Læsevejledning til papirer fra Hvor skal vi hen? -gruppen landsmøde 2016 Udover denne læsevejledning har du fået 2 forskellige papirer, som opfølgning på Hvor skal vi hen? gruppens arbejde. Det første er rapporten fra gruppen, som er en opsamling på forskellige diskussioner og deres anbefalinger på baggrund af møder afholdt lokalt mv. Denne rapport skal ikke til afstemning, men skal alene bruges som grundlag for den videre diskussion. Konklusionerne er således heller ikke bindende, men er anbefalinger, som kan blive taget med i det videre arbejde. Det næste er en handlingsplan på baggrund af rapporten. I handlingsplanen hives væsentlige anbefalinger frem, og det er med handlingsplanen at Landsmødet fortæller den nye landsledelse, hvordan de skal arbejde videre med rapporten. Handlingsplanen skal til afstemning på landsmødet og der kan stilles ændringsforslag. Den kan sammenlignes med årsplanen, som netop fortæller landsledelsen, hvilke prioriteringer Landsmødet har for det videre arbejde. Der kan ikke laves vedtægtsændringer i handlingsplanen, men det er naturligvis muligt at bede LL om at fremsætte vedtægtsændringer til næste Landsmøde. Ved at vedtage handlingsplanen vedtager landsmødet IKKE samtidig sin opbakning til andre anbefalinger fra rapporten end netop dem, som er fremhævet i handlingsplanen. Hvis man ønsker at have flere anbefalinger med, må man således stille dem som ændringsforslag til handlingsplanen.
Rapport fra Hvor skal vi hen? -gruppen landsmøde 2016 Indledning Efter parlamentsvalget i 2014 stod Folkebevægelsen mod EU i den dejlige situation, at vi var gået frem vælgermæssigt. EU-skepsissen og EU-modstanden er lykkeligvist voksende i Danmark. Alligevel var vores fremgang ikke så stor, at den var retningsvisende for fremtiden. Vi fik ikke et klart indtryk af, hvordan Folkebevægelsen skal opfange den voksende EU-modstand, og vi går muligvis ind i en tid med øget konkurrence fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Landsledelsen nedsatte derfor et udvalg i sommeren 2014, der skulle udvikle idéer til, hvordan bevægelsen skulle komme videre efter valget, som skulle behandles på landsmødet i 2015. Dette udvalg fik det meget åbne navn Hvor skal vi hen? -gruppen og bestod af både gamle og nye medlemmer. Hvert medlem havde forskellige holdninger til, hvor Folkebevægelsen overordnet skal hen, men udvalget besluttede dog hurtigt, at dets anbefalinger skulle være konkrete og realistiske. I det sidste år har udvalget afholdt møder omtrent hver sjette uge. I foråret har dets medlemmer også besøgt komiteer over alt i landet for at høre, hvad Folkebevægelsens medlemmer havde at sige til dets arbejde, og for at tilpasse ambitionsniveauet til den kapacitet, som Folkebevægelsen har. Resultatet var, at udvalget måtte trække enkelte af sine oprindelige forslag, men fik tilføjet flere. I sommers har udvalgsmedlemmerne så arbejdet med at formulere disse forslag skriftligt. Slutproduktet er denne rapport. Efter indledningen følger fire afsnit. Hvert afsnit omhandler et af de fire områder, som udvalget har arbejdet med: Politik, organisation, finansiering og kommunikation. Udvalgets forslag findes i slutningen af hvert afsnit, mens motivationen for dem findes i selve teksten. God læselyst.
2 Politik Folkebevægelsen mod EU s fremmeste politiske mål har, og vil altid være, en danske udmeldelse af den Europæiske Union. Samtidig har Folkebevægelsen formået at samle folk med vidt forskellige baggrunde. Det er vores styrke. Politiske diskussioner, hvad enten det er paneldebatter på uddannelsesinstitutioner eller i avisernes debat sektioner, fokuserer i langt højere grad end tidligere på enkeltsager, og hvad der er aktuelt. Budskabet om dansk udmeldelse af den Europæiske Union, skal altså kunne føres via enkeltsager. Således skal folkebevægelsens debattører, politikere og medlemmer også i langt højere grad end tidligere være klædt på med politiske argumenter om enkeltsager. En af Folkebevægelsens største styrker er vores evne til hurtigt at komme med kvalificerede svar på politiske problemstillinger. Vi har få, men dygtige og engagerede ansatte, som dagligt arbejder med dette. Men hvis ikke Folkebevægelsen mod EU skal komme til at lide under internt demokratisk underskud så er det vigtigt at medlemmerne får lejlighed til at diskutere og vedtage politik og politiske målsætninger. En anden af Folkebevægelsens styrker er medlemmernes stor viden om konkrete problemer, hvor EU er en central aktør. Vi har medlemmer som er aktive i andre bevægelser som fagbevægelsen, studenterbevægelsen, miljøbevægelsen etc. Den viden er en stor ressource, som Folkebevægelsen bør drage nytte af. Derfor foreslår udvalget at der etableres en model som gør det muligt for Folkebevægelsen at udtale sig kvalificeret og med et demokratisk fundament om komplekse problemstillinger med fokus på EU. At Folkebevægelsens øverste politiske målsætning fortsat skal være en dansk udmeldelse af EU. At der etableres en model for at diskutere og vedtage politik på enkeltsagsområder. At Folkebevægelsen udvikler konkrete politiske målsætninger på enkeltsagsområder. Organisation Folkebevægelsen mod EU har siden sin begyndelse bestået af mange selvstændige komiteer, der har kunne organisere EU-modstanden i hvert sit lokalområde. De har stået for aktiviteter og tilstedeværelse i lokalområder lang ud over, hvad andre organisationer historisk har været i stand til. Men det er blevet sværere og sværere for komiteerne at løfte de store opgaver. Folkebevægelsen står derfor med organisatoriske udfordringer, der skal løses. En af udfordringerne er, at al for mange nye medlemmer aldrig bliver aktive i en komite selv om de gerne vil. Det skyldes blandt andet, at vi har mange komiteer på papiret, som ikke er aktive i virkeligheden. Derudover har vi mange hvide pletter på landskortet, hvor der slet ikke er komiteer. Proceduren har været, at når man melder sig ind i folkebevægelsen, bliver man henvist til den nærmeste komite, og det er op til landsorganisationen at starte komiteer i områder, hvor de ikke findes. I praksis har det betydet, at nogle nye medlemmer er blevet henvist til ikke-fungerende komiteer, og andre får at vide, at der ikke er en komite i deres område, men at de skal starte en. Resultatet er, at det nye medlem ikke bliver aktiv. Udvalget foreslår derfor at flytte noget af ansvaret for nye medlemmer ud til de fungerende komiteer. Komiteerne får til opgave at aktivere medlemmer i et større område, så alle de hvide pletter på kortet er dækket ind af en fungerende komite. Det skal så være op til komiteen at vurdere, hvornår der skal oprettes en ny komite. Flere komiteer har været gode til at nå ud til flere byer, men vi ønsker at alle komiteer blive bedre til at aktivere medlemmer i et større område. Dette indebærer også, at landskontoret
3 skal have et bedre overblik over de fungerende komiteer og kunne aftale med dem, hvor stort et område, de har ansvar for. Udvalget foreslår derfor også, at komiteerne formelt bliver omdannet afdelinger i landsorganisationen. Denne formelle indskrænkning af komiteernes selvstændighed skal give landsorganisation mulighed for at nedlægge ikke-fungerende komiteer og tildele fungerende komiteer ansvar for nye områder. På længere sigt ser udvalget det som ønskværdigt at ansætte en rejsesekretær eller organisator, der skal være ansvarlig for at støtte både nye og gamle komiteer. Andre udfordringer, som Folkebevægelsen skal arbejde med, er forbundet med landsmøderne. Det har forhen været sådan, at landsmøderne har virket som mediebegivenheder, der kunne tiltrække meget opmærksomhed. Det er de ikke længere. Ud over dette, har vi brugt landsmøderne til at formulere politik og skabe sammenhold i organisationen; men de muligheder anvender vi ikke i nær tilstrækkelig grad, da en for stor del af møderne bruges på taler, beretninger og valg, der ikke afgørende bringer organisationen videre. Til sidste bruger forretningsudvalget og landsledelsen for meget til på at forberede landsmøderne. Arbejdet med at forberede efterårets landsmøde begynder allerede i sommeren. De har altså knapt indtaget deres ledelsesposter, før de skal til at skrive en beretningen om årets arbejde. Udvalget foreslår derfor, at Folkebevægelsen i fremtiden kun skal holde landsmøde hvert andet år. Men vi har behov for at mødes på landsplan hvert år. Det styrker sammenholdet og engagementet i folkebevægelsen. Derfor foreslår udvalget, at folkebevægelsen begynder at arrangere biennale landskonferencer i de år, hvor der ikke er landsmøde. Her skal alle medlemmer inviteres. For eksempel kan de have til formål at oplyse medlemmer og ikke-medlemmer om aktuelle politiske emner. Det kan være et politikområde i EU eller en kommende folkeafstemning. Konferencerne kan indeholde sociale indslag, workshops, debatter og udarbejdelse af politik, som vi ikke har haft nok tid til på landsmøderne. Ydermere kan muligvis konferencerne brandes på en måde, så de bliver mediebegivenheder igen, og de kan være delvist åbne for ikke-medlemmer, så vi får vores budskab ud til flere mennesker. At komiteerne formelt bliver omdannet til afdelinger af Folkebevægelsen mod EU. At landskontoret danner sig et overblik over komiteerne og nedlægger dem, som ikke fungerer. At komiteerne får ansvar for nye medlemmer i et større område, så hele Danmark er dækket ind. At Folkebevægelsen skal sigte efter at kunne ansætte en ansvarlig til at støtte og opbygge komiteer. At Folkebevægelsen i fremtiden kun skal holde landsmøder hvert andet år. At Folkebevægelsen skal afholde landskonferencer hvert andet år, hvor der fokuseres på et eller to politiske temaer. Finansiering Folkebevægelsen mod EU har 4 hovedindtægtskilder: 1. Indtægter i kraft af vores medlem af EU-Parlamentet. Pengene går primært til sekretariatsdrift. 2. Aktivitetstilskud fra bl.a. EUD og EU-Nævnet. Disse midler er bundne til konkrete aktiviteter. 3. Kontingentindtægter, som er frie midler. 4. Gaveindtægter, hvoraf nogle er givet til bestemte aktiviteter. Folkebevægelsen har behov for betydeligt større indtægter, hvis den skal være i stand til at have det samme aktivitetsniveau, som de politiske partier. Det er vigtigt, at en stor del
4 af disse nye indtægter er frie midler, således at ledelsen får større handlefrihed. Udvalget har undersøgt økonomien i en organisation, der er sammenlignelig med folkebevægelsen. Her gik man for en del år siden over til at gøre det muligt at betale et valgfrit månedligt beløb som kontingent i stedet for det årlige kontingent. Resultatet for organisationen blev, at over en 10-årig periode blev kontingentindtægterne pr. medlem mere end fordoblede (inkluderer almindelige kontingentstigninger). Foreningens indtægter fra gaver og arv forblev uændrede i denne periode. Folkebevægelsen kan derfor få en betydelig indtægt ved at tilbyde medlemmerne at de erstatter det årlige kontingent med en månedlig betaling på f.eks. 40, 50, 60 eller 75 kr. Beløbet skal være valgfrit for det enkelte medlem. Folkebevægelsen skal også være bedre til at få penge fra folk, som ikke er medlemmer, men som sympatiserer med folkebevægelsen. Her tænkes der for eksempel på de mennesker, som er fan af vores politikere på Facebook. Mange organisationer har gode erfaringer med at have en såkaldt donor-knap på deres hjemmeside og andre sociale medier. Ved at trykke på knappen bliver man trukket for et bestemt beløb f.eks. 100 kr. Denne metode er især velegnet til indsamling af penge i forbindelse med projekter og kampagner. For at afdække mulighederne for at få penge fra fonde og andre indtægter i øvrigt bestilles en ekstern undersøgelse. Den skal resultere i en rapport, som også belyser, om det vil være en god idé for Folkebevægelsen at ansætte en person, der primært skal skaffe indtægter, men eventuelt også skal lede projekter. Folkebevægelsen har hidtil ikke solgt annoncer. Her er der også en indtægtsmulighed. Annoncerne kan f.eks. samles i et indstik i FiB. Annoncerne skal dog leve op til Folkebevægelsens værdigrundlag. At der laves mulighed for månedlig kontingentbetaling. At der tilføjes en donor-knap til Folkebevægelsens hjemmeside og sociale medier. At der laves en ekstern undersøgelse af Folkebevægelsens indtægtsmuligheder. At det overvejes at sælge annoncer. Kommunikation God og effektiv kommunikation er vigtig for Folkebevægelsen mod EU. God kommunikation skal sikre at medlemmerne kan holde sig orienteret om den aktuelle dagsorden i Folkebevægelsen, arbejdet i EU-parlamentet og den politiske situation i EU generelt. Samtidig er god kommunikation også at sikre, at Folkebevægelsen mod EU s politiske budskaber når ud til en stadig bredere del af den danske befolkning. Opgaverne er altså at nå bred en skare at personer (potentielle medlemmer, medlemmer, journalister, samarbejdspartnere etc.) med lige nøjagtig den information, de har brug for. Folkebevægelsen mod EU s kommunikation har altså ikke blot én opgave med mange. Derfor er det vigtigt at vi målretter vores forskellige medier til ikke at løse alle opgaver på en gang, men udnytter vores forskellige platforme til det de er bedst til. Et eksempel på hvad vi gør godt i dag er det faglige nyhedsbrev. Igennem det faglige nyhedsbrev når vi ud til personer, som er aktive i den faglige kamp med information, der er relevant for netop dem. Vi ser på samme gang en fremtid, der vil byde på en række store og små udfordringer. EU udøver sin magt på stadig flere og flere områder, derfor skal Folkebevægelsen mod EU også kunne reagere på stadig flere og stadig mere forskelligartede sager end tidligere. Det betyder at Folkebevægelsen mod EU s medlemmers rolle som led i Folkebevægelsens kommunikation bliver større, hvilket igen kræ-
5 ver at medlemmerne får adgang til relevant information hurtigt og effektivt. Her bør de sociale medier spille en central rolle, i forhold til at skabe en følelse af fællesskab og sammenhold imellem Folkebevægelsens medlemmer og som platform for vidensdeling. Men også i forhold til Folkebevægelsens kampagnearbejde kan de sociale medier udnyttes bedre som kommunikationsmedie. Eksempelvis ved at producere simple og visuelt genkendelige elementer, som let kan deles via de sociale medier - en slags virtuel løbeseddel. Samtidig er det vigtigt for Folkebevægelsen mod EU s eksterne kommunikation at vores budskaber fremstår som én del af et samlet hele. Her er den grafiske profil en hjørnesten særligt for den eksterne kommunikation. Igennem al Folkebevægelsens kommunikation skal visuel genkendelighed være essentiel, derfor anbefaler udvalget at der hurtigst muligt udvikles en ny ensrettet grafisk profil for hele Folkebevægelsen. 1. At der på Facebook tænkes i at skabe et fællesskab, hvor medlemmer kan dele historier og billeder fra hverdagens arbejde mod EU. 2. At sociale medier og særligt Facebook i højere grad indtænkes i Folkebevægelsens kampagnearbejde igennem simple og visuelt genkendelige kampagne elementer. 3. At den grafiske profil gentænkes, således at hjemmeside, kommende uddelingsmateriale etc. fremstår som et samlet hele, med ét gennemgående tema og logo.
Handlingsplan på baggrund af rapport På baggrund af rapporten fra gruppen fastsætter landsmødet hermed sine prioriteringer for det videre arbejde. Med dette papir peger landsmødet på, hvilke dele af rapporten man ønsker at arbejde videre med og hvordan. Politik Landsmødet bakker op om rapportens tre anbefalinger, når det kommer til politik; At Folkebevægelsens øverste politiske målsætning fortsat skal være en dansk udmeldelse af EU. At der etableres en model for at diskutere og vedtage politik på enkeltsagsområder. At Folkebevægelsen udvikler konkrete politiske målsætninger på enkeltsagsområder. Landsledelsen skal udarbejde og udvikle den omtalte model f.eks. ved at arbejde videre med Åbne Møder i forbindelse med LL-møder, men også på andre måder. Landsmødet ønsker en opfølgning på dette arbejde ved næste Landsmøde. Organisation Landsmødet er ikke klar til at vedtage og omsætte anbefalingerne på området organisation. I stedet pålægges landsledelsen frem til næste landsmøde, at Finde en model for større inddragelse af de enkelte medlemmer Danne sig et overblik over komiteerne og give hjælp til dem, som ikke fungerer Hjælpe stærke komiteer til at inddrage et større område, så hele Danmark i højere grad bliver dækket ind, dog under fuld respekt for og i samarbejde med andre komiteer i området. Styrke det regionale samarbejde i Folkebevægelse. Undersøge mulighederne for at afsætte flere sekretariatstimer til at støtte og opbygge komiteerne. Undersøge fordele og ulemper ved at afholde landsmøder hvert andet år og landskonferencer med fokus på enkelte politikområder de andre år. Herunder at fremsætte konkret forslag til sådan en model inkl nødvendige vedtægtsændringer på næste landsmøde. Finansiering Landsmødet bakker op om udvalgets anbefalinger på området finansiering; At der laves mulighed for månedlig kontingentbetaling. At der tilføjes en donor-knap til Folkebevægelsens hjemmeside og sociale medier. At der laves en ekstern undersøgelse af Folkebevægelsens indtægtsmuligheder. At det overvejes at sælge annoncer. Landsledelsen skal igangsætte arbejdet og undersøge de praktiske omstændigheder for at virkeliggøre de fire punkter. Kommunikation Landsmødet bakker op om udvalgets 3 anbefalinger: At der på Facebook tænkes i at skabe et fællesskab, hvor medlemmer kan dele historier og billeder fra hverdagens arbejde mod EU. At sociale medier og særligt Facebook i højere grad indtænkes i Folkebevægelsens kampagnearbejde igennem simple og visuelt genkendelige kampagneelementer. At den grafiske profil gentænkes, således at hjemmeside, kommende uddelingsmateriale etc. fremstår som et samlet hele, med ét gennemgående tema og logo. Landsledelsen skal afgive en opfølgning på næste landsmøde om, hvordan man helt konkret har arbejdet med disse elementer.