En ny virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats - Økonomioplæg Aalborg Kommune Beskæftigelsesforvaltning 24.03.2015
De vigtige spørgsmål at stille 1.Hvor store økonomiske gevinster (eller tab) kan vi opnå ved at styrke vores virksomhedsrettede indsats? 2.Har vi kontakt med de rigtige virksomheder? Det vil sige virksomheder, der har eller kan få jobmuligheder for vores ledige? 3.Er vi rustet til at få de nødvendige resultater ud af et styrket samarbejde med virksomhederne? 4.Har vores medarbejdere på området det rette mindset og de nødvendige kompetencer? 5.Har vi arbejdsprocesser og værkstøjer, som understøtter en større sammenhæng mellem den borgervendte indsats og den virksomhedsvendte indsats? 2
Hvad ved vi? Refusionssystemet omlægges på det store ydelsesområde ca. 40 mia. kroner på landsplan. Den kommunaløkonomiske betydning af refusion bliver relativt mindre i forhold til bloktilskud Men den nye refusionsmodel er helt anderledes end den gamle presser på ny punchline: fra refusionstænkning til effekttænkning De nye refusionsregler træder i kraft 1. januar 2016 men varigheden tæller fra 1. juli 2014. Alle ydelser* fra jobcentrene vil være omfattet af de nye refusionsregler (for fleksjob og førtidspension vil de nye regler dog alene omfatte tilkendelser efter 1. juli 2014) Alle ledige indplaceres i en af de fire refusionskategorier på baggrund af den varighed, der opgøres i perioden fra 1. juli 2014 til 1. januar 2016. Når en borger har haft ét år uden for offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år tælles der forfra- Altså gives der gen refusion efter satsen fra kategori 1. Kategori og varighed Kategori 1: 0-4 uger Kategori 2: 5-26 uger Kategori 3: 27-52 uger Kategori 4: 52+ uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. * Ydelser, der tæller med i refusionssystemet: A- dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig støtte), uddannelseshjælp (1.1. 2014), kontanthjælp i forbindelse med et 3-årigt integrationsprogram, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse (herunder i forbindelse med jobafklaringsforløb), førtidspension, løntilskud til virksomheder (i forbindelse med opkvalificering og uddannelse), privat og offentligt løntilskud, fleksjob. 3
Hvad ved vi? Aalborg Kommune - ultimo 2014 Kontanthjælp 3.906 borgere på kontanthjælp 2.395 borgere (svarende til 62 %) på kontanthjælp har modtaget ydelsen uafbrudt i mere end 52 uger. Dagpenge 6.500 borgere på A-dagpenge 420 borgere med over 52 ugers anciennitet, svarende til knap 7 procent af alle. 4
Kommunens økonomistyrbarhed på beskæftigelsesområdet Ikke-styrbart Bloktilskud tildelt på baggrund af udligningssystem Semi-styrbart Overskud/underskud på beskæftigelsestilskud Tilgange til de forskellige ydelser Styrbart inden for 1-2 år Evnen til at gøre borgere med 52+ i anciennitet selvforsørgende/uddannelse Kommunens økonomiske frihedsgrader 5
Alt andet lige: Det kan betale sig! 2.395 borgere, der har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mere end 52 uger i Aalborg. Den gennemsnitlige årlige udgift pr. borger, der har været på kontanthjælp i mere end 52 uger: 160.000 kr. (når refusionssats på 20 % er fratrukket) Aalborgs samlede kommunale udgifter (når refusionssats på 20 % er fratrukket) til borgere, der har været på kontanthjælp i mere end 52 uger: 377.280.000 kr. Hvis 500 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere efter ét års indsats bliver selvforsørgende, vil det i året efter give et rådighedsbeløb (der ikke modregnes) på 80 mill.kroner årligt. Hvis denne transition skal sikres kræver det, at virksomhederne også sikres kvalificeret adgang til arbejdskraft, som de selv oplever behov for. Samt at jobcentret bliver i stand til at udpege de mest relevante målgrupper af ledige, der passer til forskellige typer af virksomhedsplaceringer. 6
Præmissen: Relationsopbygning fører til hurtigere beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere og for alle grupper A-dagpengemodtagere placeres i virksomheder Virksomhederne har en god oplevelse Jobcentrene opnår et bedre renommé En bedre relation til virksomhederne opbygges Kontanthjælpsmodtagere opnår hurtigere beskæftigelse Tid Relationsopbygning er et mål i sig selv. Men også et middel! Hurtigere beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere er et sideordnet mål og en ønsket bi-effekt af relationsopbygningen 7