Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser



Relaterede dokumenter
Velkommen til Nørrebjergskolen. MH-klyngen

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Øresundsskolen. Carl Nielsens Allé København Ø Tlf

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

VELKOMMEN TIL VIDENSGRUPPEN 0 7 ÅR.

Informationspjece Byskovgård. Specialafdelingen

STU Greve Målgrupper 2014

Indhold. Se film om skolen på Norrebjergskolen.dk

Specialcenter Vonsild

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

De fysiske rammer De fysiske rammer i STU Kirkebæk er indrettet med udgangspunkt i de unge menneskers behov.

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Læreplan for Privatskolens vuggestue

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Uddannelsescenter UiU

Velkommen til Pilehaveskolen

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Djurslandsskolen. Elever med multiple funktionsnedsættelser. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

ICF-CY PÅ GEELSGÅRDSKOLEN Et pilotprojekt

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Specialafdeling Egely

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Beskrivelse af K2 tilbuddet

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Rævestuens målsætning og profil

Sunde og glade børn lærer bedre

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

Greve Privatskoles. Børnehave.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Grundlæggende tilgang. Eleverne på centeret. Mere om elevgruppen. Undervisningen

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Den pædagogiske læreplan

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Mål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation

Lynghedeskolens Specialundervisningscenter afd. Søndre. Centermappen. Jørgen Glavinds vej 2 A 7200 Grindsted Tlf

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Kontaktklasserne. Arden Skole

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Læreplaner. Vores mål :

7100 Vejle 7100 Vejle

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

VELKOMMEN TIL BEGYNDER-AFDELINGEN PÅ STENSAGERSKOLEN

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Ydelsesbeskrivelse Aflastning jf. 84 Målgruppe 2 Planethuset SEL 66 Center for Døvblindhed og Høretab (CDH)

Sct. Nicolai - sensommerklubben

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Indholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2.

Forældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf Bank-Mikkelsens Vej Gentofte.

SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER.

Strukturklasser og indskolingsklasser

Specialklasserne på Beder Skole

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Transkript:

Velkommen til Nørrebjergskolen Funktionsklasser

Indledning Nørrebjergskolen er en specialskole for børn med særlige behov. På skolen ser vi det som vores opgave at møde eleverne med positive forventninger i et trygt skolemiljø og med accept af forskellighed. Skolens vigtigste opgave er at støtte den enkelte elevs læring, således at eleven opnår størst mulig grad af selvstændighed og handlefrihed i det fremtidige liv. Vi lægger vægt på elevens trivsel i et miljø, hvor der er skabt helhed omkring elevens daglige kontakt med de forskellige faggrupper og hvor der lægges vægt på et tæt skole/hjem-samarbejde. Generelt om F klasser Eleverne Elevgruppen består af elever, der har multiple funktionsnedsættelser, tillige med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. De adskiller sig dog fra den store gruppe på skolen på grund af graden af handicap. Betegnelsen multiple funktionsnedsættelser dækker over, at eleven har funktionsnedsættelser på næsten alle væsentlige udviklingsområder. Eleverne skal hjælpes med alle daglige gøremål af praktisk art som f.eks. toilet, spisning, bevæge sig fra sted til sted m.m. I tilknytning til de multiple funktionsnedsættelser har nogle elever en sygdomstilstand, der kræver konstant voksenopsyn. Omfattende vanskeligheder på det sansemæssige område er tillige kendetegnende for elevgruppen. Eleverne i denne gruppe har desuden kognitive funktionsnedsættelser. De har oftest intet eller meget lidt verbalt sprog, og nedsat sprogforståelse. Det generelle for denne elevgruppe er således, at de på alle områder - intellektuelt / kognitivt, kommunikativt, fysisk og socialt er handicappede og er afhængige af én til én voksenstøtte. På Nørrebjergskolen undervises disse elever i særlige klasser F klasserækken Personale Det er skolens mål at medarbejdere, der er tilknyttet klasserne, oparbejder en særlig viden, erfaring og kompetence i arbejdet med elevgruppen. Der er en forholdsvis større personaleresurse tilknyttet F 2

klasserne i forhold til skolens øvrige klasser. Der er desuden opbygget en tværfaglig samarbejdskultur, som Nørrebjergskolens elever med multiple funktionsnedsættelser profiterer af. Lærere, pædagoger, pædagogiske medhjælpere og terapeuter arbejder tværfagligt sammen om eleverne. Det er et overordnet mål, at personalet tilegner sig viden om- og specialiserer sig vedr. arbejdet med hele skolens elevgruppe, herunder arbejder vi med at uddanne medarbejderne i F klasserne eller give dem specifik viden indenfor områderne: Neuropsykologi og neuropædagogik Alternativ kommunikation og totalkommunikation Basal motorik og sansestimulation Kognitiv adfærdsterapi Epilepsi, synshandicap og andre specifikke handicap mm. F klasserne har et antal samarbejdspartnere, Kommunikationslærer Fysioterapeut Ergoterapeut Psykolog Pædagogisk massør Og andre Alle skolens fagpersoner yder råd og vejledning til de øvrige medarbejdere. Dette kan være i form af fokuserede forløb som faste ugentlige timer i klasserne, eller der gives individuelle tilbud til enkelte elever i en afgrænset periode. Styrende princip for Funktionsklasseopdelingen F klasser = funktionsopdelte klasser, dvs. hvor elevernes placering i klassen: - ikke nødvendigvis er med begrundelse i alder. - begrundes i særlige elevforudsætninger og behov, som vurderes at kunne imødegås bedst i et særligt undervisnings-tilbud. I nogle F klasser er der elever, der er helt eller delvis immobile og som desuden har et særligt behov for et roligt og tilpasset læringsmiljø pga. deres helbredssituation. For funktionsklasserne gælder det generelt, at dagen er bygget op omkring en fast struktur og en høj grad af genkendelighed for eleverne. 3

Fysiske rammer På skolen er der i øjeblikket flere klasser for elever med multiple funktionsnedsættelser. Til den enkelte F klasse er der tilknyttet en SFO gruppe, som er beliggende i samme lokaler. Klasserne er indrettet efter elevgruppens fysiske og undervisningsmæssige behov, så der dels er mange pædagogiske muligheder og dels praktiske hjælpemidler i lokalerne og på handicaptoiletterne. En af skolens fire klynger er særligt indrettet med rumdækkende liftskinnesystem, flere handicaptoiletter og tre forskellige sanserum. Der er også placeret F klasser i andre klynger. Her er ligeledes opsat liftsystem i klasserne og på handicaptoiletter. Udearealer. I tilknytning til F klasse- og SFO lokalerne er der etableret legemiljøer, som er målrettet denne gruppe. Områderne er afskærmede og overskuelige for eleverne. I forbindelse med en af klyngerne er der etableret en sansehave, som er særlig tiltænkt denne elevgruppe. Grundlaget for den daglige undervisning. Den daglige undervisning tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i et fag eller et enkelt undervisningsområde. Undervisningen dækker over en række indholdsområder: - Basal kommunikation - Sansetræning - Grundlæggende motorisk træning - Daglig omsorg og kontakt. - Det sociale og følelsesmæssige aspekt. Nedenfor gennemgås kort, hvad de enkelte områder dækker: 4

Basal kommunikation At kommunikere med eleven og at fremme evnen til kommunikation er det helt overordnede i alle de aktiviteter, der foregår i klasse og SFO med og omkring eleven. Der arbejdes med at finde og indarbejde alternative kommunikationsformer, der er relevante for den enkelte elev, og som tager hensyn til elevens individuelle muligheder og kognitive niveau. Vi benytter os af flere forskellige støttesystemer bl.a. PECS 1, PCS-system 2 (Boardmaker symboler). For eksempel i form af et dagskema, som skal hjælpe eleven med at overskue dagligdagens aktiviteter. Derudover kan den daglige undervisning i basal kommunikation indeholde følgende: - Træne talesprog, lyde, mimik. - Træne øjenkontakt. - Træne turtagning. - Træne årsag/virkningssammenhænge. - Øjenudpegning. - Træffe valg, f.eks. mellem to muligheder. - Brug af tekniske hjælpemidler, f.eks. computer, 0-1 kontakt, Big Mac, talemaskine. - Symbolgenkendelse, symbollæsning og opmærksomhed på sproget generelt (auditivt og visuelt) Sansetræning Sansetræning er en naturlig del af den daglige undervisning i F klasserne. Da en del af eleverne ikke selv er i stand til at opsøge sanseoplevelser, er det vigtigt, at vi tilbyder dem så mange sansestimuli som muligt. 1 Picture Exchange communication system 2 Picture Communication System 5

I den daglige undervisning gør vi bl.a. brug af følgende: - Diverse former for massage. - Trampolin - Kuglebad. - Fodbad. - Terapibolde. - Vandseng. - Diverse gynger. - Materialer til stimulering af føle-, lugte- og smagssanserne. - Forskellige lysmiljøer. - Brug af snoezelrum - Auditive oplevelser i form af musik, hverdagslyde m.m. Grundlæggende motorisk udvikling: Den motoriske udvikling er et basalt område, som vægtes højt i den daglige undervisning i F afdelingen. En del af eleverne er kørestolsbrugere, men det gælder for alle eleverne i afdelingen, at de har brug for en målrettet indsats på det motoriske område. Mange af de motoriske aktiviteter er individuelt tilrettelagt, og kan f.eks. være: Terapibold Diverse gynger, som f.eks. skalgynge, cylindergynge eller hængekøje Rullebræt Trampolin Specialcykler Motorikbaner Svømning i varmtvandsbassin Derudover har en del af eleverne forskellige personlige hjælpemidler, såsom gangstativ, skinner, NF-walker eller ståstativ. Det er af afgørende betydning for elevernes fysiske vedligeholdelse og udvikling, at disse hjælpermidler bruges i så stor udstrækning som muligt og gerne dagligt. Derfor indgår brugen af hjælpemidlerne som en naturlig del af den daglige undervisning i F afdelingen. 6

Daglig omsorg og kontakt. Nogle af eleverne i F klasserne har brug for hjælp til stort set alle daglige gøremål, og derfor er den daglige omsorg og pleje prioriteret højt. Graden af omsorg og pleje vil være forskellig i de enkelte klasser. Derudover har nogle elever forskellige helbredsmæssige problemer, herunder epilepsi og vejrtrækningsproblemer, der kræver særlig skærpet opsyn og hensyntagen. Den daglige omsorg og kontakt omhandler følgende: Hjælp til spisning Sondemad Medicinering Toiletbesøg Hygiejne Behov for hvile og ro. Overvågning og registrering af epileptiske anfald. Da de daglige praktiske gøremål fylder meget i elevernes hverdag, trænes disse områder i vid udstrækning for at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt. Vi opfatter derfor toilettræning og spisetræning mm, som en del af den daglige undervisning. Det sociale og følelsesmæssige aspekt Det er vigtigt, at eleven støttes i at opbygge et positivt selvbillede og at få tillid til sin omverden. Tillid og tryghed danner basis for en positiv udvikling. Der arbejdes på at opnå dette ved at tage udgangspunkt i elevens behov, interesser, temperament og potentialer, samt ved at være anerkendende overfor eleven. Arbejdet med den sociale og følelsesmæssige udvikling kan bl.a. være: Lære at udsætte egne behov fx ved turtagning Guidning i forbindelse med leg, samvær og adfærd Lære sociale spilleregler fx forståelse for andre, dele med andre Imitation respons og kontakt Sprogliggørelse og visualisering af elevens følelser fx jeg kan godt se, at du er sur En del af eleverne er afhængige af, at personalet omkring dem skaber muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, da de 7

ikke selv er i stand til at tage initiativer til socialt samspil. Afslutning F-afdelingen omfatter en mangfoldig elevgruppe, men fælles for dem alle er, at strukturering af hverdagen er meget vigtig. Gentagelser og rutiner skaber erfaringer, som er grundlaget for elevens kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Siden skolens start i 2001 har der været en stigning af antallet af elever til F klasserne. I forbindelse med visitation af elever til skolen bestræber vi os på at vurdere det enkelte barn i forhold til klasseplacering. Hver elev har helt sin egen individuelle profil og udvikler sig forskelligt. Derfor vurderer vi løbende, om elevens klasseplacering er den mest optimale. Det er skolens ledelse, der træffer afgørelse om elevens klasseplacering efter rådgivning fra fagpersoner, herunder Odense Kommunes PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Snoezelrummene Nørrebjergskolen har tre sanserum, de såkaldte snoezelrum. Navnet snoezel er hollandsk og er en blanding af ordene sniffelen, som betyder at lugte og doezelen som betyder at blunde/sove. I skolens snoezelrum har eleverne mulighed for at udforske og opleve forskellige sansestimuli i et miljø, hvor andre forstyrrende faktorer lukkes ude, og hvor der er mulighed for at kontrollere sansepåvirkninger. Det hvide rum : I dette rum er der særlig fokus på det visuelle sanseområde. Her er der placeret boblerør med forskellige farvespil i vandboblerne, hvor eleverne næsten kan røre ved vandet og lytte til de dybe toner som rørene afgiver. I Det hvide rum er der også opstillet en stor vandseng, hvor der er anbragt bashøjtalere i bunden, så eleverne kan mærke musikkens puls. Rummet indeholder desuden en spejlkugle, spot med farvehjul, samt en solarprojektor, som kaster forskellige lyseffekter op på væggene. Det gule rum : I dette rum er der særlig fokus på det auditive sanseområde. 8

Rummet er domineret af en musikbriks med indbyggede højtalere. Også i dette rum er der placeret en solarprojektor, som frembringer forskellige mønstre på væggen. Eleverne kan i en mikrofon sige lyde, som forstærkes og høres i højtalerne i musikbriksen, og som kan få mønstrene på væggen til at bevæge sig. Det gule rum indeholder også boblerør. Men i modsætning til Det hvide rum har eleverne her selv mulighed for at bestemme farverne i boblerørene ved at aktivere en kontaktboks. I dette rum lægges der op til at eleverne selv er aktive. Det røde rum : Her er der særlig fokus på det taktile sanseområde. Rummet er domineret af et stort cirkulært kuglebad, hvor eleverne får mulighed for at opleve en stærk taktil påvirkning over hele kroppen. Også i dette rum er der ophængt en spejlkugle og et spot med farvehjul, som giver eleverne mulighed for at ligge og betragte lyseffekter i loftet og på væggene. Juni 2009. 9