Konjunktur og arbejdsmarked Uge 4 19. januar 23. januar 29 Indhold: Nye nøgletal Lille forbedring i forbrugernes syn på den økonomiske udvikling Ugens analyse Stort fald i a-kassernes medlemstal Ugens tema Kreditpakke skal øge likviditet og muliggøre lån til sunde projekter Internationalt Dystre udsigter for den europæiske økonomi i 29 Lavere europæisk inflation Nøgletalstabel Nye nøgletal Figur 1. Forbrugertilliden på vej op Forbrugerindikator 2 15 5-5 - -15-2 jan-2 maj-2 sep-2 jan-3 maj-3 sep-3 jan-4 maj-4 Forbrugerforventninger sep-4 jan-5 maj-5 sep-5 jan-6 maj-6 sep-6 Årsgennemsnit jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 Anm.: Forbrugerindikatoren, jan. 22 jan. 29. Kilde: Danmarks Statistik statistikbanken.dk. Ugens analyse 2 15 5-5 - -15-2 Forbrugerindikator Lille forbedring i forbrugernes syn på den økonomiske udvikling Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og landet som helhed. Den danske forbrugertillid steg fra december 28 til januar 29 og ligger nu på det højeste niveau siden juni sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den samlede forbrugertilliden er dog fortsat negativ. Stigningen skyldes primært, at de danske familier ser mere lyst på, hvor fordelagtigt det er at anskaffe sig større forbrugsgoder. Familiernes vurdering af deres egen aktuelle og fremtidige økonomiske situation er faldet en smule. Begge indikatorer er dog fortsat positive. Stort fald i a-kassernes medlemstal Andelen af personer, som vælger at forsikre sig mod arbejdsløshed, har været faldende fra 1995 til 28. Det finder Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier (FAOS) i en ny analyse. Andelen af arbejdsløshedsforsikrede i arbejdsstyrken er således faldet fra 8 pct. i 1995 til 7 pct. i 28 jf. tabel 1. Tabel 1. A-kassernes medlemsgrad, 1995-28. 1995 21 25 28 --- Procent --- Medlemssgrad 8 77 75 7 Anm.: Medlemsgraden er målt ved antallet af medlemmer som andel af arbejdsstyrken, d. 1.1 for 1995-25 og d. 1.11 for 28. Kilde: FAOS. Fordeles de arbejdsløshedsforsikrede a- kasseområder, er det a-kasser på LOområdet og øvrige (se definition i boks 1), som har oplevet et fald i antallet af medlemmer, mens de andre områder har oplevet et stigende antal medlemmer. Det er særligt de mere tværfaglige a-kasser, som har oplevet en større stigning i deres medlemsskare.
Tabel 2. Dagpengeforsikrede fordelt på a- kasseområder, 1995-28, indeks 1995=. Niveau 1995 1995 21 25 28 LO-området 1.313.832 92,6 84,6 73,2 AC-området 158.29 122,2 141,7 153,6 FTF-området 314.421 8,4 111,1 7,1 Ledernes a-kasse 74.85 6,8 2,4 7,7 Andre tværfaglige a-kasser 143.714 112,4 133,8 172, Øvrige 28.954 94,8 92, 93,5 I alt 2.213.8 98,9 96,9 93,2 Anm.: Indeks 1995=. Medlemsgraden er målt d. 1.1 for 1995-25 og d. 1.11 for 28. Kilde: FAOS og egne beregninger Boks 1. Inddeling i a-kasseområder. LO-området: Arbejdsløshedskasserne STA, Blik- og Rør, El-Faget, 3F, Funktionærer og Servicefag, HK/Danmark, offentlige ansatte, Malerfaget og Maritim, Metalarbejderne, NNF, Socialpædagogerne, Teknikerne, Restaurationsbranchen samt Træ- Industri-Byg. FTF-området: A-kasserne for BUPL, lærere, sygeplejersker, funktionærer og tjenestemænd, IT- Fagene samt Merkonomerne. AC-området: A-kasserne for akademikere, journalister, kommunikation og sprog, ledelse og økonomi (civiløkonomer), Ingeniører samt Magistre. Andre tværfaglige: Frie Funktionærer, kristelig a- kasse og Danske lønmodtageres a-kasse. Øvrige: Business, DANA samt ASE. FAOS mener, at årsagen til denne udvikling skal findes i, at a-kasserne har haft svært ved at få fat i de unge samt den stigende gruppe af udenlandske lønmodtagere. Desuden kan den seneste højkonjunktur og det deraf følgende høje beskæftigelsesniveau have medført, at flere vurderer, at risikoen for ledighed er lav og derfor ikke ønsker at være medlem af en a-kasse. FAOS vurderer, at denne opfattelse meget vel kan ændre sig i lyset af finanskrisen og udsigten til stigende arbejdsløshed. Ugens tema Kreditpakke skal øge likviditeten og muliggøre lån til sunde projekter Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik søndag den 18. januar 29 en aftale om kreditpakken, den såkaldte bankpakke II. Kreditpakken skal muliggøre, at borgere og virksomheder, der ønsker at investere i sunde projekter, kan låne penge i pengeog realkreditinstitutterne. Et statsligt kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne. Der er grundlæggende tale om, at penge- og realkreditinstitutterne kan få et lån hos staten, som de skal betale renter på og tilbagebetale. Det skønnes, at hvis institutterne bruger deres lånemuligheder fuldt så vil kapitalindskuddet blive på ca. mia. kr. Heraf skal ca. 75 mia. kr. gå til pengeinstitutter og ca. 25 mia. kr. til realkreditinstitutioner. Renteindtægt til staten. Hvert pengeog realkreditinstitut vil få fastsat en individuel rente, der vil afhænge af statens risiko ved lånet. Pengeinstitutter, der er solvente, kan frem til 3. juni 29 søge om at få et statsligt kapitalindskud. Lånene skal tilbagebetales hurtigst muligt. Efter tre år skal penge- og realkreditinstitutterne indfri det statslige kapitalindskud. Der vil være en økonomisk tilskyndelse til at indfri det. Der etableres en eksportlåneordning under Eksport Kredit Fonden, så eksportvirksomheder har tilstrækkelig adgang til kredit. Låneordningen er 3- årig og har en ramme på 2 mia. kr. I aftalen stilles der en række krav til den finansielle sektor for at staten stiller kapital til rådighed. Der stilles bl.a. krav om: Der skal ske en begrænsning i direktionslønningerne. Kreditinstitutterne forpligter sig bl.a. til at afdrage mere end halvdelen af den enkelte direktøraflønning i skat. Herudover må der ikke indføres nye aktieoptionsprogrammer samt lignende ordninger til direktionen, mens eksisterende ordninger ikke må fornys eller forlænges. Penge- og realkreditinstitutterne, skal offentliggøre opgørelsen af deres individuelle solvensbehov, så offentligheden kan få indblik i institutternes finansielle styrker. Desuden skal Finanstilsynet styrkes yderligere i forhold til tilsynet med penge- og realkreditinstitutterne. Kreditpakken indeholder bl.a.:
Det forventes, at lovforslaget skal behandles hurtigt muligt i Folketinget, så loven kan være på plads først i februar 29. Hele pressemeddelelsen kan læses på: http://oem.dk/sw245.asp Internationalt Dystre udsigter for den europæiske økonomi i 29 EU-kommissionen har offentliggjort en ny rapport, der bl.a. indeholder prognoser for den samlede europæiske økonomi og prognoser for de enkelte medlemslande. Rapporten er udgivet ekstraordinært pga. den usædvanligt hurtige forværring af den økonomiske situation. Kommissionen beskriver i rapporten den nuværende periode som den potentielt værste krise i Europa siden 2. verdenskrig. Kommissionen forventer en økonomisk vækst på -1,8 pct. for hele EU i 29 dvs. den samlede økonomi skrumper, mens der igen forventes en positiv vækst på,5 pct. i 2, jf. tabel 3. Tabel 3. Udsigt til faldende vækst i EU 25 26 27 28 29 2 ----------BNP vækstrater---------- EU 2, 3,1 2,9 1, -1,8,5 Danmark 2,4 3,3 1,6 -,6-1,,6 Tyskland,8 3, 2,5 1,3-2,3,7 Sverige 3,3 4,2 2,5,5-1,4 1,2 Storbritannien 2,1 2,8 3,,7-2,8,2 Anm.: Økonomisk vækst i BNP for udvalgte lande. Tallene for 28, 29 og 2 er estimerede. I prognosen har Kommissionen taget højde for de forskellige nationale og internationale hjælpepakker. Uden de gennemførte hjælpepakker mener Kommissionen, at den økonomiske vækst i EU ville blive omkring,75 pct. lavere i 29 og,3-,5 pct. lavere i 2. Den danske økonomi ser ud til ikke at blive ramt så hårdt som flere af de øvrige lande i EU, jf. tabel 3. Kommissionen skønner, at væksten i Danmark vil være negativ i 28 og 29, men tiltager igen til,6 pct. i 2, hvilket er over EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden vil ifølge Kommissionen stige de kommende år. For EU som helhed skønnes det, at ledigheden vil stige fra 7, pct. i 28 til 9,5 pct. i 2. Danmark har et lavt udgangspunkt i forhold til de fleste andre EU-lande. For Danmark skønnes det, at ledigheden vil stige fra 3,5 pct. i 28 til 5,6 pct. i 2, jf. tabel 4. Tabel 4. Danmark har udsigt til lavere arbejdsløshed end det samlede EU 25 26 27 28 29 2 ----------Arbejdsløshed i procent af arbejdsstyrken---------- EU 8,9 8,2 7,1 7, 8,7 9,5 Danmark 4,8 3,9 3,8 3,5 4,5 5,6 Tyskland,7 9,8 7,5 6,9 8, 9,2 Sverige 7,4 7, 6,1 6,2 7,9 8,7 Storbritannien 4,8 5,4 5,3 5,7 8,2 8,1 Anm.: Arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken, for udvalgte lande. Tallene for 28, 29 og 2 er estimerede. Det danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenligneligt med det officielle danske ledighedstal, jf. boks 2. Som følge af de mange nationale hjælpepakker forudser Kommissionen generelt et voksende underskud på de offentlige budgetter i medlemslandene. Især Irland og Storbritannien forventes at komme med store underskud i 29 og 2. Det danske underskud vil ifølge Kommissionen gå fra et overskud i 28 til et underskud i både 29 og 2, jf. tabel 5. Tabel 5. Flere lande i EU har udsigt til et voksende underskud på de offentlige budgetter 25 26 27 28 29 2 ----------Offentlige finanser i pct. af BNP---------- EU -2,4-1,4 -,9-2, -4,4-4,8 Danmark 5,2 5,2 4,5 3,1 -,3-1,5 Tyskland -3,3-1,5 -,2 -,1-2,9-4,2 Sverige 2,4 2,3 3,6 2,3-1,3-1,4 Storbritannien -3,4-2,7-2,7-4,6-8,8-9,6 Anm.: De offentlige finanser i procent af BNP, for udvalgte lande. Tallene for 28, 29 og 2 er estimerede. Kommissionen lægger vægt på at den økonomiske situation er særdeles usikker, bl.a. nævner de uforudsigelighed omkring virkningerne af hjælpepakkerne, den igangværende finanskrise, usikkerhed på boligmarkederne samt risiko for store fluktuationer i euro-kursen, som grunde til usikkerheden. Boks 2. Opgørelsesmetode for internationale ledighedstal Eurostats metode: Eurostat anvender en stikprøve og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Stikprøven spørger til alle, som ikke har et arbejde, men som ønsker det og søger det. Dvs. at stikprøven også kan indeholde f.eks. studerende på SU og efterlønsmodtagere. Metoden giver oftest en højere ledighed end den registrerede i Danmark.
Lavere europæisk inflation Den europæiske inflation var i december 28 på 2,2 pct., hvilket er et fald på,6 procentpoint i forhold til november 28. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den danske inflation ligger med 2,4 pct. en smule over det europæiske gennemsnit, jf. figur 2. Den danske inflation er i december 28,4 procentpoint lavere end i november måned. I december 28 havde Luxembourg den laveste inflation blandt de 27 EU-lande. Inflationen i Luxembourg var på,7 pct. Den højeste inflation var i Letland. Her steg priserne med,4 procent. Figur 2. Dansk inflation over EUgennemsnit 12 12 Inflation 8 6 4 2 Luxembourg Portugal Tyskland Frankrig Spanien Østrig Holland Cypern Slovenien Sverige Irland Grækenland Danmark Italien Belgien Tjekkiet Polen Ungarn Finland Slovakiet Storbritannien Malta Rumænien Bulgarien Estland Lithauen Letland Anm.: Inflationen for 27 EU-landene, samt EU27 gennemsnit. Inflationen er målt fra december 27 til december 28. Kilde: Eurostat. 8 6 4 2 Inflation
Nøgletalstabel Makroøkonomiske indikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Bruttonationalprodukt (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt. 28 358.877 -,5% -1,4% Privatforbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt. 28 185.185 -,6%,4% Investeringer (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt. 28 81.925 2,8%,1% Offentligt forbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt. 28 91.11,%,2% Import (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) nov-8 43.38-6,9% -5,4% Eksport (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) nov-8 45.488-6,4% -8,1% Forbrugerprisindeks i alt (juli 2=) dec-8 118,2 -,3% 2,4% Konjunkturindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Årlig lønstigningstakt for DA-området (procent) 3. kvt. 28 4,4% -,5 %point,1 %point Betalingsbalancen (mio. kr.) nov-8 7.495 87,2% 82,5% Konjunkturindikator industri (nettotal) dec-8-22 -3-27 Konjunkturindikator bygge og anlæg (nettotal) dec-8-34 -1-38 Konjunkturindikator serviceerhverv (nettotal) dec-8-22 -11-44 Arbejdskraftmangel Industri (nettotal) 4. kvt. 28-1 -7 Arbejdskraftmangel byggeri og anlæg (nettotal) dec-8 5 1-19 Salg af personbiler i alt nov-8 8.959-18,% -41,% Arbejdsmarkedsindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorr.) nov-8 1,9%,1 %point -,3 %point Antal ledige (sæsonkorr.) nov-8 52. 5,7% -16,1% - heraf dagpengemodtagere nov-8 41. 7,6% -14,% - heraf kontanthjælpsmodtagere nov-8 11.4,% -21,4% Lønmodtagerbeskæftigelse (ATP-statistik, sæsonkorr.) 3. kvt. 28 2.331.,6%,9% Antal job (ATR-statistik, faktiske tal) 3. kvt. 28 3.222.347 -,7%,5% Aktivering i statsligt regi (sæsonkorrigeret) okt-8 13.633-1,2% -12,8% Aktivering i statsligt regi (faktiske tal) okt-8 14.645 3,1% -13,5% Økonomisk hjælp til forsørgelse i kommunerne sep-8 122.7-1,5% -3,4% - kontanthjælp i alt sep-8 65.739-4,9% -7,5% - revalidering mv. i alt sep-8 14.447,8% -11,5% - aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt sep-8 38.141 5,7% 7,5% Fleksjob 3. kvt. 28 5.2 2,3% 11,1% Skånejob 3. kvt. 28 5.23,6% 5,4% Servicejob okt-8 628 -,6% -3,1% Voksenlærlinge okt-8.592-4,5% -2,1% - heraf påbegyndt fra ledighed okt-8 2.158-1,2% 1,7% Børnepasningsorlov okt-8 2.194 5,2% -12,9% Førtidspension dec-8 243.15,%,8% Efterløn nov-8 146.876,2% -1,6% Ledighedsydelse sep-8 11.13-13,4% 1,1% Sygedagpenge 4. kvt. 28 89.323 6,2% -2,6% Medlemstal i a-kasserne nov-8 2.211.32 -,2% -1,4% - heraf dagpengeforsikrede nov-8 2.64.156 -,2% -1,3% Anm.: "Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionesydelse og ledighedsydelse. Tallene for de forskellige ydelser kan ikke lægges sammen, da nogle personer har fået flere forskellige ydelser i samme måned.