IT-færdigheder. Samtidig gives der udtryk for, at ønsket om at blive bedre til dansk hænger sammen med et ønske om at kunne udføre sine arbejdsopgaver, det vil sige der er en opmærksomhed på, at skriftlighed er en nødvendighed for at kunne varetage et job. Muligheden for lån af PC er også hyppigt anvendt af kursister, og muligheden fremhæves som en god service af både konsulenter og virksomheder. Udlån er med til at sikre fokus på IT-færdigheder og gøre deltagerne bedre i stand til at navigere i et mere digitalt samfund. I forhold til undersøgelsen blandt de fagforbund, som Netværkslokomotivet samarbejder med, er der generelt en stor tilfredshed med samarbejdet med Netværkslokomotivet og den information de tilbyder. Fagforbundsrepræsentanterne vurderer, at især FVU-dansk og regning, samt OBU-undervisning er relevant for deres medlemmer. Omkring en fjerdedel af fagforbundene ønsker et tættere samarbejde med Netværkslokomotivet, og de vurderer samtidig, at det der skal til for at få et tættere samarbejde i høj grad er information, der bliver mere målrettet branchespecifikke områder og målgrupper. Af dem som ikke ønsker et tættere samarbejde med Netværkslokomotivet vurderer størstedelen, at de allerede har et tilstrækkeligt samarbejde, og en lille gruppe er begrænset af, at der ikke er ressourcer til et tættere samarbejde. 5

Indledning Netværkslokomotivet (herefter NVL) 1 er et netværk af private og offentlige virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner i Region Syd- og Midtjylland. Netværkets overordnede formål er at udbrede kendskabet til, at der i næsten alle virksomheder er medarbejdere i FVU-målgruppen (dvs. der har læse-, stave- eller regneproblemer,) og at det kan betale sig at gøre noget for dem. Netværket blev oprettet i 1997 på initiativ af en mindre gruppe virksomheder i Kolding, men har siden udvidet sit geografiske dækningsområde gradvist. Medlemstallet af NVL har været stigende siden opstarten, således var der i 1999 25 medlemmer, 2011 ca. 350 og i 2012 ca. 540 medlemmer. NVL er forankret i Børn- og Ungeforvaltningen i Vejle Kommune under Uddannelse & Læring. NVL støttes af satspuljemidler fra Undervisningsministeriet, samt gennem økonomisk støtte fra Middelfart, Kolding, Fredericia, Vejle, Hedensted, Horsens, Odder, Skanderborg, Silkeborg, Ikast-Brande og Herning Kommuner. NVL ledes af en styregruppe sammensat af udpegede og valgte repræsentanter. De udpegede repræsenterer arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesregionerne (Syd og Midt), uddannelsesinstitutioner, Ordblindeforeningen, Vejle kommune samt øvrige medlemskommuner, derudover vælges 8 medlemmer af medlemsvirksomhederne (både ledelses- og medarbejderrepræsentanter). Derudover er der lokale arbejdsgrupper i 9 kommuner bestående af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og virksomhederne i området, som samarbejder om afdækningen af virksomhedernes behov for og tilrettelæggelse af kurser i lokalområdet, samt tilrettelæggelse af andre lokale aktiviteter. Netværkslokomotivets sekretariat har pt. 6 konsulenter samt 2 administrative medarbejder tilknyttet. Desuden er der tilknyttet en freelance mødebooker på deltid. NVL s primære opgave er at yde uafhængig vejledning og rådgivning om dansk, regning, engelsk og IT på grundlæggende niveau samt at medvirke til iværksættelse af kursusvirksomhed inden for følgende områder: Læse-, stave- og regnekurser for medarbejdere i netværkets medlemsvirksomheder Kurser for nøglepersoner, ledere, uddannelsesansvarlige og tillidsrepræsentanter i, hvordan de finder og motiverer medarbejdere, der har brug for et kursus i almene skolekundskaber Kurser for virksomheder i at skrive forståelige meddelelser om f.eks. sikkerhed, manualer og andre interne skrivelser, så de forstås af målgruppen Kurser for tosprogede medarbejdere i dansk sprog og kultur målrettet efter den enkelte arbejdsplads behov Nærværende evaluering foreligger ved afslutningen på Netværkslokomotivets satspuljebevilling for 2011 2013. Evalueringen er foretaget af VIFIN (Videnscenter for Integration). 1 Oplysningerne i dette afsnit om NVL er hentet fra hjemmesiden, (www.netvaerkslokomotivet.dk), fra ansøgninger til satspuljemidler og fra tidligere evalueringer. 6

Formål og metode Evalueringen foreligger på et tidspunkt, hvor NVL har en ambition om også at være ide- og formidlingscenter på deres arbejdsområde. Heri ligger, at NVL ønsker at tydeliggøre, at deres erfaringer er tilgængelige for andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over NVL s nuværende geografiske område. Det vil blandt andet sige, at NVL tilbyder rådgivning til udbydere af FVU- og OBU-kurser, og at deres værktøjskasse kan igangsættes i andre områder. I drøftelser med repræsentanter fra NVL s sekretariat er evalueringsdesignet fastlagt til at indeholde en metodebeskrivelse af NVL s værktøjskasse i forhold til metodernes funktion og virkemidler, samt hvor relevant suppleret med statistik og oplysninger for NVL s aktiviteter i perioden. Udover konsulenternes viden og input til dette område, suppleres med virksomheders erfaringer og eksempler. Desuden er et særskilt fokusområde for evalueringen NVL s samarbejde med fagforbundene. Her opleves der blandt konsulenterne, at der er plads til at udbygge eller forbedre samarbejdet, og derfor ønskes der specifik viden og vurdering fra fagforbundene. Der har heller ikke i tidligere evalueringer været fokus på dette samarbejde, derfor vurderes det at være et relevant emne at tage fat på. Der er derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentanter for fagforbundene omhandlende deres samarbejde med NVL og vurdering af tilbud mv. Evaluator har anvendt følgende metoder og datakilder: Separate gruppeinterviews/fælles samtaler med konsulenter fra både Horsens- og Vejle-kontorer vedrørende arbejdsopgaver, tilgang og metoder i indsatsen over virksomhederne. Interview med en Learning Angel Telefoninterview med mødebooker Interviews med 2 virksomheder, der har haft samarbejde med NVL og efterfølgende kursusaktivitet, 1 offentlig, hvor der blev foretaget interviews med leder og 2 medarbejdere, og 1 privat, hvor der blev lavet telefoninterview med leder Elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentanter for fagforbund. Oplysninger på repræsentanterne kom fra konsulenternes kontaktoplysninger på samarbejdspartnere, samt de fagforbund der figurerer på NVL s medlemsliste og udsendelsesliste til nyhedsbrev. Analyse af kursus- og aktivitetsstatistik leveret i rådata af NVL. Hvor data går forud for perioden 2011 2013 er data hentet fra tidligere evalueringer. Herudover indgår også kursusevalueringer fra kursister i 2013 indsamlet elektronisk af NVL. NVL s egne evalueringer fra 2011 og 2012 7

Netværkslokomotivets metoder Følgende afsnit vil gennemgå NVL s forskellige tilbud og værktøjer til at udbrede kendskabet om FVU og behovet i målgruppen, samt hvilke fordele det kan have at gøre noget for medarbejdere med behov for FVU. Beskrivelsen af værktøjerne vil have fokus på anvendelse og praktiske forhold, samt hvordan værktøjerne virker, hvilke erfaringer der er med dem, og hvor muligt suppleret med eksempler og statistik. At opnå kontakt til virksomheden Første trin i NVL s arbejde med formidling til virksomheder i det private og offentlige handler om at få kontakt til virksomheden. Dette sker på varierende vis ud fra konsulenternes forskellige indgangsvinkler. Der har siden 2008 været tilknyttet en freelance mødebooker, som har lavet opsøgende telefonisk arbejde på NVL s vegne. Derudover kontakter konsulenterne også selv nogle virksomheder, hvis de eksempelvis har fået en kontakt eller videregivet kontaktoplysninger. Endelig henvender nogle virksomheder sig selv. Mødebooker Netværkslokomotivet har siden 2008 haft en mødebooker ansat freelance til at etablere kontakt og møder til danske virksomheder. NVL s egne konsulenter laver en liste over virksomheder og kontaktpersoner, som mødebookeren tager kontakt til. Der gøres ikke forskel på hvilken type af virksomhed, altså om det er en offentlig eller privat virksomhed, eller om det er en produktionsvirksomhed eller andet. Derudover er virksomhedernes størrelse underordnet, da både små, mellemstore og store virksomheder er i målgruppen. Mødebookeren fortæller kontaktpersonen fra virksomheden om NVL s mange tilbud heriblandt OBU-, FVUog IT kurser og mulighederne for at bruge kompetencefonde og jobrotation. Mødebookeren udtrykker selv, at det er hendes klare opfattelse, at de fleste virksomheder reagerer positivt overfor NVL, når hun ringer ud til dem. Ved den første etablerede kontakt aftaler mødebookeren, så vidt muligt, et møde med virksomheden, hvor en konsulent kan komme ud og fortælle nærmere om deres tilbud. Efterlyses der i stedet flere informationer, sender mødebookeren et dokument med informationer. Dokumentet er på forhånd udarbejdet af NVL s konsulenter, så mødebookeren blot skal sende det til virksomheden per mail. Virksomhederne behandles individuelt i mødebookerens kontakt, derfor er det også forskelligt, hvad der lægges vægt på i mødebookerens introduktion. Efterspørger virksomheden bestemte tilbud, skriver mødebookeren en bemærkning til konsulenten i mødeindkaldelsen, således at konsulenten er forberedt på, hvilke områder der skal lægges vægt på. Både konsulenter og mødebooker oplever, at der er positivt feedback fra virksomhederne og tilfredshed med mødebookerens briefing af konsulenterne. Mødebookeren laver desuden også aftaler om genbesøg med virksomheder, som NVL tidligere har været ude ved. Det vurderes fra konsulenternes side, at de fleste nye kontakter og møder kommer i stand via mødebookeren. 8

Konsulentens kontakt Da NVL efterhånden har eksisteret i mange år, har konsulenterne et stort og stadigt voksende netværk og nyder stor respekt i dette. Igennem netværket opfordres NVL s konsulenter løbende til at tage kontakt til specifikke virksomheder, eksempelvis gennem fagforbund eller organisationer. I tilfælde af sådanne opfordringer er det forskelligt, om konsulenten selv tager kontakten til virksomheden eller om oplysningerne videregives til mødebookeren afhængigt af hvad konsulenten vurderer virker bedst for vedkommende, og hvordan konsulenten vurderer han/hun bedst bruger sin tid. Endvidere er der en række virksomheder, der selv tager den første kontakt til NVL. Nogle har hørt om deres kompetencer og tilbud, mens andre tidligere har benyttet sig af NVL s tilbud eller på andre måder været i kontakt med netværket. En virksomhed beskriver eksempelvis, hvordan de tidligere har samarbejdet med NVL omkring kurser til enkelte medarbejdere og vidste derfor, at NVL beskæftigede sig med FVU. Da der derefter internt i virksomheden blev ytret ønske om kurser i læse- og skrivefærdigheder, valgte virksomheden at kontakte NVL for at få hjælp til at få igangsat en større indsats. Ligeledes oplever konsulenterne, at tillidsrepræsentanter (TR) i nogle tilfælde kontakter dem. Det er oftest, hvis fagorganisationerne har informeret sine repræsentanter om NVL, og TR så har et ønske om at blive orienteret inden emnet eksempelvis skal bringes op i udvalg på virksomheden. Det vurderes fra konsulenternes side, at dette kan være en indgang til at sparke døren ind til virksomheder, hvor man ikke har haft held til at komme igennem til ledelsen i første omgang. Første møde med virksomheden Efter det første møde bliver aftalt på den ene eller anden måde, er dette møde ofte den første personlige kontakt virksomheden har til konsulenten. Inden mødet laver NVL s konsulenter en del forberedelse, som blandt andet indeholder research om den virksomhed de skal ud til, for eksempel hvilken type virksomhed der er tale om, og hvilke produkter/services de tilbyder. På den måde er der en indgangsvinkel til at starte samtalen og vise interesse for virksomheden, hvilket efter konsulenternes erfaring åbner for en positiv dialog, og virksomheden snakker som oftest herefter åbent og fortæller om deres virksomhed, fordi de er stolte over den. Ofte oplever konsulenterne også, at de i kraft af deres store netværk har fælles bekendte med virksomhedsrepræsentanterne og kan bruge dette til en åbningssnak. Konsulenterne lægger dog vægt på, at det skal være en balancegang mellem small-talk som indgangsvinkel og at komme videre til emnets kerne, for de ønsker heller ikke at spilde virksomhedens tid med en masse udenomssnak, da det er travle mennesker. Ved det første møde er det forskelligt, om det er ledelsesrepræsentanter, HR-/personaleansvarlig og/eller tillidsrepræsentant, som er til stede. Typisk vil konsulenten starte med at informere om, hvad NVL er, hvordan de arbejder og hvad de tilbyder, for at øge kendskabet til dem. Der er i den forbindelse også udarbejdet en referencefolder, som konsulenten kan vise, med udtalelser og erfaringer fra andre 9

virksomheder. Det er generelt effektivt at fortælle om de tidligere erfaringer og vise statistikker over behovet for FVU og OBU i de forskellige typer virksomheder, netop for at give virksomhederne en større forståelse for problematikken. Herudover forsøger konsulenten at få virksomheden til at fortælle, hvad de på nuværende tidspunkt gør på efteruddannelsesområdet. Virksomhederne oplever, at der på første møde bliver introduceret hele pakken, og at netop eksemplerne på hvad andre virksomheder, måske inden for samme branche, har gjort har meget stor betydning. Det handler ved det første møde i høj grad også om at falde ind i omgangstonen. En konsulent siger om måden at interagere på: ( ) når vi er ude og tale med folk, så skal man selvfølgelig stikke en finger i jorden på, hvordan er tonen her. Nogen steder skal man ikke sidde og bande, mens man kan det andre steder. Det pointeres, at man ikke kan generalisere i forhold til virksomheder, da der indenfor samme branche kan være forskellig tone, også afhængigt af geografi. Formålet med første møde er, at virksomheden bliver klar over NVL s eksistens og får sat gang i overvejelser om efteruddannelse og FVU/OBU på virksomheden. Efter mødet lader konsulenterne i høj grad bolden være i hænderne på virksomheden, så det er virksomhedens eget ansvar at tage initiativet videre og kontakte NVL igen for mere assistance. Dog gør konsulenterne det, at de efter en længere periode (ofte ½ år) tager kontakt til virksomheden igen for at høre, hvor de står nu. Nogle virksomheder kommer i gang med det samme, ved andre går der en årrække, før det af forskellige årsager passer i virksomhedens planer at gå i gang. Virksomhedsbesøg udgør en stor del af konsulenternes opgaver, hvilket også bliver tydeligt ved oversigten over antal virksomhedsbesøg foretaget årligt som vist i figur 1. Figuren er en opgørelse over 5 af konsulenternes virksomhedsbesøg. Virksomhedsbesøg 700 600 500 400 300 200 100 0 643 550 543 564 495 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 1: Antal virksomhedsbesøg for NVL's konsulenter i perioden 2009 2013 10

Antallet af virksomhedsbesøg ligger forholdsvist stabilt over den sidste 5-årige periode med lidt udsving. I perioden, som nærværende evaluering dækker, 2011-2013 er tallet dog stigende år for år. Ses tallet i forhold til de 5 konsulenter, der er opgjort for, er det godt 100 virksomhedsbesøg per konsulent årligt. Koordinering af uddannelsesforløb En af NVL s opgaver er at rådgive virksomheder og bistå i koordinering af kursusforløb, således disse er bedst tilpasset den enkelte virksomheds behov og mål. Foruden at inddrage erfaringer fra andre virksomheder inddrager NVL virksomhedens forhold og hverdag, når forløbet skal tilrettelægges. Afhængig af virksomhedens ønsker og interesser udarbejder NVL gerne en køreplan for virksomheden efter de første møder. Køreplanen indeholder oplæg til det videre forløb, herunder planlægningen af for eksempel nøglepersonskurser, informationsarrangementer og FVU og/eller OBU kurser. Netværkslokomotivet indgår også gerne i nedsatte arbejdsgrupper på virksomheden, hvor køreplanen tilrettelægges og evalueres løbende under hele forløbet. I selve den koordinerende del fungerer NVL som bindeleddet mellem skolen og virksomheden. NVL har stor viden og kendskab til de forskellige FVU-udbydere, som virksomhederne drager godt af, men det er virksomheden selv, der vælger udbyderen i sidste ende. Virksomheder nævner dog, at NVL s rådgivning og erfaring her også er en stor hjælp, i og med de ikke har interesser i klemme, og samtidig også kan rådgive i forhold til de krav, der stilles til uddannelsesinstitutionen. Da NVL er finansieret af satspuljemidler og kommunale bidrag, er deres arbejde ikke afhængigt af, at virksomhederne takker ja til NVL s tilbud. Denne uvildighed fremhæves af både konsulenter og virksomheder som et vigtigt element i NVL s succes. At de netop er et uafhængigt netværk, som arbejder på virksomhedernes vilkår og i deres interesse. En virksomhed beskriver, at NVL s rolle i deres forløb var at lytte, men også dele ud af egne erfaringer, så virksomheden havde de bedste forudsætninger for at tage beslutninger om processen. NVL samarbejder også tæt med uddannelsesinstitutionerne omkring planlægning af tilpassede og fleksible forløb for virksomhederne, men konsulenterne slår fast, at de er på virksomhedernes side. Konsulenterne gør også en aktiv indsats for, at uddannelsesinstitutionerne inddrager materiale fra virksomhedens hverdag. Konsulenternes indtryk er, at uddannelsesinstitutionerne er glade for samarbejdet med NVL, fordi de netop kan levere kursister til dem. Endvidere samarbejder NVL med andre aktører, når det er relevant for at nå målgruppen, blandt andet jobcentre, a-kasser og andre. Når det handler om at rådgive og vejlede virksomheden til den bedst mulige model for virksomheden, er NVL s erfaringer omkring hvad der virker uvurderlige. Dette gælder også i forhold til, hvordan virksomheden og ledelsen håndterer et uddannelsesforløb internt. En konsulent beskriver eksempelvis, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem ledelse og tillidsmandssystemet er: ( ) vores erfaring er, at hvis det skal lykkes, skal de to parter give håndslag på at de vil. Det er typisk lederne, der er berøringsangst for at sætte det i gang, for at det er en overskridelse af intimsfæren, hvor tillidsfolkene typisk siger: selvfølgelig skal vi det her. Dette gælder blandt andet fordi TR s arbejde med at motivere medarbejderne er vigtigt - et manglende engagement i dette led vil besværliggøre at få medarbejdere på kursus. 11

En virksomhed nævner også dette, som noget de har oplevet som en forudsætning. En god TR som er involveret og engageret i processen kan gøre forskellen på, om en stor gruppe at medarbejderne vælger at blive screenet eller ej. Det bliver endvidere fremhævet af en virksomhed, hvor vigtigt det er, at konsulenten bevarer kontakten og er med til at lægge planer fremad. Hvis virksomheden pt. har en travl periode og ikke kan overskue at gå i gang, har konsulenten forståelse for dette, men vender samtidig tilbage og presser venligt på, når travlheden så er overstået. NVL beskrives som et anker, som ligger på sidelinjen, og som man altid kan trække i, når man vil i gang. Et specifikt forløb for en virksomhed vil typisk indeholde en række elementer. Nedenstående række af afsnit vil beskrive de værktøjer og tilbud, som NVL typisk sammensætter et forløb ud fra. Sammensætningen sker så ud fra virksomhedens ønsker og parathed til at gå i gang. Nøglepersonkurser Netværkslokomotivet tilbyder at uddanne nøglepersoner på virksomhederne. Nøglepersonerne fungerer som fortalere og foregangsmænd for FVU- og OBU-undervisning. Nøglepersonkurser afholdes i to versioner, én hvor der samles et hold med personer fra forskellige virksomheder, og én anden hvor det udelukkende er deltagere fra samme virksomhed (fra 2 til 30 personer). Typisk er deltagerne tillidsrepræsentanter og mellemledere, og deres rolle er efterfølgende at fungere som isbrydere på virksomheden og være med til at understøtte den videre proces, når virksomheden går i gang. På kurset får nøglepersonerne generelle informationer om FVU- og OBU-tilbud, men også indblik i hvordan man kan spotte folk, der har behov for undervisning, samt hvordan man kan motivere dem. Nøglepersonerne får udleveret en håndbog, de efterfølgende kan konsultere. Yderligere ender kurset med, at nøglepersonerne bliver screenet for deres eget behov for FVU, så de ligeledes kan videreformidle til deres kolleger, hvordan dette foregår. På denne måde er nøglepersonerne også med til at afdramatisere det videre forløb, når de kommer tilbage på virksomheden. En virksomhedsrepræsentant, som selv har været på nøglepersonkursus, beskriver hvordan den information der fremlægges, samt at få foretaget FVU-testen selv, er med til at gøre en mere sikker på, hvordan man skal præsentere emnet for ens medarbejdere, når man kommer tilbage på virksomheden. Samtidig beskrives det, hvordan den gradvise udvikling i processen fra møder over nøglekurser og planlægning langsomt overbeviser virksomheden om, at det her faktisk er noget man selv kan. 12

Antal uddannede nøglepersoner 300 250 203 268 221 234 297 200 150 100 50 0 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 2: Antal uddannede nøglepersoner årligt i perioden 2009-2013 Figuren over antal nøglepersoner, der er blevet uddannet årligt, viser, at der i 2013 er blevet uddannet det største antal nøglepersoner i perioden 2009-2013, nemlig 297. Opgørelsen indeholder både nøglepersoner uddannet på de fælles kurser, samt på de virksomhedsspecifikke. Det ses ligeledes, at antallet har været stigende over de sidste tre år, dvs. indeværende bevillingsperiode. Informationsmøder Før et uddannelsesforløb på en virksomhed for alvor sættes i gang afholdes der oftest et informationsmøde for virksomhedens medarbejdere. På et sådan møde forklarer ledelsen formålet med at igangsætte et uddannelsesforløb, NVL fortæller om sine erfaringer, og hvad medarbejderne kan se frem til, og der vil være en uddannelsesinstitution til at fortælle om FVU- og OBU-kurserne. Konsulenterne pointerer, at det er vigtigt, at ledelsen gør det klart præcis hvad deres formål er, for at der ikke er nogle misforståelser eller mistanker hos medarbejdere om, at det er en måde at pege de dårligste medarbejdere ud på. Åbenhed er essentiel. Efter de enkelte præsentationer er der tid til at stille spørgsmål og tale med de enkelte parter. NVL har gerne en tidligere kursist eller Learning Angel (se senere beskrivelse) med til arrangementet, så medarbejderne kan tale med en, som har været det hele igennem på egen krop. Det er holdningen, at budskabet i højere grad hænger ved, hvis det er ligesindede, der kommer og fortæller, end hvis det er personer i jakkesæt og med teknisk eller indforstået sprog. Det forsøges at holde en afslappet stemning og oftest kombineres informationsmødet med en pølsevogn (se følgende afsnit), smørrebrød, wienerbrød mv., så der på en eller anden måde er servering for medarbejderne. Arrangementet placeres tit i udkanten af arbejdstiden, så medarbejderne kan være samlet. 13

En konsulent fortæller, at han er overrasket over hvor mange af medarbejderne, som faktisk bliver til et sådan arrangement, hvor de i princippet kunne fravælge det. Den afslappede stemning underbygges også af, at mødet holdes på medarbejdernes præmisser og hjemmebane og gerne på fabriksgulvet altså hvor medarbejderne har deres daglige færden. Konsulenterne gør sig også overvejelser over deres fremtoning og måde at interagere på. Det er vigtigt for konsulenterne, at de fremstår som ligeværdige og ikke kommer i skjorte eller dyrt mærkevaretøj på for eksempelvis en produktionsvirksomhed. Virksomhederne beskriver, hvordan de motiverer medarbejderne ved at fortælle om de krav, der ligger i arbejdsmarkedet, og den udvikling der er indenfor dokumentation og skriftlighed i de forskellige brancher. De siger forholdsvis lige ud til medarbejderne, at det ikke er for at fravælge folk, men at det er et tilbud om at dygtiggøre sig, så man kan fortsætte med at kunne varetage sit arbejde. Der vægtes de effekter FVUkurserne kan give både indenfor det arbejdsmæssige, men også indenfor privatlivet. Pølsevogn Pølsevognen blev først implementeret i 2009, som del af det socialfondsprojekt NVL deltager i i Region Midtjylland. Efterfølgende har pølsevognen været så stor en succes, at der er afsat midler til at lave pølsevognsarrangementer i Region Syddanmark også. Pølsevognen deltager oftest i informationsmøder på virksomheder, som beskrevet i ovenstående, men er også med ved nogle konferencer og temamøder. Ideen udspringer af filosofien; vejen til en mands hjerte går gennem maven. Pølsevognen bringes fortrinsvis i spil ved lidt større virksomheder med over ca. 40 medarbejdere, for at det kan være rentabelt (som beskrevet tidligere, vil der ved andre virksomheder som oftest blive serveret andet i stedet, der kan have samme effekt). Pølsevognen bygger videre på NVL s ønske om at sætte nogle rammer op, der kan virke afdramatiserende for emnerne, der berøres under informationsmødet. Til informationsmødet er der fokus på, at man ikke er alene om at have problemer med for eksempel at læse og skrive, og det er vigtigt for NVL s konsulenter at der heller ikke ved informationsmøderne bliver talt ned til medarbejderne, men at der tales ligeværdigt. Endvidere giver pølsevognen gode muligheder for at have en mere afslappet samtale om blandt andet FVU og OBU, når man spiser en pølse i pauserne. NVL opstiller borde, hvorpå de lægger relevante brochurer om kurser, kompetencefonde, informationsblade om NVL og en tipskupon. Tipskuponen består af forskellige danske ord, hvoraf nogle er stavet forkert. Blandt deltagerne udtrækkes en vinder, som går hjem med en stor øl til informationsmødet (tipskuponen indgår også ved andre møder og arrangementer). På den måde løsnes stemningen også. En virksomhed beskriver, hvordan et værktøj som pølsevognen virker effektivt for deres medarbejdere. Virksomheden har primært timelønnede, som ellers er svære at få til at blive, når de er færdige, men hvis der er en pølse at lokke med, er det nemmere. Pølsevognen virker som samlingspunkt for arrangementet, og folk står og snakker og griner, og dermed bliver stemningen afslappet. 14

Foruden NVL s arbejde med holde oplæg til informationsmødet, planlægger og koordinerer de alt det praktiske forbundet med et pølsevognsarrangement, herunder at bestille pølsemand, informere uddannelsesinstitutionen om deres deltagelse og lignende. op til 2011 2 2011 2012 2013 I alt Midt Syd Midt Syd Midt Syd Midt Syd Midt Syd Antal pølsevognsarrangementer 26-19 10 19 14 12 14 76 38 Antal deltagere (ca.) 1616-2200 1260 1505 715 870 680 6191 2655 Antal FVU-testede (dansk) 1275-1400 650 920 325 629 397 4224 1372 Testede i % af deltagere 79 % - 64 % 52 % 61 % 45 % 72 % 58 % 68 % 52 % Tabel 1: Oversigt over afholdte pølsevognsarrangementer, antal deltagere, antal FVU-testede ved arrangementer, samt procentdel af deltagere som blev testet fordelt på region og år Oversigten over oplysningerne for pølsevognsarrangementer viser udviklingen siden pølsevognens start. For den første periode til 2011 er oplysningerne for pølsevognen aggregeret til et samlet tal. Der foreligger først tal for Region Syddanmark fra 2011, hvor pølsevognen første gang blev anvendt her. Generelt er der flere deltagere ved arrangementerne i Region Midtjylland (gennemsnitligt) og en højere procentdel bliver også screenet. Det skal dog haves in mente, at arrangementerne i Region Midtjylland er under socialfondsprojektet og dermed kan have en lidt anden karakter. Der er f.eks. altid en Learning Angel med ved pølsevognen i Region Midtjylland. Der er dog i alt i begge regioner en høj test-procent ved pølsevognsarrangementerne med henholdsvis 68% og 52% for Midt og Syd. Dette understøtter, at pølsevognen er en metode, som kan være med til at skabe en afslappet stemning, hvor deltagerne føler sig trygge nok til at blive testet. Learning Angel I forbindelse med socialfondsprojektet med Region Midtjylland er der oprettet et korps af Learning Angels. Learning Angels er personer, som selv har været på efteruddannelse, og som fortæller om deres erfaringer hermed. Learning Angels (LA) deltager ved informationsmøder/pølsevognsarrangementer og andre formidlingsarrangementer. Disse personers egne historier og erfaringer er med til at overtale medarbejderne til at tage skridtet til at deltage i kursusaktivitet. Learning Angels arbejder på frivillig basis, dog tilbydes virksomheden lønkompensation, når arrangementer finder sted i arbejdstiden. Der er forskel på, hvordan de to afdelinger af NVL, Horsens og Vejle, anvender LA er. Det organiserede korps af Learning Angels fungerer primært ved Horsens-afdelingens arrangementer, da de medvirker i 2 Tallene for arrangementer for den første periode er gjort op i februar 2011. Der kan derfor risikere at være enkelte arrangementer, som overlapper og figurerer i statistikken for både op til 2011 og 2011. Vurderingen er dog, at det vil være forholdsvis få arrangementer, således statistikken stadig er overvejende retvisende. 15

socialfondsprojektet i Region Midtjylland, og derfor har nogle geografiske begrænsninger (ved enkelte arrangementer kan Vejle-afdelingen dog også trække på korpset, her vil finansieringen/lønkompensation dog være anderledes). I afdelingen i Vejle benyttes ikke et decideret korps af Learning Angels, her foretrækker man i stedet at kalde disse personer nøglepersoner, og kontakten til disse er mere uformel og uforpligtende. Når man har behov for at have en person med ud til et arrangement, tages der typisk kontakt til en person man ved har været på kursus og haft gode erfaringer, og får vedkommende med ud. På den måde har man fået en uformel kreds af nøglepersoner, som har samme funktion som Learning Angels, når de er med ude. Inden et informationsmøde, hvor LA en skal holde et oplæg, researcher denne informationer om virksomheden. Det er i høj grad hvilken type af virksomhed og medarbejdersammensætning, der har interesse, da disse oplysninger skaber fundamentet for måden LA en interagerer med medarbejderne på. Ligesom NVL s konsulenter ved møder tilpasser sig de miljøer, de møder ude på virksomhederne, tilpasser LA en også sin indsats. Der indgår gerne personlige historier i deres oplæg. De handler i høj grad om de personlige gevinster, der er ved at komme på kursus. Det kan for eksempel være, at man nu kan yde lektiehjælp til sine børn, eller den selvtillid kurset har givet. En LA beskriver, at de medbragte tipskuponer til pølsevognsarrangementerne er en god måde at spotte de, der er ordblinde eller har mange vanskeligheder ved at skrive og læse, fordi det er dem, der ikke ønsker at udfylde tipskuponen. LA en, som selv har været på kursus, ved hvor svært det kan være at turde tage det første skridt. Han er derfor utrolig motiveret for at ville hjælpe andre, der ligesom han selv, kan være bange for at tage skridtet, eller som har mistet modet på at kunne lære mere. Det er ofte de mange erindringer om en dårlig skolegang, der kan afskrække folk fra at ville på kursus og ligeledes den manglende viden om de mange muligheder, der er for at få hjælpemidler til ordblinde. LA en oplever ofte, at medarbejdere på de forskellige virksomheder ikke kender ret meget til deres muligheder i forhold til at komme på kursus, for eksempel at det er muligt at tage kurserne uden for arbejdspladsens regi eller at det ikke koster noget. Selvom der er fokus på området i diverse tv-reklamer og reklamer generelt, virker det ikke på de svageste medarbejdere, mener LA en. Ifølge både NVL s konsulenter og adspurgte LA, er LA erne vigtige for hele processen, fordi de er på samme niveau som medarbejderne og uvildige. Effekten af at høre en ligesindet fortælle sin historie er stor, fordi vedkommende har forståelse for medarbejdernes situation og kan sætte sig ind i de bekymringer, medarbejderne kan have. Det er vigtigt, at en LA har en gnist og hjertet med i arbejdet med at informere og hjælpe personer videre i FVU og/eller OBU verdenen. Det vurderes at være en forudsætning for at kunne bringe budskabet videre på en troværdig måde. NVL afholder fælles møder for LA erne to gange om året, hvor der blandt andet gennemgås statistikker og gøres status på arbejdet, så de frivillige kan se den egentlige effekt af det arbejde, de har bidraget til, og få rosen for et godt stykke arbejde. 16

FVU-test af medarbejdere Screening af medarbejdernes behov for FVU- og/eller OBU- undervisning foretages ved en kort FVU-test. Testen foregår som udgangspunkt på virksomheden, hvor en uddannelsesinstitution kommer og foretager test (elektronisk eller papirformat) med medarbejderne og efterfølgende giver en tilbagemelding til den enkelte medarbejder. Det er kun medarbejderen, som får de personlige resultater, hvorimod ledelsen på virksomheden får et overordnet overblik over, hvor mange der er i de forskellige målgrupper men ikke hvem. NVL opfordrer kraftigt virksomhederne til at gøre testen obligatorisk for medarbejderne, eller i hvert fald så obligatorisk som det kan være, for man kan selvfølgelig ikke tvinge medarbejderne. Grunden til at der opfordres til dette er, at erfaringen er, at meget af motivationen for at gå i gang med FVU og OBU kommer ved den individuelle samtale efter testen. Samtidig er det også erfaringen, at det ofte er den målgruppe, som har allerstørst behov, der vælger at sige nej til testen, hvis den er frivillig. Ledelsen anbefales derfor til på det kraftigste at opfordre alle medarbejdere til at blive testet, fordi det netop sender et signal til medarbejderne om, at dette er noget ledelsen vil. Samtidig er det dog også her vigtigt med den førnævnte åbenhed, netop for at medarbejderne forstår, at testen ikke er noget, der skal bruges imod dem. Ledelsen får som nævnt en overordnet oversigt over, hvordan medarbejderne fordeler sig i de forskellige grupper. Denne afklaring er med til at illustrere for ledelsen, hvor meget energi man skal bruge for at få medarbejderstabens kompetencer løftet. En typisk afklaring for en produktionsvirksomhed kan se ud som på nedenstående figur 3. Deltagere, der ikke er i FVUmålgruppen - de bliver vejledt om videregående efteruddannelse, de kunne have glæde af. 32 % 9 % Deltagere, der formodes at være ordblinde og som tilbydes ordblindetest. Gruppen kan også omfatte medarbejdere med anden etnisk baggrund. Deltagere, der vil kunne få et godt udbytte af deltagelse i FVUdansk generelt. 32 % 27 % Deltagere, der kan få godt udbytte af FVU-dansk; de er gode til at læse og forstå, men der skal fokuseres på stavning. Figur 3: Afklaringsresultat på typisk produktionsvirksomhed (fra NVLs referencefolder) 17

Disse lagkager er også noget af det materiale, konsulenterne har med ud på virksomhederne til første møde, netop for at illustrere hvordan behovet ofte ser ud på lignende virksomheder. Når NVL rådgiver ledelsen i forhold til at motivere medarbejderne til at tage FVU-test, handler det, som tidligere nævnt, om en åbenhed omkring anvendelsen af testene og gerne også en udmelding om, at der bliver fulgt op med kurser efterfølgende. Det pointeres også, at behovet kan eksistere på alle slags virksomheder og blandt alle medarbejdergrupper. Rent praktisk er det også NVL, som her står for kontakten til uddannelsesinstitutionen, når virksomheden har valgt hvilken. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at inddrage flere uddannelsesinstitutioner, hvis det har været en stor virksomhed, hvor screeningen skulle foregå på kort tid. Her handler det for NVL om at få FVU-udbyderne til at samarbejde, selv om de måske ikke umiddelbart får indtjening på det. Dette kan dog vise sig at komme på længere sigt, mener konsulenter, ved at udbyderen har fået en fod ind eller opbygget en relation til virksomheden 2009 2010 2011 2012 2013 FVU-test 4642 5942 6500 6416 6884 Deltaget i kurser 1411 728 814 1060 1204 % af testede i kurser 30 % 12 % 13 % 17 % 17 % Tabel 2: Antal FVU-testede (både dansk og regning) i perioden 2009-2013, samt hvor mange der efterfølgende deltager i kursusaktivitet Oversigten over FVU-test i perioden viser et stabilt billede. 3 I indeværende periode har antal testede været højere end tidligere, og ligeledes er andelen af testede, som efterfølgende deltager i kurser generelt stigende. I 2012 og 2013 fortsætter 17% af de testede i kursus, og der er tilsyneladende en stabilitet i denne andel. Jobrotation og kompetencefonde En del af den information NVL giver virksomhederne omhandler også mulighederne for at kunne lave et kursusforløb på virksomheden, som økonomisk kan hænge sammen. Derfor fremhæves muligheder som brug af kompetencefonde og jobrotation af konsulenterne, som noget det er vigtigt at kunne oplyse virksomheden om. Konsulenterne foregiver på ingen måde at være eksperter på disse felter, men de er oftest i stand til at komme med eksempler på andre virksomheder, som har benyttet dem, eller henvise til de relevante instanser, som kan give mere information eller hjælpe med at få det sat i værk. Nogle gange inviterer NVL også en faglig konsulent fra fagforbund til at deltage i møde med virksomheden, for at oplyse om hvordan kompetencefondene fungerer. Der opleves nogle gange en modstand hos 3 Det skal bemærkes, at kursusaktiviteten i 2009 var markant højere end både foregående og efterfølgende år. Dette år skal dermed ikke forstås som nulpunkt eller referenceår, men er medtaget for at vise udviklingen over tid. 18

virksomheder mod at bruge kompetencefondene, enten fordi de ikke ved hvordan de virker, eller fordi de ikke har indblik i, hvor meget virksomheden selv skal betale. Konsulenterne finder, at det virker godt, hvis der bliver lavet et regneark el. lign., der viser, hvor lidt det reelt er virksomheden selv skal investere for at løfte deres medarbejderes kompetencer. En virksomhed beskriver også, hvordan det var NVL som i første omgang gav ideen til at anvende jobrotation og rotationsvikarer. Ligeledes pointeres det, at det ikke kunne have ladet sig gøre at køre et omfattende kursusforløb uden muligheden for jobrotation. En virksomhedsrepræsentant, som dog ikke har kørt jobrotation i forhold til FVU beskriver, at den viden om jobrotation, der er opnået gennem deltagelse i temaarrangementer hos NVL gør, at vedkommende nu har en viden om, hvor man skal henvende sig, hvis det bliver relevant. I et andet eksempel nævner en virksomhedsrepræsentant, at kompetencefondene har gjort det økonomisk muligt at igangsætte den kursusvirksomhed de har, uden at skulle tænke over, hvor rentabelt det er at poste udviklingspenge i den enkelte medarbejder. Med kompetencefondene er det bare at gå i gang. Konsulentens kompetencer Konsulenterne spiller en afgørende rolle i NVL s indsats. Det er dem som person og første indtryk, som virksomhederne møder, og de vil ofte være første indgangsvinkel til FVU-undervisning for mange virksomheder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at konsulenterne er opmærksomme på denne rolle og gør en aktiv indsats for at udfylde den. Det handler blandt andet om at være punktlig til møder med virksomhederne og i den forbindelse altid have styr på kontaktoplysninger mv., så der i tilfælde af forsinkelser kan ringes i forvejen. I forlængelse heraf nævner konsulenterne også, at man opretholder en god relation til og kommunikation med virksomhederne, hvilket også er noget de løbende reflekterer over, da holdningen er, at tingene så bedre lykkes. Det personlige element hos konsulenten spiller også en rolle. Konsulenterne mener, det er vigtigt at brænde for og have hjertet med i arbejdet med FVU og OBU. Det er endvidere også vigtigt at have erfaringer på området, enten egne eller via nære relationer, da forståelse og baggrundsviden danner base for konsulenternes tilgang. Helt konkret har konsulenterne meget forskellige baggrunde, nogle har erfaring på virksomheder og med fagforbund, andre har tidligere været på uddannelsesinstitutioner, og andre i jobcenterverdenen. Det nævnes dog som ønskværdige kvalifikationer, at man har erhvervserfaring, kendskab til arbejdsmarkedsforhold og lovgivning, og desuden politisk tæft, da der til tider er politiske interesser i spil. Konsulenternes person og personlighed er med andre ord et bærende element i deres måde at møde virksomhederne, fordi de også kan trække på hinandens baggrund og viden til at supplere hinanden. Her fremhæves igen konsulentens fremtoning, hvor det handler om at passe ind i den sammenhæng man er ude i, dvs. er man til konference har man måske det pæne tøj på, men er man ude på en virksomhed, har man tøj på så man passer ind på fabriksgulvet. Det handler i høj grad om at udstråle en troværdighed, så virksomhed og medarbejdere føler de bliver mødt på hjemmebane og i forhold til egne specifikke behov. 19

Virksomheder beskriver endvidere, at konsulenterne er meget fleksible. De er altid til rådighed, når der er behov for dem, og de stiller gerne op på skæve tidspunkter til møder, når det er påkrævet. Netværksarrangementer Foruden de arrangementer og aktiviteter NVL planlægger og deltager i i forbindelse med opstart og planlægning af kursusforløb på virksomhederne, afholder netværket også en række andre arrangementer og aktiviteter for medlemsvirksomhederne. Dette dækker over forskellige typer af arrangementer, blandt andet temamøder, orienteringsmøder, årsmøder, samt deltagelse i uddannelsesdage og konferencer. Herudover deltager konsulenterne i forskellige udvalg, netværk og råd på området, hvorigennem konsulenternes netværk også udbygges. Temamøderne udbydes til virksomhederne i netværket via hjemmesiden, nyhedsbrev og mail-invitationer. 4 Målgruppen er ofte ledelses-, HR- og TR-repræsentanter, samt de faglige organisationer. I 2013 har der også været en del arrangementer om og for ordblinde, blandt andet om mulighederne indenfor brug af teknologiske hjælpemidler. Dette er også noget, konsulenterne mærker er effektivt til at motivere medarbejdere, der har behov for OBU, at det netop bliver synliggjort, hvilke muligheder der er for dem nu, som de ikke er klar over. Deltagere på temamøder og konferencer 800 652 775 578 600 400 200 0 2011 2012 2013 Figur 4: Antal deltagere i alt på NVL's temamøder, konferencer, mv. per år Figuren viser, at NVL s netværksarrangementer er godt besøgt i perioden, dog med færre deltagere i 2013 end i de foregående år. Udover de arrangementer der er afholdt eller holdt i samarbejde med andre i 2013, har NVL s konsulenter dog yderligere været i kontakt med over 2300 personer på diverse konferencer, uddannelsesmesser mv., hvor de har været oplægsholdere eller været til stede med en stand. 4 Invitationer til årsmøderne sendes desuden også ud i trykt form, så det sikres at alle modtager dem. 20

En virksomhed udtrykker, at temaarrangementer og årsmødet er en kærkommen mulighed for at netværke med andre virksomheder, som har samme fokus på efteruddannelse, og dele erfaringer om dette. Det er virksomhedsrepræsentantens indtryk, at der ikke er andre steder, man har mulighed for at komme i kontakt med så bred en skare som ved disse arrangementer, mens man samtidig får nyt input gennem oplæggene. Det er unikt, at alle parter er samlet på samme sted. Det store netværk vurderes fra konsulenternes side at være en fordel. De personlige relationer der bliver opbygget gennem årene er noget af det mest effektive, når det drejer sig om at formidle viden om NVL og deres budskab. Hvis kontakter og samarbejdspartnere taler positivt om NVL s indsats og arbejde, kan det være med til at få foden indenfor andre steder. Derfor holder konsulenterne også fast i deres kontakter, også selv om disse eventuelt får nyt job, for som en konsulent udtrykker det, så kan det jo være, at kontakten kan blive indgangsvinklen til vedkommendes nye arbejdsplads. De gode kontakter gør også, at NVL har nogle foregangsmænd og eksempler at trække på, hvis de står og skal planlægge et arrangement. Netværket plejes altså grundigt, og konsulenterne gør en stor indsats for at bevare et godt forhold til deres kontakter og altid gøre et godt indtryk, når de er ude. Udlån af PC Et af NVL s tilbud er udlån af PC er til kursister. NVL råder over et antal bærbare PC er, som kursusdeltagere har mulighed for at låne, så mangel på computer i hvert fald ikke skal være en hindring for at komme på kursus. Erfaringen er, at på mange virksomheder er der en del af medarbejderne, som stadig ikke anvender IT hverken på arbejdspladsen eller i fritiden. Derfor inkluderes offentlige løsninger som Nem-ID, e-boks mv. også i både dansk og IT-undervisningen som eksempler, for at deltagerne bliver bedre rustet til at benytte disse funktioner. Lån af PC er er et godt benyttet tilbud, hvilket ses af nedenstående figur. I omegnen af 500 kursister benytter sig af tilbuddet årligt, hvilket skal ses i forhold til, at det samlede antal kursusdeltagere årligt ligger mellem ca. 800 og 1200. 21

Udlån af PC'er 600 500 400 300 200 100 0 474 428 2011 2012 2013 514 Figur 5: Antal udlån af PC'er i 2011-2013 Andre aktiviteter Foruden de beskrevne metoder og aktiviteter, som indgår i NVL s indsats og arbejde, har der i perioden også været sat fokus på andre områder, som kort beskrives i nedenstående. Blandt andet har sundhed og sundheds sammenhæng med uddannelse været på dagsordenen, og i den forbindelse har NVL uddelt puljemidler til en række forsøgsprojekter blandt FVU-udbydere og andre samarbejdspartnere. Der har i perioden været afsat 480.000 kr. til projekter og emnerne har varieret fra sund madlavning og livsstile til forældrematematik og læringsstile, motion og 2D-koder. NVL har også arbejdet for at finde nye målgrupper, herunder samarbejde med jobcentrene omkring ledige og samarbejde med boligsociale områder. Ved sidstnævnte handler det om, at FVU-udbyderne kommer i kontakt med målgrupper, som ikke traditionelt benytter FVU-tilbud, samtidig med at der kommer flere tilbud til beboerne ude i de boligsociale områder. NVL har også haft øget fokus på det landsdækkende arbejde og formidling udenfor netværkets geografiske område. Dette er fortsat et fokusområde for den næste periode, og ønsket er, at nærværende evaluering kan bidrage til dette. 22

Kursusaktiviteter og -evaluering I følgende afsnit ses der nærmere på den kursusaktivitet, der har været som følge af NVL s indsats. Statistikken vedrører især den tre-årige periode, der er genstand for nærværende evaluering, men inddrager tal tilbage fra 2003, hvor det vurderes at være relevant for at se på udvikling over tid. Kvinder Mænd I alt 2011 374 440 814 2012 497 563 1060 2013 572 632 1204 Tabel 3: Kursusdeltagere i perioden fordelt på køn 5 2010 i % 2011 i % 2012 i % 2013 i % i alt % 18-35 år 6 153 21 % 273 34 % 260 25 % 309 26 % 26 % 36-50 år 341 47 % 302 37 % 398 38 % 490 41 % 40 % 51 og opefter 234 32 % 239 29 % 342 32 % 323 27 % 30 % Ikke oplyst 0 0 % 0 0 % 60 6 % 82 7 % 4 % I alt 728 100 % 814 100 % 1060 100 % 1204 100 % 100 % Tabel 4: Aldersfordeling 2010 2013 Tabel 3 og 4 viser henholdsvis kursusdeltagerne opdelt på køn i perioden, og kursusdeltagerne opdelt i aldersgrupper (både reelle tal og procentdel). Overvejende er der en stigning i antallet af kursister i perioden, både kvinder og mænd. Generelt er der flere mandlige kursusdeltagere. Når det gælder alder spreder deltagerne sig fra 15 år til 89 år som den ældste. Den største aldersgruppe i alle år er de 36 50-årige, men forskellen mellem grupperne er mindre i 2011 og 2012. I 2011 er gruppen af 18-35-årige en del større end i de andre år. 5 I 2012 og 2013 er der henholdsvis 51 og 82 deltagere, hvor der ikke foreligger oplysninger om køn. Disse er fordelt i mænd og kvinder ud fra, hvordan resten af deltagerne i året fordeler sig (dvs. når 47% af deltagerne er kvinder i 2012, tælles 47% af de 51 deltagere med under kvinder, osv.). 6 Enkelte deltagere er mellem 15 og 18 år. 23

2011 2012 2013 Hele perioden K M I alt K M I alt K M I alt K M I alt FVU-dansk 295 230 525 241 263 504 315 240 555 851 733 1584 OBU-dansk 25 112 137 119 130 249 126 201 327 270 443 713 I alt læsning 320 342 662 360 393 753 441 441 882 1121 1176 2297 FVU-Regning 35 53 88 47 78 125 45 83 128 127 214 341 OBU-Regning 1 1 2 0 0 0 0 0 0 1 1 2 I alt matematik 36 54 90 47 78 125 45 83 128 128 215 343 IT-undervisning 0 0 0 26 41 67 30 101 131 56 142 198 Digital Borger 0 0 0 20 6 26 0 0 0 20 6 26 I alt IT 0 0 0 46 47 93 30 101 131 76 148 224 AVU-engelsk 0 21 21 15 6 21 0 0 0 15 27 42 Engelsk for ordblinde 1 4 5 2 2 4 0 0 0 3 6 9 I alt engelsk 1 25 26 17 8 25 0 0 0 18 33 51 Undervisning for tosprogede 17 19 36 15 31 46 56 7 63 88 57 145 Værkstedsundervisning 0 0 0 12 6 18 0 0 0 12 6 18 I alt 374 440 814 497 563 1060 572 632 1204 1443 1635 3078 Tabel 5: Fordeling på kurser og køn, perioden 2011-2013 24

Af ovenstående tabel over deltagernes fordeling på kurser ses, at FVU-dansk i alle årene udgør den største andel af kurser. For hele perioden udgør FVU-dansk 51% af kursusaktiviteterne. Selvom antallet af kursusdeltagere stiger over perioden, stiger antal deltagere på danskkursus dog ikke bemærkelsesværdigt. Det gør OBU-dansk derimod fra 137 til 249 i 2012, til 327 i 2013, dvs. mere end en fordobling over de tre år. Der er også en markant stigning i kvinder, som deltager i OBU-dansk over perioden, hvilket kan være et tegn på, at NVL i den periode har haft succes med at komme ind på nogle virksomheder, som er mere indenfor service- og plejefag, hvor der traditionelt er flere kvinder. OBU-dansk udgør for hele perioden 23% af kursusaktiviteterne. Der er også flere kvinder, som efterspørger FVU-dansk, faktisk en større gruppe end mænd, på trods af at der i hele deltagergruppen er flere mænd end kvinder. FVU-regning udgør ikke en stor del af kursusaktiviteten, 11% i hele perioden, men stiger dog i antal deltagere fra 2011 til 2012. Her er der igen flere mandlige end kvindelige deltagere. Dette gælder også for de forskellige slags IT- undervisning, som ligeledes stiger en del hen over perioden. I hele perioden er 7% af kurserne IT-kurser. Engelskundervisning er ikke voldsomt efterspurgt på dette niveau og for denne målgruppe og udgør kun 2% af de samlede kursusaktiviteter. Undervisning for tosprogede, som udgør 5% af kursusaktiviteterne, stiger over perioden i samme niveau som den generelle deltagerstigning. Ses der nærmere på udviklingen i kursistantal fra 2003 til 2013 i forhold til køn, er billedet som nedenstående: Udvikling i antal kursister fordelt på år 1600 1400 1200 1000 800 600 400 411 1411 1060 814 728 493 524 414 302 242 1204 Mænd Kvinder I alt 200 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 6: Kursister fordelt på år og køn i perioden 2003 til 2013 25

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt Mænd % 63 65 61 55 49 62 56 50 54 53 52 55 Kvinder % 37 35 39 45 51 38 44 50 46 47 48 45 Kursister i alt 411 302 414 242 493 524 1411 728 814 1060 1204 7603 Tabel 6: Kursister fordelt på år og køn, procentvis ift. køn Generelt er der sket en markant stigning fra 2003 til 2013 med tre gange så mange kursister i alt. Størst udvikling sker efter 2008 (selv hvis der ses bort fra 2009, som havde et usædvanligt højt antal kursusdeltagere), og udviklingen er fortsat stødt derefter. Dette viser også NVL s store indsats med at formidle FVU og OBU, og kan måske være med til at underbygge formodningen om, at meget af udviklingen sker over tid. Det vil sige, at konsulenternes indsats måske ikke har en øjeblikkelig effekt, men at der i nogle tilfælde først kommer gang i uddannelse på virksomhederne efter en periode. Samarbejdet med store virksomheder og arbejdspladser som ARLA, Forsvaret og Pleje-området kan også være med til at forklare stigningen. Ses der på kønsfordelingen over årene, er det tydeligt, at andelen af kvinder har været stigende i de første år. Over de sidste år har fordelingen mellem mænd og kvinder været mere lige, men stadig med en lille overvægt af mænd. Stigningen i andelen af kvinder på kursus, kan igen være med til at illustrere, at NVL er kommet ind på nogle andre fagområder end i starten. I forhold til de FVU-udbydende uddannelsesinstitutioner, fordeler kursusaktiviteten formidlet af NVL sig, som nedenstående figur viser. Der er visse udsving for enkelte udbydere, som kan hænge sammen med kursusaktiviteter afholdt for større virksomheder i en periode. For de fleste uddannelsesinstitutioner ses der dog en generel stigning i antal kursister gennem perioden, hvilket også afspejler den overordnede stigning i kursistantal. 26

Kursister fordelt på uddannelsesinstitutioner 250 200 150 100 50 0 2011 2012 2013 Figur 7: Antal kursister fordelt på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som udbyder FVU, gennem perioden I forhold til udbyttet af kurserne kan der findes informationer om dette i de kursusevalueringer, der er indsamlet blandt deltagerne i 2013 7. Der er en forholdsvis stor andel kvinder, som har besvaret evalueringen, 2/3, og kun 1/3 mænd. Dette er lidt skævt i forhold til antallet af deltagere generelt, hvor der er en næsten lige fordeling mellem mænd og kvinder, som beskrevet tidligere. Samtidig er der kun 11% i aldersgruppen 18-35 år, hvilket også er færre end i den generelle deltagergruppe. 16% af respondenterne har andet modersmål end dansk. I forhold til uddannelsesniveauet hos dem, der har besvaret, har 87% 9 eller 10 år i folkeskolen. 32% har derudover en faglig uddannelse, 26% har en kort videregående uddannelse (under 3 år), og 20% har ingen uddannelse. De fleste af respondenterne har fulgt FVU-dansk kursus, 74%. Dette er også mere end FVU-dansk udgør af alle kursusaktiviteter, så flere der har fulgt dansk, har valgt at besvare evalueringen. Yderligere 23% har deltaget i ordblindekursus. Disse to kursustyper er dermed de dominerende blandt besvarelserne. Adspurgt om hvorfor de meldte sig til kurset svarer 75%, at de gerne ville genopfriske eller blive bedre til dansk. 13% svarede, at de gerne ville genopfriske eller blive bedre til IT. Dette er en stor del taget i 7 246 har afsluttet evalueringen, men op til 266 har svaret på dele af spørgeskemaet 27

betragtning, at kun 2% af respondenterne har fulgt IT kursus. Inddragelsen af IT i dansk og ordblindeundervisning må derfor formodes at være en medvirkende faktor til, at folk vælger at deltage i kursus. Ved uddybelse af hvorfor respondenten gerne vil genopfriske eller blive bedre til dansk eller regning, svarer 80%, at det er for bedre at kunne udføre sine arbejdsopgaver. 20% svarer, at det er for at kunne tage andre kurser eller uddannelse. 19% vil gerne kunne udføre nye jobfunktioner, mens 13% nævner, at det er for bedre at kunne hjælpe sine børn med lektier. Under andet er de hyppigste bemærkninger, at de ønsker at blive bedre til dansk for deres egen skyld eller for at blive bedre generelt. Deltagerne finder undervisningens indhold relevant, 34% har svaret i høj grad, og 47% i nogen grad. I forhold til hvad de har fået ud af kurset, er der også effekter at spore: Kursusudbytte 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg er blevet bedre til dansk/regning/it Jeg har fået mere selvtillid Jeg har fået mod på nye arbejdsopgaver Jeg er blevet gladere for at gå på arbejde Jeg har fået mod på at deltage i flere kurser I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 8: Kursusdeltageres udbytte, 251 besvarelser Det er især værd at lægge mærke til, at op mod 40% af respondenterne i høj grad har fået mod på at deltage i flere kurser. En af målsætninger med NVL s indsats er også at få sat fokus på efteruddannelse generelt, og at se FVU som indledende eller en måde at blive klar til uddannelse på. I denne forbindelse er en øget interesse for mere kursusaktivitet et positivt resultat. Ud over det ses der generelt, at størstedelen af respondenterne til alle udsagn svarer i høj grad eller i nogen grad. I forbindelse med interviews med medarbejdere og Learning Angel gives der udtryk for, at kollegiale forhold også mærkes som forbedret af at have været på kursus. Medarbejderne fortalte, at oplevelsen af succes blandt de deltagende medarbejdere på virksomheden gav et sammenhold og bidrog til bedre forståelse og samarbejde blandt kollegaerne. LA en gav udtryk for, at der undervejs i kurserne opstod gode bånd blandt medarbejderne, fordi de hjalp og støttede hinanden under forløbet. 28

Spørgeskemaundersøgelse blandt fagforbund Et emne der dukkede op hos konsulenterne i forbindelse med drøftelser om evalueringen var samarbejdet med fagforbundene. Generelt giver konsulenterne udtryk for, at der er et godt samarbejde med de forskellige forbund. Samtidig opleves der dog udfordringer ved at nå helt ud til nogle forbund og en undren over hvad dette bunder i, når man ved, at der også hos disse forbund er medarbejdere i målgruppen for FVU og OBU. For at afdække dette område blev der november/december 2013 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de repræsentanter for fagforbund konsulenterne har på deres kontaktlister, samt dem der figurerer på NVL s mailliste. Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til 64 personer, hvoraf 31 har gennemført, givende en svarprocent på 48%. Nedenstående figur viser, hvordan respondenterne fordeler sig på de forskellige fagforbund: 14 12 10 8 6 4 2 0 Hvilket fagforbund kommer du fra? 14 6 4 2 3 1 1 Figur 9: Respondenternes fordeling på fagforbund Udover de nævnte forbund blev spørgeskemaet også sendt til repræsentanter fra Blik og Rør, Ejendomsfunktionærernes Fagforening, HK og HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening). Der er dog ingen besvarelser fra disse forbund. 29

25 20 15 21 Kendskab til NVL's tilbud? 24 20 18 18 18 12 10 8 5 2 0 Figur 10: Hvilke af NVL s tilbud har respondenten kendskab til (mulighed for at flere svar) Af ovenstående figur ses respondenternes kendskab til de tilbud, som NVL overordnet har. Overordnet er der et stort kendskab til NVL, hos dem der har svaret, især indenfor NVL s kerneområder med virksomhedsbesøg, informationsmøder, nøglepersonkurser, temamøder mv. og screeninger. Pølsevognen er det mest kendte tilbud, hvor 77% svarende til 24 af 31 respondenter har hørt om denne. Dette underbygger yderligere, at pølsevognen er et godt redskab til at få målgruppens opmærksomhed. Formidling af kontakt til uddannelsesinstitutioner er mindre kendt af respondentgruppen (39%), ligeledes er muligheden for lån af pc er (26%). Ved de respondenter der har svaret andet nævnes: deltagelse i info- og TR-møder, samt udvikling af FVUforløb via ekstern udbyder. 30

Samarbejde med NVL 25 22 20 17 15 11 13 10 5 0 7 6 2 3 Figur 11: Hvilket samarbejde har du haft med Netværkslokomotivet (flere svar muligt) I forhold til hvilket samarbejde de adspurgte respondenter har haft med NVL ses det, at de fleste har haft møder med konsulent(er) fra NVL, dette gælder for 22 ud af 31 (71%). Ligeledes har en stor del (17 af 31) deltaget i nogle af NVL s arrangementer, såsom temadage, konferencer mv. En del af respondenterne har ligeledes været med i planlægning og afholdelse af arrangementer for deres medlemmer sammen med NVL (eksempelvis besøg på virksomheder eller informationsmøder), dette er gældende for 13 af de 31, hvorimod 7 har været med til at planlægge og afholde kurser i FVU/OBU sammen med NVL. 11 har deltaget i nøglepersonkursus og 6 er med i en af NVL s arbejdsgrupper. Anden kontakt dækker over telefonisk kontakt og modtagelse af nyhedsbreve. 3 respondenter har ingen kontakt med NVL haft. I forhold til samarbejdet med NVL er det i høj grad 3F og FOA, der fremstår som værende meget aktive det er dog også disse fagforbund, som udgør de største grupper i undersøgelsen. Repræsentanterne for fagforbundene er endvidere blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de forskellige kursustilbud er relevante for deres medlemmer. Besvarelserne fordeler sig som følger: 31

Kursustilbuds relevans for medlemmer FVU Læsning 22 7 2 FVU Regning 19 9 1 2 OBU IT Engelsk 4 16 18 17 10 8 5 2 2 1 3 3 4 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad Dansk som andetsprog 9 17 1 4 4. Slet ikke Digital Borger 16 8 2 5 5. Ved ikke Kurser/temadage i IT-hjælpemidler 18 7 2 4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 12: Vurdering af kursustilbuds relevans for forbundets medlemmer Dansk er klart det kursustilbud, som fagforbundene vurderer mest relevant. Alle respondenter (med undtagelse af to, der har svaret ved ikke ) har vurderet, at danskkurser er relevant enten i høj grad eller nogen grad. Dette er ikke tilfældet ved nogen af de andre kurser. FVU-regning er vurderet som det næstmest relevante tilbud, hvor lidt færre vurderer det i høj grad relevant og en enkelt i ringe grad relevant. Dette er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at FVU-regning ikke udgør en stor del af kursusaktiviteten. Der lader altså til at være et mismatch mellem behov og efterspørgsel. OBU og IT vurderes nogenlunde lige relevant, og ligeledes er der en stor efterspørgsel efter kurser og temadage i IT-hjælpemidler netop for ordblinde og personer med læsevanskeligheder. Kurser vedrørende Digital borger, som dækker over introduktion til mange af de digitale offentlige services og systemer, vurderes også af ca. halvdelen af respondenterne til at være i høj grad relevant for medlemmerne. Dansk som andetsprog er vurderet til at være mindre relevant end de andre kurser, og ligeledes scorer engelsk ikke som af høj relevans. Det er værd at bemærke, at det i høj grad er de almene færdigheder, som fagforbundene vurderer relevante, altså de grundlæggende FVU-kurser som dansk og regning, samt OBU. Disse er samtidig også NVL s kerneområde, og det understøtter, at der stadig er et behov for fokus på opkvalificering indenfor disse færdigheder. Ligeledes vurderes IT og Digital Borger højt, hvilket kan tolkes som et tegn på, at disse færdigheder også er en nødvendighed for at begå sig i dagens samfund og arbejdsmarked. 32

Får nok information fra konsulent(er) 19 7 2 3 1. Helt enig Konsulentens information er letforståelig Konsulentens information er nem at omsætte til konkrete handlinger 14 17 9 9 2 1 6 4 2. Delvist enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Delvist uenig NVLs materiale indeholder relevant information Temaerne for arrangementer er relevante 14 18 9 9 2 2 6 2 5. Helt uenig 6. Ved ikke 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 13: Respondenternes enighed i udsagn omkring NVL s information og samarbejdet med NVL I forhold til en række udsagn omkring informationen fra NVL og hvad NVL tilbyder, har fagforbundene tilkendegivet deres enighed som vist i ovenstående figur. Generelt er billedet, at den største andel er helt enig i udsagnene, og en knap så stor gruppe delvist enig. Enkelte er hverken enig eller uenig og varierende antal svarer ved ikke. Det er værd at bemærke, at ingen svarer delvist uenig eller helt uenig i nogen af udsagnene. Det er altså en overvejende tilfredshed med informationen fra konsulenterne, både i forhold til mængden af information, forståeligheden af information, samt informationsmaterialet (foldere, hjemmeside og nyhedsbrev). Lidt færre er helt enige i, at informationen er nem at omsætte til handlinger, og at temaerne for arrangementer (temamøder, konferencer mv.) er relevante, men overvejende er der også enighed i disse udsagn. Der er ikke bemærkelsesværdige forskelle på, hvilket fagforbund respondenten repræsenterer og hvorvidt vedkommende synes tilbuddene er relevante og heller ikke i forhold til deres holdning til udsagnene omkring NVL s information. Til spørgsmålet om, hvorvidt respondenten ønsker et tættere samarbejde med NVL svarer 23 ud af 31 nej, mens de resterende 8 svarer ja. Respondenterne, som ønsker tættere samarbejde, fordeler sig over alle forbund, med undtagelse af Dansk Metal (som dog kun udgør 3 respondenter). Disse 8 er blevet spurgt til, hvad der skal til for at få et tættere samarbejde med NVL. Her svarer 6, at de ønsker information, der er mere målrettet deres fagområde, 2 ønsker at konsulenten kontakter dem hyppigere, mens en enkelt under andet svarer, at det kræver at der kommer mere gang i en specifik kommune. Af de 23 der tilkendegiver, at de ikke ønsker et tættere samarbejde med NVL, svarer 20 at de allerede har et tilstrækkeligt samarbejde, når adspurgt hvorfor. 4 giver også udtryk for, at der ikke er ressourcer til et tættere samarbejde, 1 har valgt svarmuligheden, at der i forvejen arbejdes med kompetenceudvikling i de 33