EC2-Calulator
Anvendeleområde Programmet behandler betontværnit med generel geometri, hvor belatningen kan ammenætte af en normalkraft og moment i to retninger amt med vilkårlig armeringplaering. For et tværnit med generel geometri og vilkårlig plaering af armeringen kan brugeren beregne: Momentbæreevnen. Spændingberegning i anvendelegrænetiltanden. Revneviddeberegning i anvendelegrænetiltanden iht. afnit 7.3.4 (EC2) Udmattele iht. afnit 6.8.4 og 6.8.7 i EC2. Begrænninger Vær opmærkom på følgende begrænninger: Brudgræne- og ulykkeberegningen begræner betonen tøjning til 3.5 o/oo. Trykzonen kal indeholde armeringjern når beregningen begynder. Programmet giver en advarel hvi dette ikke er tilfældet. I tadium II er kun det trykte betonareal og armeringen aktivt i pændingberegningen. Bekrive tværnittet om en polygon med hjælp af hjørnekoordinaterne, er det vigtigt, at lukke polygonen. Dette gøre ved at aflutte inddata gennem at gentage førte punkt hjørnekoordinater. Beregningmetode Tværnittet om kal kontrollere bekrive i et x,y-ytem, hvor akerne bør være parallelle med eventuelle ymmetriaker eller paende ydre konturer. Ved kæv bøjning opdele later og moment i to komponenter omkring x- og y-akerne. Beregningen gennemføre med ueiv approkimation fra ginet nullinie, om derefter jutere indtil at ligevægtvilkårene er opfylde. Momentligevægten kontrollere omkring begge de valgte aker iht. nedentående ligninger: N = F Σσ * A x M = F * y + σ * A * y y tp M = F * x + σ * A * x tp Skulle nullinien falde på et armeringlag, kan det i nogen tilfælde medføre at programmet ikke finder ligevægt, En meget lille korrektion af nullinien kan i dette tilfælde medføre et pring i bæreevneberegningen. Sker dette, giver programmet en advarel i den efterfølgende udkrift. ( om ikke er korrekt ). Holdfathedværdier Regningmæige pændinger og elatiitetmoduler for beton og armering beregne iht. nedentående formler: Beton: f d f γ *γ k = ; n f td f tk _ 0,05 = ; γ *γ n E d E γ *γ m = ; Armering: n f yd yk = ; f γ *γ n Der γ n er partialkoeffiient for repektive kontrolklae. 1
Inddata I dette afnit går vi igennem alle inddatarutiner i programmet. For at forenkle for brugeren, har vi valgt at benytte inddataværdierne til efterfølgende beregningekempel (Manualekempel 1). Inddata bør indtate i amme rækkefølge om rutinerne vie i menuen eller værktøjfeltet - Geometri, Armering, Parametre, og Later. Se ogå kærmbilledet nedenfor. Vi bekriver kort hvilke rutiner man kan nå fra programmet hovedvindue. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1. Ny ag ( tandardrutiner for filhåndtering ) 2. Åbne en ekiterende ag. ( tandardrutiner for filhåndtering ) 3. Gemme ekiterende ag. 4. Udkrift af inddata/reultatudkrift. 5. En udkrift af aktuel grafikbillede. 6. Formindker det grafike billede. Dette kan ogå gøre ved at rolle med muen. 7. Fortørrer det grafike billede. Dette kan ogå gøre ved at rolle med muen. 2
8. Panorerer billedet. 9. Inddata af tværnitgeometri. 10. Inddata af peielle parametre. 11. Inddata af later. 12. Inddata af armeringlag. 13. Inddata af enkelte armeringjern. 14. Beregning af problemet. 15. Vier aktuelt lattilfælde 16. Vi reultat for næte lattilfælde. 17. Vi reultat for foregående lattilfælde. 18. Hjælp til programmet. 3
Geometri Inddatarutinen Geometri tilbyder følgende forkellige tværnittyper repektive måder at bekrive et tværnit på: Rektangulære tværnit h højde. b øvre bredde. ri hjørneradiu. bu nedre bredde. Cirkulære/rør h t diameter. godtykkele L/T/U-profiler h profilhøjde. b flangebredde overide. t flangetykkele overide. d kroptykkele. ri indre hjørneradiu. ry ydre flangeradiu. Alfa flangehældning. I/H-profiler h b t d ri ry bu tu alfa profilhøjde. flangebredde overide. flangetykkele overide. kroptykkele. indre hjørneradiu. ydre flangeradiu. nedre flangebredde. nedre flangetykkele. flangehældning. Kaeprofiler h b t d ri ry bu tu kaehøjde. kaebredde overide. tykkele overide. tykkele ider. indre hjørneradiu. ydre hjørneradiu. kaebredde underide tykkele underide Generelle tværnit (polygontog). Tværnittet bekrive ved hjælp af hjørnekoordinaterne. Inddataretning mod urvier adderer arealer og inddataretning med urvier ubtraherer arealer. Det piller ingen rolle hvor inddata af koordinaterne begynder. Polygonen kal lukke. Dette gøre 4
ved at indtate førte koordinatparret to gange. Ført og idt i tabellen. F.ek. kal et rektangulært tværnit regitrere med 5 koordinatpar, hvor 1.te og 5.te koordinatparret er identike. Skive/væg. h højde. Parametre I dette inddatavindue vælge grænetiltand. Vælge anvendelegrænetiltand indtate deuden nødvendige parametre. Til idt indtate materialekoeffiienter for beton og armering amt betonklae. I valget af grænetiltand finde følgende muligheder: I feltet kontrolklae indtate partialkoeffiienten for aktuel kontrolklae. Ved beregning af betonen trykvolumen har man valget mellem den generelle metode og o,8 metoden. Markerer man dette felt, beregne betonen trykzone med 0.8 * det trykte betonareal. Markere ikke dette felt, beregne trykzonen med den generelle metode. Parametre for pænding- og revneviddeberegning k I revneviddeberegningen gælder alment at α 0 og at Em rutinen Parametre benytte i tedet for de beregnede værdier. = E α = Ek /( 1 + ϕkryp ) = 32. Alle indtatede værdier i Em Man har mulighed at låe beregningen til Stadium II, hvilket betyder at betonarealet under nullinien ikke medtage i beregningen. 5
Lå beregning av effektiv areal til EC2. Lå alfa til denne værdi. Srm ( mak. revneviddeaftand) (mm ) iht. formel 7.11 Effektivt betonareal. A, eff iht. afnit 7.3.2 (3) Lattilfælde Inddata af tværnitlater ker pr. lattilfælde og i nedentående tabel. Kolonnerne i lattabellen forklare nedenfor. Det er vigtigt at de poitive retninger for laterne indtate korrekt. I tværnittet på kærmen har man altid poitiv X-ake til højre og poitiv Y-ake opad. Ltf. er et løbende lattilfældenummer. G_brud er en partialkoeffiient for laterne I brudgræne. G_anvd. er en partialkoeffiient for laterne I anvendelegræne. N (kn) er normalkraft. Negativ normalkraft medfører tryk. Indtate ingen exentriitet for normalkraften virker denne i tværnittet tyngdepunkt, X (m) er normalkraften x-koordinat, der er poitiv i x-aken retning. Hele tværnittet antage ligge i førte kvadranten i et xy-ytem. For at brugeren kal lippe at beregne normalkraften koordinater for de tilfælde, hvor denne angriber entralt, indtater man x=y=0.0. Y (m) er normalkraften y-koordinat, der er poitiv i y-aken retning. Hele tværnittet antage ligge i førte kvadranten i et xy-ytem. For at brugeren kal lippe at beregne normalkraften koordinater for de tilfælde, hvor denne angriber entralt, indtater man x=y=0.0. M x - Moment (vektormoment) omkring x-aken, poitiv med urvier i aken retning (trykker mod nedre delen af tværnittet). My - Moment (vektormoment) omkring Y-aken, poitiv med urvier i aken retning (trykker mod højre delen af tværnittet). K/L korttidlat / langtidlat ætter kt = 06/0.4 internt i programmet 6
Armering Tværnittet armering kan enten indtate om parallelle lag i rutinen Armeringlag og eller om enkelte tænger ved hjælp af xy-koordinater i rutinen Armeringtænger. Den armering, om ikke kan bekrive i rutinen Armeringlag, må altå indtate i rutinen Armeringtænger. NB! Vær opmærkom på følgende: Den armering, om man indtater i rutinen Armeringlag omregne til enkelte tænger med tilhørende xy-koordinater og kopiere til rutinen Armeringtænger. Inden denne omregning og kopiering udføre, give brugeren mulighed til at lette alle ekiterende tænger i rutinen Armeringtænger. Har man altå benyttet denne rutine til at indtate enkelte tænger, lette ogå die. Hvi man ændrer i rutinen Armeringlag efter komplettering med enkelte tænger i rutinen Armeringtænger, kan man gøre et af følgende: Enten letter man ført alle de tænger i rutinen Armeringtænger, om er overført fra rutinen Armeringlag, manuelt, inden man ændrer i rutinen Armeringlag og varer Nej til at nultille. Eller man varer ja til at nultille og indtater de enkelte tænger på ny. Armeringlag I nedentående rutine indtate tængerne i lag. Når man aflutter rutinen beregne automatik xy-koordinaterne for hver tang og reultatet kopiere til rutinen Armeringtænger, I denne rutine markere hver tang med et lagnummer, å at man tydeligt er fra hvilket lag jernet kommer. For rektangulæra tværnitt angive fra til ved hjælp af xy-koordinater og antal tænger i laget. Rutinen fordeler derefter tængerne i laget. Ved rektangulære tværnit indtate Radiu = 0.0. For irkulære tværnit indtate en radiu og antal tænger i den irkel, om bekrive af radien. For kolonnerne i inddatatabellen gælder følgende: Lag: Løbende nummer. Armeringlagen kan indtate i valgfri rækkefølge. Xb(m), Yb(m) Startkoordinater for det aktuelle armeringlaget. Xe(m),Yb(m) Slutkoordinater for det aktuelle armeringlaget. Radiu(m). Angive kun for irkulære tværnit. N/ (mm). For bjælketværnit indtate antal tænger I laget. For plade indtate delingen i mm mellem tængerne. Diameter (mm). Stangdiameter Fyk. Aktuel flydepænding. Man letter eller indføjer en række ved at klikke på aktuelt rækkenummer længt til ventre og vælge ikon nedert til ventre. 7
Når man forlader rutinen, får man pørgmålet om ekiterende armering i rutinen Armeringtænger kal lette. Svarer man ja, lette ført alle tænger i rutinen Armeringtænger. Derefter beregne xy-koordinaterne for hver tang og tængerne kopiere fra rutinen Armeringlag til rutinen Armeringtænger. Har man ikke benyttet ig af rutinen Armeringtænger varer man enklet Ja til letning. Armeringtænger Denne rutine har egentlig flere funktioner. I rutinen kan tænger indtate enkeltvi ved hjælp af x- og y-koordinater. Har man indtatet et eller flere armeringlag i den tidligere rutine, beregne xy-koordinaterne for hver af die tænger og reultatet kopiere til rutinen. Man kan komplettere tværnitarmeringen med enkelte tænger efter inddata af armeringlag i den tidligere rutine.. Lag Nr. For tænger, om er kopieret fra rutinen Armeringlag, modvarer Lag nr. tilhørende lag nr. i rutinen Armeringlag. XY-koordinat (m) angiver tangen beliggenhed i tværnittet. Koordinatytemet nulpunkt ligger i nedre ventre hjørne. (hele tværnittet kal ligge i 1.a kvadranten.) D (mm) Stangen diameter. Fyk (Mpa) Armeringen flydepænding. Ikonerne under tabellen har følgende betydning: 8
Klikker man på et rækkenummer til ventre i tabellen, tænde de to førte ikoner. Die tilbyder valget mellem at indføje en ny række eller lette aktuel række. Klikker man på kolonneoverkrifterne, tænde de efterfølgende ikoner. Die har følgende betydning: 1. klikker man på 3.dje ikonen, kan man addere eller ubtrahere et tal til amtlige værdier i tabellen. 2. Klikker man på 4.de ikonen, kan man multipliere alle værdier i tabellen med en kontant. 3. Klikker man på 5.de ikonen, kan man bytte et tal mod et andet. f.ex. bytte alle 16 jern til 18 jern. Beregning Inden beregningen tarte, vælger man ført hvilken beregning, om man ønker at udføre. Det forudætte, at nitkræfterne er indtatet i amme grænetiltand om beregningvalget, Momentbæreevne I lattabellen har kolonnen med K/L ingen indvirkning på beregningen. Ved bæreevneberegning af tværnit med normalkraft, kal aktuel normalkraft angive Ved bøjning om en ake indtate et valgfrit moment. Vid bøjning om to aker angive to moment, hvi forhold kal være identik med de virkelige moment, efterom nullinien hældning beregne ved hjælp af die to moment. 9
Revneviddeberegning Beregningen udføre iht. afnit 7.3.4. Laterne angive i anvendelegræne og kolonnen med K/L ( korttid rep. langtidlat ) kal bevare for alle lattilfælde. 10
Spændingberegning Laterne angive i anvendelegræne og kolonnen med K/L ( korttid- rep. langtidlat ) kal bevare for alle lattilfælde. 11