ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014 REGION SYDDANMARK SAFIR SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A037714-010 DOKUMENTNR. 25 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 12.01.2015 UDARBEJDET MAWL KONTROLLERET NVBE GODKENDT MAWL
SLUTEVALUERING AF SAFIR 3 INDHOLD 1 Resumé: SAFIR 1 2 Baggrund og formål 2 2.1 Vækst- og forandringsmodel 3 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner 4 4.1 Projektets tilrettelæggelse 4 4.2 Resultatskabelse 6 4.3 Effektskabelse 7 5 Anbefalinger og læringspunkter 9
SLUTEVALUERING AF SAFIR 1 1 Resumé: SAFIR Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål 5 4 3 2 1 0 Kvalitet i aktiviteter Organisering & projektledelse Projektets bygger på en velgennemtænkt metode og projektets opbygning af fem moduler fungerer hensigtsmæssigt såvel i teorien som i praksis, idet der dog er en længere end forventet tidsmæssig sammenhæng mellem aktiviteter og resultater. Projektet er kompetent ledet og inddrager et værdiskabende netværk af eksperter. Dog konstaterer vi en uhensigtsmæssig koordination med de to øvrige automatiseringsprojekter vedr. rekruttering. Projektets aktiviteter roses af såvel systemleverandører som SMV'erne i målgruppen ikke mindst for det strategiske ophæng for automatiseringen. Mht. forankring forekommer det sandsynligt, at efterspørgslen efter denne 'matching' mellem leverandører og SMV'er vil kunne finansieres kommercielt af leverandørerne, som vil afstå en mindre procentdel af mulige automatiseringsordrer for denne ydelse. Resultatskabelse Resultatopnåelse 63% Budgetforbrug 96% Tidsforbrug 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle projektets resultatmål knytter sig til målsætningen om, at en vis andel af de screenede virksomheder i sidste ende også investerer i automatiseringsudstyr. Modningstiden for en sådan beslutning hos fremstillingsvirksomhederne er længere end oprindeligt antaget. På evalueringstidspunktet har 5 virksomheder dog implementeret automatiseringsudstyr i projektperioden svarende til målsætningen. Dog har det ikke medført den målsatte innovation i virksomhederne, hvilket påvirker den samlede resultatopnåelse negativt. Effektskabelse Deltagernes gennemsnitlige forventning til positiv udvikling som følge af projektet Årlig omsætning 1,8 mio. kr. Antal nyansatte 0,9 Generelt er de medvirkende fremstillingsvirksomheder i projektet optimistiske i forhold til deres forventninger til økonomiske effekter af projektdeltagelsen. Der er visse usikkerhedsmomenter ift. effektskabelsen, da fremstillingsvirksomhederne eksempelvis er afhængige af ordrer fra egne kunder, før de kan investere. Ikke desto mindre vurderer såvel fremstillingsvirksomhederne som systemleverandørerne i projektet et stort effektpotentiale.
2 SLUTEVALUERING AF SAFIR 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund I 2013 udkom en rapport fra Copenhagen Business School i daglig tale kaldet Kromann-rapporten. Den fastslog, at investering i automatisering hos danske fremstillingsvirksomheder vil kunne øge deres konkurrenceevne betydeligt. Konkret fastslog den, at automationen vil medføre en gennemsnitlig vækst på 15,2 % og en beskæftigelsesvækst over en årrække på 5,7 %. 1 I opfølgning på denne rapport udarbejdede Blue Ocean Robotics (ansøger) en rapport for Vækstforum Syddanmark vedr. automatiseringspotentialet i Syddanmark. Denne rapport identificerede et særligt vækstpotentiale gennem automatisering i Region Syddanmark (og Midtjylland), da mange disse regioner er industritunge. Med afsæt i denne rapport indkaldte Region Syddanmark forslag til projekter rettet mod automatisering. Heraf modtog tre projekter bevilling, hvoraf Strategisk Automation i Fremstillingsvirksomheder (herefter SAFIR) var ét af dem. Formål SAFIR udvikler og afprøver en såkaldt SAFIR-Metode, der dels inkluderer værktøjer til markeds-/værdistrømsanalyser og 'business cases' inden for automation. SAFIR inkluderer en one-point-entry -adgang til et ekspertisenetværk, hvor systemleverandører, teknologivirksomheder og branche-/videns- /forskningsinstitutioner fra ind- og udland er organiseret i et samarbejde, der kan rådgive fremstillingsvirksomhederne om investering i automatisering samt pege på og give tilbud på det rette udstyr. SAFIR fungerer på denne måde som en bro mellem systemleverandører og SMV'er og er på denne måde værdiskabende i forhold til begge typer virksomheder. Projektoplysninger for SAFIR Bevillingsgiver: Den Europæiske Regionalfond Projektets fokusområde: Ét af tre automatiseringsprojekter Ansøger: Blue Ocean Robotics ApS Regionens sagsbehandler: Anders Bræstrup Regionens journalnummer: 13/11275 Budget: DKK 7,3 mio. DKK Projektperiode: 6. maj 2013-31. december 2014 1 Hvor automatiseret er den danske fremstillingsindustri?, Lene Kromann & Anders Sørensen, CEBR og Copenhagen Business School, april 2013
SLUTEVALUERING AF SAFIR 3 2.1 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. e Hovedaktiviteter Resultater Effekter Formidling/rekruttering Kompetenceudvikling Analyser af potentialer i fremstillingsvirksomheder Udvikling af business cases Ekspertsparring om projektering/implementering Indførelse af nye maskiner/teknologier i fremstillingsvirksomheder Udvikling af nye arbejds- og automatiseringsmetoder Virksomhederne øger deres udgifter til innovation Vækst i fremstillingsvirksomheders produktivitet Vækst i beskæftigelse (især blandt faglærte og højere lønnede end ufaglærte) 3 Overordnet status SAFIR har fra starten været udfordret af, at projektet fra bevillingstidspunktet havde ganske kort tid til at rekruttere de første fremstillingsvirksomheder til forløbet i SAFIR som følge af en kort projektperiode kombineret med en sen projektgodkendelse. Derudover var man udfordret af en uhensigtsmæssigt tilgang til fordeling af SMV'er mellem de tre automatiseringsprojekter. Overordnet er SAFIR efter vores opfattelse i projektperioden lykkedes med at efterprøve og validere selve rationalet bag SAFIR. Det er således fra flere sider blevet bekræftet, at det er en god idé at opsøge fremstillingsvirksomheder med henblik på at hjælpe dem til at koble deres markedsstrategi med deres investeringsplaner, at få motivere dem til at træffe strategiske valg om investering i automatisering og at hjælpe dem videre med at lave en business case og få kontakt til relevante systemleverandører. Beslutningen om automatisering har i SMV'erne en modningstid på mellem 9 og 24 måneder Det skyldes faktorer som manglende tidsressourcer i ledelsen, eksisterende investeringsplaner (på fx. to år), afhængighed af ordre hos SMV'ernes egne kunder m.fl.dette har har haft indflydelse på antallet af automationsprojekter igangsat i projektperioden. Målet om 5 virksomheder, der har påbegyndt eller afsluttet et automationsprojet er dog per nået.
4 SLUTEVALUERING AF SAFIR 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Forankring & bæredygtighed Sammenhæng ml. aktiviteter og mål 5 4 3 2 1 0 Organisering & projektledelse Kvalitet i aktiviteter Sammenhæng mellem aktiviteter og mål SAFIR-projektet er opdelt i fem moduler (se boks nedenfor), som er tiltænkt at kunne gennemføres i rækkefølge eller individuelt. I praksis er det dog kun modul B, som meningsfuldt kan fravælges i forløbet, da de øvrige moduler bygger videre på det foregående. Bortset fra dette forekommer sammenhængen mellem modulerne som logiske og i praksis velfungerende. SAFIR's fem moduler A) Formidling og rekruttering B) Seminar: Introduktion til strategisk automation C) Potentiale- og indsatsvurdering hos fremstillingsvirksomheden D) Udvikling af business case for udvalgte automationsmuligheder E) Ekspertsparring om projektering og implementering I forhold til det oprindelige projektoplæg har det dog vist sig for optimistisk at tro, at resultatmålene som beskrevet i projektets vækst- og forandringsmodel ovenfor faktisk kunne nås inden for en projektperiode på 1½ år af årsager nævnt i afsnit 3. Eftersom projektledelsen reelt har begrænsede muligheder for at følge denne resultatopnåelse til ende inden for projektperioden er projektledelsens muligheder for at bidrage til at sikre de forventede effekter også begrænsede. Det er en svaghed i projektets foradringsteori, men kan som sådan ikke tillægges mangler i projektledelsens gennemførelse af projektet.
SLUTEVALUERING AF SAFIR 5 Organisering & projektledelse SAFIR er organisatorisk forankret i virksomheden Blue Ocean Robotics, som er projektejer og har projektledelsen. En mulig bekymring hos evaluator for, om projektejerens egne kommercielle interesser ville overskygge eller stå i vejen for projektets to målgrupper (systemleverandører og fremstillingsvirksomheder) har vist sig at være ubegrundet. Uagtet at begge målgrupper er potentielle 'kunder' hos Blue Ocean Robotics har der været et klart fokus på at identificere, synliggøre og sikre værdien for i første omgang fremstillingsvirksomhederne. Centralt i værdiskabelsen for fremstillingsvirksomhederne er også adgangen til et 'ekspertnetværk', som består af en kerne af systemleverandører og ad hoc inddragelse af danske og udenlandske eksperter. Adgangen til dette netværk roses af flere fremstillingsvirksomehder. Projektets styregruppe har blot afholdt to møder og primært været involveret i projektets opstartsfase (tolkning af strukturfondsregler, markedsføring mm). Vi må dog konstatere, at arbejdsdelingen mellem de tre automatiseringsprojekter, hvoraf SAFIR er ét, særligt i forbindelse med rekruttering af virksomheder ikke i tilstrækkelig grad har været systematisk og velovervejet. Kvalitet i aktiviteter Vi kan gennem såvel interview som spørgeskemasvar konstatere, at både systemleverandører og fremstillingsvirksomheder er meget tilfredse med projektet. Hvis man skulle forsøge uddrage essensen af, hvor projektets primære kvalitet ligger, så er det, at projektet forkorter afstanden mellem systemleverandørerne og deres produkter på den ene side og fremstillingsvirksomhederne og deres uudnyttede potentialer for automatisering og effektivisering på den anden side. Fremstillingsvirksomhederne fremhæver især fagligheden i den rådgivning, de modtager. SAFIRs ekspertnetværk består ikke af all-round proceskonsulenter, men netop eksperter inden for deres respektive områder. Desuden fremhæves kombinationen af den strategiske/teoretiske tilgang med konkret viden om teknologien, som noget værdiskabende. På systemleverandørsiden konstaterer flere, at man via SAFIR får kontakt til en række potentielle kunder og får foretaget vigtigt forarbejde, som de ofte ikke selv har ressourcer til. Typisk vil systemleverandørerne ofte fokusere på de 'lavthængende frugter' hos SMV'erne, men med SAFIR får automatiseringsløsningerne et mere langsigtet og strategisk ophæng, hvilket gavner alle. Forankring og bæredygtighed Blue Ocean Robotics har udtænkt og ansøgt projektet SAFIR, fordi de ser en langsigtet forretningsmodel i at fungere som bindeled mellem udbuds- og efterspørgselssiden af automatisering i virksomheder. Projektejer arbejder aktuelt med tre mulige forretningsmodeller, hvoraf den primære er en web-løsning med tilknyttet konsulentydelse, som har det primære formål via SAFIR-metoden at være bindeled mellem systemleverandører og fremstillingsvirksomheder med automatiseringspotentiale. Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om der er en efterspørgsel efter dette, som kan sikre, at automatiseringspotentialet hos syddanske SMV'er også efter dette projekt fortsat vil blive afdækket og adresseret af systemleverandører. Med andre ord er systemleverandørernes interesse afgørende for forankringen af SAFIR-metoden. Her kan vi konstatere gennem interviews med systemleverandører samt survey, at der faktisk er en efterspørgsel og betalingsvillighed ift. denne funktion. Systemleverandørerne når ud til nye kundesegmenter og kan levere automatisering i en mere strategisk kontekst end de typisk gør via deres eget salgsarbejde, da fokus her ofte
6 SLUTEVALUERING AF SAFIR er de 'lavthængende frugter'. Forretningsmodellen vil her formentlig følge 'no cure, no pay'-logikken, hvor konsulenten (Blue Ocean Robotics) først modtager betaling (omkring 3 % af ordresum), hvis et match med en fremstillingsvirksomhed resulterer i en ordre. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse 63% Budgetforbrug Tidsforbrug 90% 96% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Resultatopnåelse De tre resultatmål, der ligger til grund for evalueringen af SAFIR's resultatopnåelse knytter sig alle den oprindelige forventning i projektet til, at et vist antal af de identificerede automatiseringsmuligheder også vil medføre investering og implementering inden for projektperioden. Som tidligere beskrevet har denne antagelse vist sig at være problematisk på grund af en længere modningstid fra identifikation af potentiale til implementering hos fremstillingsvirksomhederne end forventet. Som det fremgår nedenfor er det 5 af de 19 rekrutterede virksomheder, der på evalueringstidspunktet havde truffet beslutning om automatisering. Resultatmål Syddanske fremstillingsvirksomheder, der indfører nye maskiner og udstyr som følge af projektet Fremstillingsvirksomheder, der som følge af deres deltagelse i projektet øger deres udgifter til innovation bl.a. via kompetenceudvikling af medarbejdere Antal medarbejdere i virksomhederne, der aktivt arbejder med at udvikle nye arbejdsmetoder og/eller nye produkter Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % 5 5 1 100 % 20 9 2 45 % 60 27 3 45 % Note 1: Tal er fra projektleder. Note 2: 4 af 8 fremstillingsvirksomheder har i surveyen besvaret bekræftende. Tallet er opjusteret for manglende respondenter. Note 3: Dette status-tal er hentet via survey. Af de 12 virksomheder, der har besvaret spørgsmålet, har hele 7 svaret 'ikke relevant'. De resterende 4 estimerer tilsammen 12 medarbejdere (gn.snit 4). Dette tal er opjusteret for manglende survey-svar. På baggrund af et simpelt gennemsnit af resultatopnåelsen i forhold til de tre ovenstående resultatmål opgør vi projektets samlede resultatopnåelse til 63 %.
SLUTEVALUERING AF SAFIR 7 Aktiviteter og milepæl I forhold til projektets fem moduler skal følgende milepæle fremhæves i forhold til fremdrift i den virksomhedsrettede indsats. I alt har SAFIR rekrutteret 19 virksomheder (modul A). Heraf er der gennemført en potentiale- og indsatsvurdering hos 14 virksomheder, som har ført til identifikation af i alt 22 potentielle automatiseringsprojekter (modul C). For 9 virksomheder er der udviklet konkrete business cases (modul D). Og i alt har 5 virksomheder som sagt påbegyndt implementering. Succeshistorie konkret eksempel på en virksomheds udbytte Dan Robotics nye kundemuligheder Dan Robotics er en af de medvirkende systemleverandører i SAFIR. Gennem SAFIRs screening har Dan Robotics fået kontakt til nye kunder og har i den kontekst afgivet 4 konkrete tilbud til en værdi af 3-4 millioner. Realistisk set forventer Dan Robotics et direkte udytte af SAFIR på omkring 1½ million kroner, men potentialet rækker op til 10-20 millioner kroner ifølge virksomheden selv. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 7,3 mio. kr. 7 mio. kr. 96 % Tidsforbrug 20 mdr. 18 mdr. 90 % Ovenstående tabel viser, at projektets tids- og budgetforbrug følges fornuftigt ad, hvilket altså ikke giver andledning til bemærkninger. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til systemleverandører og fremstillingsvirksomhederne i SAFIR. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 26 projektdeltagere, hvoraf 9 fremstillingsvirksomheder, 2 systemintegratorer og 2 erhvervsfremmeorganisationer, har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 50 %. I alt har 8 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Svarene på spørgeskemaet viser, at 88 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst, mens ingen dog angiver, at projektet allerede har ført dette med sig. Denne udfordring med at nå frem til egentlig implementering inden for projektperioden er beskrevet tidligere. Konkrete effekter Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet.
8 SLUTEVALUERING AF SAFIR Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 8) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 50 % Antal nyansatte 50 % Eksport 38 % Respondenterne i vores survey tæller som sagt både nogle få systemleverandører samt et antal fremstillingsvirksomheder. Blandt disse er det imidlertid alene blandt fremstillingsvirksomhederne, at der er positive forventninger til vækst som følge af virksomhedens deltagelse i projektet. Evaluator har dog interviewet systemleverandører, som har positive vækstforventninger, men som ikke har besvaret denne survey. I lyset af det begrænsede antal virksomheder som faktisk har implementeret eller truffet beslutning om investering i ny teknologi vurderer vi, at det er en acceptabel andel (50 %), som har positive forventninger til øget årlig omsætning som følge af deres deltagelse i SAFIR. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet. Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N=8) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 1,8 5,0 Antal nyansatte 0,9 2,3 Som tabellen gengiver er der blandt respondenterne en gennemsnitlig forvetning til øget årlig omsætning på 1,8 mio. kr. Dette tal dækker over forventninger hos de enkelte virksomheder fra 0 kr. til 10 mio. kr. Det er naturligvis altid vanskeligt for virksomhederne at estimere deres forventede udbytte af projekter, men i dette projekt er det formentlig ekstra vanskeligt, da mange fremstillingsvirksomheder er afhængige af deres egne kunders beslutninger om ordreafgivelse, før de har sikkerhed for en investering i automatisering (og deraf følgende vækst). Formentlig derfor er der også en relativt stor forskel i virksomedernes gennemsnitlige realistiske forventning og deres optimistiske forventning. Det er vigtigt at bemærke, at vi i effektvurderingen ikke har inddraget Blue Ocean Robotics egne vækstforventninger som følge af projektet for at understrege, at dette er sekundært og at projektets effekter (i overensstemmelse med statsstøttereglerne) tilgodeser en gruppe af såvel systemleverandører som fremstillingsvirksomheder. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse.
SLUTEVALUERING AF SAFIR 9 Opnået og forventet samlet udbytte (N=8) Opnået d.d. Forventes 1-3 år efter Mere end 3 år efter Årlig omsætning (mio. kr.) - rapporteret 0,0 14,5 0,0 - opjusteret 0,0 (21,8) 0,0 - rapporteret 1,0 6,0 0,0 Antal nyansatte - opjusteret 1,5 9,0 0,0 Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor ligger forventningerne til eventuel vækst i omsætningen som følge af SAFIR-deltagelse 1-3 år efter projektets afslutning, men altså ikke mere end 3 år senere. Dette stemmer overens med projektledelsens egen vurdering af en modningsperiode hos virksomhederne på mellem ½ og 2 år fra automatiseringsmulighederne er identificeret til teknologien er implementeret. På baggrund af besvarelserne fra surveyen forventes projektet af generere cirka 15 mio. kr. i øget årlig omsætning. En enkelt virksomhed tegner sig dog for 2/3 af denne forventning. Derfor bør de opjusterede tal i denne survey ikke tillægges så stor betydning, da opjusteringen bygger på gennemsnit og ikke median-tal. På jobsiden er der aktuelt skabt mindst ét nyt job, mens de samlede forventninger ligger mellem 5 og 10 jobs. Effekter i yderområder SAFIR har ikke som sådan et særligt fokus på virksomheder i yderområder. Blandt de tre 13 surveybesvarelser er én hjemmehørende i en yderkommune. 5 Anbefalinger og læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt #1: Beslutningen om automatisering har en vis modningstid Anbefaling #1: Overvej yderligere implementeringsstøtte til SMV'erne En af de primære læringer fra udviklinsgprojektet er, at perioden fra identifikationen af automatiseringamuligheder i en fremstillingsvirksomhed til at en egentlig beslutning om indkøb af automatiseringsudstyr træffes er længere en oprindelig forventet. SAFIRs projektleder beskriver, at denne modningsproces generelt indeholder tre faser a) erkendelse, b) informationssøgning, og c) beslutning og at disse faser tilsammen typisk kan tage 9-18 måneder. Nogle af de væsentligste årsager til, at virksomhederne kan være tilbageholdende er, at de måske ikke har plads i budgettet til hurtigere investeringer på grund af investeringsplaner på måske 2-3 år. Heri ligger også en erkendelse af, at en projektperiode på 1½ år formentlig er for kort, særligt hvis man forventer/ønskler at se resultater i form af implementering inden for projektperioden, som det var tilfældet med SAFIR. I tillæg til den ovenfor beskrevne periode, det typisk tager fremstillingsvirksomhederne at modne en beslutning om at investere i automatiseringsudstyr er der som tidligere nævnt i rapporten også andre faktorer, der forsinker implementeringen. Blandt disse er, at fremstillingsvirksomhederne ofte er afhængige af ordrer fra deres kunder, som af helt andre årsager kan lade vente på sig, hvilket kan være
10 SLUTEVALUERING AF SAFIR vanskeligt at gøre noget ved. En anden årsag, som måske lettere kan adresseres, er manglende tidsressourcer hos virksomhedsledelsen i det daglige til at overskue og håndtere en sådan projektering- og implementeringsproces. Man kunne derfor til lignende fremtidige projekter eller et opfølgningsprojekt til SAFIR overveje muligheden for at integrere et sidste modul vedrørende støtte til rådgivning om eller projektledelse ift. implementering á la Væksthus Syddanmarks koncept "Lån en Leder". Læringspunkt #2: Mere reflekteret fordeling af virksomheder imellem projekter Projektet er et af tre projekter, der i samme periode har haft automatisering som omdrejningspunkt. Der har foregået en vis koordination mellem disse projekter, bl.a. i form af tre afholdte koordinationsmøder, men koordineringen af tilgangen til virksomhederne har været mangelfuld. Der er truffet en overordnet beslutning om at hver virksomhed i regionen kun må kontaktes én gang af de tre projekter, hvilket efter vores vurdering er fornuftigt. For at håndtere denne præmis er regionens virksomheder forud for projektstart fordelt imellem de tre projekter. Der har dog ikke været en tilstrækkelig reflekteret tilgang til denne fordeling, herunder ingen kriterier for fordelingen, som kunne have sikret, at virksomhederne blev tilknyttet det for den enkelte virksomhed mest relevante projekt. Dette har haft en negativ betydning for projekternes resultat- og effektskabelse. Man kunne med fordel have foretaget en fælles systematisk screening af alle virksomhederne i de tre projekters målgruppe, og derefter i en central funktion have kontaktet virksomhederne og allokeret til det projekt med størst relevans. Dette ville have biddraget til at sætte større fokus på virksomhedernes behov og på den baggrund tilføre størst værdi til virksomhederne via projekterne. Læringspunkt #3: Ekspertnetværket er værdifuldt Anbefaling #2: Involvér systemleverandørerne endnu mere Blue Ocean Robotics har gennemført det opsøgende arbejde i forhold til fremstillingsvirksomhederne i projektet. Og qua deres viden om automatisering og systematiske tilgang har de kunnet gennemføre en grundig screening af automatiseringspotentialet i virksomheden. Mange af de fremstillingsvirksomheder, som vi via denne evaluering har været i kontakt med gennem interviews og survey, fremhæver dog værdien i inddragelse af et ekspertnetværk. Kort fortalt har det givet virksomheden en reel merværdi, når Blue Ocean Robotics har bragt mere specialiserede eksperter fra systemleverandører og universitet i spil, hvor der har været behov for særlig viden om et område. Et lignende projekt i fremtiden (ikke nødvendigvis kun inden for automatisering) kunne således med fordel overveje at opstille et lignende, dedikeret ekspertnetværk, som kan inddrages efter behov. Lidt i forlængelse af ovenstående læringspunkt har det været et udtrykt ønske fra flere af systemleverandørerne, at de får mulighed for at blive inddraget endnu mere i dialogen med de potentielt kommende kunder. Disse leverandører angiver, at de ikke altid har tilstrækkelig detaljeret information fra Blue Ocean Robotics, og at de gerne så muligheden for at kunne spørge fremstillingsvirksomheden direkte om detaljer. Fremadrettet kunne man derfor med fordel give systemleverandørerne mulighed for at medvirke i de første virksomhedsbesøg uden at dette nødvendigvis behøver at være et fast element.
SLUTEVALUERING AF SAFIR 11 Læringspunkt #4: Om private virksomheder som projektejer Den måske mest interessante læring fra dette projekt er, hvordan det er lykkdes at gennemføre et projekt med en privat virksomhed som projektejer og projektleder, hvor den primære effektskabelse ikke ligger hos pågældende virksomhed, men hos andre virksomheder. Det er evaluators erfaring, at når en privat virksomhed er projektejer/-leder tilfalder det primære udbytte af projektet ofte også denne virksomhed, selvom andre virksomheder også kan være inddraget og have et udbytte. Dette er ikke tilfældet med SAFIR. Den interessante læring her ligger i årsagen til dette. Evaluators bedste bud er, at andre typer projekter med private virksomheder som projektledere ofte handler om udvikling af et nyt produkt eller service i pågældende virksomhed, hvor andre virksomheder ofte er bidragsydere til denne udvikling. I tilfældet med SAFIR tages der udgangspunkt i systemleverandørernes produkter og den mulige produktivitetsforbedring hos en anden målgruppe af SMV'er. Blue Ocean Robotics og deres SAFIR-metode fylder således blot et hul i markedet, hvilket gør, at de primære effekter ikke ligger hos denne virksomhed.
12 SLUTEVALUERING AF SAFIR Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet 2.4.3 Fremstillingsvirksomheder, der som følge af deres deltagelse i projektet øger deres udgifter til innovation bl.a. via kompetenceudvikling af medarbejdere 20 9 35 Delvist realistisk 4.4.3 Antal medarbejdere i svirksomhederne, der aktivt arbejder med at udvikle nye arbejdsmetoder og/eller nye produkter 60 27 60 Delvist realistisk Tabel 2: Supplerende resultatmål Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet Syddanske fremstillingsvirksomheder, der indfører nye maskiner og udstyr som følge af projektet 5 2 15 Delvist realistisk EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden 3 år efter projektslut Mål Status Mål Forventet
SLUTEVALUERING AF SAFIR 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). I den samlede vurdering af projektet vil karakteren være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 4 81 90 % 35-44 % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 3 65 80 % 25-34 % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2 20 64 % 15-24 % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1 0 19 % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]