SÅDAN GØR VI Juni 2011 Nye venner i Sydafrika og Indien Side 2 Studietur til Skotland Side 4 Global undervisning en del af dagligdagen Side 5 Det handler om menneskesynet Side 7 Vejledning og støtte fra Skoleafdelingen Side 9 Kinesiske tilbud Side 10 Eksempler på forløb Side 11 Særnummer: Skolernes verdensborgere Udsyn giver indsigt Den globale tænkning er blevet en skolens menneske- og samfundssyn. Eleverne integreret del af undervisningen på de skal forstå sig selv som borgere i to samfund det tre skoler, der har deltaget i Projekt nationale og det universelle. De skal se sig selv Verdensborger. som borgere, der tænker globalt og handler lokalt. De skal forstå, hvordan det globale og det lokale Herningvej Skole, Gug Skole og Ferslev Skole var samfund påvirker hinanden og er afhængige af hurtige til at springe til, da de i 2008 blev spurgt, hinanden. om de ville deltage i et verdensborgerprojekt, der Som henholdsvis multikulturel skole, byskole og var udtænkt af Tænketanken Sophia og ført til landskole har de tre skoler haft forskellige afsæt Aalborg via et samarbejde mellem Sophia og for arbejdet med at blive verdensborgerskoler. Skoleafdelingen i regi af Fælles Skoleudvikling. Sidste sommer sluttede projektet formelt, men den Som projektets fulde titel, Verdensborgeren globale tænkning lever videre i bedste velgående global tænkning i et dannelsesperspektiv, antyder, er omdrejningspunktet for projektet et ønske Læs artiklerne på de følgende sider og få inspi- og udvikles fortsat på skolerne. om at udvide elevernes horisont i den daglige ration til undervisningen. undervisning og inddrage den globale tænkning i Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer august 2011 Gug Skole stod på den anden ende, da den havde besøg af elever og lærere fra syv lande som del af et Comenius-projekt. 5. klasse havde en spændende dag med fire jævnaldrende grækere, som gerne ville være med til at vinke til fotografen.
Sundt at opleve andre kulturer Som ægte verdensborgere har eleverne på Ferslev Skole venskabsklasser i bl.a. Grønland, Indien, Kenya og Syd - afrika og i Gug og Aalborg Øst. For et par uger siden fik eleverne i 2.a på Ferslev Skole en overraskelse af de store. I en dansktime modtog klasselærer Corrie Mortensen en tyk kuvert, som viste sig at indeholde flotte tegninger og spændende fotos fra en klasse på Alexandria Lower Primary School i Bushbuckridge i Sydafrika. Der var også et brev, hvor skolens leder takkede for de tegninger og fotos, som skolen har fået fra eleverne i 2.a. Brevet fra Sydafrika kan være spiren til noget meget spændende. Sydafrikanerne vil gerne samarbejde med os om venskabsklasser og om udveks - ling af elever og lærere. I første omgang handler det selvfølgelig om, at 2.a skal udbygge samarbejdet med deres nye venskabsklasse, men jeg er sikker på, at flere klasser og lærere vil melde sig på banen, siget skoleleder Birgit Nielsen. Det er som om, det ene har ført det andet med sig, siden vi begyndte at arbejde med verdensborgerprojektet. Vi er blevet meget bedre til at se mulighederne og tænke, at det her må vi også prøve. Vi har altid interesseret os for det internationale. Vi har haft sprogassistenter i mange år og har samarbejdet med en tysk skole. Men verdensborgerprojektet har bevirket, at det globale aspekt er blevet en del af vores måde at tænke på. Det lokale og det globale Birgit Nielsen vedgår, at hun var meget begejstret, da hun for tre år siden vendte hjem til Ferslev efter et møde i Skoleafdelingen. Her var hun blevet præsenteret for muligheden for at lade Ferslev Skole deltage i Tænketanken Sophias projekt, der bygger på tankerne i professor Peter Kemps bog Verdensborgeren og verdensborgeren som pædagogisk ideal og på tidligere børne- og kulturchef i Skagen, Chresten Sloth Christensens dannelses - tanker. Jeg blev grebet at tænkningen om, at man skal kende sit eget kulturelle ståsted for at kunne agere globalt. At der skal knyttes bånd og udveksles viden lokalt, nationalt og globalt. Ideen i Aalborg Kommune var at få en landskole, en byskole og en Annegrethe Hansen (tv) og Corrie Mortensen med de fotos, tegninger og breve, som eleverne i Sydafrika har sendt til 2. klasse på Ferslev Skole. skole, der har elever med mange forskellige nationaliteter, med. Jeg samlede mine sproglærere til et blevet venskabsklasse med en 5. klasse på Gug ser internt på skolen. Vores 5. klasse er desuden møde, og de var helt med på, at vi skulle være verdensborgerskole, siger Birgit Nielsen. vist eleverne fra Gug rundt på et landbrug og en Skole og Herningvej Skole. Vores elever har bl.a. Som optakt til projektet var Birgit Nielsen og svinefarm, og klassen har været på genbesøg i seks lærere på kursus sammen med lærere og Gug. Vores DUS har lavet flere forløb med DUS en ledere fra Herningvej Skole og Gug Skole, der er på Herningvej Skole. Det er meget spændende for de to andre lokale skoler i projektet. Her blev de sat indskolingseleverne at møde de mange nationaliteter på Herningvej, siger Corrie Mortensen. ind i verdensborgertanken og fik ideer til, hvordan de kunne føre verdensborgertemaer ind i undervisningen. klassens deltagelse i et etwinning-projekt i faget Internationalt har 7. klasse bl.a. lært nyt gennem På Ferslev Skole skød verdensborgerudvalget tysk. Der deltog elever fra otte lande i projektet, og Birgit Nielsen, Corrie Mortensen og lærer Anne - eleverne fra Ferslev samarbejdede med elever fra grethe Hansen projektet i gang ved en emneuge, tre af landene. Gennem brevvekslinger skulle de i hvor alle klasser arbejdede internationalt, og hvor løbet af fem uger finde frem til, hvilke lande deres skolens græske undervisningsassistent gjorde stor pennevenner kom fra. Eleverne var meget engagerede i forløbet, hvor de både fik styrket deres lykke ved bl.a. at komme på besøg i alle klasser og servere græsk mad for eleverne. Siden er det gået færdigheder i at udtrykke sig skriftligt på tysk og fik slag i slag med aktiviteter. lært om de lande og byer, som de udenlandske elever kom fra. Fremviste svinefarme På det lokale plan har vi bl.a. fået venskabsklas- Fortsættes side 3 2
Annegrethe Hansens flotte klædedragter fra Indien-besøget er udstillet i pædagogisk læringscenter. Dragten til højre er faktisk hendes mands. Birgit Nielsen har sat sig til rette ved det store indiske vægtæppe i den farvestrålende udstilling. Udveksling med indisk skole Det foreløbige højdepunkt i skolens verdensborgerarbejde er, at den har fået opbygget et perspektivrigt samarbejde med en skole i Indien. I 2010 fik Anne - grethe Hansen masser af viden og indtryk, da hun tilbragte 10 uger på Eklavya School i den indiske delstat Punjab gennem AFS (American Field Services) udvekslingsprogram. Inden da havde skolen haft besøg af en indisk lærer, der var privat indkvarteret hos Annegrethe Hansen i 10 uger. Den indiske lærer var rundt i alle klasser og deltog bl.a. i musikundervisningen. I vores emneuge lavede hun et danseprojekt med 10 piger. Hun arbejdede også med yoga med eleverne og lavede mad til den store guldmedalje. I 4. klasse havde vi et forløb, der strakte sig over alle de 10 uger, hun var her. Klassen skrev sammen med en klasse i Punjab og arbejdede bl.a. med indisk skoleliv, familieliv, religion og højtider. Eleverne var meget optaget af det og lærte rigtigt meget, fortæller Anne grethe Hansen. Samarbejdet med den indiske skole har også budt på besøg af to indiske elever og deres lærer. Eleverne deltog i undervisningen på 7. og 9. år gang, og Anngrethe Hansens frygt for, at Ferslev-eleverne ville fnise over drengens karakteristiske sihk-hovedbeklædning, blev gjort til skamme. Han blev accepteret, som han var, og alle elever gjorde store øjne, da de to indere demonstrerede en særlig religiøs ceremoni, hvor de gav hinanden armbånd, og pigen fik en plet i panden. De to elever var privat indkvarteret. Værts eleverne havde skrevet til dem på forhånd for bl.a. at få styr på deres madønsker. Sådan noget er jo nemt i dag med facebook og mail. Klasserne havde forberedt et fint program ikke mindst den dag, hvor drengen havde fødselsdag. De bagte boller og gav ham en t-shirt med hans navn på. Efter skoletid var han med til fodbold og håndbold. Flere af eleverne er på facebook med de to indere, fordi de gerne vil holde kontakten til dem, siger Annegrethe Hansen, der har kreeret en flot Indien-udstilling på pædagogisk læringscenter og forsynet en gang på skolen med en stor tavle om Indien. Inspiration udefra I projektperioden har lærere fra de tre verdensborgerskoler været på studietur til to skotske skoler. Lærerne fra Ferslev blev bl.a. optaget af skotternes brug af storyline-metoden, hvor eleverne rejser ud i verden og lærer om verden ved at skabe et fælles læringsrum, hvor de indhenter viden og bygger en fælles historie op. På Ferslev Skole har flere lærere taget ideen med storyline til sig. Det er rigtigt godt at komme ud og få inspiration og viden. I Indien underviste jeg lærerne i social træning og Cooperative Learning, som de slet ikke arbejdede med. Derimod gør de meget ud af supervision. Det gav mig noget at tænke over. Det var også lærerigt, da vi var i Ungarn for at fortælle om verdensborgerprojektet, siger Annegrethe Hansen og tilføjer, at verdensborgerudvalget også får meget ud af de lokale møder med udvalgene fra Herningvej Skole og Gug Skole. Udvalgene udveksler erfaringer og ideer til de efterhånden mange undervisningsforløb, som skolerne har gennemført i forskellige fag og i internationale emneuger. Ferslev Skole har bl.a. afprøvet flere af de forslag til undervisningsforløb, som organisationen O3V Oplysning om den tredje verden har på deres hjemmeside. Skolen har også meldt sig til det Danida-støttede projekt Under samme himmel, hvor klasserne skal samarbejde med klasser fra Nairobi. Et andet nyt tiltag er, at 1. klasse efter sommerferien skal til at samarbejde med en grønlandsk klasse. Sydafrikanske muligheder Her og nu er skolen meget spændt på, hvad den ny samarbejdsaftale med den sydafrikanske skole kan føre med sig. Aftalens tilblivelse skal tilskrives faderen til en elev i 2. klasse. Faderen, Paw Gosmer, er hvert år i Sydafrika, hvor han har involveret sig i et projekt med renovering af Alexander Lower Primary School. Paw Gosmer ved, at Ferslev Skole er verdensborgerskole. Derfor fik han den ide at spørge, om klassen ville tegne tegninger og tage nogle fotos, som han kunne tage med til børnene i Sydafrika. Han medbragte også gaver, bl.a. legetøj og tre computere til skolen. Skolen havde kun en enkelt computer i forvejen den havde Paw Gosmer med sidste år. På de flotte fotos fra Sydafrika kan eleverne se de afrikanske elever i deres skoleuniformer. De kan se de primitive lokaler på skolen og se, hvordan skolemaden laves på bål udenfor. Billederne og tegningerne fra de afrikanske elever har givet stof til mange gode samtaler om forskellene på livet i Sydafrika og Danmark. Fortsættes side 4 3
Vores elever har godt af at se og lære om andre kulturer. De lærer, at de ikke skal tage alt for givet, siger Corrie Mortensen, der håber, at det på et tidspunkt bliver muligt for skolen at realisere verdensborgerudvalgets ønske om et valgfag i internationalt samarbejde. Det kunne være rigtigt spændende at arrangere en valgfagsrejse til venskabsskolerne i Sydafrika eller Indien. Og hvorfor ikke? Erfaringen fra verdensborgerarbejdet er, at der faktisk er meget, der kan lade sig gøre. Storyline-metoden er oplagt, når der skal arbejdes internationalt. 5.a har skabt et fælles indianerunivers, der bl.a. har udmøntet sig i store plancher om indianernes historie, stammeregler og levevis. Travelling Teddy I september 2010 var en gruppe lærere fra de tre verdensborgerskoler på studierejse til Jordanhill School i Glasgow og St. George School i Edinburgh sammen med udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal og skolekonsulent Anne Katrine Stendahl Rannestad fra Skoleafdelingen. Studierejsen gav masser af inspiration og input til det videre internationale arbejde, fordi begge skoler arbejder meget professionelt på at bringe det internationale aspekt ind i undervisningen. St. George School arbejder bl.a. med Travel - ling Teddy en bamse, der tager imod eleverne ved skolestart og via storyline-metoden rejser ud i verden med og uden elever og lærere. Gennem hele skoletiden lærer eleverne om verden via bamsens beretninger fra det nære miljø og fjerne egne. På det lokale plan lægger skolen vægt på at dokumentere værdier, undervisningens indhold og arrangementer skriftligt, ligesom den tydeliggør mål, værdiord og slogans på store plakater rundt på skolen. Alt sammen with a love of life and of learning. På studietur til Skotland. Bagest fra venstre Helle Truesen Porsdal, Skoleafdelingen, Niels Brusgaard, Gug Skole, Corrie Mortensen, Ferslev Skole, Allan Clement Villumsen, Gug Skole, Iman Mansour, Herningvej Skole, Annegrethe Hansen, Ferslev Skole, Pernille Viese Sørensen, Gug Skole, Jane Bødtkjer, Herningvej Skole, og Bettina Sønderup, Gug Skole. Forrest Ann Katrine Stendahl Rannestad, Skoleafdelingen, og Depute Head Teacher Primary Robin Paton sammen med to elever fra Jordanhill School. 4
Global undervisning en del af dagligdagen Minikoret gik ufortrødent til opgaven, da de sang for en fyldt sal ved Comenius-besøget. De udenlandske lærere var tydeligt begejstrede for underholdningen. Flere års arbejde med store internationale projekter har rodfæstet den globale dimension i undervisningen på Gug Skole. Gug Skole summede af aktivitet, da skolen 9. maj 2011 havde besøg fra Frankrig, Grækenland, Portugal, Letland, Island, Irland og Guadeloupe som led i Comenius-projektet Living by the Sea. Gæstelisten talte ikke kun lærere og ledere fra partnerskolerne i projektet. De franske, portugisiske og græske delegationer havde også elever med til stor begejstring for de klasser, der fik lov til at have de udenlandske elever med i undervisningen. I ugerne op til gæsternes ankomst var mange elever involveret i forberedelserne. 2. klasserne arbejdede med et tema om Frankrig og kreerede i den forbindelse hver sit lille maleri af Mona Lisa til en udstilling. I DUS en blev der bl.a. bygget et kæmpe Eiffeltårn og indøvet et show, som blev vist for gæsterne. Mellemtrinnet havde til opgave at udsmykke skolen med flag og bannere, mens 8. årgang stod for rundvisning af gæsterne, en flot PowerPoint-præsentation fra de otte lande og sammenkædning af den underholdning, der blev budt på i festsalen. Herudover var klasserne optagede af at forberede opgaver, øvelser og lege, som de kunne lave sammen med de udenlandske elever. De udenlandske lærere var imponerede over klassernes engagement og elevernes lyst til at komme i kontakt med dem. De var især meget imponerede over, hvor flot eleverne i 8. klasse klarede opgaven med at vise dem rundt på skolen, fortæller lærer Mette Amdisen, der er med i skolens internationale udvalg. Erfaringer fra flere projekter Gug Skole har haft blikket rettet mod omverdenen, siden skolen i 2005 arbejdede med et udviklingsprojekt under Fælles Skoleudvikling om den internationale og globale dimension i skolens undervisning og hverdag. Det igangværende og snart tilendebragte Comenius-projekt er det andet Come nius -projekt, skolen deltager i, og den har lagt billet ind på at blive blandt partnerne i et nyt Comeniusprojekt, der indledes efter sommerferien. Sideløbende har skolen høstet erfaringer gennem verdensborgerprojektet, der har tilført nye vinkler til det internationale arbejde. I overensstemmelse med projektets udgangspunkt om, at man skal kende sit eget kulturelle ståsted for at kunne agere globalt, har alle klasser nu en venskabsklasse på skolen, ligesom enkelte klasser samarbejder med klasser på Ferslev Skole og Herningvej Skole. Der er blevet fokuseret på at skabe og fastholde gode traditioner, som skal være kendetegnende for Gug Skole, og der er etableret et verdensborgerrum, hvor eleverne præsenteres for skiftende udstillinger, ser film m.v. Verdens - borgertanken er blevet grundfæstet i skolens værdigrundlag, og årsplanen fastlægger, i hvilke perioder der skal sættes ekstra fokus på det internationale aspekt. Vi har haft verdensborgerne som et af tre fokusområder i år. Det har betydet, at der har været krav om, at der skulle arbejdes særligt med verdensborgertemaer i ca. en tredjedel af skoleåret. Det internationale udvalg medvirker ved planlægning af temauger og ved sparring om forløb, men vi er ved at bevæge os væk fra forløbene. Vi oplever, at det internationale i højere grad er integreret i den daglige undervisning, siger lærer Henriette Hjelm Hansen fra det internationale udvalg. En international læseplan Skolens lærere mangler ikke ideer til materialer, undervisningsforløb og aktiviteter med fokus på verdensborgerne. Et vigtigt element i skolens første udviklingsprojekt under Fælles Skoleudvik ling var, at skolen fik udarbejdet en international læseplan, der inddrager den internationale dimension i trinmålene på alle klassetrin. Læseplanen bruges som inspirationskilde, og dens forslag til forløb og aktiviteter for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling gør det nemt for lærerne at integrere det internationale udsyn i undervisningen. Fra læseplanen på skolens hjemmeside er der link til undervisningsforløb fra skoleniverden.dk og andre hjemmesider med spændende undervisningsmaterialer. Skolen abonnerer f.eks. fast på materialerne fra Børnenes u-landskalender, og skolen har tilmeldt sig O3V s projekt Under samme Himmel, hvor Fortsættes side 6 5
Comenius-arrangementet involverede hele skolen. 8. klasserne stod for rundvisninger og sammenkædning af underholdningen i festsalen, mellemtrinnet pyntede op, og 2. klasserne havde bl.a. lavet en flot udstilling med stribevis af Mona Lisa er. flere klasser samarbejder med klasser fra Kenya. Andre klasser har deltaget eller deltager i etwinning-projekter med klasser fra andre lande, og alle klasser på skoler har nydt godt af, at skolen har haft Comenius-assistenter de seneste år. I år har eleverne haft mulighed for at lære om polsk sprog og kultur. De fik også chance for at forsøge sig med at tale polsk, da den polske sprog assistent arrangerede undervisning i fritiden. Inte ressen for den frivillige undervisning i polsk var for bløffende stor, og interessen var også stor, da eleverne fik mulighed for at melde sig til valghold i italiensk, kinesisk eller polsk i forsommerens emneuge. De tre verdensborgerskoler har hver sin flotte globus, fortæller Henriette Hjelm Hansen (tv), Mette Amdisen og Vibeke Post Madsen. De direkte møder Vi arbejder hele tiden på at give så mange elever og lærere som muligt chancen for at møde udlæn - dinge eller komme ud i verden. Vi kan se, hvor stor betydning det har haft for de lærere og elever, der har deltaget i udvekslingerne i Comenius-projekterne. Derfor er vi meget spændte på, om vi kommer med i det nye Comenius-projekt efter sommerferien. Projektet fokuserer på historie og kultur, men det særligt spændende ved det er, at der er elever med på alle udvekslingsbesøg. I projektet, der slutter nu, har vi kun haft mulighed for at have elever med to gange. Vi har bevidst prioriteret og afsat midler til at søge projektet, fordi det involverer så mange elever og lærere, siger Vibeke Post Madsen. 8. klasse havde lagt billet ind på at få Comenius-gæster med i undervisningen. Fysiklærer Flemming Østergaard måtte træde til, da de to piger fik problemer med at forklare et fysikforsøg for de to portugisiske elever. 6
9.a har elever fra Island, Norge, Iran, Somalia, Libanon, Palæstina, Polen og Danmark. Deres engelsk- og tysklærer Iman Mansour er fra Ægypten. Eleverne synes, at det gør undervisningen mere spændende, at de kommer fra forskellige kulturer. Det handler om menneskesynet Som multikulturel skole er verdensborgertankegangen en del af dagligdagen på Herningvej Skole. Vores budskab er, at man skal anerkende mangfoldigheden. Der skal være plads til alle, og alle skal forstå og efterleve de demokratiske spilleregler, siger skoleleder René Arnold Knudsen, Herning vej Skole. På Herningvej Skole har 40 procent af de ca. 400 elever en anden etnisk baggrund end dansk. 30 forskellige nationaliteter befolker klasseværelser, fællesrum og legepladser. Alle klasser har elever med forskellige hudfarver og kulturer. Det er almindeligt at høre elever tale fremmede sprog og se elever i anderledes tøj. Det er også almindeligt, at klasserne har faglærere, der taler dansk med accent, og som en naturlig følge af disse kendsgerninger har lærere og elever bevidst og ubevidst arbejdet med verdensborgerbegrebet i mange år. Alligevel var René Arnold Knudsen ikke i tvivl om, at det kunne have stor værdi for skolen at deltage i Projekt Verdensborger. Jeg blev især grebet af projektets betragtninger over, hvordan vi er som mennesker. Vi er allerede verdensborgere her på skolen, men jeg blev optaget af, hvordan vi får synet på vores medmennesker mere i fokus på skolen. Vi har også en anden dimension her, nemlig integrationen, som vi skal være bevidste om. Derfor er menneskesynet og omsorgssynet blevet det bærende og dybe i vores arbejde med verdensborgerprojektet, siger René Arnold Knudsen. Respekt og anerkendelse Respekt, anerkendelse og demokrati er nøgleord for skolens tilgang til arbejdet med den internationale dimension. Eleverne skal have styrket bevidstheden om, at alle mennesker er ligeværdige, og at man har et ansvar for hinanden, både på skolen og i det globale perspektiv. Muhammed-krisen har givet anledning til mange samtaler om kulturelle forskelle og de værdier, der skal kendetegne gode verdensborgere. I projektperioden har mange klasser bl.a. arbejdet med de lande, eleverne kommer fra. Det giver status og styrker selvtilliden, at der bliver talt om deres lande. I de fleste klasser har forældrene været involveret. Vi har i det hele taget arbejdet meget med skole-hjem-samarbejdet, fordi fordomme og forbud ofte skyldes misforståelser og uvidenhed, fortæller lærer Iman Mansour fra skolens verdensborgerudvalg. Når man møder forældrene med respekt, kan man nå langt. I år lykkedes det f.eks. at få alle elever med i kirke til jul. Tidligere var der også mange elever, der ikke måtte komme med til fødselsdage. Nu oplever vi det meget sjældent, fordi de andre forældre har været gode til at ringe rundt og forklare, hvad en børnefødselsdag går ud på. Det visuelle udtryk Et vigtigt element i projektperioden var en æstetik - uge, hvor eleverne udsmykkede skolen med malerier, figurer, fotos, skrifttegn mv. med udgangspunkt i deres oprindelseslande. Når skolen skiller sig ud ved at have elever fra mange nationer, skal den også skille sig ud visuelt, så alle føler sig velkomne. Vi gør meget ud af at have verdensborgerudstillinger. På pædagogisk læringscenter har vi f.eks. et islandsk hjørne med fotos, materialer og flag. Det var fantastisk at se, hvordan en ny islandsk elev lyste op, da hun blev vist rundt af sin islandske lærer og fik øje på den lille udstilling. Hun følte sig straks mere hjemme, forklarer skolebibliotekar Jane Bødtkjer, der også er med i verdensborgerudvalget. Fortsættes side 8 7
Eleverne i børnehaveklasserne opfører skuespil for de kommende børnehaveklasser. Blandt tilskuerne er selvfølgelig de to 5. klasser, der er deres venskabsklasser. Verdensborgertraditioner Det er nu fastlagt i skolens årsplan, at alle klasser skal arbejde med verdensborgertemaer. Verdens - borgerne er også medtænkt i skolens traditionskanon. Alle klasser har en venskabsklasse på skolen, og elever fra udskolingen er legepatrulje for elever i indskolingen. Det er blevet en fast tradition, at eleverne i udskolingen holder verdensborgerdag på FN-dagen den 24. oktober. Det er også blevet en tradition, at overskuddet fra skoleboden går til humanitære formål, og at eleverne deltager i indsamlinger i år gik venskabsklasserne to og to sammen for Afrika. Jane Bødtkjer holder godt øje med nødhjælps - organisationernes hjemmesider, fordi der ofte er ideer og spændende tilbud på undervisningsforløb. I indskolingen arbejdes der fast med materialerne fra årets u-landskalender, mens mellemtrinnet bl.a. arbejder med Røde Kors-materialer. En af 6. klasserne har tilmed haft den store oplevelse at prøve at bo i en nødhjælpslejr i København. Mellemtrinnet arbejder også med de materialer, som Ibis udgiver i Hele verden i skole -kampagnen. I år fik skolen besøg af Læsekaravanen fra Ibis, så eleverne havde mulighed for at se ting og tøj fra årets tema, Bolivia, og tale med tre unge, der har været i Bolivia. Skolen er meget opmærksom på at få gæstemusikere og foredragsholdere fra andre lande på besøg. I udskolingen bydes der jævnligt på en international time. Her har eleverne bl.a. mødt fire rollemodeller, der har fortalt, hvordan det er lykkedes dem at få en uddannelse trods svære opvækstvilkår forskellige steder i verden. Skolen har haft stor glæde af en tysk sprogassistent i dette skoleår, og verdensborgerudvalget håber, at det bliver muligt at få en sprogassistent igen i næste skoleår. Vi kan mærke, at det vækker tanker hos eleverne, når de arbejder med internationale projekter på en skole i Aalborg, fordi de gerne ville se farvedomme. Vi blev f.eks. spurgt, om vi ville komme ud og møder folk fra andre lande. Det er tydeligt, at de de elever. Vi har altid gået sammen og føler os ikke er blevet mere bevidste om, at de er verdensborgere, og at de har et ansvar for hinanden, siger undervisningen mere spændende, siger en elev. anderledes på grund af vores kulturer. Men det gør René Arnold Knudsen. En anden elev forklarer, at de får mange flere vinkler på diskussionerne, når de taler om, hvad Mærkelige fordomme der sker rundt i verden, politisk og kulturelt. Herningvej Skole har i en årrække haft klasseudvekslinger med en skole i Rapperswill i Schweiz. meget mere, fordi nogle af vores kammerater I religion har vi lige haft om islam. Vi lærte I 9.a har oplevelserne i Schweiz og besøget af kunne fortælle om deres tro i stedet for, at vi bare de schweiziske elever givet anledning til drøftelser skulle sidde og læse i en bog. Vi talte også om, af forskellene på skolegang og familieliv i de to hvad de synes om kristendom, og hvad kristendom lande. Men det er ikke uvant for eleverne at diskutere kulturforskelle, for klassen tæller elever af otte arbejdet med de lande, vi kommer fra. Det lærte vi betyder for os kristne. I tysk og engelsk har vi forskellige nationaliteter. også rigtig meget af. Jeg vil meget hellere gå her I det daglige tænker vi ikke over, at vi er forskellige. Det er kun andre, der har mærkelige for- end i en pæredansk klasse, fastslår en af pigerne. Iman Mansour har samlet en gruppe elever ved en velkomstsøjle med verdenskort. Søjlen er blandt de mange verdensborgerdekorationer, der blev skabt i æstetikugen. 8
Internationalt arbejde er nøglen til gode oplevelser Skoleafdelingen er klar med vejledning og støtte til skoler, der ønsker at styrke den internationale dimension i undervisningen. Mange af vores elever vil skulle arbejde med folk i andre lande, når de er færdiguddannede. Derfor er det centralt, at eleverne kender til almindelig høflighed og har sociale færdigheder, så de kan begå sig ude i verden. De skal have indsigt i og forståelse for andre menneskers levevilkår. De skal forstå, at dét, der sker i andre verdensdele, har betydning for os alle, siger skolekonsulent Ann Katrine Stendahl Rannestad, Skoleafdelingen. Sammen med overassistent Susanne Schmidt udgør Ann Katrine Stendahl Rannestad Skoleaf de - lingens internationale korps, der har til opgave at vejlede og støtte skolerne i deres internationale arbejde. Opgaverne omfatter bl.a. samtaler med lærere, der ønsker at hente ny viden udenlands. De fleste lærere har allerede skabt forbindelse til en skole i udlandet, når de henvender sig til Skoleafdelingen, andre ønsker hjælp til at få skabt kontakt til en skole, f.eks. via Job-Swop, der formidles af Det Danske Kulturinstitut. Ved Job-Swop matches en lærer med en udenlandsk kollega, og de aftaler selv, hvordan de på skift kan bo hos hinanden. Vi er positive over for at støtte udvekslinger og studierejser økonomisk, for lærerne er aldrig upå - virkede, når de vender hjem. Det smitter af på deres undervisning, at de kan fortælle om auten - tiske oplevelser. Deres oplevelser spreder sig ofte til hele skolen. I Vestbjerg har alle elever f.eks. arbejdet engageret med en skole i Uganda, efter at skolen fik besøg af en lærer fra Uganda, og en af deres lærere var dernede, siger Ann Katrine Sten - dahl Rannestad. Comenius-assistenter og gæstelærere Skoleafdelingen har mulighed for at yde støtte til elev- og klasseudvekslinger, ligesom den bakker op om skoler, der ønsker at få en Comenius-assistent (sprogassistent). I år har tre skoler haft Comenius-assistenter, og fem skoler har udtrykt Susanne Schmidt (tv) og Ann Katrine Stendahl Rannestad får bl.a. viden og ideer til arbejdet gennem Skoleafdelingens medlemskab af 6-byernes projektgruppe for den internationale dimension. 6-bysamarbejdet omfatter skoleforvaltningerne i Aalborg, Århus, Esbjerg, Randers, Odense og København. ønske om at få en assistent næste år. med at tilbyde frivillig undervisning i italiensk efter Skoleafdelingen har ikke noget med fordelingen skoletid. Han har også undervist et valghold i en at gøre, men yder tilskud til assistenternes husleje emneuge på Gug Skole, fortæller Susanne Schmidt. og sørger for indkvarteringen. Skoleafdelingen Skoleafdelingen søger fortløbende at få kontakt medvirker også ved fælles undervisningsprojekter til udenlandske gæstelærere og informere skolerne på værtsskolerne, ligesom den holder planlægnings- og evalueringsmøder med assistenterne og Derfor hører Skoleafdelingen gerne fra skolelede- om muligheden for at få besøg af en gæstelærer. deres koordinatorer på skolerne og arrangerer re, lærere og forældre, der har kendskab til potentielle udenlandske gæstelærere med mod på at for- enkelte sociale aktiviteter under opholdet. Når skolerne først har oplevet, hvor udbytterigt tælle om deres land og kultur. det er at have en udlænding på skolen, søger de Skoleafdelingen tilbyder også kulturelle og meget ofte igen. Alle klasser får mulighed for at musikalske foredrag med udlændinge på skolerne møde sprogassistenten, og eleverne er altid og formidler nyheder og invitationer om f.eks. delbegejstrede for de unge udlændinge. På Vodskov Skole har en italiensk sprogassistent haft succes Fortsættes side 10 9
tagelse i Comenius-projekter og nordiske projekter. Susanne Schmidt anslår, at der fortløbende er syv-otte skoler involveret i Comenius Skolepartnerskaber. Hertil kommer, at der udbydes en del Comenius-kurser, som Styrelsen for International Uddannelse yder støtte til. Kan hjælpe skolerne i gang Susanne Schmidt og Ann Katrine Stendahl Rannestad hjælper gerne skolerne med at søge om kursusdeltagelse, ligesom de f.eks. kan vejlede om udviklingsprojekter, der gennemføres i regi af Fælles Skoleudvikling. Vi sætter os gerne sammen med skoler, der er usikre på, hvordan de skal få sat gang i at arbejde internationalt. Vi kan f.eks. give dem et minikursus, så de kan begynde at arbejde med etwinning. Vi kan hjælpe med ideer til materialer og metoder i forbindelse med en international uge m.v. Det internationale arbejde er noget, alle lærere skal forholde sig til. Fælles Mål 2009 fastslår, at den internationale dimension ikke kun omhandler sprogfagene. Regeringens globaliseringsstrategi tydeliggør, at vores elever skal have udvidet deres sprogfærdigheder og internationale kultur- og samfundsforståelse, så de bliver i stand til at samarbejde med udlandet eller studere, arbejde eller bo i udlandet, siger Ann Katrine Stendahl Rannestad. Samarbejde med kinesisk institut Confucius Institute tilbyder Aalborgs skoler sprogkurser, kulturoplevelser og hjælp til partnerskaber og udvekslinger. I uge 21 stod tre kinesere for undervisningen på to kinesiske valghold i en emneuge på Gug Skole. De kinesiske undervisere kom fra Confucius Institute for Innovation & Learning, som Skoleafdelingen har fået kontakt med. Confucius Institute er oprettet som et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Beijing Normal University med støtte fra det kinesiske sprognævn, der er tilknyttet det kinesiske udenrigsministerium. Formålet med instituttet på AAU er at fremme danskernes viden om kinesisk sprog og kultur og styrke samarbejdet og forståelsen landene imellem. Confucius Institute tilbyder skolerne tilpassede sprog- og kulturkurser, f.eks. en kinesisk dag, en kinesisk uge eller en kinesisk måned (undervisning en gang om ugen i fire uger). Instituttet er også parat til at etablere partnerskaber mellem skoler i Danmark og Kina, ligesom det kan organisere kulturelle udvekslingsaktiviteter. Aktuelt har instituttet inviteret en gruppe skoleledere på delegationsrejse til Kina i uge 41. Nyttige hjemmesider Hjemmesiden skoleniverden.dk indeholder gode råd til arbejdet med at sætte fart i skolens internationalisering. Den rummer bl.a. også en guide til gennemførelse af skoleprojekter. På Skoleafdelingens hjemmeside Intdim.daks.dk er der link til skoleniverden.dk og en række andre institutioner og organisationer, der arbejder med skolepartnerskaber, udvekslinger m.v. Det drejer sig f.eks. om Styrelsen for International Uddannelse, der yder støtte gennem bl.a. Comenius-programmet. Hjemmesiden rummer desuden grundlæggende oplysninger om Skoleafdelingens internationale arbejde. Nyheder og tilbud formidles via mail til Skole post kasser i Outlook og konferencen Pæda - gogisk Forum i SkoleKom. Oplevelsescenter på Boulevarden Instituttet holder til hos AAU i Fibigerstræde, men som noget ganske særligt er der indrettet et kulturoplevelsescenter i kommunens administrationsbygning på Boulevarden 13. Her kan klasser eller grupper af elever efter aftale gratis deltage i kinesiske aktiviteter, f.eks. kaligrafiskrivning og musikalske udfoldelser, og se udstillinger af instrumenter, figurer, bøger m.v. fra Kina. Læs mere om Confucius Institute på cidenmark.com. Instituttet kan kontaktes på nel@learning.aau.dk, tlf. 99 40 83 79, mobil 20 88 52 46. På Intdim.daks.dk kan skolerne bl.a. finde en folder med nyttig informa - tion til det internationale arbejde. Eleverne på Gug Skole var begejstrede for emneugen med de kinesiske lærere. Flere andre skoler har også vist interesse for at tage imod tilbuddet om at lade eleverne forsøge sig med kinesisk. 10
eksempler på forløb Eksempler på forløb Verdensborgerskolerne har gennemført mange mindre og større forløb i projektperioden. På de følgende sider er der nogle uddrag af verdensborger - aktiviteter, som andre skoler kan lade sig inspirere af. Herningvej Skole, Gug Skole og Ferslev Skole kan kontaktes for yderligere information om verdensborgerarbejdet. Odysse Et etwinning-projekt på Ferslev Skole. Målgruppe: 8. klasse i tysk. Projektet omfattede otte klasser rundt i verden. Klassen arbejdede sammen med tre klasser, men vidste fra starten ikke, hvor i verden de andre befandt sig. I forløbet var der deltagere fra bl.a. Rusland, Sydkorea, Uruguay, Honduras og Tunesien. Forløbet strakte sig over fem uger, hvor klasserne hver uge skrev et brev på tysk om ugens emne f.eks. deres by, kulturelle karakteristika m.v. og læste de andres breve. I 4. uge skulle de gætte, hvor de andre klasser befandt sig. I 5. uge fortalte eleverne noget om sig selv, deres skole, interesser mv. Da projektet sluttede op til jul, fik de også hørt om de andre landes juletraditioner. Regnskoven i Sydamerika Emneuge på Ferslev Skole. Målgruppe: Indskolingseleverne. Forløbet bestod af en kombination af traditionel undervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde på tværs af klasserne. Der blev arbejdet med regnskovens dyrearter. Børnene så film om dyrene, hørte/læste om dyrene, tegnede, modellerede m.v. Alle dyrene blev placeret i afdelingens regnskov, der bestod af camouflagenet, som dækkede gangen fra gulv til loft. Børnene fik kendskab til befolkningen i regnskoven og deres livsvilkår og fik øjnene op for, at der er andre måder at leve på end deres egen kendte. Arabiens verden Et tværfagligt forløb i dansk og kristendom for 5. klasse på Herningvej Skole. Det tværfaglige forløb skulle skabe kendskab til arabisk kultur mm. Der blev arbejdet med tro, litteratur, kultur og traditioner i den arabiske kultur. Eleverne sammenholdt den danske kultur med den arabiske og talte bl.a. om islam og den kultur, der er forbundet med islam og den arabiske verden. Verdensborgerskab Målgruppe: Forløbet er lavet til et valgfagshold på 7.-9. klassetrin på Gug Skole. Forløbet skal give eleverne indsigt i, at de er en del af den globaliserede verden og gøre dem i stand til at begå sig ansvarligt i fællesskabet. De skal blive gode medborgere og verdensborgere og have styrket deres interkulturelle og demokratiske kompetencer. Forløbet består af syv små forløb. Forløb to-syv kan benyttes i vilkårlig rækkefølge. Forløb 1: Hvad vil det sige at være en god verdensborger? Hver elev laver en liste med de menneskelige egenskaber, som eleven mener, den gode verdensborger besidder. Listerne danner udgangspunkt for en samtale om verdensborgerskab. Dernæst laver de en liste over personer, som, de mener, er gode verdensborgere. Listen synliggør, hvad det vil sige at være en god verdensborger. Forløb 2: Filmen En ubekvem sandhed. Al Gores fremlæggelse af verdens miljømæssige tilstand sammenlignes med en artikel af Bjørn Lomborg, som har et kritisk syn på filmens budskab. Eleverne får mulighed for at se sagen fra to sider og tage stilling til synspunkterne. Forløb 3: Foredrag om hungersnød. En elev fra 9. klasse fremlægger et projektarbejde, som han har lavet i 8. klasse om hungersnød og levevilkår i Afrika. Fore draget lægger op til diskussion om vores levestandard i forhold til fattigere dele i verdenen. Forløb 4: Kend din by. Eleverne tager ind til midtbyen og fotograferer eksempler på andre kulturers indflydelse på Danmark f.eks. asiatiske butikker og pizzeriaer. De interviewer folk på gaden om, hvad en god verdensborger er. Indtryk, billeder og interviews bruges til plancher og PowerPoint, der danner udgangspunkt for diskussioner om kulturmøder. Forløb 5: Filmen Johnny Mad Dog. Filmen retter fokus mod børnesoldater. Til arbejdet med filmen bruges et materiale, der er udarbejdet af Dansk Røde Kors og Det Danske Filminstitut (hentes på drk.dk). Forløb 6: Opgavearbejde. Stem med fødderne. Ele - verne skal tage stilling og argumentere for deres holdninger samtidig med, at de hører og respekterer andres meninger. I hvert hjørne af klassen sættes en seddel op med en tekst: 1. Enig. 2. Delvis enig. 3. Uenig. 4. Delvis uenig. Læreren læser forskellige på stande op, og eleverne stiller sig i det hjørne, som passer bedst til påstanden. Eksempler på påstande: A) Danskere er meget gæstfrie. B) Indvandrere begår mere kriminalitet end danskere. Find din egen tærskel. Eleverne skal tage ansvar for egne holdninger og handlinger. I hvert hjørne af klassen sættes en seddel op med tallene fra 1 til 4. Læreren læser en situation op i brudstykker, og eleverne stiller sig ved det tal, som svarer til deres holdning. Ved nye oplysninger har de lov til at ændre holdning og flytte sig. Eksempel: Du stiller dig på følgende numre: 1) Hvis du standser og kigger. 2) Hvis du kigger væk og går videre. 3) Hvis du ringer efter hjælp. 4) Hvis du blander dig og hjælper ofret. Information: En gruppe unge mænd er i gang med at slå en person i en port. 1) Hvad gør du, hvis ofret er en gravid kvinde? 2) Hvis overfaldsmændene er en gruppe rockere? 3) Hvis kvinden ligner en luder? Og så videre. Eleverne diskuterer ansvar og handlemuligheder. Øvelserne er fra Undervisning i medborgerskab udarbejdet af Ellen Farr (hentes på ufe.dk). Forløb 7: Den interkulturelle sensitivitetsskala. Elever - ne skal tage stilling til nogle udsagn om interkultur. Der er fem svarmuligheder: A) Meget enig. B) Enig. C) Neutral. D) Uenig. E) Meget uenig. Ud fra deres svar kan deres grad af interkulturel sensitivitet aflæses. Eksempler på udsagn: 1) Jeg kan godt lide at inter - agere med mennesker fra forskellige kulturer. 2) Jeg vil ikke acceptere meninger fra mennesker fra andre kulturer. 3) Jeg respekterer måden, som mennesker fra andre kulturer opfører sig på. Og så videre. Efter forløbet gav eleverne udtryk for, at deres kendskab til omverdenen er styrket, og at deres forståelse for verdensborgerskab er blevet bedre. De gav også udtryk for, at deres holdning til fremmede mennesker er blevet mere liberal, og at de har forstået, at de har et medansvar i forhold til andre menneskers levevilkår. Fødselsdag Et temaforløb for 2. klasse på Herningvej Skole. Klassen har børn af ni forskellige nationaliteter. Klasse - læreren planlagde gennem skoleåret et tema om de forskellige lande på elevernes fødselsdage. Temaerne indeholdt lidt geografi, historie, kultur m.v. Forældrene var Fortsættes side 12 11
eksempler på forløb involverede og supplerede med materialer. Mange præsenterede også noget af deres madkultur. Målet var at introducere verden, de forskellige lande og landenes beliggenhed på de syv kontinenter. Grynet og Madicken Et temaforløb på Herningvej Skole. Målgruppe: 2.-3. klasse. Målet var, at børnene skulle få kendskab til ligheder og forskelle i det danske og svenske sprog og få udvidet deres kendskab til det svenske sprog. Forløbet tog udgangspunkt i bogen om Grynet, der er skrevet på dansk. Da eleverne kendte handlingen, så de passager af filmen om Madicken med svensk tale. Mens de så filmen, havde eleverne fokus på ord, som næsten lød ens på dansk og svensk. Lærerne skrev nogle af de svenske ord op, som børnene ikke kunne forstå. Bagefter skulle eleverne først gætte betydningen, efterfølgende skulle de samarbejde om at finde ordenes betydning i en ordbog eller ud fra sammenhængen i filmen. Eleverne lavede et lille kartotek over de svenske ords betydning på dansk. De legede en leg, hvor eleverne skulle skiftes til at læse en sætning op på dansk, som en anden skulle prøve at sige på svensk. De gjorde også det modsatte. Eleverne var meget begejstrede for forløbet, som knyttede det svenske og det danske sprog sammen på en sjov måde. Sigøjner i Europa Et forløb for 6. årgang på Herningvej Skole. Målet var at give eleverne indsigt i en europæisk folkegruppe, der ikke nyder samme anerkendelse som øvrige europæere. Der blev arbejdet med sigøjner-romaer som etnisk befolkningsgruppe på tværs af landegrænserne i Central- og Østeuropa. Eleverne drøftede sigøjnernes levevilkår i et samlet, demokratisk EU. Gennem forløbet fik eleverne en bedre forståelse for menneskerettigheder og romaernes vilkår. Teenagere rundt i verden Et forløb på fire uger på Herningvej Skole. Målgruppe: 8. årgang. Eleverne arbejdede med, hvordan det er at være teen - ager i forskellige lande sammenlignet med i Danmark. De arbejdede med teenageres måde at være på, med deres konflikter og problemer, familier og venner. Eleverne deltog aktivt i diskussioner og dialoger og lærte meget om hinandens kulturer, traditioner og religioner. De lærte også meget om opdragelsen af teenagere i forskellige lande. Lærerne supplerede med materialer og informa - tion om hjemmesider. Som afslutning på forløbet skulle eleverne udarbejde et projekt på mindst fem sider. Eleverne skrev bl.a. om opdragelse og krav i de forskellige lande, om religion og om kærlighed blandt teen agere i relation til tradition, kultur og familie. Sommerfest 2010 Et temaprojekt i Gug Skoles DUS-afdeling Oasen. Oasen har hver sommer en temafest for børn, søskende og forældre. Projektet blev indledt tre-fire uger før festen. Årets tema var Sydafrika og VM 2010 med særlig fokus på den fattige del af Sydafrika. Børnene arbejdede i værksteder, hvor de bl.a. lavede legetøj af genbrugsmaterialer. De malede store billeder af afrikanske dyr til udsmykning af skolegården. De malede plader til boder med diverse afrikanske madspecialiteter, drikkevarer og udstillinger af smykker og legetøj. Festen sluttede med en VM-fodboldkamp mellem Danmark (børnene) og Sydafrika (forældrene) på sportspladsen. Børnene lærte meget om den sydafrikanske kultur ved at se og opleve de forskellige værksteder. Samtidig fik de en følelse af fællesskab og samhørighed, fordi de alle var klædt i ens t-shirts. Madkultur Et forløb i dansk- og fremmedsprogstimer på Herningvej Skole. Målgruppe: 8. klasse. Forløbet dækkede hele skoleåret. Eleverne valgte ét land hver måned. Der blev talt om maden, og landets madkultur og vaner blev undersøgt især i forbindelse med diverse højtider. Hvert landetema blev afsluttet med en madlavningsdag, hvor eleverne lavede mad efter opskrifter på enten engelsk eller tysk. Formålet var at øge elevernes viden om landene og deres forståelse for landenes madkulturer og vaner. Sam - tidig fik de øget deres ordforråd på fremmedsprogene. Verdensborgere Et forløb på Gug Skole. Målgruppe: 3. klassecentret og DUS 2. Eleverne har arbejdet med forskellige verdensborgertemaer. De har bl.a. haft besøg af kunstner og danser Petra Skovhus, der introducerede forskellige verdensdanse, så børnene oplevede, at der danses overalt i verden. I DUS en lavede børnene huler og huse af papkasser og genbrugsmaterialer og dekorerede og malede dem til leg. De talte om, at man i mange tilfælde kan genbruge ting og på den måde være med til at beskytte jorden. Børnene lærte også, at i nogle lande er genbrugsting de eneste materialer, man har til rådighed til fremstilling af legetøj. Efter jordskælvet i Haiti talte børnene meget om katastrofen, og DUS en valgte derfor at arbejde med naturkatastrofer. Børnene lånte bøger og lavede forskellige forsøg, f.eks. højhuse af sugerør og spaghetti, som skulle illustrere husenes holdbarhed i forbindelse med jord skælv. På samme tid lavede DR s Ramasjang en indsamling, som DUS en deltog i. For hver indsendt tegning gav Ramasjang et beløb til Haiti. Børnene var meget optagede af at lave tegninger, og der blev talt om, hvad de bidrog med ved at tegne. Der blev lavet flere hundrede tegninger, som børnene selv var inde og aflevere. Sundhed i andre lande Et projekt for 3. årgang på Herningvej Skole. Målet var at give eleverne i 3. klasse kendskab til børns vilkår i andre lande, i dette tilfælde Nepal. Der var særlig fokus på læsning, idet forløbet var tilrettelagt i samarbejde med pædagogisk læringscenter og den ansvarshavende skolebibliotekar, der har været i Nepal. Der blev bl.a. arbejdet med den globale læsebog LæseRaketten fra u-landsorganisationen Ibis. Naturfagligt forløb Et projekt på Herningvej Skole. Målgruppe: 4. årgang. Klassen gennemgik verdensdelene, og eleverne bidrog med erfaringer ud fra deres egne etniske nationaliteter. Der blev arbejdet med de enkelte verdensdeles særkende og med dyr og husdyr i de forskellige verdensdele. Eleverne medbragte f.eks. egne kæledyr. De blev også introduceret til mad, geografi, jordforhold, luftfugtighed osv., så de fik øget forståelsen for egne grundvilkår og forskelligheder i levevis, årstider, temperaturer osv. Venskabsklasse i Indien Et forløb for 4. klasse på Ferslev Skole. En lærer fra Ferslev Skole har deltaget i AFS lærerudvekslingsprogram. Det har betydet, at en indisk lærer har deltaget i undervisningen på Ferslev Skole i 10 uger i efteråret 2009, og at læreren fra Ferslev har undervist på en skole i Punjab fra januar til april 2010. Eleverne fra de to skoler har udvekslet breve, hvor de fortæller om sig selv. Eleverne på Ferslev Skole har bl.a. arbejdet med hverdagen, skolegangen, familielivet, religionen, højtiderne og traditionerne i Punjab. Forløbet blev afsluttet med en emneuge, hvor årgangen lavede indisk mad, indstuderede en indisk dans, sang, lærte enkle sætninger på hindi og dyrkede yoga og kampsport sammen med den indiske lærer. Eleverne lavede plancher om påklædning, fødevarer, natur, huse Fortsættes side 13 12
eksempler på forløb på land og i by, festival og højtider. Da læreren fra Ferslev var i Indien, arbejdede klasserne med de samme emner, så eleverne fra de to lande har fået et fælles udgangspunkt for at forstå hinanden og lære mere om hinandens kultur. Ligheder og forskelle mellem to kul turer Et forløb for 4. årgang på Gug Skole om at være barn i en slumby i Kenya og barn i Danmark. Forløbet tog udgangspunkt i Danidas u-landskalendermateriale Hip hop på en slumtop, som blev udgivet i 2009. Forløbet er en opstart til et længere forløb (planlagt til fire år), hvor der bl.a. skal etableres kontakt til venskabsklasser på skoler i Kibera i Kenya. Det er et projekt, som 4. årgang deltager i via O3V. Forløbet blev gennemført i en emneuge, hvor årgangen blev inddelt i grupper på tværs af klasser. Grupperne skulle rotere mellem fire værksteder. Alle elever fik en fælles introduktion, hvor de via Google, computer, projektor og lærred rejste fra Gug til Kibera. De så, hvor Kenya ligger på verdenskortet, hvad hovedstaden hedder m.m. Eleverne fik udleveret elevbøgerne til Hip hop på en slumtop og skulle to og to finde oplysninger om landet, se billeder og danne sig et indtryk. De blev bedt om at sammenligne det, de vidste om deres eget land, med oplysningerne om Kenya. Som afslutning på introduktionen så de undervisningsmaterialets film Kibera Kenya om to børn fra Kibera. Madlavningsværksted: Eleverne fik udleveret opskrifter med retter fra Kenya. Ingredienserne blev sammenlignet med ingredienser i danske retter. De lavede mad, som de skulle dufte til og smage på. Opvasken foregik uden rindende vand fra vandhanen, men med kogt vand i opvaskebaljer. Håndarbejdsværksted: Eleverne producerede små dukker i filt og flettede læderarmbånd. De talte om ting, de holder af (legetøj, spil, mobiltelefoner m.m.), og om, hvordan de skaffer sig disse ting. Herefter reflekterede de over, hvordan børn i Kibera kan skaffe sig ting, som de holder af. Musikalsk værksted: Eleverne fik smagsprøver på forskellige musikgenrer og talte om, hvilken musik der gør dem glade. De blev inddelt i mindre grupper, der skulle lave tekst og rytmer til en rap, som skulle præsenteres for de øvrige på værkstedet. Dyr i Kenya (kreativt værksted): Eleverne opremsede dyr, der lever i Kenya, og undersøgte på internettet, om de havde fundet frem til de rigtige dyr. De noterede, hvilke dyr der lever vildt i Danmark, og lavede plancher med de to landes dyreliv og med de farver, som kendetegner landet Kenya. De klippede også dyr i karton. Let s talk New York Et forløb på Ferslev Skole i faget engelsk. Målgruppe: 9. årgang. Målet var at udvikle elevernes kommunikative færdigheder, deres sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse samtidig med, at de fik viden om kultur- og samfundsforhold i New York. Forløbet bestod af en kombination af tavleundervisning, Cooperative Learning og individuelt arbejde. Klassen læste bl.a.: 1. An Englishman in New York. Teksten beskriver New York set med en englænders øjne. Eleverne fokuserede på de vigtigste turistattraktioner i New York og sammenlignede med dem, vi kender fra London, Købehavn og Aalborg. 2. A New York School. Klassen brugte teksten til at sammenligne en typisk skole i New York med en engelsk Bording School og en dansk folkeskole. Eleverne drøftede forskelle, ligheder, fordele, ulemper etc. 3. The Golden Door of America. Teksten beskriver den historiske baggrund for Frihedsgudinden og hendes symbolske betydning. Teksten dannede udgangspunkt for en gennemgang af den store indvandring og USA (New York) som et multietnisk samfund. Eleverne sammenlignede med England, som er blevet multietnisk på en helt anden baggrund. 4. Ground Zero. Teksten følger en brandmands oplevelser den 11. september 2001. Diskussionerne gik på den betydning, hændelsen har fået for verdenssamfundet. Er vi kommet længere fra eller tættere på hinanden? Klassen så også filmen 11th September 2001. Udover at arbejde med teksterne med udgangspunkt i Cooperative Learning skulle eleverne fremlægge et mundligt oplæg om en selvvalgt turistattraktion i New York. De skulle også skrive et essay, hvor de sammenlignede det amerikanske samfund med det danske på godt og ondt. Præsentation til venskabsklasse Et forløb på Gug Skole. Målgruppe: 5.-9. klasse. Klassen har en samarbejdsklasse i udlandet. De skal præsentere deres hverdag for dem. Forløbet er baseret på Cooperative Learning, og der arbejdes med Photostory. Eleverne deles i fem grupper, der skal præsentere henholdsvis Danmark (seværdigheder og forlystelser), Aalborg (seværdigheder, forlystelser og de steder, eleverne normalt færdes), skolen (vis og fortæl om vores skolesystem), hjemme (vores hjem, vis og fortæl) og klassens fritidsaktiviteter (hvad går vi til, hvor og hvornår). Eleverne søger efter billeder på nettet og fotograferer inde i byen. Hver elev præsenterer sine billeder for de andre i gruppen, og gruppen beslutter, hvilke billeder der skal med. To af gruppens medlemmer bearbejder billederne og sætter dem ind i Photostory. De andre to skriver tekst og finder lydstykker og musik til præsentationerne. Der lægges tekst på slides, indtales lyd og lægges musik på. Klassen har nu et gennemarbejdet materiale om land, skole, hjem, by og hverdagsliv, som kan bruges i samarbejdet med venskabsklassen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk