Den ældre medicinske patient

Relaterede dokumenter
Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Den ældre patient hvordan finder vi de skrøbelige ældre? Hvem er de skrøbelige ældre?

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Stop medicineringsfejl

Den ældre patient. Klinikpersonalets uddannelsesdag 13. & 20. maj Lars Rytter, Lægerne Kanaltorvet 8, 2620 Albertslund

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015

Generelt om aldring. Skrøbelighed Funktionsevne. Finn Rønholt Ledende overlæge Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Angreb på medicinlister

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Medicingennemgang i praksis

Den Ældre Medicinske Patient

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Erfaringer fra gerontopsykiatrisk sygeplejerske ved udredning og behandling af adfærdsproblemer ved BPSD

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Medicingennemgang i praksis

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Rationel farmakoterapi

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Den Ældre Medicinske Patient

Vesthimmerlands Kommune

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION GRUPPEARBEJDE

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Akuttilbud Aalborg. - en del af Aalborg Kommunes akutfunktion

Inspirationsmøde november Pas godt på dig selv også når du bliver ældre

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Danske Fysioterapeuter. knogleskørhed

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Temadag om Det nære sundhedsvæsen. Akutfunktion og delegation

Serviceområde: Sundhedsområdet

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Ældre medicinske patienters værdighed

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Knogleskørhed (osteoporose)

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Lægedage. Velkommen til Lægedage

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Transkript:

Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP

3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient? Har I specielle indsatser overfor ældre? Hvordan går g overlevering efter indlæggelse?

Generalistniveau Sygehus Den forpligtede patient Fokus: Sygdom Almen praksis Fokus: Sundhed (og sygdom) Kommune Partnerskab

specialist Sygehus Generalist Almen praksis Kommune DOKKEN Partnerskab

Før intensivering af kronikerindsatsen Jørgen Peter & Finn 3. oktober 2008 Gentofte Finn Rønholt R Livet er andet end Hospital KRAM-faktorer Københavns Universitet

Forventet restlevetid for 65 årige i1987, 1994, 2000 og 2005 med/uden betydende nedsat funktionsevne Men 14.1 14.1 3.9 3.4 15.0 2.6 16.0 2.7 Women 17.9 17.6 18.1 6.2 7.0 7.1 19.0 5.8 10.2 10.7 12.4 13.3 11.0 10.5 11.9 13.1 1987 1994 2000 2005 1987 1994 2000 2005 Uden nedsat funktionsevne Med nedsat funktionsevne 6 Finn Rønholt Jeune et al. Eur J Ageing 2008 (in press)

Hvorfor Kronikerindsatsen Funktionsniveau Kronikerindsatsen Levetid

Jeanne Calment ældste kvinde i verden Blev 122 år den 21 februar 1997 Jeg vil dø leende- Latteren er en del af mit program

Case hjemmesygeplejens opgaver Hjemmesygeplejersken ringer: Fru Jensen er forvirret og aggressiv. tilstanden helt uholdbar. Har haft balanceproblemer med faldtendens de sidste dage Vi mistænker delir.. CAM giver mistanke om dette. BT=135/80 P=88 r Tp=37,1 God væske v indtagelse, normal afføring

case 1 Medicinliste: uændret u fra sidste afstemning ligger klar Urin stix: : ++ leuc + nitrit. Kan du komme omkring middag så vil jeg sørge for at fru Jensen er i sengen sås du kan undersøge hende jeg skal nok være v der.

Case 1 lægens opgaver 1. Aflægge besøg subakut 2. supplerende anamnese 3. objektiv undersøgelse 4. Supplerende undersøgelser 5. Medicingennemgang 6. tovholder

Den skrøbelige ældre Hvad vil det sige at være v skrøbelig? Hvad tilbyder I specielt de skrøbelige (ældre)?( Hvordan holder I styr påp de skrøbelige (ældre)?(

De skrøbelige ældre Skrøbelig: Ældre mennesker, som generelt mangler styrke og er usædvanligt modtagelige overfor sygdomme og andre skavanker.

Datafangstrapport Skrøbelige patienter

Referenceværdier for Rejse-Sætte-Sig-test i amerikansk befolkning: Antal gange Alder 60-64 64 65-69 69 70-74 74 75-79 79 80-84 84 85-89 89 Kvinder 12-17 17 11-16 16 10-15 15 10-15 15 9-14 8-13 Mænd 14-19 19 12-18 18 12-17 17 11-17 17 10-15 15 8-14 OBS: det er lige så vigtigt at måle og registrere fysisk formåen som at måle blodtryk

Den skrøbelige ældre 0120 Årskontrol 0121 Opsøgende hjemmebesøg xxxx Opfølgende hjemmebesøg g e. indlæggelse systematisk samarbejde med hj.. sygeplejen

Case 2 Medicin: t. simvastatin 40 mg t. furix 40 + 40 t. kaleorid 750 mg x 3 t. alendronat 70 mg ugentligt t. panodil 1 g x 4 t. dolol 50 mg x 4 t. ibuprofen 400 x 3 t. oxycontin 5 mg x 2 t. eltroxin 50 mikrogram x 1

t. simvastatin 40 mg t. alendronat 70 mg ugentligt t. furix 40 + 40 t. kaleorid 750 mg x 3 t. panodil 1 g x 4 t. dolol 50 mg x 4 t. ibuprofen 400 x 3 t. oxycontin 5 mg x 2 t. Eltroxin 50 mikrogram x 1

Medicingennemgang

Medicingennemgang Mange ældre får f r for meget, for lidt og forkert (medicin). Kompliance forringes med stigende antal lægemidler om end kompliance generelt er rimelig hos ældre Start low go slow. Vellykket seponering af medicin forudsætter en god plan og opfølgning. Betydende lægemiddelinteraktioner l i almen praksis er relativt sjældne.

Fald nogle tal Omkring hver tredje ældre over 65 år r og hver anden over 80 år r oplever mindst et fald om året Efter første f fald er der 2-32 3 gange øget risiko for fornyet fald. 10-20% resulterer i alvorlige skader, hvoraf ca 5% er knoglebrud- heraf 1% hoftebrud Omkring 20% dør d r inden for et år r efter faldet

Fald supplerende anamnese Var patienten bevidstløs s i forbindelse med faldet? Oplever patienten til dagligt gang- eller balanceproblemer? Har der været v flere fald indenfor det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Er patienten bange for at falde igen? Får r patienten medicin som kan indebære øget fald risiko?

Fald Almentilstand evt BMI Puls/ BT/ ortostatisk BT, hjertestetoskopi Bevægeapparat, herunder smerter, muskelstyrke i underekstremiteter og ledbevægelighed gelighed. Lav en simpel funktionstest: Rejse sætte s tid testen Evt. neurologisk us.

Fald Supplerende us.: Hæmoglobin, thrombocytter,, leukocytter, kalium, natrium, creatinin, HbA1C, ALAT, basisk fosfatase,, calcium, CRP, TSH, vitamin D EKG. evt. othostatisk prøve

Fald Korrektion af ydre årsager Medicingennemgang/oprydning Fysisk træning Sansekorrektion Til faldklinik ved manglende forklaring Systematik i samarbejde med hjemmesyge- plejen og faldklinik.

Fald Hanne Nielsen Normale blodprøver og objektiv undersøgelse Normalt EKG Ingen forslag til medicinændring ndring Rejse/sætte sig testen: 5 gange påp ½ min. er noget usikker ved testen

Motions betydning for muskelstyrke Gentofte Hospital Finn Rønholt R Københavns Universitet

Genoptræning af ældre. Nytter det? Lårmuskulatur hos 92-årig plejehjemsbeboer - før og efter 12 ugers styrketræning. Gentofte Hospital Finn Rønholt R Københavns Universitet

Fald Muskelstyrken kan forbedres i alle aldre Høj j belastning i korte, intensive serier mindst 3 gange ugentligt. Brug rejse-/s /sætte sig testen som træning Følg op. Klare aftaler med Kommunen om tilbud til fysisk svage/usikre ældre.

Budskaber Ældres sygdomme skal klares i primærsektor rsektor Systematiser indsatsen Delir er en alvorlig tilstand der kræver systematisk hurtig indsats Fokus påp medicinafstemning og gennemgang Fald kræver systematisk indsats