Ældre ihærdige med at efteruddanne sig

1. MAJ 2003 UDDANNELSE I lige så høj grad som yngre på arbejdsmarkedet er ældre optaget af at udvikle deres erhvervskvalifikationer, viser ny undersøgelse. Ældre ihærdige med at efteruddanne sig Ældre ansatte deltager i høj grad i efteruddannelse, der skal forny og udvikle de kvalifikationer, de har brug for i arbejdslivet. Ældre efteruddanner sig i dag i næsten lige så høj grad som yngre ansatte - og danske ældre er de mest flittige i EU med at efteruddanne sig. I 95 pct. af alle tilfælde støtter virksomhederne økonomisk de ældre, der vil efteruddanne sig. Det viser en ny DA-analyse, der bygger på en specialkørsel fra Danmark Statistik og en opgørelse fra EU-kommissionen. Analysen er indeholdt i den rapport om Ældre og Arbejdsmarkedet, som DA udsender senere på foråret. Analysen viser, at der på det nærmeste er sket en eksplosion i ældre ansattes deltagelse i efteruddannelse, der er fordoblet på bare fem år (se figur side 2) Har deltaget inden for de sidste 4 uger, 2002, pct. 14 Varighed under 1 uge Varighed mindst 1 uge 12 10 8 6 4 2 0 30-39 år 40-49 år 50-66 år Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU. Danske beskæftigede holder ikke op med at efteruddanne sig, fordi de nærmer sig efterløns- eller pensionsalderen. Tværtimod er også de ældre arbejdstagere ihærdige med at udvikle og vedligeholde de kvalifikationer, de har brug for i deres nuværende job. 8 Hver tiende inden for sidste måned I 2002 havde hver tiende beskæftigede i alderen 50-66 år deltaget i efteruddan- Efteruddannelse ikke afhængig af alder nelse inden for de sidste fire uger. Sammenligner man, som vist i figuren, med aktiviteten blandt yngre beskæftigede, er forskellen meget beskeden. Blandt 30-39-årige har knap 11 pct. deltaget i efteruddannelse inden for de seneste fire uger, og blandt 40-49-årige gælder det samme for små 12 pct. Varigheden af uddannelsen falder dog lidt med alderen, idet lidt færre fra gruppen over 50 år har deltaget i efteruddannelse af mindst en uges varighed. Meget erhvervsrettede Ifølge DA-analysen er ældre også lige så erhvervsrettede som yngre ansatte, når de vælger indholdet af efteruddannelsen. For alle aldersgrupperne er det således hele 95 pct., der selv angiver, at formålet med deres efteruddannelse er opkvalificering til deres nuværende arbejde. Ligeledes gælder det - igen uanset alder - at 95 pct. af de adspurgte får økonomisk støtte af deres arbejdsplads til at gennemføre uddannelsen. Hastig udvikling i mange EU-lande Ifølge EU-kommissionens opgørelse sker der i flere europæiske lande en kraftig intensivering af efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre arbejdstagere. Danmark er dog fortsat det EU-land, hvor flest i alderen 55-64 år efteruddanner sig - og det land, hvor private virksomheder bruger næstflest penge på efteruddannelse (i pct. af lønudgifter). Alligevel går udviklingen fortsat stærkt i Danmark, og på bare fem år er der sket ARBEJDSSTYRKE Danskerne hører til de EU-borgere med allerkortest arbejdstid, viser ny undersøgelse. Side 3 EUD Unge vil ikke have snavsede fingre og takker nej til praktikpladser i gamle håndværk. Side 4 SYGEFRAVÆR Selv om det danske arbejdsmarked er rummeligt, er sygefraværet relativt lavt. Side 5

1. MAJ 2003 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende. Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 55-64-årige, deltaget i efterudd. inden for sidste 4 uger, 2001, pct. 12 1995 10 2000 Danmark Sverige UK Finland Holland Belgien Italien Tyskland Spanien Lux Frankrig Portugal Grækenl. 8 6 4 2 0 Anm.: Der er ikke data for Sverige i 1995. Kilde: EU-Kommissionen, 2002. I mange EU-lande sker der i disse år en hastig udvikling i efteruddannelsesaktiviteten blandt ældre på arbejdsmarkedet. Danmark er fortsat det land, hvor flest ældre beskæftigede har deltaget i efteruddannelse inden for de sidste fire uger, men ikke mindst i Storbritannien og Finland sker der i disse år en kraftig intensivering af efteruddannelsen. Læring uden behov A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Hvert år kommer der 60-70.000 nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Mange kommer direkte i arbejde, mens nogle er ledige i kortere eller længere tid. Men da der stort set er frit optag på de fleste uddannelser, betyder det en meget høj ledighed blandt visse uddannede, mens der er mangel på uddannet arbejdskraft inden for andre brancher. Derfor medfører det frie valg til tider spildte ressourcer. Når man på forhånd kan se, at man uddanner sig til langvarig ledighed, så er det frie uddannelsesvalg et samfundsmæssigt anliggende. To rapporter fra hhv. Videnskabsministeriet og Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER) har endnu en gang vist, at beskæftigelsesudsigterne for mange uddannelser er vedvarende ringe. Det gælder f.eks. flere humanistiske uddannelser, hvor halvdelen af de nyuddannede er ledige ét år efter endt uddannelse. Men det gælder også på erhvervsuddannelserne, hvor man f.eks. uddanner langt flere på kontorområdet, end der er behov for. Problemstillingen er velkendt, hvilket bl.a. ses af sidste års finanslovsaftale på erhvervsuddannelsesområdet. Her spiller øget adgangsbegrænsning en væsentlig rolle for at nå den bredt accepterede målsætning om færre elever i skolepraktik. Hvad enten der er tale om erhvervsuddannelser eller universitetsuddannelser er der ikke plads til, at alle frit kan vælge uddannelser, der en fordobling i andelen af beskæftigede over 55 år, der har været på efteruddannelse inden for de sidste fire uger, viser analysen. Også i lande som Storbritannien og Finland er der en voldsom udvik- Hastig udvikling i mange EU-lande ling i gang - og begge lande nærmer sig, fra et lavere niveau, en efteruddannelsesindsats på niveau med Danmarks, når det gælder ældre beskæftigede. Sverige har også en høj efteruddannelsesaktivitet efter EU-målestok. Kommissionens opgørelse savner dog historiske tal fra Sverige, der kan vise udviklingstempoet dér. Uddannelseskløft i Europa Selv om der i alle de europæiske lande er en stigende andel af ældre beskæftigede, der deltager i efteruddannelse, tegner Kommissionens opgørelse dog samtidig billedet af en europæisk uddannelseskløft mellem nord- og sydeuropæiske lande. Omfanget af ældres efteruddannelse er således - efter vores danske målestok - endog meget beskedent i middelhavslandene Grækenland, Portugal, Italien, Frankrig og Spanien. - fla ikke er dimensioneret til arbejdsmarkedets og samfundets behov. En bedre og øget vejledning kan løse dele af problemet. Men i visse situationer bør søgningen tilpasses ved, at man fra politisk hold øger brugen af adgangsbegrænsning. Derfor forventer DA også, at partierne bag finanslovsaftalen for 2003 udmønter den del af aftalen, der vedrører erhvervsuddannelserne, ved at dimensionere optaget af skolepraktik på de uddannelser, hvor muligheden for beskæftigelse er ringe. I 1980 var der 65.000 universitetsuddannede på arbejdsmarkedet. I 2000 var der 150.000, hvoraf en stigende andel får arbejde på det private arbejdsmarked. Skal den positive udvikling fortsætte, så forudsætter det, at uddannelserne og ikke mindst kandidaternes kvalifikationer matcher erhvervslivets behov. Danske unge bruger i forvejen længere tid i uddannelsessystemet end unge i mange andre lande. I sig selv en fordyrende forsinkelse. Hvor tåbelig brug af vore uddannelsesmidler dét er, viser sig ikke mindst i de tilfælde, hvor samfundet skal betale for omskoling af nyuddannede. Derfor skal optaget på de forskellige uddannelser i højere grad end i dag indrettes efter, hvad arbejdsmarkedet som helhed har behov for. Det vil være i alles interesse også hver enkelt, der vel uddanner sig med det sigte at komme i beskæftigelse.

1. MAJ 2003 SIDE 3 ARBEJDSSTYRKE Danskere arbejder mindre end de fleste andre i EU, og hvis vi arbejdede lige så længe som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken kunne øges med 86.000 personer. Danskere arbejder mindre end de fleste i EU Danskere arbejder markant kortere tid end borgerne i næsten alle de andre EUlande. Hvis danskerne arbejdede lige så meget som den gennemsnitlige EU-borger, ville det svare til, at arbejdsstyrken var 86.000 personer større end i dag. Det viser tal fra den tyske arbejdsgiverforening, BDA. Samme billede af danskeres arbejdstid tegnes også i en ny rapport fra det EU-støttede informationscenter, European Industrial Relations Observatory, EIRO. Både den aftalte arbejdsuge i Danmark på 37 timer og den faktiske arbejdstid for fuldtidsansatte ligger lavt i forhold til EU-niveauet. Samtidig er Danmark et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Det er med til at reducere danskernes samlede årlige arbejdstid. Danskeres arbejdsuger er korte Danmarks aftalte 37-timers arbejdsuge er en af de korteste i EU og bliver kun undergået af det tidligere Vesttyskland og Frankrig, der begge har aftalte arbejdsuger på 35,7 timer. Danskernes 37-timers uge er også klart under den gennemsnitlige arbejdsuge i EU på 38,2 timer, viser tallene fra BDA. Også alle de andre nordiske lande har længere aftalte arbejdsuger end os. Finlands arbejdsuge er på 40 timer, Sveriges Så meget arbejder europæerne Årlig aftalt arbejdstid (fuldtidsbeskæftigede), 2002. 1.900 1.850 1.800 1.750 1.700 1.650 1.600 1.550 1.500 1.450 1.400 Tyskl., vest Frankrig Danmark Holland Tyskl., øst UK Norge Belgien Finland Sverige Østrig EU-snit Kilde: Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände, BDA. Italien Spanien Portugal Lux Irland Grækenl. Med en normal arbejdstid på 1.650 timer pr. år er Danmark et af de EU-lande, hvor arbejdstiden er kortest. Det skal ses på baggrund af korte arbejdsuger og mange feriedage. på 38 timer og Norges på 37,5 timer. Én ting er dog den aftalte arbejdstid, noget andet er den faktiske arbejdstid. Undersøgelsen fra EIRO dokumenterer her, at også danskernes faktiske arbejdstid er kortere end EU-gennemsnittet. Den normale arbejdsuge for en fuldtidsbeskæftiget dansk lønmodtager var i 2001 på 39,2 timer, mens gennemsnittet i EU var på 39,8 timer. Danmark et af de lande med mest ferie Ud over, at danskere altså har en af de korteste arbejdsuger i EU, er Danmark også et af de EU-lande, hvor lønmodtagerne har mest ferie. Danskere havde som hovedregel i 2002 29 betalte ferie- og feriefridage, og kun de tyske og hollandske lønmodtagere havde mere ferie. De danske lønmodtageres ferie overgik ligeledes klart gennemsnittet for EU, hvor lønmodtagere havde 26 betalte feriedage i 2002. Mange danskere har endda fået yderligere en feriefridag i år og er dermed i praksis kommet op på fulde seks ugers ferie om året. Arbejdsstyrken kan øges med 86.000 På et år har en dansk lønmodtager i gennemsnit en normal arbejdstid på 1.650 timer, hvilket er under EU-gennemsnittet på 1.708 timer pr. år (simpelt gennemsnit) - se figuren. Hvis danskerne arbejdede lige så mange timer om året som EU-gennemsnitsborgeren, ville det øge det effektive arbejdsudbud svarende til, at beskæftigelsen i Danmark blev udvidet med 86.000 personer. Selv en beskeden stigning i den gennemsnitlige arbejdstid ville således have stor effekt på det effektive arbejdsudbud. Til sammenligning er regeringens centrale målsætning for arbejdsmarkedet frem mod 2010 en stigning i arbejdsstyrken på 65.000 personer - og en stigning i beskæftigelsen på 85.000. - lil

1. MAJ 2003 SIDE 4 EUD Der er mismatch mellem unges uddannelsesønsker og virksomhedernes behov for elever. Unge i dag vil ikke have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange skoler. Unge vil ikke have snavsede fingre Unge vil ikke længere have snavsede fingre. Mens der er mangel på praktikpladser til unge, der vil være kokke, mediegrafikere og beklædningshåndværkere, er der mangel på unge på de klassiske håndværkeruddannelser til bager, smed, slagter, tjener og VVS-installatør. Der er mode i bestemte fag, og de unge vil ikke længere have snavsede fingre, lyder meldingen fra mange tekniske skoler. Det viser et rundspørge, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget til 15 af landets tekniske skoler. Svarene vidner om et mismatch imellem unges uddannelsesønsker og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft - og viser samtidig, at de ofte beskrevne praktikpladsproblemer ville være en del mindre, hvis unge i højere grad indrettede deres uddannelsesvalg efter virksomhedernes faktiske behov. Alene på 10 af de tekniske skoler, der har deltaget i rundspørget, mangler der mellem 300 og 350 elever på en række uddannelser - og er billedet dækkende for landet, svarer det til, at godt 1.200 praktikpladser står tomme, fordi unge ikke interesserer sig for de fag. Tal fra Undervisningsministeriet viser samtidig, at der på de samme 10 skoler sidste år var tilsammen over 1.600 elever i skolepraktik - fordi de ikke kunne få praktikplads. Elevmangel på snavsede uddannelser Den ensartede forklaring fra mange af skolerne lyder, at unge ikke længere vil have snavsede fingre - og ofte både fravælger uddannelserne til fx smed og maskinarbejder inden for jern- og metalområdet og andre traditionelle håndværksuddannelser som bager, slagter, struktør og VVS-installatør. En uddannelse til smed, maskinarbejder eller værktøjsmager er ikke længere populær blandt de unge. De vil hellere lave noget med computere, siger Dorthe Frost, inspektør på Københavns Tekniske Skole. Hun peger på det paradoksale i, at såvel værktøjsmagere som maskinarbejde- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Mismatch på de tekniske skoler Uddannelser, hvor skolerne mangler elever: Smed, maskinarbejder, VVS-installatør, tjener, bager, slagter, køkkenassistent, struktør og værktøjsmager. Uddannelser med mange praktikpladssøgende: Kok, tømrer, datafagtekniker, automekaniker, mediegrafiker, teknisk design, tandtekniker og beklædningshåndværker. re faktisk arbejder ved computere en stor del af tiden: Det er spændende uddannelser, men unge synes ikke, at de er smarte, siger hun. Flere skoler melder også om mangel på elever til uddannelser til bager, detailslagter, køkkenassistent og tjener, mens mange samtidig står på nakken af hinanden for at få en plads som kok, tømrer eller datafagtekniker. Modefagene skifter ofte, men lige nu vil alle unge være enten kok, tømrer eller noget med multimedier, siger Henrik Markvad, der er uddannelseschef på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole. Ifølge Henrik Markvad bliver skolen løbende kontaktet af virksomheder, der leder efter elever til ledige praktikpladser inden for bl.a. jern- og metal-området: Vi ville let kunne skaffe 30-40 uddannelsespladser med kort varsel, siger han. Elever flytter sig ikke fagligt Det aktuelle mismatch mellem elevernes ønsker og virksomhedernes behov vidner om en begrænset faglig mobilitet blandt unge. Selv om de kan få en uddannelsesaftale inden for et lidt andet område, fraviger de nødigt deres oprindelige ønske. Det billede bekræftes i en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, der viser, at unges valg er svært at påvirke - og at skolerne ikke er så strikse med at håndhæve kravet til eleverne om, at de skal være fagligt mobile. På nogle skoler ser man ligefrem meget lempeligt på kravet om faglig mobilitet, hedder det. - anl

1. MAJ 2003 SIDE 5 SYGEFRAVÆR Danmark formår i modsætning til en række andre europæiske lande at kombinere høj beskæftigelse med et forholdvist lavt sygefravær. Beskæftigelsesfrekvens for 15-64-årige. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Selv om Danmark i en europæisk sammenhæng har høj beskæftigelse, har det ikke medført et tilsvarende højt sygefravær. Tværtimod. Danmark har EU s højeste beskæftigelse, som kun er overgået af Norge, men Danmark har samtidig et meget lavt sygefravær. Det viser en sammenligning af en række europæiske landes beskæftigelsesfrekvenser og sygefravær, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. På trods af det relativt lave danske sygefravær har regeringen en forventning om, at en indsats for at nedbringe sygefraværet kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet med det, der svarer til 10.000 flere job. Lavere sygefravær er en brik i regeringens modtræk mod udsigten til faldende arbejdsstyrke og flere ældre på offentlig forsørgelse. Ifølge Torben Tranæs, der er forskningsprofessor i økonomi ved Socialforskningsinstituttet, er regeringens mål ikke umuligt at nå. Mindre sygefravær vil give en vis effekt på arbejdsudbuddet. Set i lyset af det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor de kommende år, vil effekten dog være marginal, siger han. Klart højere sygefravær i N og S Danmark er ikke ene om at holde sygefraværet nede. UK og Finland har ligeledes et lavt sygefravær, men har samtidig en noget lavere beskæftigelsesfrekvens end Danmark. Lavt dansk sygefravær og høj beskæftigelse Sygefravær og beskæftigelse i udvalgte europæiske lande. 80 Norge Danmark 75 Sverige UK 70 65 60 Finland Tyskland Belgien 55 3 4 5 6 Sygefravær i pct. af mulige arbejdstimer. 7 8 Kilde: OECD, 2001 og ArbejdsMarkedsRapport, 2002. Danmarks beskæftigelse er på samme høje niveau som i Norge og Sverige. Til gengæld er sygefraværet i Danmark væsentlig lavere end i vores nabolande. Nogenlunde det omvendte gør sig gældende i Norge og Sverige. Som det fremgår af figuren, er begge lande kendetegnet ved en beskæftigelse på samme høje niveau som herhjemme. Til gengæld kæmper begge lande med et tårnhøjt sygefravær. I Norge og Sverige er sygefraværet henholdsvis 80 pct. og 30 pct. højere end i Danmark. Belgien kommer værst ud af den europæiske sammenligning med den absolut laveste beskæftigelsesfrekvens kombineret med det næsthøjeste sygefravær. Løser ikke forsørgerbyrdeproblem Til trods for, at danskerne er mindre syge end mange andre EU-borgere, er det ikke urealistisk at få sygefraværet yderligere ned, mener Torben Tranæs. Flere forsøg peger på, at vi kan få sygefraværet ned ved at blive bedre til at organisere arbejdet og ændre på indstillingen til det at være syg. Hvis en ansat fx har ondt i armen, kan det jo både være i den enkeltes og i virksomhedens interesse, at personen varetager en anden arbejdsfunktion i en periode, fremfor at gå hjemme, siger Torben Tranæs. Han peger på, at en yderligere reduktion af sygefraværet vil kunne bidrage til at øge det effektive arbejdsudbud. Hvor meget et reduceret sygefravær vil gavne arbejdsudbuddet kan vi endnu ikke vide. Det vil dog under alle omstændigheder kun bidrage marginalt til at løse det store forsørgerbyrdeproblem, vi står overfor, siger Torben Tranæs. Flere skal i sving på arbejdsmarkedet Problemet med, at der bliver færre til at forsørge flere, kan kun løses ved, at flere personer bliver aktive på arbejdsmarkedet, mener Torben Tranæs. Det kan for eksempel ske ved helt at fjerne eller ændre efterlønsordningen eller få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Endelig kan der hentes noget arbejdsstyrke ved at effektivisere aktiveringsindsatsen og øge incitamenterne til at komme i job, siger han. - anl

1. MAJ 2003 SIDE 6 NOTA BENE Få arbejder inden for deres område Danmark er et af de EU-lande, hvor flest af de mennesker, der forlader skolesystemet, får et arbejde, der ikke ligger inden for deres kompetenceområde, viser nye tal fra Eurostat. Samtidig er Danmark, sammen med Holland, det land, hvor forskellen på at have et job inden for ens kompetenceområde adskiller sig mindst fra at have et job uden for ens område. Dette måles i forhold til ansættelsesforhold og risiko for arbejdsløshed. Tyskland vil forhøje pensionsalderen I Tyskland overvejer man at forhøje pensionsalderen fra 65 år til 67 år. Forslaget er stillet af en kommission, som blev nedsat i 2002 for at analysere og stille forslag omkring den langsigtede finansiering af de sociale systemer. Forslaget skal efter planen træde i kraft i 2011. Samtidig foreslås det, at sammenhængen mellem stigningen i pensionen og lønudviklingen ophæves, og at der i stedet hvert år tages stilling til forhøjelsen. Den tyske socialminister har erklæret sig enig i målet om en højere pensionsalder. Hvis man ikke gennemfører forslagene, vil pensionsbidraget i 2020 være over 21 pct. og i 2040 25,4 pct. Private virksomheder optimistiske Private virksomheder har fortsat moderat optimistiske forventninger til beskæftigelsesudviklingen, viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Samlet set venter hver fjerde virksomhed at have flere medarbejdere beskæftiget om et år, end de har i dag. Kun knap syv pct. af de ca. 4.000 private virksomheder, undersøgelsen omfatter, forventer at have færre ansatte om et år. 67 pct. forventer at have det samme antal medarbejdere. Mindsteløn varierer i det nye EU Der er store forskelle på mindstelønnen i det udvidede EU, viser en ny undersøgelse fra Eurostat over lande, der ved lov har en fastsat mindsteløn. I Bulgarien, som er det land med den laveste mindsteløn, ligger den på 56 Euro om måneden. Og i det land, hvor mindstelønnen er højest - Luxembourg - ligger mindstelønnen på 1.300 Euro om måneden. Der er dog store prisforskelle i landene, så forskellene i realløn er mindre, end tallene giver udtryk for. Undersøgelsen viser samtidig, at ca. dobbelt så mange kvinder som mænd er på mindsteløn. Danmark nævnes ikke i undersøgelsen, fordi vi ikke ved lov har fastsat en mindsteløn. Færre syge og tilskadekomne Antallet af erhvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er faldet med 19 pct. siden 1996, viser tal fra styrelsens statistik. I 1996 var der 15.655 anmeldte erhvervssygdomme, mens dette tal i 2002 var faldet til 12.620. Samtidig fremgår det af DA s ulykkesstatistik, at antallet af ulykker pr. 1 million arbejdstimer i 2002 er faldet til 31,9 fra et niveau på 40,8 i 1998, hvilket er et fald på 22 pct. i løbet af de fem år. - lil