vækst INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering?



Relaterede dokumenter
Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Rentabilitet i svineproduktion

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Slagtesvineproducenterne

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

- og kan rådgivningssystemet levere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

KvægNøglemøde. 17. april 2018

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Rentabilitet i svineproduktion

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

Velkommen som ung i Nykredit

Smågriseproducenterne

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Smågriseproducenterne

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

Tema. Brug værktøjerne

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

Slagtesvineproducenterne

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap smågrise og drev 144 ha. i Produktion:

Slagtesvineproducenterne

Helhedsorienteret Risikostyring

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Smågriseproducenterne

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

Få den fulde værdi af jeres næste projekt. DFP Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

Årets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends

for smågriseproducenterne

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Kroner frem for kilo

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Et bedre liv, hvor du bor

Integrerede bedrifter

Smågriseproducenterne

Syv veje til kærligheden

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Risikostyring på svinebedrifter

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Velkommen til. Marts Nr. 1

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Det drejer sig om en virksomhed med hårde store gulvarealer, mange trapper og lokaler med mange tunge stole og borde.

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Sådan avler jeg min favoritko

Integrerede bedrifter

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

sparbank free du er kun ung én gang

Transkript:

vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 1+2-2 014 Indkøbsklubberne gør livet nemmere Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 INDHOLD Vil du have tilskud til energioptimering? Både priserne og afgifterne på energi er steget markant over de seneste år. Selv med faldende energipriser på kort sigt og stabile eller faldende afgifter, er der mange penge at spare for virksomheder, der vælger at investere i energioptimeringer. Flere og flere virksomheder tænker i energioptimering og det er der god grund til. Energioptimering giver nemlig både overblik, lavere omkostninger, styrket bundlinje og en grønnere profil. Tilskudsordningen Den nye tilskudsordning, som blev indført 1. juli 2013 og kan søges frem til 2020, betyder, at du som landmand kan søge om tilskud til at konvertere fra opvarmning af dine driftsbygninger med fossilt brændsel til opvarmning med vedvarende energi. F.eks. i din fare- eller smågrisestald. Der er tre forhold, som afgør, hvorvidt der kan gives tilskud på op til 65 % til dit projekt, og beregningen af, hvor meget du kan få i tilskud: fortsættes side 4

Indholdsfortegnelse Jorden kalder fødevareministeren 3 Forsat fra forsiden 4 Indkøbsklubberne gør livet nemmere 5 HACCP-registrering 6 Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? 7 Har andre adgang til din kassekredit? 8 Nu kan du igen få håndværkerfradrag 9 Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader 10 Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel 11 Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 11 Om arv, testamenter og rettidig omhu 12 Uudnyttede produktionspotentialer 13 Planteavlere sendt til sexolog 14 Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, og Pia Kragh Buffoon, layout og foto Foto: Agrofoto.dk, Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com, Naturnet.dk, fotograf Mette Krull 2 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Jorden kalder fødevareministeren... BESTYRELSEN af Torben Povlsen Næstformand Tlf.: 4027 2755 Så har virkeligheden ramt den fynske muld. Og vi må sige, at det er den hårde virkelighed, vi befinder os i. Den varslede lukning af slagteriet i Fåborg med 472 fyringer i sigte, samt en fødevareminister, der fuldstændig taber hovedet. Når vi var nogle, der var rystede over, at Dan Jørgensen kunne blive fødevareminister med den bagage af citater, han bærer rundt på, ja, så må vi sige, at han søndag den 19. januar bekræftede os i, hvorfor vi havde det sådan. Lige ud af posen: svineproduktionen er Danmarks største dyrevelfærdsproblem, smågrise der sammenlignes med hundehvalpe... Og så lige et bredt udvalg, der skal komme med løsningen på dødeligheden blandt smågrise samt halekupering og kastrationer på 3 måneder... Det lyder jo godt. MEN... Kender fødevareministeren slet ikke den sektor, han er blevet minister for?? Anerkender han ikke den sammenhængskraft, som regeringer, virksomheder og landmænd jorden rundt misunder og nikker anerkendende til. Sammenhængen mellem forskning, rådgivning, produktion og afsætning - verdens stærkeste fødevareklynge, som forbrugere verden over køber produkterne fra og anser for det bedste af det bedste. Har ministeren slet ikke forstået, at de problemstillinger, han løfter op - sågar på en rædselsfuld populistisk måde, er dem, som en samlet sektor i årevis har arbejdet på og forbedret. Med en så berejst og international politisk fortid, så virker det ærlig talt helt hen i skoven. Har vi, målt i procent af fødte grise, flere døde grise i den traditionelle produktion, end vi har i naturen? Hvis ja, så vedgår jeg, at sektoren ikke har været sit ansvar bevidst. Men det er ikke tilfældet. Tvært om har man i den højt besungne økologiske produktion væsentligt flere døde smågrise i procent, måske fordi de lever mere i og med naturen på godt og ondt. Og kommer det til de grise, der færdes frit i naturen rundt i Europa, ja, så snakker vi op mod 50 % døde grise - og det før jægeren kommer. Ja, naturen kan være barsk. frem til slagtevægt, det vil vi være lydhøre overfor og tage imod med kyshånd. Dog skal vi lige være opmærksomme på en afgørende parameter, produktionsomkostningen ved at producere en gris må ikke stige. Vi ligger allerede alt for højt i vores produktionsomkostninger målt op imod vore kollegaer og konkurrenter i EU. Da det tydeligvis er antallet af døde smågrise, som er problemet 25.000 pr. dag siger du, hvoraf ½-delen er dødfødte - så vil jeg anbefale, at vi får kigget på spærringer i de danske vandløb. Spærringer for fisk, der vil svømme op og gyde i åer og vandløb - gyde millioner af æg, hvoraf kun en minimal brøkdel bliver til noget. Kan vi ikke spærre af for dem og lade dem vælge andre lande at gyde i, så vi i vores lille paradis ikke skal lægge ryg til den slags barbariske scenarier? Dit angreb på svinesektoren koster ikke millioner af liv. Nej, den koster milliarder af kroner i indtægter for samfundet og tusindvis af arbejdspladser. Vækstplan for fødevarer, der kom i december, er jo kun første step. Det skridt, hvor vi stiller industrien mindre dårligt overfor den internationale konkurrence. Men vi mangler i høj grad at få skabt basis for flere råvarer - flere grise, mere mælk og flere skind. Mandag morgen har jeg haft møde med alle mine medarbejdere, fordi de kom til mig og spurgte, om man ikke kan stole på ministeren. Den minister, der var på besøg i vores stald i oktober, og roste personalet for deres høje pasningsniveau og deres øje for, at grisene havde det godt. De føler sig nu skudt i ryggen af ministeren. Det er måske et meget godt billede på, hvordan en hel sektor har det efter ministerens udfald. Så kære minister, vi forsker, laver forsøg og tests med stisystemer, vitamin- og mineraltildeling, avler os væk fra aggressive gener og har en direkte linje fra forskning til produktion. Alle de nye ting, du kan komme med, som kan få endnu flere grise igennem vores stalde levende NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 3

Forsat fra forsiden... ØKONOMI af NIels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545 1. Der skal være tale om en energikonvertering. Der kan ikke søges tilskud til projekter, som udelukkende medfører energibesparelser. 2. Virksomhedsstørrelse. Tilskuddet er størst til de små virksomheder (under 50 ansatte, omsætning under 10 mio. og/eller en balance på under 10 mio. ) 3. Tilbagebetalingstiden for investeringen skal være minimum 2 år. Hvad kan der søges tilskud til? Varmepumper Jordvarme LED-belysning Halmfyr Flis-og træpillefyr Tilslutning til biogas- og fjernvarmeanlæg Vindmøller Solcelleanlæg Hvor meget kan man få i tilskud? For energikonverterende tiltag er den maksimale støttesats 65 %. For energibesparende tiltag er den maksimale støttesats 40 %. Hvor stor er puljen? Der er afsat 500 mio. kr. årligt fra 2014 og frem til 2020. Hvor meget kan du få i støtte? Det er en forudsætning for at få tilskud, at de miljø- og energimæssige forbedringer står i rimeligt forhold til investeringsprojektets omkostninger. Derfor kan tilskuddet reduceres efter projektets energieffektivitet og rentabilitet. For at sikre en høj energieffektivitet kan tilskuddet ikke overstige 23 kr. pr. gigajoule fossilt brændsel, der konverteres set over en 10 årig driftsperiode. Overstiger projektet grænsen på 23 kr. pr. gigajoule over 10 år, vil tilskuddet blive sat ned til denne grænse. Energiselskabernes energispareforpligtelser Energiselskaber har fået til opgave at gennemføre energibesparelser, og de har hvert år et fast mål, der skal nås. Derfor hjælper energiselskaberne både virksomheder og private husstande med at spare på energien, for at nå de energisparemål, de har fået pålagt i energispareaftalen. Alle forbrugere har frit valg af energiselskab. Man kan altså kontakte et hvilken som helst energiselskab angående 4 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 energioptimering. Også selvom det geografisk er placeret i den anden ende af landet, end ens egen virksomhed. Få råd og vejledning Hos Centrovice kan vi sammen med vores samarbejdspartnere tilbyde en gennemgang af din virksomheds energiforbrug, og vi tager gerne en uforpligtende snak med dig om mulighederne for energioptimering.

Indkøbsklubberne gør livet nemmere DET SI R MEDLEMMERNE af Kjeld Vædele Poulsen Planteavler, Middelfart Tlf.: Hvorfor handler du igennem indkøbsklubben? Så er jeg fri for at ringe alle de steder hen. Simpelthen for nemhedens skyld. Og i stedet for at man ringer ud til nogen, man kender, og det lugter af, at man bare vil have en pris frem. Hvilke produkter køber du igennem indkøbsklubben? Jeg køber både sprøjtevæske, kunstgødning og såsæd. Hvad er fordelene for dig ved at være med i indkøbsklubben? Det er simpelthen nemmere. Jeg synes, det er bedre at være i indkøbsklubben, så skal jeg ikke spekulere så meget på det, og jeg ved, at jeg får en fornuftig pris, når jeg bestiller. Indkøbsklubben er for de travle landmænd. Er det nemt at afgive ordre / handle igennem indkøbsklubben? Ja, det synes jeg. Det fungerer fint. Jeg kan ikke se, at det kan blive ret meget nemmere. Jeg går bare ind på nettet, og så krydser jeg af, hvor meget jeg vil have - og så er det jo det. Mener du, at du sparer penge på at handle igennem indkøbsklubben? Jeg vil tro, at jeg sparer lidt penge ved det. Havde jeg prisen fra indkøbsklubben, og gik ud og handlede, og vidste, hvad jeg ville give for det, så kunne jeg også få det forhandlet ned til den pris, vil jeg tro, men det er nemmere at købe igennem indkøbsklubben. Vil du anbefale andre at handle igennem indkøbsklubben? Jo, det kunne jeg sagtens finde på. Så ville jeg sige til dem, at det er nemmere, fordi man ikke skal ringe rundt og høre priser hele tiden. I mange år har jeg faktisk været fast kunde ved min foderstof, men der er jo ikke nogen, der er faste kunder i dag. De får priser her og der og køber alle vegne. Sådan har tiderne jo ændret sig. Er du tilfreds med den måde, du får varerne leveret på? Ja, utrolig tilfreds. Jeg har intet at klage over. Sprøjtevæsken leveres med fragtmand, og det andet bliver leveret af en vognmand. Sommetider skal vi selv læsse af, og sommetider kommer de med truck. Det er lidt forskelligt. Det har fungeret utrolig godt, synes jeg. Sommetider er det en tysk fragtmand, der kommer med varerne, og så må vi gøre lidt armbevægelser til hinanden, men det lykkes jo altid alligevel Benytter du dig af, at du kan få suppleringskøb til samme pris? Ja, det har også fungeret godt. Jeg ringer bare til det firma, vi har fået varerne fra. De ved, hvilken pris jeg har fået det til, og så får jeg bare et læs mere. Er der ting, som indkøbsklubben kan gøre anderledes eller bedre? Nej, ikke noget, som jeg lige har et bud på. Somme tider kunne vi måske købe det lige så billigt selv. Det kommer jo an på, hvornår de får tilbuddene. Det er jo svært at ramme. Særligt i disse tider, hvor kornpriserne ryger op og ned. NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 5

Brug af forblandinger kræver HACCP-registrering SVINEBRUG af Thea Villadsen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7142 I svinbrugsafdelingen er vi blevet opmærksomme på, at der er besætninger, som burde være HACCP registrerede, men ikke er det. En HACCP-registrering er påkrævet, hvis man på bedriften anvender forblandinger og/eller rene tilsætningsstoffer. Anvender du udelukkende færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralske foderblandinger, behøver du ikke at bekymre dig om HACCP i øjeblikket, men det kunne jo være, der blev ændret på fodringen senere. Er du HACCP-registreret? Selve registreringen kan ske i forbindelse med Gødningsog Husdyrindberetning, hvor der svares ja på spørgsmålet om, hvorvidt der anvendes forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. Vær i den forbindelse opmærksom på, at du sandsynligvis ikke er blevet HACCP-registreret, hvis ikke du har fortalt din planteavlskonsulent, at du anvender forblandinger eller rene tilsætningsstoffer. En HACCP-registrering koster ca. 1.500 kr. ex. moms om året. Holdt op imod et muligt træk i hektarstøtten, er det en overkommelig udgift. Hvilke produkter kræver HACCP-registrering? Bruger du færdigfoder, tilskudsfoder eller mineralsk foder, vil det fremgå tydligt af mærkningen på produktet, om du skal være HACCP-registreret for at anvende det pågældende produkt. Står der ikke noget af det ovenstående, skal du være på vagt. Forblandinger vil oftest være mærkede, mens det ikke nødvendigvis er tilfældet for tilsætningsstoffer. Eksempler på tilsætningsstoffer, der kræver HACCPregistrering, er myresyre, aminosyrer og vitaminer i ren eller meget koncentreret form, mens forblandinger, der kræver HACCP, omfatter f.eks. flydende mineral- og syreblandinger. Husk risikovurdering og arbejdsplan Udover selve registreringen, skal der udarbejdes en skriftlig risikovurdering og arbejdsplan for hvert enkelt tilsætningsstof eller forblanding. I risikovurderingen skal du vurdere risikoen ved varemodtagelse, opbevaring, dosering, opblanding og udfodring, mens du i arbejdsplanen skal beskrive de arbejdsgange, der skal udføres for at mindske risikoen i hvert enkelt trin. På VSPs hjemmeside ligger der eksempler på både risikovurdering og arbejdsplan for nogle af de mest almindelige produkter. Her kan du også finde en række skabeloner, der kan bruges som udgangspunkt, når du udarbejder risikovurdering og arbejdsplan. Kontakt os, hvis du er i tvivl Er du i tvivl om, hvorvidt et produkt kræver HACCPregistrering eller ej, eller vil du gerne have hjælp til udarbejdelse af de nødvendige dokumenter, er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. VIDSTE DU...? Vi tilbyder også Foderoptimering til svin Lad os rådgive dig til den bedst mulige blanding i forhold til grisenes aktuelle behov. Vi optimerer foderet til alle slags besætninger. Uanset om der er tale om problemfri besætninger eller svin med eks. fravænningsdiarré, søer der malker for lidt, eller slagtesvin med for lav tilvækst. Kontakt: Thea Dahl Villadsen, svinebrugskonsulent, på tlf.: 2933 9378 eller mail: tdv@centrovice.dk 6 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Kender du indtjeningskravet på din svinebedrift? SVINEBRUG af Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6362 1683 DB-Tjek giver dig svar på, hvor du skal optimere din svineproduktion for at styrke bundlinjen. For at kunne tjene penge på slagtesvineproduktion er det nødvendigt at have et dækningsbidrag, der dækker både de kontante kapacitetsomkostninger, finansieringsomkostningerne - og giver et overskud til slagtesvineproducenten. I DB-Tjek for første halvår af 2013 blev de gennemsnitlige kontante kapacitetsomkostninger samt omkostninger til finansiering skønnet til at udgøre 140 kr. pr. slagtesvin. I Business-Check blev de kontante kapacitetsomkostninger skønnet til 88 kr. pr. slagtesvin. De 88 kr. pr. slagtesvin dækker omkostninger til energi, vedligehold, løn/ ejeraflønning, forsikringer samt diverse omkostninger. Regner man baglæns, er der altså 50 kr. pr. slagtesvin tilbage til at dække kapitalomkostningerne. Indtjeningskravet pr. slagtesvin, sammenholdt med investeringer betegnet som kr/stiplads, stiger, jo dyrere stipladsen er. Koster en stiplads f.eks. 2.000 kr., er kravet til dækningsbidraget 126 kr. pr. slagtesvin, mens en stiplads til 4.000 kr. kræver et dækningsbidrag på 169 kr. pr. slagtesvin. God management kan gøre forskellen I DB-Tjek for første halvår af 2013 havde den bedste fjerdedel af slagtesvineproducenterne et dækningsbidrag på 153 kr. pr. svin. Men skal der gang i den danske svineproduktion, skal tre fjerdedele af slagtesvinene i Danmark produceres med et overskud på bundlinjen. Her kan god management gøre forskellen. Som svineproducent er det derfor afgørende, at du: Sætter mål for produktionen og forfølger dem. Sørger, for at både du og personalet kender målene og arbejder for at nå dem. Kender indtjeningskravet på din bedrift. Er du interesseret i at få et bedre overblik over økonomien i din svineproduktion, så kontakt os og få lavet et DB-tjek, der giver dig svar på, hvor du skal optimere, for at styrke din bundlinje. Vi hjælper dig naturligvis også gerne med at opstille realistiske, men ambitiøse mål for produktionen. NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 7

Har andre adgang til din kassekredit? ØKONOMI af Niels Borello Virksomhedskonsulent Tlf.: 63 407 265 Banken dækker ikke dit tab, hvis du har indbrud i din virksomheds netbank I efteråret 2006 skete det første rapporterede netbankindbrud i Danmark. I dag, knap 8 år senere, sker det desværre med jævne mellemrum, at pengene forsvinder fra en konto uden ejerens vidende. Som privatperson er man som udgangspunkt dækket via sit pengeinstitut, men hvis indbruddet sker på en konto tilhørende en erhvervsvirksomhed, er banken ikke forpligtet til at erstatte et tab. Oftest sker indbruddene, ved at hackere lægger spionprogrammer på bankkundens PC, som bruges til at aflure adgangskoder og sikkerhedsnøgler med. Selv hvis man er dækket med antivirusprogrammer, kan man ikke vide sig for sikker, da computeren stadig kan hackes. computeren opfører sig anderledes end normalt, når du er i banken, er det en god idé at logge af netbanken og slukke computeren. Tag fat i dit forsikringsselskab, hvis du ønsker at tegne en forsikring mod netbankindbrud. Alternativt kan du besøge hjemmesiden www.netbankforsikring.dk, hvor du kan tegne en forsikring for ca. 700 kr. årligt. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte din økonomikonsulent, som kan hjælpe dig med at vurdere din virksomheds risiko for hacker-angreb. Principielt er alle netbankbrugere i risikogruppen, men risikoen for at få indbrud er lidt større, hvis man handler på internettet, og i den forbindelse bruger et betalingskort, som er tilknyttet virksomhedens konto. Formuens størrelse er underordnet Om der er penge på kontoen eller ej, er ikke afgørende for, om et indbrud er muligt. Flere opdager først problemet, når banken kontakter dem, fordi der er opstået et uventet overtræk på deres konto. Og såfremt pengene er flyttet som en kontooverførsel eller en mindre dankorthævning, er det ikke muligt efterfølgende at afvise betalingen pengene er med andre ord tabt! Et tab på f.eks. 1 mio. kr. kan true de fleste mindre virksomheder på livet. Forsikring mod netbankindbrud Enkelte forsikringsselskaber har dækningen af netbankindbrud med i deres erhvervsforsikringer. Hvis ikke det er tilfældet, skal der tegnes en særskilt netbankforsikring: Årlig dækning på ca. 2.500.000 kr. Selvrisiko på 5-10.000 kr. Årlig pris på 700-1.000 kr. For at kunne tegne en forsikring mod netbankindbrud, stiller forsikringsselskabet typisk krav til virksomhedens itudstyr, ligesom det kræves at virksomheden gør brug af firewall, antivirusprogrammer mv. Det kan du gøre for at sikre dig og din virksomhed Vær opmærksom, når du bruger din netbank. Hvis 8 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Nu kan du igen få håndværkerfradrag ØKONOMI af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7242 Håndværkerfradraget er genindført med fuld virkning i 2013 og 2014 og udvidet til også at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra 22. april 2013. Alle fritidsboliger, hvor du som ejer betaler ejendomsværdiskat, er omfattet af håndværkerfradraget. Det gælder for flere forskellige boligtyper, så som sommerhuse, fritidsboliger og ferielejligheder- også i udlandet. Håndværkerfradraget helt enkelt Borgere over 18 år med CPR-nummer og skattepligt i Danmark kan få håndværkerfradrag. Op til 15.000 kr./person om året inklusive moms til service og vedligeholdelse på bopælen. Fradraget gives til vedligeholdelse eller reparation på ejerbolig. I perioden 22. april 2013 til 31. december 2014 gives der også håndværkerfradrag til arbejde udført på sommer- og fritidshuse. Der ydes kun håndværkerfradrag til arbejdslønnen ikke til materialer. Hvis dit forsikringsselskab betaler for arbejdet, kan du få fradrag for den del af din selvrisiko, der svarer til arbejdslønnens andel af regningen. Det skal blot dokumenteres, at du har betalt en selvrisiko. Arbejdet skal stå på listen over ydelser, der giver håndværker-/servicefradrag. Arbejdet skal betales elektronisk senest den 28. februar 2015, med Dankort eller via Netbank. Også her skal dokumentationen være fyldestgørende, ligesom arbejdslønnen skal være udspecificeret. Udgifterne skal indberettes til SKAT via TastSelv. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med håndværkerfradraget, er du velkommen til at kontakte din økonomirådgiver. NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 9

Undgå bøde - anmeld alle arbejdsskader HR & LØNSERVICE af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256 Begrebet arbejdsskade omfatter flere ting En arbejdsskade dækker over to begreber: en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Arbejdsulykker En arbejdsulykke defineres som en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Eksempelvis fald fra stige, eller et beskadiget knæ ved en klemulykke. Anmeldelse af ulykker og dødsfald Hvis en af dine medarbejdere kommer ud for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at du anmelder det til forsikringsselskabet inden for den lovpligtige frist, som er senest 9 dage efter, skaden er sket. Hvis en af dine ansatte dør på arbejdspladsen eller på grund af en arbejdsskade, skal du underrette Arbejdsskadestyrelsen om dødsfaldet inden for 48 timer på tlf. 2042 6397. Her har du også anmeldelsespligt over for forsikringsselskabet. Erhvervssygdomme Erhvervssygdomme karakteriseres ved påvirkninger over længere tid. Eksempelvis tungt løftearbejde eller udsættelse for stoffer, der giver allergi. anmeldelsesfristen senest 1 år efter, det er konstateret, at sygdommen skyldes arbejdet. Arbejdsskader skal anmeldes via det elektroniske anmeldesystem EASY. Du kan anmelde og bestille kode her: https://easy.ask.dk Undladelse straffes med bøder Hvis du ikke indberetter eventuelle arbejdsskader eller erhvervssygdomme hos dine ansatte, eller hvis du ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, straffes du med en bøde. Det samme er tilfældet, hvis du undlader at tegne en arbejdsskadeforsikring eller den lovpligtige Erhvervssygdomsforsikring. Dette gælder også, hvis du som arbejdsgiver undlader at holde forsikringen i kraft. Bødens størrelse er som udgangspunkt på 5.000 kr. for førstegangsforseelser og 10.000 kr. ved gentagelsestilfælde. Ved manglende elektronisk anmeldelse er udgangspunktet dog 2.500 kr. for førstegangsforseelser og 5.000 kr. ved gentagelsestilfælde. Der er altså rigtig god grund til at overholde anmeldelsespligten - både for din egen og din tilskadekomne medarbejders skyld. Anmeldelse af erhvervssygdomme Får en af dine medarbejdere en erhvervssygdom, er 10 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Arbejdspladsvurdering er stadig aktuel KVÆGBRUG af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7164 Et godt arbejdsmiljø har stor betydning for personalets trivsel, sygefraværet og virksomhedens produktivitet. Derfor skal bedrifter med ansatte udarbejde en APV, som revideres mindst hvert 3. år. Der er desuden krav om, at der hvert år afholdes en arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne, som skal kunne dokumenteres overfor Arbejdstilsynet. Systematisk gennemgang afdækker risikoforhold Centrovices arbejdsmiljøkonsulenter er gerne behjælpelige med at udarbejde APVen og tilbyder en systematisk gennemgang af ejendommen sammen med ejer eller driftsleder gerne også med deltagelse af ansatte - så eventuelle risikoforhold kan afdækkes. Efterfølgende udarbejdes der en APV med handlingsplaner og løsningsforslag, og du får rådgivning om Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier, olieprodukter samt rengørings- og desinfektionsmidler. Herudover udleveres efter behov materiale til det årlige lovpligtige maskineftersyn og arbejdsmiljødrøftelsen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om APV Du er naturligvis velkommen til at kontakte Finn Rasmussen, svinebrugskonsulent, på tlf. 2023 3908 eller Laurits Rasmussen, kvæg- og arbejdsmiljøkonsulent, på tlf. 4040 2349, hvis du vil bestille et besøg eller har spørgsmål om APV. Udsigt til rekordstor kvoteafgift i 2014 Den høje mælkepris har, kombineret med en ydelsesfremgang i mange besætninger, bevirket, at mange mælkeproducenter har leveret mere mælk, end der er kvote til. På landsplan var overskridelsen pr. 5. januar 2014 på knap 74 mio. kg mælk, og den procentdel, som kvoten kan overskrides med uden at skulle betale afgift, falder markant for hver opgørelse, der udarbejdes. Kvoteafgiften æder din fortjeneste Kvoteafgiften ligger normalt omkring 2,07 kr./kg uanset fedtindholdet i mælken. For mælk med omkring 4 % fedt er der altså ingen fortjeneste ved at producere mælk til afgift, da restbeløbet pr. kg mælk, når foderomkostningerne er betalt, stort set svarer til kvoteafgiften. Jerseybesætninger har typisk et restbeløb omkring 3 kr./ kg mælk, når foderet er betalt, så her er der lidt til aflønning af arbejdskraften, når kvoteafgiften er fratrukket. Vær opmærksom på næste års kvote I den enkelte besætning er det vigtigt at se eventuelle reduktioner i mælkeleverancen i den resterende del af kvoteåret i sammenhæng med det kommende kvotetår. På den måde sikrer man nemlig, at der ikke laves så store nedskæringer, at der opstår problemer med at opfylde kvoten i det kommende år især hvis der er planer om køb af mere mælkekvote. Prognose giver godt beslutningsgrundlag En prognose for den sidste del af kvoteåret samt det kommende år kan give et godt beslutningsgrundlag. Opfodring af mere mælk til kalvene, slagtning af nogle af de ringeste køer, tidligere goldning af især unge køer, så de får 3-4 ugers længere goldperiode end normalt, samt salg af køer eller kælvekvier til levebrug kan på kort sigt medvirke til at reducere mælkeleverancen. Hold dig ajour med kvoteudnyttelsen Sørg for løbende at være ajour med kvoteudnyttelsen, så der ikke kommer ubehagelige overraskelser. Orienter evt. dit pengeinstitut, hvis der er udsigt til en ikke budgetteret kvoteafgift, så likviditeten ikke fejlvurderes. Kontakt din kvægkonsulent, hvis du har spørgsmål om kvoteafgift eller kvoteudnyttelse. NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 11

Om arv, testamenter og rettidig omhu EJENDOM & JURA af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203 DR s nye søndagsserie Arvingerne har sat fokus på problemstillingerne om arv og testamenter. Et emne, der forståeligt nok optager mange mennesker. Fordelingen af arv er ikke bare et spørgsmål om fordeling af en formue, men også et spørgsmål om affektionsværdier, og det involverer ofte mange følelser. Derfor er det ofte nødvendigt at træde varsomt, når man bevæger sig på netop dette område. Skriv testamente og bestem selv Med den arvelov vi har nu, kan du altid selv bestemme over minimum 75 % af alt, hvad du efterlader dig og over det hele, hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller børn. En anden fordeling af arven end arvelovens, kan i nogle tilfælde være ønskeligt, og i andre tilfælde nødvendigt, for eksempel for at sikre, at gården bliver i familiens eje. Men det kræver, at du laver et testamente. I tide! Du er velkommen til at kontakte Marina de Paoli, chefjurist, på tlf. 6340 7203, hvis du har spørgsmål om arv og testamente. Udlændiges køb af fast ejendom i Danmark EJENDOM & JURA af Kai Henriksen Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7241 Med de mange udlændinge, som er beskæftiget i dansk landbrug, får vi ind imellem forespørgsler på, hvorvidt man som udlænding kan købe en ejendom i Danmark. Det findes der klare retningslinjer for: Personer, der har bopæl i Danmark og har boet i Danmark i mindst 5 år, har ret til at erhverve fast ejendom. Personer, der ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år, kan kun med Justitsministerens tilladelse erhverve fast ejendom i Danmark. Det samme gælder for selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, offentlige eller private institutioner, stiftelser og legater, der ikke har hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige myndigheder. Vi er klar til at hjælpe Kontakt os, hvis du har brug for råd eller assistance i forbindelse med udlændiges køb af fast ejendom i Danmark. 12 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Uudnyttede produktionspotentialer MILJØ af Ejler Petersen Chefkonsulent miljø Tlf.: 6340 7126 Er du klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til landbrugsinvesteringer? Tre forhold skal være på plads, for at du kan udnytte produktionspotentialet på din bedrift: 1. Produktionstilladelse 2. Produktionsøkonomi 3. Finansiering Hvor produktionstilladelserne for 3-6 år siden var den begrænsende faktor, er det nu finansieringsmulighederne, det strander på. Der er generel enighed om, at dansk landbrug rummer et uudnyttet vækstpotentiale, og nye låntyper og konstruktioner (Vækstlån, fondsfinansiering og ventede muligheder i regeringens Vækstpakke) synes på sigt at kunne medvirke til, at potentialet i husdyrproduktionen kan realiseres. Klar, parat, start Du skal være parat til start og øge dine muligheder for at være en af dem, det er værd at investere i. Det gør du ved at få afklaret hvilke miljømæssige forhold, der gælder for at ændre eller udvide din produktionstilladelse. Er dit projekt miljømæssigt realistisk og i givet fald på hvilke betingelser? Lav en plan, og vis at du er parat En gennemtænkt og koordineret handlingsplan, som beskriver de miljømæssige, økonomiske og finansielle elementer, er afgørende for, at du hurtigst muligt kan udnytte dit produktionspotentiale, når du får muligheden. Men handlingsplan giver dig også overblik og er et godt beslutningsgrundlag, som viser, at du er parat. Få hjælp til at udarbejde handlingsplan Kontakt os, hvis du vil være klar med en handlingsplan, når den finansielle sektor igen bliver parat til at investere i landbruget. Niels Borello, virksomhedskonsulent, tlf. 6340 7265 Torben Aamand, virksomhedskonsulent, tlf. 6362 1645 Søren Bækholm, virksomhedskonsulent, tlf. 6340 7264 Ejler Petersen, chefkonsulent miljø, tlf. 6340 7126 NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 13

Planteavlere sendt til sexolog KOMMUNIKATION af Nina Bjørnskov Marketing- og kommunikationsassistent Tlf.: 6340 7216 Humøret var højt, da 31 landmænd en torsdag aften i januar satte sig til rette for at høre dagens sidste oplæg på Centrovices årlige kursus for planteavlere Guldkorn til marken. Og der var god grund til at smile, for nu skulle det handle om sex, romantik og kvinder eller det troede planteavlerne i hvert fald. Kursusleder og planteavlskonsulent hos Centrovice, Mads Munkegaard, havde inviteret Dina Bønneland Larsen til at holde et oplæg med titlen Bondegård, børn, banken og hvor blev romantikken lige af. Dina Bønneland Larsen er nemlig ikke bare landmandskone, hun er også familiecoach og sexolog. Så kender du ikke hende derhjemme Ahh, så kender du ikke hende derhjemme, grinede planteavlerne, da Dina med et glimt i øjet startede med at antydede at ethvert godt skænderi bør sluttes af med et forsoningsknald. Til gengæld blev der nikket anerkendende, da Dina understregede, at det ikke altid er mændene, der er problemet, når forholdet slår gnister. For hvis behov er det egentlig, at der skal støvsuges tre gange om ugen? Det spørgsmål kendte de fleste af mændene godt svaret på, så Dina Bønneland Larsen koncentrerede sig i stedet om at forklare, hvad man kan gøre for at få kvinderne til at åbne munden og fortælle om deres behov. Snak om noget andet end landbrug For mange landmænd er bedriften både deres arbejde, deres hobby og deres drøm. Men det er ikke altid, at konen har det på samme måde. Derfor er det ifølge Dina Bønneland Larsen vigtigt, at man husker også at snakke om noget andet end landbrug, bare en gang imellem. Og så er det altså ikke særlig fedt at blive sammenlignet med en ko. Specielt ikke, når man er gravid, pointerede Dina Bønneland Larsen, og opfordrede planteavlerne til at udnævne dem selv til kærlighedsministre. Ifølge hende er det nemlig vigtigt, at manden ind imellem viser sin kone eller kæreste, at han er glad for, at det er lige netop hende, han deler seng og avisabonnement med. Invester i kærligheden Ifølge statistikken bliver 43 procent af danskerne skilt. Men når man har ansvar for et landbrug, kan man ikke bare give op, pakke tingene og gå sin vej. Ofte ejer konen halvdelen af bedriften, og en stor gæld kan gøre det umuligt at fortsætte produktionen, hvis den ene part vælger at rejse. Derfor anbefalede Dina de 31 planteavlere at investere i kærligheden. Hvis I lægger den samme indsats i parforholdet som i marken, så garanterer jeg, at I kan høste guld til sommer, smilede hun, og opfordrede landmændene til at tage ansvar. For markerne, for deres liv og for parforholdet. 14 / NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014

Kendt ansigt tilbage hos Centrovice Efter en kort afstikker til en stilling som landbrugskundechef ved Danske Banks landbrugscenter i Vejle er Niels Borello Lausen, 34, nu tilbage hos Centrovice i Vissenbjerg. Niels startede i sit nye job som virksomhedskonsulent den 15. januar 2014 og vil fremover rådgive vores landbrugskunder om driftsøkonomi og strategi. Niels er uddannet landmand, jordbrugsteknolog og har en HD i regnskab. Kontakt info: Niels Borello, virksomhedskonsulent Tlf. nr. 6340 7265 Mobil: 3059 4429 Mail: nbl@centrovice.dk Tiltrædelser 15. jan. - Niels Borello, virksomhedsrådgiver 01. feb. - Nina Bjørnskov, marketing- og kommunikationsassistent 01. feb. - Søren Lykkegaard, planteavlskonsulent 01. feb. - Lone Bendixen, løn og HR-rådgiver Runde fødselsdage 40 år 24. feb. - Anne Grete Bøgh, afd. chef økonomi 50 år 08. feb. - Poul Erik Jørgensen, planteavlskonsulent 28. feb. - Dorte Rasmussen, Kok 60 år 07. mar. - Tove Jensen, assistent NO. 1 + 2 / vækst Februar 2014 / 15

TANK VIDEN Februar 2014 Opfølgningskursus for sprøjteførere - specifikt for juletræer/skovbrug Centrovice har fornyet aftalen med AMU-Dalum Landbrugsskole, således at vi i samarbejde med Skovdyrkerforeningen kan afholde skovdyrkerspecifikt opfølgningskursus for sprøjteførere inden for juletræer/skovbrug med AMU-tilskud. 03-02-2014 kl. 08:30-16:00 Planteforum - aften Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum. 04-02-2014 kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 1 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion 05-02-2014 kl. 10.00-15.00 Ny Dyreregistrering Kurset henvender sig til alle, der er interesseret i DMS, både dem der er i gang, og dem som gerne vil have et større kendskab til programmet. 06-02-2014 kl. 09:30-12:30 Planteforum - Hotel Svendborg Planteavlskonsulenterne starter vækstsæsonen med et væld af emner på årets Planteavlsforum. 06-02-2014 kl. 18:45-21:45 Ny dyreregistrering 07-02-2014 kl. 09:30-12:30 Opfølgningskursus for sprøjteførere 12-02-2014 kl. 08:30-16:00 Klubnetværk for deltidslandmænd Program følger... 26-02-2014 kl. 19:00-22:00 Kursus for medhjælpere kvæg - DK - 2 af 2 Kursus for medhjælpere, der giver deltagerne opdatering på det nyeste indenfor fodring, malkning og reproduktion 27-02-2014 kl. 10:00-15:00 Marts 2014 Temadag om fodring og foderstrategi Emner: Kompakt fuldfoder og godt grovfoder til den rigtige pris 04-03-2014 kl. 09:00-16:00 Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg www.centrovice.dk Svineforum - 2014 11-03-2014 kl. 14:30-19:30