Social pejling SSP-konference Furesø kommune 2014 Lars Holmberg Københavns Universitet 1 2 3 1
Opstilling Asch Andel som fulgte majoriteten: 1/3 2
En lille opfrisker fra sidste års konference 3
Udgangspunkt Vores egne normer, holdninger og adfærd påvirkes af andres normer, holdninger og adfærd og de forventninger, de andre har til os Udgangspunkt Vores egne normer, holdninger og adfærd påvirkes af andres normer, holdninger og adfærd og de forventninger, de andre har til os Vores egne normer, holdninger og adfærd påvirkes af VORES FORESTILLINGER OM andres normer, holdninger og adfærd og de forventninger, VI TROR, de andre har til os 4
Et konkret eksempel Ringsted byfest 2003 Udgangspunkt Vores egne normer, holdninger og adfærd påvirkes af andres normer, holdninger og adfærd og de forventninger, de andre har til os Vores egne normer, holdninger og adfærd påvirkes af VORES FORESTILLINGER OM andres normer, holdninger og adfærd og de forventninger, VI TROR, de andre har til os Vores forestillinger om andre kan være præget af sociale overdrivelser/misforståelser 5
Mange muligheder for at misforstå normerne Flertalsmisforståelse 6
Social overdrivelse Social overensstemmelse 7
Social underdrivelse Mindretalsmisforståelse 8
Forestillinger om, hvor mange andre unge er FULDE MÅNEDLIG (11-24 år, Ringsted 2002) FAKTISK: 25% VENNER: 38% JÆVNALDR. I RINGST.: 51% JÆVNALDR. I KBH: 59% Procentdelen af unge, der selv bruger sele foran, og deres antagelser om andre (Nordjylland 2009) Selv Antagelser om andre 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 9
Procentdelen af unge, der vil bremse en fører, der kører for stærkt, og deres antagelser om andre (Nordjylland 2009) Selv Antagelser om andre 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Den individbaserede forebyggelsestanke Mennesket er primært rationelt Forebyggelsesfokus Viden om risiko Person Risikoadfærd 10
Forebyggelse med udgangspunkt i vores spejling i andre Nyt forebyggelsesfokus Viden om andre Person Person Risikoadfærd En vigtig skelnen: To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? 11
To slags normer Deskriptive: Hvad gør vi? Hvor mange ryger hash? Præskriptive: Hvad synes vi, man bør gøre? Hvor mange synes, det er i orden at ryge hash? Problemet med to slags normer Deskriptive Hvad gør de andre Handlinger Præskriptive Hvad synes de andre, man skal gøre Holdninger Deskriptive normer Præskriptive normer 12
Og så til Furesø! Safety in numbers? 13
Indspark fra socialpsykologien eksempel 2 Det røgfyldte rum Darley og Latané 1968 Det røgfyldte rum (Latané & Darley 1968) Personen udfylder et spørgeskema Situation 1: Alene i rummet Situation 2: Tre personer til stede Rummet fyldes med røg Efter 6 minutter er sigtbarheden væsentlig nedsat Hvad gør forsøgspersonerne? https://www.youtube.com/watch? v=ke5ywn4nw5o 14
Hvor mange procent rapporterer om røgen? 15
Hvor mange procent rapporterer om røgen? Forskernes konklusion: Tilskuereffekten Jeg er usikker på, om der er noget i vejen Derfor orienterer jeg mig mod de andre De andre gør ikke noget Det må være fordi, de ved, der ikke er noget i vejen Mindsker min motivation til at gøre noget Motivomvending: Vi tilskriver andre større sikkerhed/andre motiver end os selv 16
3 metoder i social pejling Massepejling Individuel pejling Gruppepejling Massepejling 17
Massepejling Baggrund: Informations- og påvirkningskampagner kan have utilsigtede virkninger Gentagelse fra sidste år National Youth Anti-Drug Campaign 1,5 milliarder dollar Stor gennemslagskraft Virkning? Kilde:http://www.drugabuse.gov/DESPR/Westat/NSPY2004Report/Vol1/Report.pdf 18
NYADC:Udvikling fra 2003 til 2004 blandt ikke-rygere i 2003 Tror, at få eller ingen jævnaldrende ryger hash 2003 2004 Tror, at nogen, en del eller alle jævnaldrende ryger hash NYADC:Udvikling fra 2003 til 2004 blandt ikke-rygere i 2003 2003 2004 Tror, at få eller ingen jævnaldrende ryger hash 91 9 Tror, at nogen, en del eller alle jævnaldrende ryger hash 19
NYADC:Udvikling fra 2003 til 2004 blandt ikke-rygere i 2003 2003 2004 Tror, at få eller ingen jævnaldrende ryger hash 91 9 Tror, at nogen, en del eller alle jævnaldrende ryger hash 79 21 Forebyggelseskampagne via medier - USA National Youth Anti-Drug Media Campaign Et muligt meta-budskab: Når der gøres så meget for at forebygge hashbrug, må problemet være meget udbredt Kilde:http://www.drugabuse.gov/DESPR/Westat/NSPY2004Report/Vol1/Report.pdf 20
En dansk kampagne med meta-budskaber? 21
Summemøde: Hvilke utilsigtede budskaber kan denne kampagne indeholde? Hvad så? 22
Hvad så? Massepejling! Social Norms Marketing massepejling Den typiske model: Undersøgelse afdækker deskriptiv (og evt. præskriptiv) norm i målgruppen, samt den forestillede norm Der udarbejdes kampagnemateriale om faktiske deskriptive (og præskriptive) normer Fokus på dem, som ikke laver risikoadfærd Kampagnemateriale distribueres i målgruppen Undersøgelse afdækker normer og forestillede normer under og efter kampagnen 23
Billboard: Youth Tobacco Prevention Campaign 24
Et konkret eksperiment SNA mod mobning (Perkins m.fl. 2011) 5 middle schools i USA (6.-8.-klassetrin) 3000 elever 8 spørgsmål om egen mobbeadfærd og antagelser om andres mobbeadfærd sidste 30 dage Score: 0: Slet ikke 1: 1 gang 2: 2-3 gange 3: 4 og derover 7 spørgsmål om egen udsathed for mobning og andres udsathed for mobning Samme scoring Et konkret eksperiment SNA mod mobning (Perkins m.fl. 2011) En række spørgsmål om holdninger til mobning (præskriptive normer) Score fra 0-3 (3 er positiv holdning til mobning) 25
Resultater: Egen og andres oplevelser og holdninger før kampagnen Selve kampagnen 26
Selve kampagnen 2 Resultater efter kampagnen (12-18 mdr. efter) Forskelle i gennemslagskraft 27
Egen mobbeadfærd og antagelser om andres mobbeadfærd før og efter. 14 12 10 8 6 4 2 0 Egen mobning før Egen mobning efter Tror andre mobber før Tror andre mobber efter * * * * * * * Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 *: Statistisk signifikant på mindst 0,05-niveau Selv udsat for mobning og antagelser om andres udsathed før og efter. 14 12 10 8 6 4 2 0 Selv mobbet før Selv mobbet efter Andre mobbet før Andre mobbet efter * * * * * * * Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 *: Statistisk signifikant på mindst 0,05-niveau 28
Positiv holdning til mobning før og efter 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Pro-mobning før Pro-mobning efter Andre pro-mobning før Andre pro-mobning efter * * * * * * * * Skole 1 Skole 2 Skole 3 Skole 4 Skole 5 *: Statistisk signifikant på mindst 0,05-niveau Sammenhæng mellem kampagnegenkaldelse og udvikling 29
Samlede resultater af Social Norms Marketing Primært alkohol- og tobaksforebyggelse på højere læreanstalter Mange enkeltstudier som finder denne metode effektiv Systematisk review 2009 (alkohol) finder modsatrettede resultater Andet: Øget brug af sikkerhedssele USA Mindsket spritkørsel blandt unge USA DK - Knivfri Det kriminalpræventive Råd - Danmark 30
Metodiske problemer Har kampagnen gennemslagskraft? Er kampagnen troværdig? Mætning Referencegruppe Venner Holdkammerater Medstuderende Den typiske studerende Gruppearbejde - massepejling 1. Hvilke lokale problemer kunne massepejling bruges over for? 1. Hvad er jeres antagelser om sociale overdrivelser på området? 2. Hvordan ville I udforme en kampagne 1. Så konkret som muligt 3. Hvordan ville I undgå utilsigtede budskaber? 31
Socialpsykologisk indsigt nr. 3 Den forstenede skov Welcome to the Petrified Forest Park Arizona Your heritage is being vandalized every day by theft losses of petrified wood of 14 tons a year, mostly a small piece at a time 32
Welcome to the Petrified Forest Park Arizona Your heritage is being vandalized every day by theft losses of petrified wood of 14 tons a year, mostly a small piece at a time Præskriptiv norm: Ikke stjæle! Welcome to the Petrified Forest Park Arizona Your heritage is being vandalized every day by theft losses of petrified wood of 14 tons a year, mostly a small piece at a time Præskriptiv norm: Ikke stjæle! Deskriptiv norm: Det gør alle de andre! 33
Hvor mange stjæler? (Cialdini 2003) Many past visitors have removed petrified wood from the Park, changing the natural state of the Petrified Forest Please don t remove the petrified wood from the park, in order to preserve the natural state of the Petrified Forest?? To formuleringer med forskellig virkning Many past visitors have removed petrified wood from the Park, changing the natural state of the Petrified Forest Please don t remove the petrified wood from the park, in order to preserve the natural state of the Petrified Forest 8 pct. 2 pct. 34
Og så er der frokost Socialpsykologisk indsigt nr. 4 Den gode samaritaner 35
Hvem hjælper? Studerende bedt om at forberede et kort oplæg: 1. Om teologistuderendes jobmuligheder 2. Om den gode samaritaner Derefter bedt om at gå til en anden bygning for at holde oplægget: 1. Får at vide, der er god tid 2. Får at vide, de har småtravlt 3. Får at vide, at de allerede er for sent på den Alle møder en tilsyneladende syg person på vejen Procentdel af studerende, som tilbyder hjælp til den syge 100 80 60 40 20 0 God tid Småtravlt Meget travlt 36
Ingen betydning, hvad de skulle tale om Ingen betydning, hvordan deres religiøse overbevisning og styrke var Dog: Tendens til, at meget doktrinære studerende, som hjalp, var meget firkantede i måden, de hjalp på. Individuel pejling 37
Individuel pejling Rettet mod én person af gangen Kan foregå via internet, brev eller personligt møde Bruges typisk på collegestuderende Drejer sig typisk om alkohol Individuel pejling - metode Personen svarer på en række spørgsmål Egen risikoadfærd Antagelser om andres risikoadfærd (Egne/andres holdninger til risikoadfærd) Personen konfronteres med sine svar Hvor meget drikker han/hun i forhold til andre? Er hans/hendes antagelser om andre rigtige? Personen får oplysninger om risiko ved hans/ hendes aktuelle forbrug af alkohol 38
Individuel pejling - resultater Meta-analyse 2009: Virker på alkohol og tobak, bedst på alkohol Korttidseffekter større end langtidseffekter Andre resultater: Ingen forskel i effekten mellem personligt møde og virtuel feedback Virtuel model klart billigst Metodiske problemer Hvem bruges som referencegruppe? Venner Medstuderende Den typiske studerende Omfang af tilbagemelding Karakter af tilbagemelding 39
Omfang af tilbagemelding: Dansk forsøg med Virtuel normativ feedback Statens Institut for Folkesundhed (Hansen m.fl. 2012) Ingen effekt af normativ komponent Karakter af tilbagemelding: En studerende drikker 84 genstande om ugen Opstilling 3.1. Eksempel på normativ feedback til deltagere i britisk forsøg (Moreira m.fl. 2012) 40
Seneste: Spar på vandet i San Diego (Schultz m.fl., oktober 2014) 301 husholdninger i San Diego delt i 7 grupper: Mail-feedback 1. Spar på vandet-tips 2. Deskriptiv norm + SPV-tips 3. Deskriptiv og præskriptiv norm + SPV Brev-feedback 4. Spar på vandet-tips 5. Deskriptiv norm + SPV-tips 6. Deskriptiv og præskriptiv norm + SPV 7. Ingenting (Kontrolgruppe) Resultater Gennemsnitligt forbrug pr. husholdning før eksperimentet: 1.642 l/dag. Ingen effekt af vandsparetips alene Samme effekt af brev og mail Samme effekt af de to former for normer Generel reduktion: 230 l/dag 41
Resultater 2 Kun reduktion i husholdninger, hvor vandforbruget var højt Kun reduktion i husholdninger, som IKKE på forhånd gik op i vandbesparelser Gruppearbejde Kan individuel pejling bruges i Furesø? På hvilke områder? Hvordan i praksis? 42
En lille illustration af gruppens virkning Gruppepejling 43
Gennemførte danske forsøg med gruppepejling Hashforsøget (1969) Ringstedforsøget (2003-04) Greveforsøget (2006) Trafikforsøget (2009) kun dataindsamling Århuseksperimentet (2009-10) Hash-forsøget i København 1969 Procent der har prøvet at ryge hash inden for seneste måned i 9 8. klasser på tre københavnske skoler, 1969 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 April Procent t Kontrolklasser Eksperimentklasser: Gruppearbejde Eksperimentklasser: Konfrontation Oktober 44
Gennemførte danske forsøg med gruppepejling Hashforsøget (1969) Ringstedforsøget (2003-04) Greveforsøget (2006) Trafikforsøget (2009) kun dataindsamling Århuseksperimentet (2009-10) Forebyggelseseffekten i Ringstedforsøget 1 år efter forsøget Mindsket med --------------------------------------------------------------------- Overdrivelser vedr. tobaksrygning Mindst 27%* Overdrivelser vedr. anden risikoadfærd Mindst 44%* --------------------------------------------------------------------- Tobaksrygning 38% Anden risikoadfærd Alkoholforbrug 39%* Hashrygning 80%* Brug af anden narkotika end hash Ingen bruger Straffelovskriminalitet (faktisk og registreret) 50%* Færdselslovsovertrædelser (registreret) 73%* --------------------------------------------------------------------- * Statistisk signifikant 45
Metaanalyser Rygning (Århus 2010 + Ringsted 2004): Reduceret med minimum 15 pct. (p=0,016) Hashbrug (Ringsted 2004 + København 1969) Reduceret med minimum 14 pct. (p=0,017) Gennemførte danske forsøg med gruppepejling Hashforsøget (1969) Ringstedforsøget (2003-04) Greveforsøget (2006) Trafikforsøget (2009) kun dataindsamling Århuseksperimentet (2009-10) 46
Områder hvor social pejling har vist sig at have klare forebyggende virkninger Tobaksrygning Alkohol Narkotika Ungdomskriminalitet Skattesnyderi Trafikadfærd Mobning Miljøadfærd Den danske udvikling siden 2004 47
Udbredelsen af social pejling i Danmark 2010-2011 Reduktion i sociale misforståelser 48
Nye områder for indsats via social pejling Sund kost Sukkersherifferne Uro i klassen Ikast Sikker sex Sex og samfund 49
Metodiske problemer Troværdighed af talmaterialet (faktiske normer) Forståelse af matematikken i indsatsen Undervisernes troskab mod fremgangsmåden! Virkning af alternative versioner af indsatsen. Gruppearbejde Nye områder at bruge gruppepejling på? Hvordan inddrage forældre mere i processen? Hvordan sikre effekt, hvis man ændrer fremgangsmåden? 50
Socialpsykologisk indsigt nr. 5 Når man hører det ofte nok Gentagelse af holdning Weaver m.fl. 2007: En gruppe forsøgspersoner bliver bedt om at vurdere, hvad en fokusgruppe mener om et miljøtiltag 3 undergrupper: 1. Forsøgspersonerne læser ét positivt udsagn fra én person 2. Forsøgspersonerne læser tre positive udsagn fra den samme deltager i fokusgruppen 3. Forsøgspersonerne læser tre positive udsagn fordelt på tre deltagere i fokusgruppen 51
Resultat Forsøg nr. 2 Forsøgspersonerne læser udsagn fra fokusgruppedeltager på en email 1. Forsøgspersonerne læser udsagnet én gang 2. Forsøgspersonerne læser det samme udsagn 3 gange (emailudskriften er manipuleret) Igen er deres vurdering af fokusgruppens holdning størst i 2. opstilling. 52
Forsøg nr. 3 Effekten fra de forrige forsøg findes kun, hvis forsøgspersonerne IKKE kender fokusgruppemedlemmernes baggrundsholdning. Ved de, at fokusgruppens organisation generelt er imod budskabet, gør gentagelse af budskabet ingen forskel Resultat nr. 3 53
Forsøg nr. 4 Hvad nu, hvis der går et stykke tid, fra de møder udsagnene, til de skal vurdere fokusgruppens holdning? Vil det sløre, at de positive udsagn stammer fra én person? Resultat nr. 4 54
Konklusion på denne forsøgsserie En mening, der gentages af den samme person, har større gennemslagskraft på forsøgspersonernes vurderinger af gruppens holdninger, end hvis den samme person blot siger sin mening én gang. Den, der råber højest eller oftest tegner gruppen. Social kapital og social pejling 55
Social kapital: Tillid Sammenhængskraft Fællesskab Sammenhold Hjælpsomhed Hvordan hænger det sammen med social pejling? 56
Den udvidede model Og så til Furesø igen! 57