VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Relaterede dokumenter
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Kommunernes samarbejde med civile aktører

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Det frivillige arbejde.

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

KOMMUNALE INSTITUTIONERS SAMARBEJDE MED FORENINGER OG FRIVILLIGE. Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2017:1

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Frivillighedspolitikken

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Organiseringen af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

GUIDE Udskrevet: 2018

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Gider de unge foreningslivet?

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Frivillighed i Faxe Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Frivillighed under lup i Faaborg-Midtfyn Kommune Sag: A Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CISUs STRATEGI

Spørgsmål til Rigtige mænd. Bjarne Ibsen

GUIDE Udskrevet: 2016

Borgerinddragelsen øges

Faciliteter og frivillighed

GUIDE Udskrevet: 2019

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Folkeoplysningspolitik

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

Folkeoplysningspolitik

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Referat Civilsamfundsudvalget

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Kommunernes visioner og planer for civilsamfundet og samarbejdet med foreninger og frivillige. Michael Fehsenfeld Bjarne Ibsen

Rum for den frivillige indsats

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

1. CENTER FOR CIVILSAMFUND 2. FORSKNINGSRESULTATER 3. OVERVEJELSER I SAMARBEJDET

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Faxe Kommunes borgere i alle aldre uanset baggrund samt medarbejdere i Faxe Kommune.

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Hvornår giver puljer mening?

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Transkript:

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Undersøgelse af samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor 1. Samarbejdet mellem kommuner og civile aktører i alle kommuner (rapport offentliggøres den 21.9.) 2. Undersøgelse diskursen, dvs. de politiske ideer, mål og strategier på området i fem kommuner 3. En kortlægning af foreningers og kommunale institutioners samarbejde i fem kommuner 4. Dybdegående undersøgelse af 17 projekter, som følges i to år. 5. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Kommuner der deltager Odense Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Faxe Kommune Rudersdal Kommune Aarhus Kommune (boligsociale område)

Konference De første resultater fra forskningsprojektet Afholdes den 29. november, 10 16 Afholdes på Syddansk Universitet i Odense Se mere om projektet på www.sdu.dk/cisc

Hvilken værdi skaber samspillet mellem kommune, frivillige og borgere?

Hvad VED vi? IKKE RET MEGET Det vi ved er primært, hvad vi TROR på Der er behov for, at vi ser MERE KRITISK på det eksperiment, som udfolder sig over hele landet

Kommunale fagchefers vurdering af værdien. I hvilken grad har samarbejdet med civile aktører efter din vurdering skabt overordnet værdi? Styrkelse af tilliden mellem borgere og kommunen Styrkelse af de civile aktørers rolle i samfundet Bedre kvalitet af services Styrkelse af borgernes mestringsevne og Bedre vidensgrundlag for kommunale beslutninger Innovation og udvikling af den kommunale service Bedre løsninger af komplekse udfordringer Øget demokratisering af kommunale opgaver Øget omkostningseffektivitet i den kommunale drift Nedbringelse af de kommunale udgifter 30,7 25,8 25,2 20,8 19,6 18,3 18,3 16,5 6,2 27,3 4 21,4 48,1 43,8 45 36,6 42,9 43,2 43,8 36,6 0% 20% 40% 60% 80% 100% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Kommunale institutioners vurdering af værdien eller udbyttet af samarbejdet Kommunale skoler, institutioner, centre og indsatsområder i Odense Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Faxe Kommune Almennyttige boligområder i Aarhus Kommune

Samarbejde med foreninger og frivillige bidrager til at fremme institutionens / indsatsområdets formål (pct. andel af institutioner, der har et samarbejde, som er helt eller delvis enig) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Ungdomsskole 92 89 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 74 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Bibliotek og musikskole 90 100 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 74 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 85 0 20 40 60 80 100

Inddragelsen af foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter har bidraget til at løfte det faglige niveau (pct. andel af institutioner, der har et samarbejde, som er helt eller delvis enig) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Ungdomsskole 81 89 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 69 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Bibliotek og musikskole Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 97 100 93 93 0 20 40 60 80 100

Det er positivt for brugernes trivsel / oplevelse (pct. andel af institutioner, der har et samarbejde, som er helt eller delvis enig) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Ungdomsskole 92 89 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 74 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Bibliotek og musikskole 90 100 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 74 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 85 0 20 40 60 80 100

Det er inspirerende for personalet at inddrage foreninger og frivillige i institutionens aktiviteter (pct. andel af institutioner, der har et samarbejde, som er helt eller delvis enig) Folkeskole (inkl. 10. klasse og SFO) Ungdomsskole 92 89 Børneinstitution og institution for børn og unge med særlige behov 74 Plejecenter, lokalcenter og aktivitetscenter for ældre Bibliotek og musikskole 90 100 Institution mv. indsats til sundhedsfremme, forebyggelse mv. 74 Anden type institution, indsats, center, kontor eller projekt 85 0 20 40 60 80 100

Bidrager med ressourcer / arbejdskraft? Utilstrækkelige ressourcer nævnes ofte som årsagen til den store interesse for kommunernes interesse for at samarbejde med civilsamfundet Kritiseret fra især fagforeningers side Kommunale fagchefer nedtoner imidlertid den økonomiske gevinst af samarbejdet Civilsamfundet kan bidrage med arbejdskraft uden at det giver besparelser i kommunen Organiseringen af samarbejdet med frivillige koster også arbejdstid

Øget kvalitet i den kommunale service? Det mener både fagcheferne og lederne af de kommunale institutioner Men hvad forstår vi ved kvalitet og bedre velfærd? Mere evidensbaseret service? Service i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov? På hvilken måde kan civilsamfundet bidrage til større overensstemmelse med borgernes behov? Mere differentierede borgerstyrede løsninger tilpasset de specifikke borgere / brugere (som friskoler er ex. på) Større anerkendelse af den erfaringsbaserede videns betydning

Styrkelse af demokratiet? Fremhæves af både politikere og fagchefer Men svært at se det i kommunernes praksis Mere produktion end udvikling af de kommunale opgaver, man ønsker civilsamfundets hjælp til Kunne imidlertid ske ved en styrkelse af Brugerråd og brugerbestyrelse samt brugeres og pårørendes frivillige arbejde mv. Styrkelse af den demokratiske selvorganisering

Hvor giver det mening at samarbejde og hvor gør det ikke?

Har forvaltningsområdet særlige politikker for samarbejder med civile aktører, opdelt på fagområder? Sundhed og forebyggelse Kultur og fritid Beskæftigelse og arbejdsmarked Social hjælp og service Teknik og miljø Skole og uddannelse Ledelse og strategi Borgerservice 57,7 51,6 40,7 22 40,6 27,7 32,5 32,5 30,3 40,9 29,4 17,6 22,2 38,9 15,5 29,7 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Indgår i andre politikker Under udarbejdelse Nej Ved ikke

Hvor giver det mening at samarbejde? I princippet kan det være meningsfuldt over alt I princippet er der heller ingen grænser for, på hvilke områder den enkelt institution kan samarbejde med civilsamfundet bortset fra den formelle myndighedsbetjening Må afhænge af hvad man vil med samarbejdet Vil afhænge af den konkrete kontekst: det som er meningsfuldt i en sammenhæng lader sig ikke gøre i en anden sammenhæng

Forudsætningerne for et velfungerende samarbejde? At opgaven forudsætter (eller løses bedst ved) et samarbejde mellem forskellige aktører At de relevante samarbejdspartnerne ser en gevinst / værdi ved samarbejdet i forhold til institutionens / personens primære interesser At hver samarbejdspartner får en ROLLE i samarbejdet, som pågældende er tilfreds med

Samarbejdsformen vil afhænge af formålet og konteksten Hvis det er medborgerskab og demokrati, som er formålet, så må samarbejdspartnerne og samarbejdsformen være bestemt af, hvordan borgerne bedst bliver repræsenteret Hvis det er bedre kommunal service, som er formålet, må man vurdere, hvilke civile aktører der bedst kan bidrage dertil med særlige erfaringer og ressourcer

Hvilke udfordringer og muligheder findes der i samspillet?

Ingen ændringer i foreningslivets holdning til samarbejdet med kommunen 2016 11,9 39,8 2010 15,2 50,9 2004 10,8 43,7 0% 20% 40% 60% 80% 100% Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Standpunkt midt imellem Det er ikke foreningernes opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

Udfordringer Det er først og fremmest en dagsorden i kommunerne (og nogle landsorganisationer), mens det lokale civilsamfund er mere tilbageholdne og kritiske Man taler om at styrke civilsamfundet og frivilligheden, men man er først og fremmest er optaget af, hvordan man kan få flere frivillige til at hjælpe til i de kommunale institutioner Man er mere optaget af at inddrage civilsamfundet i de kommunale institutioner end af at udbygge og kvalificere den stærke danske tradition for demokratisk selvorganisering (frie skoler, selvejende institutioner, folkeoplysning) Diskussionen handler i meget lille grad om eventuelle ændringer i arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Der er et stort fokus på frivillige og især frie frivillige frem for det organiserede civilsamfund

Perspektiver Et samarbejde mellem civilsamfundet og den kommunale sektor er i mange sammenhænge fornuftigt og også nødvendigt. Civilsamfundet vil gerne samarbejde, hvor det er meningsfuldt, og der er en lang historisk tradition for det, som man i højere bør bygge videre på Diskussionen handler i højere grad om, hvordan man skal samarbejde, end om man skal samarbejde Vi har en unik mulighed for at blive klogere på det ved at undersøge styrker og svagheder ved de mange eksperimenter i samarbejde, som i disse år udfoldes i kommunerne.