Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen

Relaterede dokumenter
Formand for Sundhedsudvalget

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Følgende sager behandles på mødet

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Generelle oplysninger

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

ABC for mental sundhed i Aalborg Kommune. Et kommunalt perspektiv på implementeringen af ABC for mental sundhed

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Bevægelse på tværs - netværksmøde om bevægelse 13. marts

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Vision for Fælles Sundhedshuse

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Forord. Borgmester Torben Hansen

SUNDHEDSPOLITIK

Indledning Læsevejledning

Forebyggelsesstrategi

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Rehabilitering i Ældre- og Handicapforvaltningen - Fra strategi til praksis

Frokostordninger i daginstitutioner

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Odder Kommunes sundhedspolitik

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Odder Kommunes sundhedspolitik

Notat. Parametrene er følgende;

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Handleplan for sundhedspolitikken

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 16. august 2007.

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Hvad er ulighed i sundhed

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Ældre- og Sundhedsudvalget

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

April Sundhedsstrategi Endelig version, doknr

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Notat. Oplæg vedr. placering af sundhedscenter. Til: Sundhedsudvalget Vedrørende: Placering af Sundhedscenter Bilag: -

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsaftalerne

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Gladsaxe i bevægelse

Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Transkript:

1 Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen

FYSISK AKTIVITET SET FRA ET KOMMUNALPOLITISK PERSPEKTIV 2 Sundhedsstyrelsens konference om håndbog om fysisk aktivitet 12 december 2011

TILLYKKE MED HÅNDBOGEN! Håndbogen er et meget vigtigt skridt, fordi den opstiller konkrete mål for fysisk aktivitet for børn og unge, voksne, ældre og gravide - på et dokumenteret grundlag Allerede 1. udgaven var med til at sætte fysisk aktivitet på dagsordenen det samme vil 2. udgave Håndbogen vil blive brugt i kommunerne! 3

FYSISK AKTIVITET ET KERNEFELT I DEN KOMMUNALE FOREBYGGELSE Understøttende miljø (ex. fysisk planlægning, idrætsfaciliteter, tilskud til foreninger, fysisk aktivitet i skoler og institutioner mv) Oplysning ( ex. undervisning i skoler, sundhedspleje, hjemmepleje) Personlig rådgivning/træning/ rehabilitering (ex. motion på recept, hjerterehabilitering, hverdagsrehabilitering, samarbejde med lægerne i kommunen) 4

FYSISK INAKTIVE BORGERE VIL GERNE VÆRE MERE FYSISK AKTIVE Selvvurderede motionsvaner blandt borgere, der ikke er fysisk aktive i fritiden Andel heraf, der gerne vil være mere fysisk aktiv Virkelig gode/ gode 10% 41% nogenlunde 29% 66% Mindre gode/ dårlige 61% 80% Alle 100% 72% 5 Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil 2010

HÅNDBOGEN KAN HJÆLPE OS TIL AT PRIORITERE at holde flest mulig raske længst muligt at opspore tegn på sygdom/ funktionstab på et tidspunkt, hvor vi kan gøre noget for at stoppe udviklingen at bevare helbred og funktionsevne hos ældre med sygdom længst muligt 6

DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Forebyggelse Screening Symptomoplevelse, Sundhedsfremme Symptompræsentation til læge Primær diagnostik Endelig diagnostik Behandling Genoptræning/Rehabilitering Hjemmepleje Palliativ behandling Efterladte 7

PRESSEMEDDELELSE FRA INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 19.11 2010 De nye sygehuse, der får støtte fra kvalitetsfonden, er: Nyt sygehus i Aalborg Øst 4,1 mia. kr. (3,2 mia. kr. blev reserveret i 1. fase) Nyt sygehus i Gødstrup 3,15 mia. kr. Udbygning af Aabenraa Sygehus 1,25 mia. kr. Køge Sygehus 4,0 mia. kr. Udbygning af Bispebjerg Hospital 2,95 mia. kr. Nyt hospital i Hillerød 3,8 mia. kr. Sammen med projekterne fra fase 1, får i alt 16 større sygehusbyggerier del i midlerne fra kvalitetsfonden. Der er både tale om helt nye hospitaler og udbygninger af eksisterende sygehuse. Sammen med regionernes egenfinansiering er der tale om en samlet investering på godt 41 milliarder over de kommende år. 8

KLS FORMAND JAN TRØJBORG OM DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Den ny sygehusstruktur stiller helt automatisk en ny dagsorden, der gør kommunerne til krumtappen i det nære sundhedsvæsen. Supersygehuse med hurtigere udskrivning har skabt et behov for pleje og genoptræning i kommunerne. Borgere skal i langt højere grad behandles i eget hjem og har behov for en lokal sundhedsindsats danske kommuner no 28, 2011 9

PÅ FYSISK AKTIVITET I EN TID MED SUPERSYGEHUSE OG DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN? Det nationale plan: nationale anbefalinger om fysisk aktivitet grundpakke for den kommunale forebyggelse Det regionale plan: kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse Det kommunale plan: vi skal skifte gear i forebyggelsen og gå fra kan-opgaver til skal-opgaver? 10

EN GRUNDPAKKE I FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Hvilke områder skal kommunen dække? KRAM Sex Ulykker Mental sundhed Hvilke indsatser er de grundlæggende? Kan integreres i de kommunale kerneydelser Evidensbaserede Realistiske i drift Når veldefinerede målgrupper 11

ELEMENTER I GRUNDPAKKEN OM FYSISK AKTIVITET bevægelsespolitikker, der sikrer en time daglig, på skoler, institutioner mv kompetenceudvikling af medarbejdere organisation oplysning krav til fysisk planlægning konkrete tilbud til fysisk inaktive individuel rådgivning mv 12

Regionerne og kommunerne skal samarbejde om at kvalitetssikre den patientrettede forebyggelse Andel af kommuner med tilbud om fysisk træning, fordelt efter timetal for træningen 13 *Hjertesygdom, iskæmisk: Træningen udstrækkes til 12 uger/ 2-5 gange/ uge af 30-60 min med intensitet 50-80% af maksimal arbejdskapacitet. Håndbogen, side 365. Statens Institut for folkesundhed. Ugens tal for folkesundhed. Uge 8 2011

FRA KAN-OPGAVE TIL SKAL- OPGAVE I KOMMUNERNE? Den forebyggende indsats er en "kan"-opgave, der kan fravælges Den har været styret af ildsjæle og puljer Den har ikke været systematisk og vedvarende Den har ikke for alvor udfordret kerneområderne i kommunerne Tør vi gøre forebyggelsen til en skal-opgave? Er forebyggelsen klar til at gå ind i den politiske kamp om prioritering i kommunerne? 14

FYSISK PLANLÆGNING I KOMMUNERNE? Fysisk planlægning: Er biler styrende for planlægningen? Parkeringspladser ved stationer til biler eller cykler? Skal der være mange parkeringspladser ved idrætsanlæggene? Belægning på stier? Naturområder: hvordan prioriterer vi fredning i forhold til tilgængelighed? Tilgængelighed til skolegårde og idrætsanlæg? Snerydning: cykelstier før veje? 15

ENIGHED OM, AT DER ER EN SAMMENHÆNG MELLEM FYSISK AKTIVITET OG LÆRING UANSET ALDER. Fysisk aktivitet forbedrer kognition, dvs. indlæring og intellektuelle færdigheder, i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Fysisk aktivitet kan være et redskab til positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. 16

HVORDAN PRIORITERER VI DEN ORGANI-SEREDE IDRÆT IFT. MOTIONSIDRÆTTEN? Adgang til faciliteter Renovering/ udbygning af anlæg: hvilke behov? tekøkkener eller ny ishal? adgangsforhold til ældre omklædningsforhold Tilskud til medlemmer 17

BESØG I HØRSHOLM SVØMMEHAL 2006-2010 18

19

20

FYSISK AKTIVITET ET KERNEFELT I DEN KOMMUNALE FOREBYGGELSE Understøttende miljø (ex. fysisk planlægning, idrætsfaciliteter, tilskud til foreninger, fysisk aktivitet i skoler og institutioner mv) Oplysning ( ex. undervisning i skoler, sundhedspleje, hjemmepleje) Personlig rådgivning/træning/ rehabilitering (ex. motion på recept, hjerterehabilitering, hverdagsrehabilitering, samarbejde med lægerne i kommunen) 21