Præsentation af den nye fælles rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på skoleområdet Udarbejdet af: Dennis Lindholm Nielsen, SSP-medarbejder, BRK Trine Dorow, forebyggelses- og udviklingskonsulent på rusmiddelsområdet Birgit Hellner og Torben Kofoed-Nielsen, Bornholms Politi, Kriminalpræventiv Sektion Birgitte Jørgensen, sundhedskoordinator BRK Marianne Steenstrup Svendsen, konsulent BRK Maj 2010.
Indledning... 3 Baggrund... 3 Den nye praksis... 4 Bilag 1 Hvordan har den hidtidige fælles forebyggende indsats set ud og hvad siger kritikerne?... 5 Bilag 2 Hvordan kan indsatsen 'Alle de andre gør det se ud i praksis... 6 Bilag 3 - Beskrivelse af Ringstedforsøget og forskellene mellem Ringstedforsøget og Alle de andre gør det... 7 Bilag 4 Overvejelser om Tackling... 10 Bilag 5 Københavns Politi, Kriminalpræventiv afdeling... 10 Anvendt litteratur og studiebesøg... 11 2
Anledningen til dette notat er et ønske fra de centrale aktører på det rusmiddel 1 - og kriminalitetsforebyggende område på Bornholm Bornholms Politi, forebyggelseskonsulenten på rusmiddelområdet og SSP i Bornholms Regionskommune om at gennemføre en fundamental ændring af den fælles forebyggende indsats på skoleområdet 2. Indledning Dette notat indeholder to ting: en forklaring på, hvorfor Bornholms Politi og Bornholms Regionskommune har valgt at ændre på den hidtidige fælles rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på skoleområdet en præsentation af den nye fælles rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på skoleområdet Når Bornholms Regionskommune og Bornholms Politi har valgt at udvikle en helt ny strategi, og ikke blot at justere på den hidtidige, skyldes det, at der både fra forskere og praktikere er rejst en fundamental kritik af den metode og de principper, der ligger bag kommunens og politiets hidtidige fælles forebyggende indsats. Blandt forskere er der enighed om, at den hidtidige forebyggende indsats i bedste fald er nytteløs og spild af tid, i værste fald inspirerer unge til at eksperimentere med rusmidler og kriminalitet. Baggrund Nogle af de centrale aktører indenfor rusmiddel- og kriminalitetsforebyggelsen den kriminalpræventive koordinator hos Bornholms Politi, kommunens SSP-medarbejdere og den daværende misbrugskonsulent - blev på en konference præsenteret for en fundamental kritik af den traditionelle forebyggende undervisning på skoleområdet. (Se bilag 1). Den traditionelle forebyggende undervisning som også hidtil er praktiseret på Bornholm - er baseret på tesen: At hvis bare de unge kender den risiko, der er forbundet med fx alkohol, stoffer og kriminalitet, vil de afholde sig fra at drikke, tage stoffer eller begå kriminalitet. Kritikken gik på, at indsatser baseret på denne tese i bedste fald er uden effekt. I værste fald er med til at inspirere nogle unge, til at eksperimentere med risikoadfærd. Kritikken som er båret frem af flere forskere - lægger altså op til et opgør med den hidtidige forebyggende praksis. På den baggrund nedsatte politiet og BRK en arbejdsgruppe, som dels skulle afdække hvilke metoder, der kan dokumentere at mindske risikoadfærd. Dels udarbejde en model for implementering af metoden på Bornholm. Arbejdsgruppen besøgte: Sundhedsstyrelsen, hvor vi drøftede deres materiale Tackling. (Læs mere i Bilag 4) Kriminalpræventiv Afdeling i Københavns Politi, og drøftede deres planer for den forebyggende indsats. (Læs mere i Bilag 5) Det Kriminalpræventive Råd, hvor vi drøftede deres materiale Alle de andre gør det. (Læs mere om Alle de andre gør, det i bilag 2) Foreslået ændring Efter besøg hos de tre aktører og efter at have læst den litteratur, som ligger til grund for de tre aktørers vidt forskellige indfaldsvinkler til en forebyggende indsats, faldt arbejdsgruppens valg utvetydigt på Det Kriminalpræventive Råd s undervisningsmateriale Alle de andre gør det. Alle de andre gør det er et materiale som baserer sig på den metode, som har vist dokumenteret effekt i det såkaldte Ringstedforsøg. Ringstedforsøget et kontrolleret eksperiment, der undersøgte bearbejdelse af de unges forestillinger om hinanden som forebyggelsesmetode - viser, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at fokusere på flertalsmisforståelser. (Læs mere i Bilag 3). En flertalsmisforståelse opstår eksempelvis, når unge tror, at andre unge drikker mere end de rent faktisk gør. For at signalere Jeg er en del af gruppen drikker de unge selv i et omfang, som svarer til deres egne forventninger om andre unge, men som altså reelt er større end det virkelige omfang. Ringstedforsøget viste altså, at unges risikoadfærd i vid udstrækning er styret af det, de tror andre gør flertalsmisforståelser. Og at unge, der bliver præsenteret for og får mulighed for at diskutere disse flertalsmisforståelser, har mindre risikoadfærd 1 Rusmidler er en fællesbetegnelse for både alkohol og stoffer (hash, kokain, amfetamin, ecstasy osv.) 2 Skoleområdet dækker grundskolernes 6. -9. klasse. 3
I Ringstedforsøget arbejder de unge med rygning. Men Ringstedforsøget har også vist, at indsatsen ikke kun har positiv effekt i forhold til de unges rygning. Den har afsmittende virkning på de unges forbrug af alkohol og stoffer, de unge begår mindre kriminalitet som fx butikstyveri og de unge oplever mindre mobning både at mobbe mindre og at blive mobbet i mindre omfang. Den nye praksis Arbejdsgruppen foreslår, at politiets og kommunens fremtidige generelle rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på skoleområdet bygger på konceptet 'Alle de andre gør det'. Konceptet er i vid udstrækning bygget op omkring en temadag og består af følgende dele: Et fagligt tilløb til temadagen i matematik (da eleverne blandt andet skal kunne regne med og forstå procentregning). Elverne udfylder et spørgeskema. Matematiklæren bearbejder spørgeskemaerne og udarbejder en såkaldt 'røgrapport' En temadag af cirka 3-4 timers varighed, hvor eleverne drøfter fænomenet flertalsmisforståelser og i fællesskab udarbejder en Klassekontrakt en aftale om hvordan klassen vil forebygge flertalsmisforståelser På temadagen aftales det videre forløb for den enkelte klasse fx hvilke fremtidige initiativer eller arrangementer, skal være med til at fastholde Klassekontrakten. Forældremøde hvor der orienteres om temadagen og indgås forældreaftaler 3 Indsatsen gennemføres i 6. klasse, og tager afsæt i elevernes egne erfaringer med tobak. Klassens matematiklærer og dansklærer gennemfører indsatsen i praksis i klassen. Der er udarbejdet et grydeklart undervisningsmateriale til 'Alle de andre gør det', som bør anvendes. Opgaven løftes altså primært af klasselærer og matematiklærer, mens SSP, politiet og kommunens forebyggelsesenhed deltager i det opfølgende forældremøde - og fungerer desuden som konsulenter og sparringspartner i det omfang, lærerne har behov for. Arbejdsgruppen foreslår, at implementeringen sikres opbakning både fra politisk hold, fra distriktsskolelederne og fra skolebestyrelser / afdelingsråd. Desuden foreslår vi at afholde en temadag, hvor metoden præsenteres og underviserne i 6. klasserne klædes på til deres rolle i indsatsen. Her vil vi også drøfte det opgør med traditionel forebyggende undervisning, som metoden repræsenterer. Det kriminalpræventive Råd har planer om at udvide undervisningsmaterialet til at omfatte flere klassetrin. Materialet vil fortsat arbejde målrettet med flertalsmisforståelser, men temaerne for indsatsen vil være forskellige fx sex og stoffer. Vi har gjort Det Kriminalpræventive Råd opmærksom på, at vi meget gerne vil samarbejde om udvikling af konceptet og deltage som testområde. Selve undervisningsmaterialet Alle de andre gør det kan downloades gratis fra Det Kriminalpræventive Råd s hjemmeside (http://www.dkr.dk/content/dk/materialer/undervisning?materiale_id=80). Omkostningerne er således begrænset til timeforbruget i matematikundervisningen og på klassens temadag, samt ved det opfølgende forældremøde. Her vil SSP, politiet eller kommunens forebyggelsesenhed deltage. 3 Udgangspunktet for arbejdet med Forældreaftale er en drøftelse af holdninger til unge, alkohol, fester og andre centrale problemstillinger med henblik på at skabe fælles fodslag omkring centrale problemstillinger. På baggrund af drøftelsen aftaler forældrene fælles spilleregler for klassens elever. Forældreaftalen kan indgås af forældrene i en enkelt klasse eller flere klasser sammen. De centrale aktører på rusmiddel- og kriminalitetsforebyggelsesområdet har udarbejdet en skabelon til Forældreaftale, som forældrene opfordres til at benytte. 4
Bilag 1 Hvordan har den hidtidige fælles forebyggende indsats set ud og hvad siger kritikerne? Nedenfor præsenteres dels Bornholms Politi og Bornholms Regionskommunes hidtidige fælles generelle forebyggende indsats på skoleområdet omkring rusmidler og kriminalitet også kaldt den traditionelle forebyggende undervisning. Dels tre kritikeres indvendinger mod den traditionelle forebyggende undervisning. Den nuværende alkohol-, rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats indeholder følgende: 1. Undervisning - typisk i 6. klasse - hvor SSP-medarbejdere, politiet og misbrugskonsulenten videregivere faktuel viden og oplyser om risici ved alkohol og brug af rusmidler. Med udgangspunkt i virkemåde og risici drøftes sundhed, risikoadfærd og risikovillighed med klassen. 2. Information om unges risikoadfærd, fulgt op af forældreaftaler vedrørende de unges omgang med alkohol. Aftalerne indgås typisk blandt forældre til elever i skolernes 6. klasser. Ad. 1 Undervisning. Formålet med undervisningen: o Er at give elever faktuel viden om rusmidler og de risici, der er forbundet med brugen samt redskaber til at omsætte denne viden i sunde handlinger. o Er at gøre eleverne opmærksom på, hvordan gruppepres og flertalsmisforståelser virker, og give eksempler på hvordan den enkelte kan modarbejde disse mekanismer i relation til rusmidler. o I forhold til de ældste elever, som allerede har haft deres alkoholdebut, er formålet at give viden om harmreduction - hvordan kan man drikke og feste og samtidig passe på sig selv og hinanden? Ad. 2. Forældreaftaler. På opfordring typisk fra 6. klassers klasselærere eller forældreråd, deltager SSPmedarbejdere, politiet og misbrugskonsulenten i et forældremøde. Formålet med deltagelsen er: o At bidrage med viden om konsekvenser ved tidlig alkoholdebut. o At bidrage til at forældregruppen i en klasse får udvekslet synspunkter om alkohol, fester og andre centrale problemstillinger. o At bidrage til at forældregruppen indgår aftaler om fælles spilleregler omkring unge, alkohol, fester osv. det vi kalder Forældreaftaler. o At give forældrene redskaber til at indgå i en konstruktiv dialog med deres børn om alkohol, stoffer og festkultur. Kritik af den traditionelle forebyggende undervisning I Ringstedforsøget som udgør det teoretiske grundlag bag Alle de andre gør det - konkluder man, at skræmmekampagner, oplysnings- og holdningsbearbejdende kampagner og undervisningsforløb ikke virker altså ikke påvirker de unges risikoadfærd. I Ringstedforsøget konkludere man ligeledes at man ikke kan mindske risikoadfærd gennem øget viden og eller holdningsbearbejdning (Power Point nummer 21). Kriminolog, Charlie Lywood konkluderer i sin rapport, ligesom man gør i Ringstedforsøget, at den traditionelle undervisning baseret på ideen om, at hvis blot de unge kender risikoen ved handlingen, skal de nok afholde sig fra at gøre det ikke har en forebyggende effekt. Charlie Lywood beskriver en effektiv indsats som en indsats baseret på: Elevinvolvering, ingen moralisering, fokus på sociale påvirkninger og normer samt aktiv inddragelse af forældre Lywood konkluderer desuden, at selvom der er tilgængelig viden om effektive forebyggelsesmetoder i forhold til rusmiddel- og kriminalitetsforebyggelse, vælger mange - kommuner - at holde fast i det vi plejer. Sagt lidt polemisk: man handler mod bedre vidende. Måske fordi man ikke kender til den nyeste forskning på området. Måske fordi man tror på, at netop den måde man selv gør det på, er den rigtige at man mestrer at undervise på en måde, så de unge rent faktisk omsætter viden til handling. Sociolog, Julie Riishøj Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Det kriminalpræventive sekretariat, er helt enig med både Det kriminalpræventive Råd og Charlie Lywood. Hun konkluderer i sin sammenfatning (Kriminalpræventiv Kortlægning i Syd- og Sønderjylland, side 6), omkring, hvilke indsatser, der virker og hvilke der gør ikke?: Kriminalpræventiv undervisning hører formentlig til det område indenfor generel kriminalitetsforebyggelse, som SSP-medarbejdere og politi bruger flest ressourcer på. Forskningslitteraturen peger imidlertid på, at disse tiltag sjældent resulterer i adfærdsændringer hos målgruppen i hvert fald ikke i den ønskede retning! Metoder, der alene fokuserer på oplysning, har efter alt at dømme ingen effekt, mens undervisning, hvor der bruges skræmmemetoder, kan have en direkte negativ effekt på de unges kriminalitetsrisiko. Forskningen underbygger til gengæld, at metoden social pejling, som anvendes i Ringstedforsøget, virker kriminalitetshæmmende. Vurderingen er, at der foreligger et sort udviklingspotentiale i at udvikle denne metode. 5
Bilag 2 Hvordan kan indsatsen 'Alle de andre gør det se ud i praksis Udgangspunktet for at tale om flertalsmisforståelser er tobaksrygning. Når tobak er valgt, skyldes det bl.a., at tobaksrygning er den form for risikoadfærd, som på længere sigt har de største helbredsmæssige konsekvenser for danskernes sundhed, og at eleverne, som deltager i forsøget, altovervejende vil være negativt indstillet over for rygning. I undervisningsforløbet indgår matematik- og klasselæreren i et samarbejde. Temadagen kan planlægges for en klasse eller for hele skolens årgang. Der går forberedelser forud for den temadag, hvor eleverne præsenteres for begrebet flertalsmisforståelser. Undervisningsforløbet består af følgende: Før temadagen kort fortalt Et fagligt tilløb i matematik da eleverne for at kunne få udbytte af temadagen, blandt andet skal kunne regne med og forstå procenter, og skal kunne bruge en række funktioner i regneark med mere (se side 18 i manualen). Man anbefaler at man går i gang i matematikundervisningen 1-2 uger før temadagen. Eleverne udfylder deres eget personlige spørgeskema (bilag 1 i manualen) og uddeler et spørgeskema til 9. klasse (bilag 2 i manualen) Forældrene informeres (og efterfølgende inddrages forslag til hvordan se manualen side 6) Matematiklærerne udarbejder 'Klassens røgrapport' (bilag 3 i manualen) til brug for temadagen. Selve temadagen Matematiklæreren og klasselæreren er proceskonsulenter (hvad det vil sige fremgår på side 5 i manualen) Der er følgende punkter på temadagen (uddybende forklaringer på side 9-11 i manualen) 1. Matematiklæreren fremlægger røgrapporten 2. Gruppearbejde 1, hvor eleverne bearbejder røgrapportens virkelige tal og omsætter disse til relevante diagrammer. (manualen bilag 4-8) 3. Opsamling i plenum med lærerens afsluttende præsentation af begrebet fletalsmisforståelser 4. Pause 5. Gruppearbejde 2, refleksion over flertalsmisforståelser 6. Pause 7. I plenum fremlægger grupperne deres refleksioner og begrebet flertalsmisforståelser perspektiveres. 8. Gruppearbejde 3, forebyggelse af flertalsmisforståelser og forslag til forebyggelse af rygning i klassen. 9. Opsamling i plenum på elevernes forslag til fælles initiativer i klassen, som kan forebygge flertalsmisforståelser og at nogle begynder at ryge. Dette konkretiseres i en Klassekontrakt. Evaluering af dagen. Efter temadagen En del af Klassekontrakten er netop at planlægge, hvordan forebyggelsen af flertalsmisforståelser kan understøttes. Disse initiativer og arrangementer afvikles. Desuden følges temadagen op af et forældremøde, hvor forældrene informeres om klassens arbejde med flertalsmisforståelser, og præsenteres for Klassekontrakten. Forældrene opfordres til at indgå Forældreaftale. SSP, politiet og forebyggelses- og udviklingskonsulenten inden for misbrugsområdet deltager i arbejdet med Forældreaftale og står desuden til rådighed med sparring i konkrete situationer. 6
Bilag 3 - Beskrivelse af Ringstedforsøget og forskellene mellem Ringstedforsøget og Alle de andre gør det Ringstedforsøget er gennemført som et stort kontrolleret forskningsprojekt på 6. klasses elever i Ringsted. Det er denne forskning, der danner grundlaget for Alle de andre gør det som er navnet på det undervisningsmateriale Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet. Ringstedforsøget må i udgangspunktet betragtes som en succes. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.365). Det dokumenteres, at ved at arbejde med de unges flertalsmisforståelser, kan disse mindskes og dette har positiv effekt på de unges risikoadfærd. Hvad viste Ringstedforsøget? Ringstedforsøget viste blandt andet at, det er vigtigt, at man tager højde for følgende, når man designer forebyggelsesindsatser: o At man påvirker adfærd inden den er påbegyndt o At risikoadfærd tobak, drikkeri, narkotikabrug og kriminalitet med stor sandsynlighed udspringer af samme årsager o At risikoadfærd af unge opleves som sjovt, spændende og statusgivende o At forestillingen om, hvad andre gør (deres risikoadfærd) er omgæret af flertalsmisforståelser (Om forebyggelse af risikoadfærd erfaringer fra Ringstedforsøget s.2) o At der er en stærk sammenhæng mellem egen risikoadfærd og forestillingen om andres risikoadfærd. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.422) o At flertalsmisforståelser påvirker unges risikoadfærd og en mindskning af disse flertalsmisforståelser kan medføre en mindsket i risikoadfærd. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 420) o At risikoadfærd starter tidligt og ikke bare er noget der går over Hvorfor mener man af metoden i Ringstedforsøget - fokus på flertalsmisforståelser - virker?: Det er selve fokuseringen på fænomenet flertalsmisforståelser, som har haft betydning.(ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 432) 1. Man arbejdede med strømmen i forhold til elevernes egne holdninger.(ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 433) 2. Eleverne vidste ikke noget om flertalsmisforståelser, og informationen druknede derved ikke i, at eleverne vidste eller troede at vide - det hele på forhånd. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.433) 3. Elevernes egne opfattelser og holdninger var i fokus.(ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 433) 4. Indholdet var umiddelbart relevant for deltagerne, i og med, at det var deres egne besvarelser, der dannede udgangspunkt. 5. Den tilbudte information kunne omsættes til refleksiv tilegnet viden, og dermed få konsekvenser for deres livsførelse. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 433) 6. Eleverne var måske glade for at få korrigeret deres antagelser, fordi de dermed opdagede, at de selv var mere som de andre, end de gik og troede. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 433) 7. Forsøget gav eleverne mulighed for at tale med hinanden om noget, som ellers ikke er et almindeligt samtaleemne. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.433) 8. Forsøget blev gennemført af en udefrakommende instruktør. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 434) 9. Forsøget var noget andet end den sædvanlige undervisning (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 434) 10. Interventionen i forhold til de unge var af ikke-moralsk karakter. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 434) 11. Der var billedligt talt ingen løftede pegefingre i forsøget, hverken i selv udformningen af det eller i de bagvedliggende overvejelser. Målet var alene at fjerne noget af det pres, som flertalsmisforståelser kan medføre, og derved give de unge bedre mulighed for selv at tage stilling til, hvad de ønsker og ikke ønsker. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 434) 7
Hvad kan metoden i Ringstedforsøget? Flertalsmisforståelser er udbredt også blandt unge. Via metoden i Ringstedforsøget kan man mindske flertalsmisforståelserne, hvilket har vist sig at medfører mindre risikoadfærd. Et vigtigt fund i Ringstedforsøget er, at virkningen ikke begrænser sig til rygning, som er temaet for indsatsen, men også har positiv effekt på andre former for risikoadfærd. Eleverne har tilsyneladende selv foretaget koblingen fra tobak til andre rusmidler, mobning og kriminalitet. Det væsentlige er, at man kan dokumenteres en klar afsmitning til andre områder af unges flertalsmisforståelser og faktiske risikoadfærd. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.432) Indsatsens effekt på både flertalsmisforståelser og risikoadfærd fremgår af nedenstående tabel. Forklaring: Her er alkohol brugt som eksempel på, hvordan tabellen skal læses. Af søjle to fremgår det, at elevernes overdrivelser i forhold til andres adfærd er mindsket med 39 %. Og af søjle tre fremgår det, at elever drikker mindre. Flertalsmisforståelser mindsket med Mindre forbrug Rygning 27 % Usikkert, men formentlig Anden risikoadfærd: 44 % o Alkohol 39 % Ja o Hash 80 % Ja o Brug af andre narkotika end hash o Straffelovskriminalitet (faktisk og registreret) o Færdselsovertrædelser (registreret) Ingen bruger 50 % 73 % Uønsket adfærd Ja Ja Mobning Ja Ja Hærværk ja Ja Kilde: Ringstedforsøget s. 431-32. Power Point slide 64. betyder at fundet er signifikant På en række områder synes der at være tale om, at den naturlige vækst i risikoadfærd, som følger med alderen, og som ses tydeligt blandt eleverne i kontrolklasserne (de klasser der ikke har været udsat for Ringstedforsøget) bremses eller helt standses blandt eleverne i forsøgsklasserne. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 376) Hvem virker Ringstedforsøgets metode på?: Det store flertal af unge, som ikke har egentlige misbrugsproblemer, og for hvem risikoadfærd først og fremmest er sociale adfærd. (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 437) Hvem virker Ringstedforsøgets metode ikke på?: o Egentlige misbrugere o Kriminelle gengangere o De hvor rusmiddelbrugen har karakter af eskapisme og eller selvmedicinering o De hvor risikoadfærden afspejler sociale problemer (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s. 437) Perspektiver i Ringstedforsøget At forebyggelsestiltag frem for at være fokuseret på information rette mod individet, snarere bør være rettet mod den sociale kontekst, hvor den adfærd man ønsker at forebygge foregår.(ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.435) 8
Ringstedforsøget viser, at en ganske enkel ikke særlig tidskrævende og dermed billig indsats faktisk kan give resultat. Vi forskerne bag Ringstedforsøget - vil ikke hævde, at den udformning, selve forsøget havde, var den optimale. Tværtimod er der utvivlsomt gode muligheder for at forfine og udbygge denne type tiltag (Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund s.437) Sundhedsstyrelsen kritik af Ringstedforsøget Sundhedsstyrelsen mener, at man, hvis man bruger Ringstedforsøget, som eneste forebyggende indsats, satser på at det er tilstrækkeligt at vaccinere de unge. Altså at én indsats i 5./6. klasse er tilstrækkeligt til at forebygge risikoadfærd, fx rusmiddelbrug osv. i resten af ungdommen. Forskerne bag Ringstedforsøget har følgende anbefalinger til, hvordan den i Ringstedforsøget anvendte metode kan udvikles, med henblik på at opnå en endnu større forebyggende effekt. Forskernes anbefalinger er i overensstemmelse med den kritik som Sundhedsstyrelsen rejser af tilgangen, idet de netop foreslår, at flertalsmisforståelser er på skemaet flere år: Forskerne bag Ringstedforsøget har selv følgende forslag til, hvordan de mener, at man kan opnå en endnu støre forebyggende effekt. Man kan o udbrede tilgangen til flere klasser og skoler på én gang o lade indsatsen strækkes over flere dage og over flere klassetrin. Nu varer indsatsen en enkelt skoledag (3-4 timer) en enkelt gang. Indsatsen kunne varer 2-3 skoledage et par gange i løbet af skoleforløb fx mobning i 3.-4. klasse, tobak/alkohol i 5.-6. klasse og kriminalitet/sex/narkotika i 7.-8. klasse o integrere indsatsen med en indsats i forhold til forældrene. (Power Point, 77) Forskellene på metoderne omkring temadagen i Ringstedforsøget og Alle de andre gør det Ringstedforsøget er en del af et omfattende forskningsprojekt. En gruppe fra Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en model inspireret af Ringstedforsøgets bærende metode flertalsmisforståelser. Modellen er udarbejdet med hensyntagen til vilkårene i en praktisk hverdag og hedder Alle de andre gør det. Forskelle mellem det oprindelige Ringstedforsøg og Det kriminalpræventive Råds praksismodel Alle de andre gør det Ringstedforsøget Alle de andre gør det Klassetrin 5., 6. og 7. Anbefaler 6. Reference i spørgsmål Venner, jævnaldrende Klasser Undersøgere Forskere udefra Skole, lærere Udarbejdelse af røgrapport Forskere udefra Lærere, elever Fremlæggelse af røgrapport Ung rollemodel udefra Lærer Gruppearbejde m.v. Ung rollemodel udefra Lærer Opfølgende kortlægning Ja Nej Forældreinddragelse Før og efter ved udefra Før og evt. efter ved lærer (Power Point nummer 76) Det Kriminalpræventive Råd har i samarbejde med nogle kommuner afprøvet materialet Alle de andre gør det, men har ikke udarbejdet en egentlig dokumentation af materialets effekt. Men Alle de andre gør det ligger sig meget tæt op ad konceptet i Ringstedforsøget. Derfor har Det Kriminalpræventive Råd en stærk formodning om en tilsvarende effekt. 9
Bilag 4 Overvejelser om Tackling I overvejelserne om ændret strategi indenfor rusmiddel- og kriminalitetsforebyggelsen på Bornholm, arbejdede vi med Sundhedsstyrelsens materiale Tackling. Vi valgte ikke at benytte metoden, fordi: Der er en generel tendens til, at elever der har modtaget Tackling-undervisning, har en sundere adfærd omkring alkohol, tobak, hash og mobning, end elever, der har været en del af det Sundhedsstyrelsen kalder en sædvanlig indsats. En sædvanlig indsats kan være alkohol-, ryge eller mobbepolitikker, eller undervisning ud fra andre materialer end Tackling. Forskellene i sundhedsadfærden mellem elever, der har modtaget Tackling-undervisning og kontrolgruppen er ikke så store, at de er statistisk signifikante. Sundhedsstyrelsens evaluering viser, at effekten af Tackling-undervisningen har været størst hos de elever, som har modtaget 60 % eller flere af de planlagte lektioner. Tackling har vist en lidt forskellig effekt på piger og drenge. Blandt pigerne har indsatsen primært betydet at færre har mobbet andre (9 %), færre har drukket alkohol indenfor den seneste hhv. uge og måned (hhv. 8 og 5 %) og færre ryger dagligt (5 %). Blandt drengene har indsatsen primært betydet at færre drak mere end fem genstande, sidst de drak alkohol (12 %), færre har prøvet hash (8 %)og færre har prøvet at være fulde (5 %). Hverken alder, forældres materielle velstand, etnicitet eller familietype påvirker effekten af Tackling. Sundhedsstyrelsen konkluderer Det kan diskuteres, om effekten er så stor, at denne form for undervisning kan svare sig. ( ) I et forebyggelsesperspektiv er selv små effekter af Tackling på rygning, alkohol og hashbrug derfor umagen værd. (Sundhedsstyrelsen, Evaluering af undervisningsmaterialet TACKLING sammenfatning, 2008, p. 16). Tackling kræver mange ressourcer 22-25 lektioner i 7. klasse, 20 lektioner i 8. klasse og 10 lektioner i 9. klasse For at sikre effekt af indsatsen skal undervisningen gennemføres i fuld overensstemmelse med manualen i materialet. Sundhedsstyrelsens evalueringen viste, at det er svært i praksis. Materialet er dyrt i indkøb. Lærevejledningerne til alle tre klassetrin koster ca. 1.000 kr. Dette materiale kan genbruges. Elevhæfterne til alle klassetrin koster ca. 2.400 kr. (Ved 25 elever i klassen). Elevhæfterne kan ikke genbruges. Bilag 5 Københavns Politi, Kriminalpræventiv afdeling Københavns Politi har igennem en årrække tilbudt rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende undervisning til alle klasser på alle københavnske skoler og rigtig mange skoler har sagt ja til tilbuddet. Et tilbud der ligger tæt op ad den rusmiddel- og kriminalitetsforebyggende indsats på Bornholm. Københavns Politi har udviklet et katalog af undervisningsmaterialer, tilpasset de enkelte klassetrin (0. 10. klasse). Københavns Politi har også mødt den kritik af traditionel forebyggende undervisning, der har været fremsat fra flere sider. Men de har valgt at fastholde deres strategi. På baggrund af de tilbagemeldinger, de får fra elever og lærere, oplever de undervisningen som meget succesfuld. De har imidlertid ikke gennemført effektevalueringer. 10
Anvendt litteratur og studiebesøg Anvendt litteratur o Viden, holdninger og praksis i den forebyggende undervisning, kriminolog, Charlie Lywood o Alle de andre gør det, Det Kriminalpræventive Råd, 2. udgave juni 2006 o Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfund, Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne- Stine Sørensen o Om forebyggelse af risikoadfærd - erfaringer fra Ringstedforsøget, Flemming Balvig, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen o Power point: http://jurbib.dk/ringstedprojektet/sider/ringstedforsoeget_planche_for_planche.pdf o Sammendrag: Kriminalpræventiv kortlægning, Syd- og Sønderjylland, Syd og Sønderjyllands politi, Det Kriminalpræventive Sekretariat marts 2009, sociolog, Julie Riishøj Nielsen o TACKLING Studiebesøg o Besøg hos og dialog med Sundhedsstyrelsens ophavsmand til Tackling Anne Marie Sindballe o Besøg hos og dialog med Charlotte Vincent, Annette Kastrup Pedersen og Tine Søberg fra Det Kriminalpræventive Råd, som har udarbejdet og arbejdet med Alle de andre gør det o Besøg hos og dialog med specialkonsulent, Torben Randrup, Københavns Politis Kriminalpræventive afdeling. 11