Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen til at afgive høringssvar om analyse af fritids og ungdomsskoleområdets organisering. Århus Ungdommens Fællesråd er optaget af, at de samlede fritidstilbud til børn og unge fra både frivilligt foreningsliv, ungdomsskole og såvel kommunale som selvejende klubber giver det bedst mulige tilbud til flest mulige børn og unge. En kommune som Aarhus må derfor sikre sig, at der er en sammenhæng og en synergi mellem de forskellige fritidstilbud til børn og unge, uanset i hvilken organisatorisk ramme de er sat. De økonomiske udfordringer, der har præget hele kommunen og også fritidslivet nødvendiggør også en økonomisk ansvarlighed i valget af organisationsform. Med de forudsætninger har ÅUFs styrelse behandlet analysen af fritids og ungdomsskoleområdet, som Børn og Unge har sendt i høring. Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er paraplyorganisation for 120 lokalafdelinger af idébestemte foreninger, fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger i Aarhus Kommune. Skolereformen har ændret forudsætninger for at drive fritidsliv. Dels skal noget fritidsliv ind på skolerne, dels skal børnene opholde sig længere på skolen med et øget antal timer i pædagogiske og læringsmæssige miljøer. Det betyder i ÅUFs øjne, at der er et mindre behov for pædagogiske tilbud i den fritid, som børnene selv kan råde over. Samtidig vil der være et almindeligt pasningsbehov for de yngste børn i målgruppen 5. klasse til 13 år. Vi har derfor opdelt de tilbud som i dag er samlet i FU området i tre forskellige kategorier, som efter vores mening bør behandles for sig. 1. Børnepasning i fritidsklubber, børnene skal have et pasningstilbud indtil deres forældre kommer hjem fra arbejde. Tidspunktet, hvor denne aktivitet er aktuel, er i den almindelige arbejdstid, hvor frivillige ikke kan tilbyde reelle alternativer, da de frivillige enten er på arbejde eller følger et studie. 2. Undervisningstilbud i fritiden, i denne kategori har vi sat de klassiske ungdomsskoletilbud, som er en fortsættelse af folkeskolens fag, prøveforberedelse, og øvrige faglige og lovpligtige ungdomsskoletilbud, som ikke udbydes af frivillige foreninger. 3. Fritidstilbud i øvrigt, består af alle de øvrige fritidstilbud i FU områderne, primært ungdomsklubberne, som ligger enten sidst eftermiddag/aften eller i weekenden, hvor der også er mulighed for fritidstilbud i folkeoplysende klubber og frivillige foreninger. Vi medfører også de ungdomsskoletilbud, som ligger meget tæt på de tilbud, som det frivillige foreningsliv tilbyder. Fx den ca. 1/3 del af ungdomsskoledeltagerne, som følger samfund, kultur, sports og friluftslivs tilbud. Derudover har FU området en række tilbud til handicappede, socialt udsatte og andre særlige målgrupper. De har separat budget, som vi ikke forholder os til. Ad 1) Børnepasning i fritidsklubber er en separat opgave, hvor børnene efter SFO alderen, skal have et alsidigt pasningstilbud indtil deres forældre får fri fra arbejde. Dette arbejde vil realistisk i praksis kun blive udført af ansat arbejdskraft. Et pædagogisk tilbud som i dag vil give god mening, men der findes også eksempler på værestedstilbud, som meget minder om fritidsklubberne, men som organiseres i samarbejde med det lokale fritidsliv a la Idræts SFO er eller spejder væresteder i fx Kolding Kommune. For ÅUF er vi optaget af, at tilbuddene er organiseret i en sammenhæng, hvor det giver synergi med de øvrige tilbud til børn og unge. For fritidsklubdelen giver det derfor god mening, at de organiseres sammen med skolerne og med fælles ledelse med skolerne, som i model 2 og 3. Århus Ungdommens Fællesråd Sankt Nicolaus Gade 2 DK - 8000 Århus C Telefon +45 8613 8911 Fax +45 8613 8935 Web: www.aauf.dk E-mail: aauf@aauf.dk
Ad 2) De klassiske ungdomsskoletilbud læses typisk af en læreruddannet og ligger i naturlig forlængelse af folkeskolens fag. Nogle fag er oven i købet lovbestemte. Derudover giver den nye folkeskolereform en række nye muligheder, hvor ungdomsskolen kan udbyde valgfag i folkeskoleregi i samarbejde med den enkelte skole. Da nogle af disse timer kan ligge uden for almindelig skoletid, er der også gode muligheder for at ungdomsskolen kan samarbejde med det lokale foreningsliv om fag som delvist lægges i skoletiden og delvist i fritiden i foreningen, fx juniortræner fag. ÅUF har i sit høringssvar til implementeringen af folkeskolereformen også kommet med forslag som: Leder/træner (inkl. elevens personlige udvikling), innovations fag, projektledelses fag mm. Det naturlige organisatoriske sted at lægge disse tilbud må ligeledes være i sammenhæng med folkeskolerne som i model 2 og 3. Dog kan der være behov for et større samarbejde mellem de enkelte skoler, for at give flest mulige børn og unge et godt tilbud. Fx kan valgfag udbudt i ungdomsskoleregi på tværs af skolerne, give eleverne et større udbud af valgfag end den enkelte skole selv kan. Side 2 Ad 3) De øvrige fritidstilbud består dels af kan aktiviteterne i ungdomsskolen, som ligger inden for de aktiviteter, som foreningerne også udbyder, dels af de almindelige ungdomsklubtilbud. Dette område dækkes i dag også delvist af det frivillige foreningsliv og af de selvejende klubber, FO klubberne. På netop dette område savner ÅUF i dag en sammenhæng, og med de tanker, som er gjort i analysen i specielt model 1, vil kommunen gå den stik modsatte retning og lave en kommunal parallel til de øvrige tilbud, uden en aktivitetsmæssig koordinering og en økonomisk sammenhæng. Kigger vi på økonomien, så bruges der i tallene fra analysen hhv. 14 mio på FU klubbernes ungdomsklubtilbud, 14 mio kr. på FO klubber og 22 mio. på Ungdomsskolen, hvoraf en andel er i kategorien øvrigt fritidstilbud. Det er i alt ca. 50 mio kr. til den kommunale fritidsindsats kun for de 14 18 årige og uden de separat afsatte midler til fx udsatte unge og handicappede er talt med. Til sammenligning bruges der ca. 17 mio kr. til aktivitetstilskud til samtlige foreningsaktive børn og unge fra 5 til 25 år. De værdier som ifølge analysen ligger til grund for klub og ungdomsskolearbejdet i kommunalt regi er værdibegreber omkring: Læring, Udvikling, differentieret medlemssammensætning, attraktive ungemiljøer, livsmestring, rummelighed mm. Fuldstændig de sammen værdier som langt de fleste foreninger arbejder efter, og som netop traditionelt er de afledte værdier en ung får med sig efter at have dyrket en aktivitet i det frivillige foreningsliv, uanset om det er idræt eller i en idebestemt forening. Uanset om målet for de kommunale tilbud er at understøtte udsatte unge, så henvender de sig til alle unge i aldersgruppen på en måde og med en retorik som slår på det gratis tilbud. Måden de kommunale tilbud henvender sig til de unge på i alderen omkring de 14 15 år opfattes af foreningslivet som en direkte konkurrent på pris og fede ting, som foreningerne kun undtagelsesvis kan tilbyde. ÅUF mener på den baggrund at en kommende organisering af området skal understøtte de bedst mulige tilbud til de unge 14 18 årige, og en stor del af de tilbud vil kunne leveres enten i et kommunalt samarbejde med det frivillige foreningsliv og de selvejende klubber og enkelte tilbud måske direkte af de frivillige foreninger. ÅUF foreslår, at kommunen alene understøtter de områder og aktiviteter, som de frivillige og selvejende ikke formår at levere, i stedet for at man laver en kommunal parallel til nogle af de aktiviteter, som allerede findes eller relativt let ville kunne tilbydes i et ikke kommunalt regi. Det må nødvendigvis også betyde en omfordeling af midler mellem de kommunale tilbud og de frivillige selvejende tilbud, men så længe det understøtter opgaven og vi kan give de unge et billigere og evt. i nogle tilfælde et bedre eller lige så godt tilbud, mener vi, at frivilligheden og det forpligtende fællesskab i foreningslivet har sin egen unikke værdi. Vi foreslår, at foreningerne tilbydes konkrete partnerskaber med ungdomsskolen og ungdomsklubberne, så foreningen forpligter sig til at løse en konkret opgave, som vel at mærke har tæt tilknytning til foreningens primære aktivitet og idegrundlag. Partnerskaber kunne være en idrætsforening som tilbyder bredere idrætstilbud til denne aldersgruppe og samtidig opretter et ungdomsmiljø i klublokalerne, hvor de unge kan hænge ud
(klublignende) sammen med de foreningsaktive i samme aldersgruppe. Tilsvarende fx spejderne tilbyde noget lignende i tilknytning til friluftslivsaktiviteter og fx Ungdommens Røde Kors/Red Barnet Ungdom i forbindelse med lektiecafeer osv. De udsatte unge vil også kunne rummes af inklusion i tættere tilknytning til foreningslivet, ved fx at den pædagogiske ressource følger den konkrete unge ind i de positive normfællesskaber, som allerede eksisterer i foreningslivet, i stedet for at de kommunale tilbud bruger uforholdsmæssige store ressourcer på at tiltrække normalgruppen af de unge for at understøtte de udsatte. Det kunne også være et konkret partnerskab. Netop når foreningslivet kigger på attraktive miljøer for unge i alderen 14 17 år, så arbejdes der med en større ejerskabsfølelse og større sammenhold medlemmerne i blandt. Det handler om, at man ser sig selv i foreningen mere end at man går til noget. Som de kommunale tilskud gives i dag, får foreningerne kun tilskud til den konkrete instruktørunderstøttede aktivitet, hvis de vil hygge socialt, lave fællesspisning, spille bordfodbold og andre løse aktiviteter, så gives der ikke tilskud efter folkeoplysningsreglerne, men det gøres der indirekte i klubberne de unge skal altså lige over vejen til et nyt fritidstilbud for at få de elementer i stedet for at blive i foreningen. Side 3 Der er mange muligheder, men det kræver at denne gren af de kommunale tilbud organiseres på en måde der understøtter det samarbejde og den synergi, der kan være med foreningerne og de selvejende tilbud. Det gøres bedst i model 2A. Endnu bedre, hvis disse kommunale tilbud fulgte FO klubberne over i Kultur og Borgerservice, da en sammenhæng i samme magistrat alt andet lige, vil skabe de bedste muligheder for et samarbejde og en økonomisk prioritering der tilgodeser de unge. Kommentarer til de foreslåede modeller 1 3 (4) Model 1 A+B Er den måde området er organiseret i dag, dog med den forskel, at der i dag kigges på hvilke andre klubtilbud et område har i FO klubberne. Der skeles i dag ikke til i hvor høj grad områderne har et velfungerende foreningsliv, når omfanget af kommunale tilbud budgetteres. Vi henviser til vores kommentarer til høringen om analysen af de økonomiske modeller på FU området, juni 2012. I ÅUFs øjne er model 1 den fuldkommen forkerte vej at gå. Modellen lægger op til, at der etableres kommunale fritidstilbud uden økonomisk at skele til, om der er selvejende klubber i FO regi i områderne. Det skaber intet incitament til at understøtte og samarbejde med det frivillige foreningsliv. FU områderne vil uvægerligt skulle måle deres eksistensberettigelse i antallet af unge, som vælger den kommunale løsning, i stedet for at måle antallet af unge som er aktiveret i bredere forstand. Det bliver i dag opfattet af foreningerne som unfair konkurrence, i og med at det kommunale område har en økonomi mange gange større end i foreningslivet. Selvom klubområdet og specielt ungdomsskolen ikke selv synes, der er et konkurrenceparameter, så er der det i dag og det vil kun udbygges med model 1. Modellen har et fravær af synergi uden for det kommunale område, og det kan ikke opvejes af at der i analysen påpeges en række fordele internt i det kommunale område, det er alene endnu et udtryk for, at det kommunale område, ser sig som en parallel udbyder af fritidstilbud til børn og unge, som ikke skal lade sin opgaveudførsel påvirke af, hvad der i øvrigt er af tilbud. Vi skal retfærdighedsmæssigt understrege, at ÅUF har en god dialog med den kommunale ledelse af FU områderne, som vi gerne vil rose. Medarbejderne viser stor vilje til at
påbegynde et samarbejde med bl.a. foreningslivet, modellen her understøtter organisatorisk ikke denne vilje og vi kan i dag ikke se, at samarbejdet er reelt prioriteret lokalt (med undtagelser selvfølgelig). ÅUF driver også Aarhus Børn og Unge byråd, som nok bedst kan organiseres i model 1 eller 2A. Men vi har i dette svar taget udgangspunkt i vores medlemsforeningers forhold til FU området mere end ÅUF som organisation. Model 2A Vi har opdelt FU områdets virksomhed i tre kategorier, Model 2 A er efter vores mening den model der bedst understøtter disse forskelligartede kategorier og derfor skaber den bedste synergi med de samarbejdspartnere som det kommunale fritidsområde bør have. Børnepasning i fritidsklubben og de lovpligtige og de klassiske ungdomsskoleaktiviteter hører bedst hjemme organisatorisk sammen med skolen, der kan blive et stærkt lokalt centrum for de kommunale børne og ungdomstilbud. Ved at udskille den del, som uden diskussion kun kan varetages af ansatte, står man tilbage med den reelle fritidsdel, klubtilbuddene og kan mulighederne i ungdomsskoleloven. Dvs. de aktiviteter, hvor man ikke ser barnet eller den unge som kunde, men som deltager. Side 4 Denne del skal have meget større sammenhæng med de øvrige tilbud for samme målgruppe det er de samme børn og unge, vi laver aktivitet for. Her har vi allerede nævnt at forhold, som at der findes lokale FO klubber og et rigt lokalt foreningsliv har stor betydning for graden og niveauet af kommunalt fritidstilbud. ÅUF mener, at det, at de unge oplever frivillige, i sig selv har en værdi. Med den længere skoledag og flere pædagoger på skolerne, vil behovet for pædagogiske tilbud i eftermiddags og aftentimerne være mindre end i dag. Fx fik en frivillig i en ÅUF forening på et tidspunkt denne kommentar i fra en dreng i sit frivillige arbejde: Du er den eneste dansker, jeg kender, der ikke får løn for at være sammen med mig! Der er også områder, hvor foreningslivet står svagt, men der er der andre stærke samarbejdspartnere for de kommunale fritidstilbud fx det boligsociale arbejde, der understøtter aktivitet i udsatte boligområder. Hvor, der ud over det, ikke kan laves meningsfyldte samarbejder eller er nok attraktive tilbud til de unge, har de kommunale tilbud sin primære berettigelse. Dette koordineres bedst, hvis denne kategori med øvrigt fritidstilbud (nr 3) er udskilt; allerbedst, hvis organiseringen ligger samme sted som det frivillige foreningsliv og FO klubberne. Dvs. model 4, som er beskrevet i analysen, men alligevel ikke medtaget pga. en beslutning om at aktiviteten skulle forankres i Børn og Unge. For det som er omfattet af øvrige fritidstilbud (nr. 3) kan man spørge sig selv, om beslutningen er truffet for at tilgodese børnene og de unge, eller om beslutningen er truffet for at give ro til medarbejderne? ÅUF mener, at denne reelt dog mindre del af hele børn og unges portefølje, bør tages op igen, for sammenhængen forbedres alt andet lige ved organisatorisk at lægge aktiviteterne sammen med foreningerne og FO klubberne. Model 2B og Model 3 ÅUF forholder sig alene til fritidsdelen, og derfor behandler vi de to modeller samlet. Vi ser også spændende muligheder ved at forankre hele den kommunale fritidsdel sammen med og på skolerne. Vi kan sagtens se skolerne som lokale stærke kulturinstitutioner, som både rummer almindelig folkeskole, kommunale og forenings fritidstilbud. Og at foreningerne har en mere naturlig adgang til skolerne, så skolerne derved bliver samlingssted for lokalsamfundet på en hel anden måde end i dag. Men at inddrage foreningslivet i de to modeller, kræver at foreningerne føler sig hjemme på skolerne og ikke som gæster. Det kræver også, at der er lokaler til socialt samvær ud over den primære aktivitet jf. attraktive ungemiljøer i foreningerne ovenfor. Netop ved at ungdomsskolen og ungdomsklubben kommer ind på skolerne, vil der være andre typer af lokaler på skolerne end bare almindelige fag og klasselokaler. ÅUF kunne sagtens forestille sig, at adgang til disse klubagtige lokaler, vil kunne det mere attraktivt for foreninger at have tilholdssted på en skole, end det er i dag, hvor der ikke er noget sted at samles, når omklædningsrummet forlades. Det kræver endnu flere faciliteter end de ekstra
der skal bygges for at få de kommunale klubber ind på skolerne, men ville kunne styrke samarbejdet mellem kommunale tilbud og fritidstilbud. Anbefaling Samlet set anbefaler ÅUF at aktiviteterne i de nuværende FU områder opdeles i de tre kategorier, som vi ovenfor har skitseret. Model 2A rammer bedst i forhold til et stærkt samlet tilbud til alle unge, når man kigger på alle de muligheder, de unges tilbydes i kommunale fritidstilbud, foreningstilbud, selvejende klubber og boligsociale tilbud. Den nuværende organisering med demografisk budgettildeling vil modarbejde de muligheder for synergi og samarbejde, som vi efterspørger. Der vil ikke være et stort nok kommunalt incitament til at sikre sig de fordele, men det vil alene afhænge af den gode vilje hos den enkelte fritids og ungdomskoleleder. Model 1 fraråder ÅUF derfor at videreføre. Side 5 Model 2B (måske model 3) har spændende muligheder, men de skal udvikles noget mere og er omkostningskrævende i tilbygninger til skolerne, hvis fordelene skal høstes i en ny organisationsform. Samlet anbefaler vi model 2A, hvor de aktiviteter som ligger tæt op ad foreningslivets og FO klubbernes overføres til Kultur og Borgerservice, mens resten organiseres under hhv. skolerne og sociale forhold og beskæftigelse. Med venlig hilsen Pva. ÅUFs styrelse Cecilie Hansen Formand / Henrik Koch sekretariatsleder