Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Nyremedicinsk Afdeling C. Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Vi tilbyder følgende pakkeforløb i Afdeling C: Modul 11 Modul 12 C-sengeafsnit C-sengeafsnit C-sengeafsnit C-sengeafsnit C4 C4 C5 C5 PD-amb PD-amb Modul 11 og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identisk, men jævnfør modulbeskrivelsen for Modul 11 vil fokus være at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer. Mens fokus for Modul 12 vil være at lede og udvikle sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse. Kontaktadresse: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Jeanette Finderup Nyremedicinsk Afdeling C Århus Universitetshospital, Skejby Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Telefonnummer: 78 45 25 25 E-mail: jeajee@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Nyremedicinsk Afdeling C er en universitetsafdeling, der behandler patienter med medicinske nyresygdomme og blodtryksforhøjelse. Afdelingen modtager nyremedicinske patienter fra den østlige del af Region Midtjylland og har landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nyremedicinske sygdomme med optageområde for Region Nordjylland og Region Midtjylland. Til afdelingen er knyttet to hæmodialyse satellitafsnit, et på Regionshospital Randers samt et på Regionshospital Horsens. Nyretransplantationsvirksomheden drives i nært samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K på Århus Universitetshospital, Skejby. Afdelingen består af et sengeafsnit (C-sengeafsnit), to hæmodialyseafsnit (C4 og C5), et ambulatorium (Camb), et peritonealdialyseambulatorium (PD-amb), et dagafsnit samt et forskningslaboratorium. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af oversygeplejerske Anne Marie Riis og ledende overlæge Stinne Kvist. Der er i alt 160 ansatte i afdelingen, som fortrinsvis er plejepersonale, læger og sekretærer. Derudover er der Side 1 af 19
ansat en diætist, tre transplantationssygeplejersker, en koordinator for levende donorer samt dialyseteknikere. s personalepolitik følges, hvor kerneværdierne er dialog, dristighed, dygtighed og ordentlighed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er et tæt samarbejde på tværs i Afdeling C mellem de enkelte afsnit, da patientforløbene er på tværs i afdelingen. Der er som beskrevet ovenfor et tæt samarbejde med Urinvejskirurgisk Afdeling K, samt dialysesatellitterne i Randers og Horsens. Der er et tæt samarbejde med undersøgelsesafdelinger fx røntgenafdelingen, behandlingsafdelinger fx operationsafdelingen, fysio- og ergoterapiafdelingen, intensivafdelingen samt serviceafdeling fx portører. Derudover er der et tæt samarbejde med primærsektor. C-sengeafsnit C-sengeafsnit ledes af en afsnitsledelse som består af en afdelingssygeplejerske Anni Sørensen og to overlæger Johan Povlsen og Henrik Birn. Der er 38 fuldtidsstillinger, hvor cirka 75 % er besat af sygeplejersker og cirka 25 % er besat af social- og sundhedsassistenter. Personalegruppen er bredt sammensat, således at der er sygeplejersker med lang nefrologisk og anden erfaring og sygeplejersker, som har kortere tids erfaring på området, og som er relativt nyuddannede. Der arbejdes fortrinsvis i treholdskift i henholdsvis dagvagt, aftenvagt og nattevagt. Dagvagt er fra klokken 7.00-15.00, aftenvagt er fra klokken 15.30-23.30 og nattevagt er fra klokken 23.15-7.15. Der arbejdes i tre teams med en kombination af tildelt patientpleje og teambaseret pleje. C4 og C5 C4 og C5 er to dialyseafsnit, der begge varetager dialysebehandling. Hvert afsnit ledes af en afdelingssygeplejerske i samarbejde med en overlæge. På afsnit C4 er det Hanne Hermansen og afsnit C5 er det Lise Streubel-Kristensen. De to afdelingssygeplejersker samarbejder med de to tilknyttede overlæger, Jens Dam Jensen og Jens Kristian Madsen. Der er til sammen 70 fuldtids sygeplejerskestillinger. Derudover er der ansat en social- og sundhedsassistenter i hvert afsnit. Personalegruppen i de to afsnit har stor aldersspredning, og der er ansat personale med såvel lang som kort erfaring inden for den nefrologiske sygepleje. Der arbejdes i toholdsskift i henholdsvis dagvagt og aftenvagt. Dagvagt er fra klokken 7.30-15.00 og aftenvagt er fra klokken 15.00-22.30. Dette gælder alle ugens dage undtagen fra lørdag eftermiddag til søndag eftermiddag. Udenfor er åbningstiden der akut beredskab i form af rådighedsvagt/døgnvagt. Afsnittene fungerer som teams fordelt på de enkelte dialysestuer. Nogle steder er det hele teamet, der er kontaktteam for den enkelte patient, og andre steder er der udvalgt en eller to kontaktsygeplejersker. Side 2 af 19
Hver torsdag fra klokken 14.30-15.30 er afsat til møde, som bliver anvendt til undervisning og information m.m. PD-amb PD-amb er en del af C-amb, som ledes af afdelingssygeplejerske Hanne Hermansen i samarbejde med overlæge Per Ivarsen. Der er ansat 14 sygeplejersker i alt i C-amb, hvoraf fire er ansat i PD-amb. Personalegruppen består af meget erfarne sygeplejersker, som har et indgående og langvarigt kendskab til pleje- og behandling af nyresyge patienter. Afsnittet er udelukkende åbnet på hverdage i dagvagt fra klokken 7.30-15.00. Afsnittet varetager behandlingen af patienter i forhold til fire forskellige funktioner: Dagafsnittet. Her foregår udredning af nyresygdomme samt forberedelse til familietransplantation. Patienter, der skal have foretaget ambulante undersøgelser og behandlinger fx blodtransfusion eller nyrebiopsi, får foretaget forprøver før og observation efter undersøgelser og behandlinger. Ambulatoriet. Her kommer patienter til kontrol, når nyresygdommen er så fremskreden, at dialyse kan blive en realitet. Der er også tilbud om at deltage på nyreskole. Ligeledes kommer patienter til kontrol efter en nyretransplantation, hvis de har for højt blodtryk og ved andre medicinsk relaterede nyresygdomme. Blodtrykscenteret. Her kommer patienter til kontrol, som har særlige problemstillinger i forhold til hypertension. Centeret ledes i samarbejde med hjerteafdeling og endokrinologisk afdeling. P-dialyseambulatorium. Her kommer patienter til kontrol og oplæring, hvis de skal dialyseres med P-dialyse i eget hjem. www.pdialyse.dk Som studerende skal du udelukkende være i PD-amb. Tværfaglige samarbejdspartnere og tværsektorielle forhold: Tværfaglige samarbejdspartnere som er ansat i Afdeling C: Læger Sekretærer Diætist Dialyseteknikere Tværfaglige samarbejdspartnere, som har deres gang i Afdeling C, men er ansat andet sted på hospitalet: Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Serviceassistenter Præst Tværsektorielle samarbejdspartnere, som du vil få kontakt med: Hjemmesygeplejersker Afdeling C er uddannelsessted for: Sygeplejestuderende Modul 1, Modul 4, Modul 11 og Modul 12 Side 3 af 19
Social- og sundhedsassistentelever Erhvervspraktikanter Diætiststuderende Medicinstuderende Patientkategorier/borgerkategorier C-sengeafsnit Afsnittet har 26 sengepladser. Afsnittet modtager patienter med medicinske nyresygdomme, patienter til udredning for hypertension, patienter med autoimmune sygdomme, patienter i akut og kronisk posedialyse og hæmodialyse samt patienter, der skal eller er blevet nyretransplanteret. Patienten med kronisk nefrologisk sygdom indlægges uanset indlæggelsesårsagen fortrinsvist i sengeafsnittet. Afsnittet har patienter med diabetes, patienter som er blevet amputeret samt hjerte-, lunge- og kredsløbsinsufficiente patienter indlagt. Der er en stor aldersspredning mellem patienterne, dog med overvægt af ældre. C4 og C5 C4 og C5 er dialyseambulatorier, hvor der gives hæmodialysebehandling til patienter med kronisk nyresvigt. Hæmodialyse er en rensning af blodet, hvor blodet føres ud af kroppen via en karadgangsvej, renses via en dialysemaskine og føres tilbage til patienten igen. Patienterne har forskellige karadgange fx arterio-venøs-fistel eller en permanent kateter i en central vene. Patienterne er normalt i alderen 20-90 år. Patienterne har ofte flere konkurrerende lidelser så som diabetes eller hjerte-, lunge- eller kredsløbsinsufficiens. Afsnittet varetager nogle særlige funktioner herunder blandt andet hæmodialysebehandling til børn, plasmaferesebehandling samt behandling ved ABO-uforlig. PD-amb PD-amb er et ambulatorium, som varetager behandlingen af peritonealdialyse (P-dialyse) til patienter med kronisk nyresvigt. P-dialyse er dialyse via et kateter i bughulen, som foregår ved hjælp af en maskine i patientens eget hjem. Det sker oftest om natten mens patienten sover men kan også ske ved fire daglige poseskift. Patienterne har ofte flere konkurrerende lidelser som diabetes eller hjerte-, lunge- eller kredsløbsinsufficiens. Der er en stor aldersspredning. Der er en særlig gruppe ældre patienter, som af hjemmeplejen assisteres i P- dialysebehandling i deres eget hjem. Side 4 af 19
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienternes kroniske sygdom samt konkurrerende sygdomme gør, at patienterne altid har meget komplekse problemstillinger. Ofte vil alle Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov være påvirket. Derfor har patienterne ofte brug for såvel grundlæggende sygepleje som højt specialiseret sygepleje. Der er meget teknisk sygepleje i forhold til dialysebehandlingen. Den kroniske nyresyge patient kan have uræmiske symptomer i form af kvalme, madlede, kløe, træthed, væskeoverskud mv. En væsentlig problemstilling hos såvel den ambulante som den indlagte kroniske nyresyge patient er insufficient ernæring. Der er problemstillinger knyttet til de særlige ernæringsmæssige forholdsregler, der er, når man er nyresyg. Da langtidsoverlevelsen ved kronisk nyresygdom er begrænset, er palliation en væsentlig problemstilling. Der er etiske overvejelser i forhold til valg eller fravalg af behandling, i forhold til godkendelse til transplantation og i forhold til ventetid på en ny nyre. Et stort antibiotikaforbrug er årsag til diarre blandt patienter. Diarreerne er ofte forårsaget af særlige bakterier som Clostridium Difficile samt Vancomycin resistente enterococcer. For patienten med kronisk nyresygdom, hvor behandlingen mere eller mindre foregår i eget hjem, er styrkelse af patientens egenomsorgskapacitet en væsentlig problemstilling. I forlængelse heraf er patienternes evne til compliance væsentlig. Det gælder både for den transplanterede i form af indtagelse af immundæmpende behandling og for dialysepatienterne i form af overholdelse af diverse restriktioner. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vi arbejder efter "Kendetegn for sygeplejen på " se E-dok. Der er en bred repræsentation af sygeplejeopgaver i afsnittene. C-sengeafsnit Overblik over patientens forløb Prioritere mellem konkurrerende opgaver ud fra patientens behov, egne ressourcer og de ressourcer der er til rådighed i afsnittet Støtte og varetage personlig hygiejne for patienten Administration af den ordinerede medicinske behandling Støtte og vejledning til patienter i forhold til svære valg som eksempelvis dialyseform, tilmelding til transplantation og behandlingsstop Vejledning i og hjælp til væskeregnskab og administration af væskerestriktion Vejledning og hjælp til sufficient ernæring. Vurdering af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening og kortregistrering. Anlæggelse af ernæringssonde, observation deraf og indgift af sondeernæring Praktisk varetagelse af p-dialyse herunder observation af kateter, skift af forbinding, observation af Side 5 af 19
hydreringsstatus og idealvægt Vejledning til kroniske og nyopdagede diabetikere i forhold til kost, blodsukkermåling og insulingivning Pleje og observation af sår eksempelvis operationssår, nekrotiske sår, arterielle/venøse sår, diabetiske sår og decubitus Pleje og observation af patienter, som er amputerede (underekstremiteterne) Terminalpleje samt omsorg for døende og pårørende Præ- og postoperative opgaver herunder information og vejledning. Observation og pleje i forhold til fx graftektomi, nefrektomi og anlæggelse af Av-fistel, dialysekateteranlæggelse, amputationer og nyretransplantation Pleje og observationer af patienter, hvor der er komplikationer til dialysebehandlingen fx blodtryksfald under hæmodialyse eller peritonitis Pleje af patient med centralt venekateter, KAD, ureterkateter, dræn og nefrostomikateter Pleje af patient med infektion og temperaturforhøjelse Undervisning og vejledning til patienter i forhold til selvadministration af medicin Tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter i forhold til rehabilitering Tæt samarbejde med hjemmeplejen i forhold til udskrivelse. Vejledning hvor hjemmeplejen varetager p- dialysen Selvstændig at fremlægge egne patienter til tværfaglige konferencer Støtte til mestring af den kronisk sygdom i et livslange sygdoms- og behandlingsforløb Forberede og følge op på stuegang og i samarbejde med lægen at varetage stuegang på tildelte patienter Forholde sig kritisk til afdelingens retningslinje og at anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetninger C4 og C5 Overblik over patientens forløb Prioritere mellem konkurrerende opgaver ud fra patientens behov, egne ressourcer og de ressourcer der er til rådighed i afsnittet Vurdere patientens hydreringsgrad og derudfra tage stilling til dialysebehandling Vejledning og undervisning til patienten i at varetage væskerestriktion i hjemmet Vejledning og hjælp til kostændringer. Vurderinger af ernæringsstatus ved hjælp af ernæringsscreening Vejledning af diabetikere i forhold til kost og blodsukkermåling Pleje og observationer af patienter, hvor der er komplikationer til hæmodialysebehandling fx blodtryksfald Vejledning til patienten i administration af medicin i hjemmet Støtte og vejlede patienter, når de skal træffe svære valg fx stoppe behandling, valg af dialyseform og tilmelding til transplantation Samarbejde med hjemmeplejen og pårørende i forhold til koordinering af undersøgelser og medicinadministration Støtte til patienten i mestring af den kroniske sygdom i det livslange sygdoms- og behandlingsforløb Koordinering og overblik i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Administration af dialyserelateret medicin Forberede og følge op på stuegang samt varetage stuegang i samarbejde med læge Side 6 af 19
Selvstændig at fremlægge egne patienter til tværfaglige konferencer Forberede og følge op på stuegang og i samarbejde med lægen at selvstændig at varetage stuegang på tildelte patienter Forholde sig kritisk til afdelingens retningslinje og at anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetninger PD-amb Overblik over patientens forløb Varetage ambulante kontrolbesøg med fokus på planlægning, prioritering, koordinering, udførelse og dokumentation af sygeplejen til den ambulante patient Klinisk vurdering i forhold til hydrering, vægt, exit site mm Udføre delegerede opgaver, fx ændringer i behandling, samt ordination undersøgelser ved den ambulante kontrol Prioritere mellem konkurrerende opgaver ud fra patientens behov, egne ressourcer og de ressourcer der er til rådighed i afsnittet Vejledning og undervisning til patienter i at varetage væskerestriktion i hjemmet Vurdering af ernæringsstatus vha. ernæringsscreening. Eventuel kontakt til primærsektor i forhold til madordning mm Vejledning af diabetikere i forhold til kost og blodsukkermåling Identificere behov for diætetisk vejledning og henvise til diætist samt foretage opfølgning på diætetisk vejledning Varetage modtagelsen af den akutte patient med eks. peritonitis, infektion ved exit site, overhydrering mm Varetage i samarbejde med sygeplejerske, tilrettelæggelse af opstart/optræning til patienter der selv skal varetage P-dialyse behandling Varetage dele af undervisning til patienter i oplæring af APD(assisteret peritoneal dialyse) I samarbejde med sygeplejerske tilrettelæggelse og koordinering opstart i P-dialyse, som skal varetages af hjemmesygeplejerske Varetage dele af undervisning til hjemmesygeplejersker i forbindelse med oplæring af P-dialyse, samarbejde ved hjemmebesøg og med sengeafdeling i forbindelse med udskrivelse Koordinerende funktion med apotek i forbindelse med dialysevarer til patienterne Udføre praktiske opgaver hos patienter i P-dialyse indlagt på andre afdelinger Støtte og vejledning til patienter i forhold til svære valg som eks. dialyseform, tilmelding til transplantation Støtte til mestring af den kroniske sygdom i et livslangt sygdoms og behandlingsforløb Koordinering og overblik i forhold til patientens komplekse sygdomsforløb Koordinerende og delegerende funktion til morgenmøder, samt passe telefon Forholde sig kritisk til afdelingens retningslinjer og anvende dem i relevant omfang Identificere utilsigtede hændelser og foretage indberetninger Side 7 af 19
Typiske patientforløb/borgerforløb C-sengeafsnit Sengeafsnittet modtager patienter til både akut og planlagt indlæggelse. 80 % af patienterne indlægges akut, hvilket giver en omskiftelig hverdag. Det er patienter i P-dialysebehandling, hæmodialysebehandling eller den nyretransplanterede patient, hvor der er komplikationer i forhold til behandlingen. Der er patienter som indkaldes til nyretransplantation. Da der er tale om kroniske patienter, er patienterne ofte kendte i afdelingen og har haft flere tidligere indlæggelser. Kontaktårsagen er ofte overhydrering eller infektion fx peritonitis, lungebetændelse eller septikæmi. Kontaktårsag kan også være risiko for afstødning af en transplanteret nyre. Der er mange langtidsindlagte patienter, mange komplicerede udskrivnings- og overflytningsforløb samt mange komplicerede sygeplejeopgaver. Der er præ- og postoperativ sygepleje i forbindelse med nyretransplantation og nyredonation samt i forbindelse med mindre kirurgiske indgreb som fx anlæggelse af P-kateter og AV-fistel. Der er sygepleje knyttet til undersøgelser fx nyrebiopsi. C4 og C5 Der er tilsammen i to afsnit cirka 150 patienter i kronisk hæmodialysebehandling. Cirka 24 af disse patienter får deres hæmodialysebehandling på en særlig stue Hæmoflex, hvor de i højere grad selv varetager deres behandling. Der er en lille gruppe patienter tilknyttet afsnittet, som varetager deres hæmodialysebehandling hjemme. Patienterne oplæres i løbet af et 6 ugers forløb til at varetage behandlingen i eget hjem, og de kommer derefter til kontrol i afsnittet hver 6. uge. Hæmodialysebehandlingen foregår ambulant enten om dagen eller om aftenen. De fleste patienter kommer tre gange om ugen til en hæmodialysebehandling af cirka 4 timers varighed. Sygeplejeopgaverne er modtagelse af patient, lejring, opstart af behandling (herunder stillingtagen til den aktuelle behandling), observation af patienten under behandling, eventuelt behovsorienteret stuegang, afslutning af behandling samt hjemsendelse af patienten. Stillingtagen til den aktuelle behandling sker ud fra en objektiv undersøgelse og via dialog med patienten. Der tages udgangspunkt i patientens aktuelle tilstand, og hvordan det er gået siden sidste behandling. Enkelte patienter har periodevis brug for indlæggelse, og de vil normalt være indlagt på det nyremedicinske sengeafsnit. Dette gælder også patienter fra satellitafsnittene, som dialyseres i C4/C5 under indlæggelsen. Patienter med akut opstået nyresvigt og dermed et akut dialysebehov dialyseres også i afsnittet. Hæmodialysebehandlingerne foregår enten i hæmodialyseafsnittene eller på intensiv og intermediære afdelingerne i Århus. Nogle af patienterne i kronisk hæmodialysebehandling får indimellem et akut behov for dialyse, hvilket som oftest er på grund af væskeophobning. Side 8 af 19
PD-amb Der er cirka 65 patienter i P-dialysebehandling, hvoraf cirka 35 patienter er i assisteret P-dialysebehandling. Afsnittet varetager oplæring af patienter i P-dialysebehandling, så de selvstændig kan varetage behandling i eget hjem. Opstart foregår oftest planlagt men kan også ske akut. Opstart indebærer et struktureret oplæringsprogram af en uges varighed samt hjemmebesøg. Der foregår oplæring af hjemmeplejen, hvor det er aktuelt. Patienten ses til kontrol cirka hver 6. uge. Her vurderes patienten klinisk ud fra objektive undersøgelser og via dialog med patienten. Der tages udgangspunkt i patientens aktuelle tilstand, samt hvordan det er gået siden sidste behandling. Ud fra denne vurdering vil der ske en justering af P-dialysebehandlingen samt justering af den medicinske behandling. Der bliver foretaget forskellige sygeplejehandlinger som skift af slange mv. Patienterne ses til en akut kontrol, hvis der opstår behov herfor. Typiske årsager er komplikationer i relation til P-dialysebehandlingen som eksempelvis udløbsproblemer, alarm fra P-dialysemaskinen og sterilitetsbrud. Da patienterne har et kateter i bughulen, er de i stor risiko for at få infektion i bughulen gennem den tunnel, som kateteret ligger i eller infektion omkring indstiksstedet. Da behandlingen foregår i eget hjem, har sygeplejerskerne en udgående funktion, hvor de tager på hjemmebesøg. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: Der anvendes EPJ til alle former for dokumentation Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling og udarbejdelse af plejeplaner. Plejeplanerne er dels individuelle og dels fortrykte Standardplaner i EPJ er koblet til afdelingens instrukser eller retningslinjer i E-dok Screeninger i forhold til fx ernæring, smerte, trykskade, fald og mundpleje Kliniske retningslinjer i forhold til fx temperaturmåling, håndhygiejne, trykskade, mundpleje, fald, obstipation Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Overlevering Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling eksempelvis audit Projektarbejdsformen Journal clubs Fokusgrupper Spørgeskemaundersøgelser Side 9 af 19
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Indenfor følgende områder er der nøglepersoner i afsnittet, der arbejder på tværs af afdelingen og mødes i respektive udvalg: Patientsikkerhed Dokumentation Ernæring Hygiejne EPJ E-dok, hvor alle retningsgivende dokumenter forefindes elektronisk. Patientforløbsbeskrivelser Der er i afdelingen ansat en forskningssygeplejerske på ph.d.-niveau. Hendes forskningsfokus er patientologi. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organisering og tilrettelæggelse af uddannelse i afdelingen Den kliniske vejleder i afsnittet har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere Den daglig vejleder har ansvaret for den studerende og den patient, den studerende er tildelt den pågældende dag Sygeplejelærer samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige om tilrettelæggelse af den kliniske undervisningen og medvirker ved seminarer og interne kliniske prøver. Undervisningens tilrettelæggelse: Perioden opdeles i tre perioder. o Introduktion med fokus på instruktion. Denne bliver oftest af kortere varighed end modul 11, da modulerne afvikles i samme afsnit. o Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer og anvendelse af før-, under- og eftervejledning. o Selvstændighed i udøvelse af sygepleje med fokus på før- og eftervejledning. Der vil foreligge en plan for din periode i afsnittet, som du modtager i afslutningen af modul 11. Denne plan vil blive justeret undervejs, men læringssituationer der opstår i dagligdagen vil også blive anvendt. Afvikling i dagvagt og eventuelt i aften- og nattevagter ud fra en vurdering af, hvor det er største udbytte af vejledning og læring kan ske. Vejlednings- og evalueringstilbud: Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces, læringsstil og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet. Samarbejde om den individuelle kliniske studieplan og eportfolio med udgangspunkt i læringsudbyttet Side 10 af 19
for modulet. Model for klinisk færdighedsudøvelse vil blive anvendt i den daglige vejledning, til ugesamtalerne, samt som bedømmelsesmetode ved intern klinisk prøve. Før-, under- og eftervejledning. Samtaler: o Planlægningssamtale med udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Bilag 5. o Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Bilag 6. o Afsluttende evalueringssamtale. Studiemiljø: Der vil være en ugentlig fastlagt studiedag. Der vil være adgang til litteratur, bibliotekar, og i begrænset omfang adgang til PC, Internet og uforstyrret rum til refleksion. Mulighed for samarbejde med andre studerende. Ugentlige refleksionskonferencer med øvrige studerende i afdelingen. Bilag 4. Fælles fremlæggelse af fastlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Vi forventer, at du viser ansvar for egen læring aktiv at deltage i planlægning af din læring i afdelingen og ved at give feedback til kliniske vejledere undervejs i forhold til din læringsstil og metode, samt ved at udnytte ledig tid konstruktivt ved at søge informationer i afdelingens E-dok samling eller evidens i databaser mv. Vi forventer, at du indgår som en del af personalegruppen dels i forhold til sociale ved at deltage i fælles kaffe- og frokostpauser og dels ved at deltage i de praktiske opgaver, der er i afdelingen, som fx oprydning på stuerne, kaffestuen, skyllerum mm. Vi forventer at du er bevidst om eget kompetenceområder og siger fra, hvis du tildeles opgaver som overstiger dit kompetenceområde eller ved tvivl rådspørger dig med relevant personale. Vi forventer, at du melder dig syg ved at ringe til koordinator i afdelingen eller afdelingssygeplejerske senest en time før vagtstart og melde dig rask, senest klokken 12 dagen før du skal møde. Desuden forventer vi en fornyet telefonisk kontakt til klinisk vejleder ved sygdom udover 3 dage. Vi forventer at når du er tildelt ansvar for en patient, så er du ansvarlig indtil du har overgivet patienten til en anden sundhedsprofessionel fra afsnittet. Vi forventer du udarbejder evalueringsskema ved afslutning af modulet, printer det og gennemgår det med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer: Har minimum kompetence niveau 3 svarende til AUH s kompetencekoncept. Har indgående kendskab til den generelle og specifikke sygepleje i afsnittet. Side 11 af 19
Pædagogiske kvalifikationer: Har indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse, men der tilstræbes en hel diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes inden afslutning af modul 11. Sendes pr mail. Anvendelse af pensum dokumenteres i eportfolio. Der indgår selvvalgt pensum på 90-150 sider, som dokumenteres i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende forventninger til din studieaktivitet under den kliniske uddannelse på Modul 12. Individuel klinisk studieplan: At den er udarbejdet og ajourført. Pensum: At du har dokumenteret anvendelse af såvel det opgivne som det selvvalgte pensum i eportfolio. Samtaler: At du skriftlig forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Planlagt studieaktivitet 1 Udvikling af klinisk sygepleje At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes fremlæggelse af planlagt studieaktivitet. Se kriterier i bilag 3 modulbeskrivelsen samt bilag 2 her i dokumentet. Planlagt studieaktivitet 2 - Seminar: At du gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier i modulbeskrivelsen bilag 2. Refleksionskonferencer: At du deltager aktiv i refleksionskonferencer med egne praksisbeskrivelser og reflekterer mundtligt over medstuderendes praksisbeskrivelser. Se bilag 4. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du gentagne gange øver praktiske færdigheder, og arbejder med indlevelse og forståelse. At har deltaget i de sygeplejeopgaver, der er beskrevet under typiske kliniske opgaver. Konferencer: At du forbereder dig til og aktivt deltager i diverse konferencer i afsnittet. Udarbejdet af: Nyremedicinsk Afdeling C,, april 2014 Uddannelsesansvarlig Jeanette Finderup og Oversygeplejerske Anne Marie Riis. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, april 2014 Side 12 af 19
Bilag 1 Den interne kliniske prøve I løbet af de sidste 14 dage afvikles den interne kliniske prøve. Kriterierne for denne prøve fremgår af modulbeskrivelsen bilag 1. Struktur for prøvedagen er følgende: Tidsplanen følger ikke nødvendigvis de generelle mødetidspunkter, men så fokus for eksaminationen bliver plejen på stuerne. C sengeafsnit starter klokken 7.30. C-dagsafsnit starter klokken 7.30. C4 og C5 starter klokken 8.00. I PD amb ændres tidspunkterne i forhold til de aktuelle eksamenspatienter. Ved møder, fx onsdagsmøder, sættes eksamen i stå. Dagen før prøven Kl. 12.00 Dagen for prøven Kl. 07.30-10.25 Kl. 10.25-10.30 Kl. 10.30-10.45 Kl. 10.45-11.15 Kl. 11.15-11.55 Kl. 12.55-12.10 Hvis det er muligt tildeles den studerende patient/patienter Den studerende indleder, hvis det er muligt, med at beskrive, hvordan vedkommende har planlagt forløbet. Den studerende udfører, leder og formidler sygepleje til den/de tildelte patient/patienter ud fra målene til første delprøve. Inden afslutning af første delprøve videregiver den studerende relevante oplysninger til på forhånd udpeget personale. Den studerende orienterer den kliniske vejleder om refleksioner i forhold til den udførte pleje Ud fra målene til første delprøve og ud fra Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse vurderer den kliniske vejleder om den studerende er bestået/ikke bestået Den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejelæreren forbereder sig til anden delprøve Eksamination i forhold til anden delprøve. Den studerende har indledningsvis de første 10 minutter Ud fra målene for anden delprøve og ud fra Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse vurderer den kliniske vejleder og sygeplejelæreren om den studerende er bestået/ikke bestået Side 13 af 19
Bilag 2 Planlagt studieaktivitet 1 Udvikling af klinisk sygepleje Kriterier for den planlagte studieaktivitet Udvikling af klinisk sygepleje er beskrevet i modulbeskrivelsen bilag 3. Studieaktiviteten afvikles i Afdeling C gruppebaseret og i begyndelsen af forløbet i afdelingen. Studieaktiviteten planlægges over en uge med en afsluttende fremlæggelse. Der arbejdes med en kvalitetsudviklingsopgave stillet af afdelingen, fx journalaudit i forhold til DDKM, ernæringsscreening, litteraturvurdering i relation til klinisk retningslinje mm. Der gives vejledning under forløbet af den uddannelsesansvarlige. Der gives en skriftlig feedback efterfølgende på resultat, proces og fremlæggelse. Der skal udarbejdes et produkt til afdelingen, som afhænger af hvilken udviklingsopgave der aktuelt bliver stillet af afdelingen, en mundtlig fremlæggelse samt et skriftlig produkt, der er beskrevet i modulbeskrivelsens bilag 3. Side 14 af 19
Bilag 3 Planlagt klinisk studieaktivitet Seminar Afvikles i overensstemmelse med modulbeskrivelsen bilag 2. Fokus bliver patientologi. Der arbejdes med patientfortælling, patientfeedback og patientovergange som udgangspunkt for seminar. Der kan arbejdes med de enkelte elementer efter hinanden men også sideløbende, hvad der er muligt, men alle studieaktiviteter knyttes til den samme patient. Patienten udvælges i samarbejde med klinisk vejleder. Patientfortælling: Den almindelige dataindsamling suppleres med en samtale med patienten eller pårørende, hvor der stilles følgende typer af spørgsmål: Hvordan oplever du det at være syg? Prøv at fortælle om dit liv som nyresyg? Hvordan oplever du at være indlagt? Hvordan oplever du at køre hæmodialyse? Hvordan oplever du det at have kvalme, være tørstig osv.? Umiddelbart efter samtalen nedskrives samtalen som en patientfortælling. En fortælling om patientens erfaring med sygdom og lidelse samt patientens livshistorie. Derudover nedskrives de refleksioner den studerende gør sig på baggrund af samtalen i forhold til tilrettelæggelsen af plejeforløbet. Patientfeedback: En patient eller pårørende bliver spurgt om at give den studerende feedback på sin praksis. Det er den kliniske vejleder sammen med den studerende der spørger patienten. Patienten eller den pårørende bliver informeret om følgende: Vi vil gerne, at du senere i dag giver den studerende feedback i forhold til den pleje hun eller han udfører i dag. Hvad gør den studerende godt? Hvad gør den studerendes pleje bedre? Din oplevelse af plejen er betydningsfuld Du behøver ikke at deltage Dit navn vil frem anonymt Den feedback du giver vil ikke have betydning for din pleje og behandling fremover Til sidst på dagen gentager den studerende de to spørgsmål og nedskriver patientens eller den pårørendes svar. Efterfølgende beskriver den studerende egne refleksioner i forhold til patientfeedbacken og hvad vedkommende ønsker at ændre i sin praksis. Patientfeedback kan tage udgangspunkt i Bjørks model for praktiske færdigheder, hvor den kan benyttes som værktøj i udførelsen, og punkterne bagefter kan evalueres i samarbejde med patient eller pårørende. Stickley T. et al. (2009) The practice assessment of student nurses by people who use mental health services. I: Nurse Education Today 30 (2010) side 20-25. Patientovergang: Inden udskrivelse af patienten spørges patienten om patienten må besøges af studerende i eget hjem nogle dage efter udskrivelsen. Fokus for besøget hvordan det er gået patienten efter udskrivelse og en opfølgning på de sygeplejefaglige problemstillinger der har været arbejdet med under indlæggelsen. Side 15 af 19
Efterfølgende beskriver den studerende egne refleksioner i forhold til patientovergange. Seminar: Det skriftlige oplæg til seminar udgøres af refleksionerne fra patientfortælling, patientfeedback og patientovergang, som bearbejdes teoretisk med inddragelse af relevant litteratur. Den studerende udvælger selvstændigt hvilke refleksioner vedkommende ønsker at drøfte til seminar. Det skriftlige oplæg til seminar afleveres til undervisere, kliniske vejledere og medstuderende senest to dage før seminar. Refleksionerne udmunder sig sammen med teori i nogle kliniske problemstillinger, som ønskes drøftet til seminar. De kliniske problemstillinger skal fremgå af det skriftlige oplæg. Til seminar argumenteres mundtlig for problemstillingerne ud fra refleksionerne og teori. Toulmins argumentationsmodel kan med fordel anvendes til den mundtlige fremlæggelse i forhold til at anvende belæg og hjemmel. Side 16 af 19
Bilag 4 Refleksionskonferencer Definition Refleksionskonferencen er et forum hvor den lærende får mulighed for i fællesskab med andre uddannelsessøgende, at diskutere og reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger. Problemstillingen tager udgangspunkt i en oplevet situation i klinisk undervisning i Afdeling C. En situation som du undrer dig over, som måske ikke gik som forventet eller bedre end forventet eller som har påvirket dig på en eller anden måde. Formål At skabe mulighed for fælles refleksion over problemstillinger i afdelingen At dele oplevelser omkring patienten med andre under uddannelse At styrke fællesskabsfølelsen i gruppen blandt de uddannelsessøgende At give plads til at imødekomme vejlednings- og undervisningsbehov Målgruppe Afsnittets studerende deltager på lige fod i konferencen. En af afdelingens kliniske vejledere deltager altid i konferencen Rammer Afholdes fem onsdage pr modul klokken 14-15 Man er forpligtiget til forud for refleksionskonferencen at have undret sig over en problemstilling Man er hver især forpligtet til tilrettelægge arbejdet, så konferencen kan starte kl. 14.00 Man skal deltage aktiv og engageret både i forhold til selv at tage et problem op og når andre tager et problem op Det er et læringsforum, så man behandler hinanden med respekt i forhold til hvor den enkelte er i sin læring En klinisk vejleder er ansvarlig for afvikling af konferencen Konferencen foregår på "grønstue" på CS Der er tavshedspligt om, hvad der drøftes på konferencen Indhold 2-5 minutter er der stilhed, hvor tankerne samles til formulering af problemstilling Afklaringsrunde, hvor alle fremmødte fremlægger deres problemstilling kort Der udvælges i fællesskab en til to problemstillinger Den valgte problemstilling uddybes af ejermanden til problemstillingen En runde hvor alle fremmødte i hver især deler deres refleksioner i forhold til problemstillingen Afslutningsvis deler ejermanden sine nye perspektiver på problemstillingen med de øvrige Side 17 af 19
Bilag 5 Planlægningsmøde Formål: Gensidig forventningsafklaring At få viden om dine forudsætninger og tanker om den kliniske undervisningsperiode At gennemgå mål for den kliniske undervisningsperiode og den generelle kliniske studieplan Drøftelse af individuel klinisk studieplan (IKS) Præsentation af skema til evaluering af den kliniske undervisningsperiode Forventningssamtalen afholdes i de første 14 dage af perioden og varer cirka 1 time. Din samtale er planlagt til: dag den 201 Deltagere er den studerende og klinisk vejleder. Du skal forberede dig skriftligt til planlægningsmødet, hvor de beskrevne spørgsmål vil blive drøftet. Forberedelsen kan med fordel dokumenteres i eportfolio. Som afslutning på samtalen skal du skrive et resume inklusiv en beskrivelse af udbyttet i samtalen. Dette skrives også ind i eportfolio. Udarbejdelse af IKS er en del af forberedelsen til den kliniske undervisningsperiode. Indhold i planlægningsmødet: Præsentation af dig som fagperson (hvad har du beskæftiget dig med inden og under uddannelsen), erhvervsarbejde/studiejob og dit studiemiljø derhjemme (tid, ro, opbakning, IT-muligheder). Kender du noget til nyresygdom? Hvordan lærer du? Beskriv dine kliniske og teoretiske stærke sider Beskriv dine kliniske og teoretiske svage sider På hvilken måde lærer du bedst? Hvad forventer du af dig selv i denne periode? Hvordan vil du bruge ugesamtalerne? Hvordan vil du arbejde med IKS? Hvordan har du det med at modtage feedback? Har du nogle helt særlige ting, som du vil arbejde med i denne periode? Hvad forventer du dig af: Klinisk vejleder? Afsnittes øvrige personale? Afsnittets læringsmiljø? Hvad forstår du ved vejledning og refleksion? Hvad er din erfaring med eksamen/kliniske prøver? Hvordan vil du arbejde med målene for denne periode? Elektronisk evaluering - introduktion Planlægning af den kliniske undervisningsperiode med udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan - herunder arbejdstider, studiedage, ugesamtaler, klinisk vejledning, følgeskab, pensum (opgivet og selvvalgt) og at være en del af studiefællesskabet Side 18 af 19
Bilag 6 Ugesamtaler Hvad har gjort mest indtryk? Hvor har du lært mest? Nævn en situation, hvor du var til glæde for patienten. Hvad skal du i den kommende uge? Færdighedsmodellen Mindmap i forhold til klinisk prøve Hvordan trives du lige nu? Hvordan har du det med at være her? Feedback fra vejleder til studerende. Status og udvikling i forhold til målene Ugens tre gode. Klinisk vejleder nævner tre ting som du har gjort særlig godt i denne uge. Nævn den væsentlige ting du har med fra denne samtale Side 19 af 19