OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på den særlige uddannelsesydelse til ledige, der mister dagpengeretten samt den nye kontanthjælpsreform. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig, - Læsø,,,,,,,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen på Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere på, mar. 11 mar. 13 4.1 4. 3.9 3.8 3.7 3.6 3.5 3.4 Kilde: Jobindsats.dk mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 Oversigt over ydelsesgrupper på Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede på og i, jan. 13 Svag stigning i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl på er det seneste år steget med 4,5 pct. Det svarer til, at der i dag er ca. 17 flere beskæftigede end for 1 år siden. På regionsplan har der været en stigning på,6 pct. i samme periode. Der er små forskelle i beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher det seneste år. Den mest gunstige udvikling er inden for industri og offentlig service, mens de største fald er inden for bygge- og anlæg, finansiering og information/kommunikation. Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Dagpenge 41 4,9 4,1 -,2 -,7 Kontanthjælp match 1 89 1,1 1, 27,1 13, Kontanthjælp match 2 216 2,6 2,,5 16,5 Kontanthjælp match 3 22,3,8-8,3-9,2 Kontanthjælp i alt 327 3,9 3,9 5,8 9,1 Sygedagpenge 6 2,5 2,2-14,9-14,5 For- og revalidering 17,2,3-1,5-18,6 Ledighedsydelse 64,8,5 1,6-2,1 Fleksjob 134 1,6 1,7-9,5 -,1 Førtidspension 962 11,6 7,6-3,1-1, Forsørgede i alt 2.1 25,6,3-3, -1,1 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i, mens at grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. Ca. hver 4. i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse på. Gennemsnittet i hele er ca. hver 5. Over det seneste år er antallet af offentligt forsørgede på dog faldet med 4 pct. Det dækker over fald i alle ydelsesgrupper med undtagelse af ledighedsydelse og kontanthjælp, der er fortsat med at stige. 2
Akutpakke og uddannelsesydelse Tabel 2. Andel afmeldte. Ledige i risiko for at opbruge dagpenge i 1. halvår 13 som endnu ikke har haft falddato, i pct. Klynge Afmeldte i alt 35,8 41,2 42,8 Job og uddannelse 13,2,1 22,1 Manglende rådighed 3,8 2,4 2,6 Efterløn og pension 3,8 2,2 1,8 Rotationsvikar 3,8 1,4 1,1 Sygdom 5,7 8, 8,7 I alt har ca. 164 borgere på modtaget brev fra deres a-kasse om, at de er i risiko for at opbruge deres dagpengeret i første halvår 13. De ledige der opbruger dagpengeretten i første halvår 13, har mulighed for at tage uddannelse på den særlige uddannelsesydelse i op til et halvt år. Andet 5,7 7, 6,3 Af de ledige der endnu ikke har haft falddato i april 13, er ca. 36 pct. afmeldt dagpenge på, jf. tabel 2. Lidt over en tredjedel af de afmeldte er kommet i job eller uddannelse, mens ca. 6 pct. er på sygedagpenge. For de ledige der har opbrugt deres dagpengeret (kun tal til og med marts 13) er det værd at bemærke at ca. 11 pct. har fundet job eller er gået i uddannelse allerede i samme måned som dagpengeretten er opbrugt. Herudover er ca. 14 pt. gået i seniorjob, mens 51 pct. er overgået til den særlige uddannelsesydelse Målrettet jobsøgning og formidling også for ledige på uddannelsesydelse For at hjælpe de ledige, der endnu ikke er kommet i job bedst muligt, er det afgørende at fastholde fokus på målrettet jobsøgning og på jobformidling. Dette gælder også de ledige, som er omfattet af den særlige uddannelsesordning. Boks 1. Kendetegn ved akutledige der igen har fundet job En spørgeskemaundersøgelse blandt akutledige, der er kommet i job viser at: - 54 % finder arbejde i en anden kommune end sidste arbejde. - 57 % finder arbejde inden for en anden branche end deres seneste arbejde. Kilde: KL s nyhedsbrev Momentum, 15.4 13 Det er væsentligt, at kontakten med de ledige er motiverende og udfordrende i forhold til at søge både fagligt og geografisk bredt. Vigtigheden i mobilitet understøttes af en spørgeskemaundersøgelse blandt akutledige, der er kommet i job. Den viser, at et flertal af disse har fundet job i en anden kommune og i en anden branche end deres seneste arbejde. Det er samtidig vigtigt i kontakten at italesætte konsekvenser og muligheder ved udløb af dagpengeperioden, så den ledige er bevidst herom og kan nå at handle inden. For denne gruppe af ledige vil der typisk også være behov for på anden vis at understøtte jobsøgningen. En undersøgelse fra 12 viser, at 2 ud af 3 langtidsledige finder job gennem uformelle kanaler som netværk og uopfordrede henvendelser 1. Der kan således være behov for at styrke den ledige i at opdyrke netværk og støtte i forhold til at åbne døre hos arbejdsgivere. For ledige på uddannelsesydelse er det vigtigt, at perioden på den særlige uddannelsesordning udnyttes bedst muligt, og at der under hele perioden er fortsat fokus på målrettet jobsøgning. Det er samtidig centralt at vejlede og udfordre den ledige i forhold til uddannelsesvalg, således at uddannelsen eller opkvalificeringen i videst muligt omfang er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Herunder også uddannelsesvalg der kan styrke den lediges muligheder for at tage arbejde inden for andre fagområder end det den ledige kommer fra, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder. Fokusområder: Udfordrende og motiverende kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet Fastholde fokus på jobsøgning og jobformidling for ledige på uddannelsesydelse Vejlede og udfordre de ledige på uddannelsesordningen til at målrette uddannelsesforløb mod mulighederne på arbejdsmarkedet 1 Mobilitet fra ledighed til job, Beskæftigelsesregion 12 3
Reform af kontanthjælpssystemet ændrer indsatsen Figur 2. Andel af befolkningen på kontanthjælp, april 13. 7,% 6,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% 4,1% Figur 3. Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har fået mindst 2 samtaler inden for 3 mdr., 4.kvt.11 til 3.kvt.12 8 7 6 5 4 3 1 4,2 Figur 4. Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har fået aktivt tilbud inden for 3 mdr., 1.kvt.12 til 4.kvt.12 1 9 8 7 6 5 4 3 1 39,7 Et flertal i folketinget er blevet enige om en ny kontanthjælpsreform. Reformen vil ændre indsatsen - både for unge uden uddannelse, voksne jobparate samt unge og voksne, som er aktivitetsparate. I nedenstående sættes der fokus på de jobparate 2. I marts 13 var godt 3 personer på kontanthjælp på. Lidt over 4 pct. af s befolkning modtager således kontanthjælp, hvilket er lidt under gennemsnittet i klyngen, jf. fig. 2. Ca. 28 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne på er kategoriseret som jobklare og antallet er vokset med mere end 5 pct. siden i april 8. Ny indsats og krav til de jobparate Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet vil medføre væsentlige ændringer i indsatsen på kontanthjælpsområdet ikke mindst for de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de unge med uddannelse. Fokus på og krav til jobsøgning skærpes yderligere for denne gruppe, således at borgeren inden for de første 3 måneder på kontanthjælp kommer til mindst to samtaler med fokus på jobsøgning. er sammenlignet med øvrige jobcentre i klyngen noget mindre intensive i deres tidlige kontakt med kontanthjælpsmodtagerne. I perioden 4.kvt.11 til 3.kvt.12 afholdt mindst 2 samtaler i de tre første måneder med kun ca. 4 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, jf. fig 3. Kontanthjælpsreformen vil hermed give anledning til en mere intensiv kontakt på end den nuværende. Samtalerne skal sikre, at den ledige søger bredt, intensivt og realistisk. Når det er relevant, skal jobcenteret formidle konkrete ordinære job, indgå konkrete aftaler om jobsøgning og pålægge den enkelte at søge job. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og unge med uddannelse mødes endvidere med krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Indsatsen igangsættes senest efter 3 måneder og skal i videst muligt omfang være rettet mod det private arbejdsmarked. Ca. 4 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere på modtog et tilbud senest tre måneder efter ledighed, jf. fig. 4. Størstedelen af disse var dog i et vejlednings- eller opkvalificeringsforløb. Fremover vil kommunen ikke modtage refusion for udgifterne til vejledning og opkvalificering i de første 24 måneder og for udgifterne til ordinær uddannelse i de første 9 måneder af forløb på kontanthjælp. Af de jobklare kontanthjælpsmodtagere, der i 12 modtog et vejlednings- eller opkvalificeringstilbud, havde ca. 95 pct. været på kontanthjælp i mindre end et år. Fokusområder: Øge den intensive kontakt til nyledige kontanthjælpsmodtagere og sikre fokus på jobsøgning og eventuel jobformidling tidligt i ledighedsforløbet Sikre at sammensætningen af de valgte aktiveringsredskaber understøtter, at kontanthjælpsmodtagerne finder fodfæste på det ordinære arbejdsmarked via indsats på rigtige arbejdsplaser, eks. via løntilskud og virksomhedspraktikker 2 Det er ikke muligt i jobindsats.dk at skelne mellem unge med og uden uddannelse, hvorfor jobparate i denne artikel defineres som kontanthjælpsmodtagere i match 1. 4
Kort status for de nye Ministermål Fig. 7. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan.-12 dec. 12* Udd. grad 32 28 24 16 12 8 4 18,2 17,7 27,8 Bedst i klyngen Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-december 12 havde 149 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i alderen 15-29 år været i kontakt med jobcentret på. De unge havde været i uddannelse ca. 18 pct. af tiden, efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger således lidt højere end niveauet for. *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig. 8. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, maj 12. maj 13, -1, -, -3, -4, -5, -23,9-25,6-28,1 Klynge Tilgang førtidspension har reduceret nytilgang til førtidspension med ca. 24 pct. Denne reduktion er lidt mindre end både reduktionen i klyngen og i. I perioden maj-12 til maj-13 er der således kommet 35 nye førtidspensionister til på. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension lige stor på som i og klyngen. Fig. 9. Udvikling i antallet af langtidsledige, feb. 12 feb. 13, -5, -1, -15, -, -25, -6,6-11, -12,9 Klynge Fig. 1. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 4.kvt. 12, 5 største brancher 25 15 1 5 5,9 1315,5 13 22,2 Hoteller og restauranter Industri Handel Industri Ejendomshandel og udle... Kilde: Jobindsats.dk 14 I alt Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år faldet med 6,6 pct., hvor og klyngen har haft større fald. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens der for kontanthjælpsmodtagere har været en større stigning i antallet af langtidsledige. Virksomhedssamarbejdet har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 14 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Det er især private virksomhedspraktikker og offentligt løntilskud, der samarbejdes omkring. Det seneste år har der samlet set været et fald i virksomhedsvendt aktivering på ca. 5 pct. 5