Udfordringer og muligheder ved implementering

Relaterede dokumenter
Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Fra ide til formulering af nye, relevante forskningsspørgsmål. Lektor, ph.d. Hans Lund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Hjertesygdomme. Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )

Shared decision making: fælles beslutning i fysioterapipraksis om Hvornår nok er nok - en workshop

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

DMCG-PAL, årsdag marts, Vejle

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland ( Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

1) Virksomhedsgrundlag

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Hjertesygdomme. Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Fælles beslutningstagning: 1. Cochlear Implant eller 2. optimal høreapparatsbehandling

KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

master i rehabilitering

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Hjertemedicinsk Afdeling

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Psykiatrisk Dialogforum

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Mission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )

RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Kvalitet. Dagens Mål

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Strategidage. Fra fag til profession

Kompetenceudviklingskursus i

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Repræsentantskabsmøde

FORSKNING I SYGEPLEJEN

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

VISION Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Et integrerende sundhedsvæsen

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Sygeplejefaglige problemstillinger

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Patientforum Afdeling T til gavn for både patienter og medarbejdere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

Transkript:

Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor, Høgskolen i Bergen lektor, studieleder, Syddansk Universitet

Udfordringen

Udfordringen Producerer viden for praksis Patienterne og politikerne forventer høj kvalitet i ydelserne

Udfordringen kaldes IMPLEMENTERING. Kan defineres således: Implementering indebærer viden og assistance til at overvinde barrierer, der er forbundet med at bruge viden fra et målrettet budskab. Det er en stadigt mere aktiv proces, der ikke blot benytter sig af budskaber i sig selv, men også af organisatoriske og adfærdsmæssige redskaber, som er sensitive over for professionelle behandleres begrænsninger og muligheder i bestemte omgivelser (Lomas 1993)

Fremmedordbogen Virkeliggørelse! Altså at gå fra viden til at udføre / realisere det i praksis / virkeligheden.

Udfordringen Producere ny viden Publicere Samle viden (syntese) Kende til videnskabelig metode Læse videnskabelige artikler og reviews Være kritisk læser Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Udfordringen Kan vi slå bro over kløften? Forskeren Klinikeren Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Forskerne skal: Med udgangspunkt i kliniske problemstillinger producere ny viden. Forskeren skal altså publicere Originale artikler. Praktikere skal: Medvirke ved at formulere de udfordringer de møder i praksis som Ideer til projekter. Ny viden skabes ved anvendelse af mange forskellige videnskabelige design og metoder. Alle lige vigtige for "kunnskapsbasert praksis" (EBP) Originale art Ideer til projekter

Udfordringen Originale art Ideer til projekter Forskeren Klinikeren Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Klinikeren skal kende til: Videnskabelige metoder for at kunne forstå og kritisk læse de videnskabelige artikler (Videnskabelig Metode). Men Forskeren skal: Samle alle de originale studier i oversigtsanalyser (syntese-studier / Systematic Reviews) Systematic Rev Videnskab Met

Originale art Systematic R V Metode Ideer til projekter Forskeren Klinikeren Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Klinikeren skal: Oversætte resultater fra originale studier og forskningssyntese studier til anbefalinger for klinisk praksis (Kliniske Retningslinjer) Forskeren skal: Oversætte resultater fra originale studier og forskningssyntese studier til anbefalinger for klinisk praksis (Clinical Guidelines) Guidelines Retningslinjer

Originale art Systematic R Guidelines Retningslinj V Metode Ideer til projekter Forskeren Klinikeren Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Hvad er det sidste brofag som forbinder? Implementering kan beskrives fra forskellige perspektiver: 1. Internationalt / Nationalt perspektiv 2. Organisatorisk / Professionelle team perspektiv 3. Individuelt perspektiv

Tre aspekter af implementering Lomas 1993: 1.Diffusion 2.Dissemination 3.Implementation

Hvad er det sidste brofag som forbinder? 1. Internationalt / Nationalt perspektiv: Publikationer artikler, guidelines, referenceprogrammer, MTV rapporter osv. 2. Organisatorisk / Professionelle team perspektiv Ansættelse af forskere / EBP ressourcepersoner i praksis, uddannelse, kurser, lærebøger osv. 3. Individuelt perspektiv: det sidste afgørende brofag: Mødet mellem patienten og den professionelle MØDET Diffusion Dissemination & diffusion

Diffusion Dissemination & diffusion IMPLEMENTATION (virkeliggørelse) Dissemination & diffusion Originale art Systematic R Guidelines MØDET Retningslinj V Metode Ideer til projekter Forskeren Klinikeren Både forskerne og klinikerne har et ansvar i virkeliggørelsen af den nye viden

Mødet Det centrale ved mødet er at her samles alle de aspekter som bestemmer indsatsen: 1) Forskningsresultaterne 4) Den professionelles viden, færdigheder, kompetencer 2) Patientens forudsætning er og præferencer 3) Rammerne, ressourcerne

1) Forskningsresultaterne For at forskningsresultater kan anvendes kræves at medarbejdere og ledere i praksis: har viden om videnskabelig tænkning og videnskabelige metoder har viden og færdigheder til at FINDE, KVALITETSVURDERE og OVERSÆTTE forskningsresultater til praktiske anbefalinger

2) Patientens forudsætninger og præferencer For at patientens forudsætninger, præferencer og værdier kommer i spil, kræver det: viden og færdigheder hos medarbejdere til at høre og forstå patienten tid og rammer til at patienten og dennes pårørende bliver hørt tid og rammer til at medarbejdere kan forklare patient/pårørende HVORFOR indsatsen er som den er

2) Patientens forudsætninger og præferencer For at patientens forudsætninger, præferencer og Der værdier jo kommer en stor i spil, kræver udfordring det: i at viden fortælle og færdigheder patienten hos medarbejdere og dennes til at høre og forstå patienten pårørende hvad tid og rammer til at patienten og dennes forskningsresultaterne pårørende bliver hørt viser og tid og rammer til at medarbejdere kan forklare patient/pårørende hvad DET betyder HVORFOR for indsatsen dem! er som den er

3) Rammerne, ressourcerne Implementering af forskningsresultater er BÅDE et ledelsesansvar OG et medarbejderansvar. Medarbejderne skal ville det OG have kompetencerne til at kunne det. Ledelsen må stille kravet om evidensbaseret praksis, skabe rammer og finde ressourcerne.

3) Rammerne, ressourcerne (2) KBP Kvalitetsudvikling Glasziou 2011

3) Rammerne, ressourcerne (3) I KBP er målet at gøre "de rigtige ting" I Kvalitetsudvikling er målet at gøre "tingene rigtigt" Disse må kombineres så vi gør "de rigtige ting rigtigt"

3) Rammerne, ressourcerne (4) Målet med kvalitetsudvikling er: "Kvalitet i alle strukturer, processer og effektmål der finder sted og anvendes i sundhedssystemet (Kvalitetsdimensionerne). "

3) Rammerne, ressourcerne (5) Kvalitetsdimensioner Struktur Proces Resultat 1. Ressourcer 2. Personale 3. Udstyr/apparatur 4. Teknologi 5. Fysiske rammer 6. Informations- og dokumentationssystemer De aktiviteter der udføres i relation til 1. Sundhedsfremme og forebyggelse 2. Diagnostik 3. Behandling 4. Pleje 5. Rehabilitering De opnåede resultater for patienten 1. Mortalitet 2. Morbiditet 3. Genindlæggelse 4. Funktionsniveau 5. Livskvalitet 6. Patienttilfredshed

3) Rammerne, ressourcerne (6)

3) Rammerne, ressourcerne (7) Og hvad så? Korrigerende handlinger Strategirevision Hvor skal vi hen? Hvad vil vi nå? Hvordan vil vi gøre det? Dataindsamling Klin. Databaser Dataanalyse Implementering Kvalitetscirklen Hvordan sikre at strukturen, processerne og effekten er optimal?

3) Rammerne, ressourcerne (8) Ledelsens opgave Sætte kvalitetsdagsorden Sikre at kvalitet ikke underordnes økonomi og produktivitet Sikre at de instrumenter og værktøjer der skal muliggøre kvalitetsledelse er tilstede, anvendelige, kendte og opdaterede At sætte mål i samarbejde med mellemledere følge op Dialog og åbenhed

3) Rammerne, ressourcerne (9) Afdelingsledelsens opgaver Fokus på kvalitet og kvalitetsudvikling i den daglige drift Skabe rum for udvikling og dialog Være kulturbærende Være åbne og støttende Skabe rum for læring Aftale lokale kvalitetsmål med personalet

4) Den professionelles viden, færdigheder, kompetencer NU ved vi hvad der er "det rigtige" at gøre (forskningsresultaterne), vi kan inkludere patienten i alle beslutninger, vi kan skabe muligheder og rammer for "at gøre de rigtige ting rigtigt". MEN det kræver at den professionelle KAN det som alle forventer/håber.

4) Den professionelles viden, færdigheder, kompetencer De professionelle skal selvfølgelig være fagligt dygtige og kompetente. Her kan Kunnskapsbasert Praksis medvirke til at sikre at de efteruddannelseskurser medarbejderne bruger penge og tid på faktisk er de metoder og teknikker som gør en forskel.

Konklusion Implementering / virkeliggørelse af de fundne videnskabelige resultater er en bestandig udfordring for den finder reelt sted i det konkrete møde / i relationen mellem patienten og den professionelle. Den situation er altid ny MEN i kraft af:

anerkendelse af patientens unikke forudsætninger og præferencer den professionelles viden om forskningsresultaterne, kritiske forholden sig til disse resultater, tolkning af dem ind i mødet / relationen og evne / færdigheder til at gennemføre ydelsen og rammer og muligheder for at finde forskningsresultater, have tid og mulighed til at lytte til patienten samt for at kunne udføre den valgte ydelse vil implementeringen være en reel mulighed!

Tak for opmærksomheden