1
Et varmt velkommen til niveau 1 studiekursus 2014! Meningen med dette niveau 1 studiekursus er at dække nogle af de vigtigste aspekter i Nichiren Daishonins buddhisme. Vores udgangspunkt for at forstå betydningen af studie findes i denne passage fra gosho: «Gør dig umage både i praktisering og studie. Uden praktisering og studie findes der ingen buddhisme. Du skal ikke kun være ihærdig overfor dig selv; du skal også undervise andre. Både praktisering og studie kommer af tro. Undervis andre efter bedste evne, også hvis det kun er en enkelt sætning eller vending.» (ND1 s. 149) SGI præsident Ikeda kommenterer: «Hovedelementerne i praktiseringen af Nichiren Daishonins buddhisme er opsummeret i denne passage. Det vigtige er først tro, så praktisering og dernæst studie. Stærk tro leder os direkte til buddhatilstand. Og det er praktisering og studie, der fordyber og styrker vores tro. For os må studie aldrig udelukkende blive en opsamling af viden. Det er ene og alene et praktisk studie til at fordybe ens egen tro og hæve ens egen livstilstand». (Forord til The Writings of Nichiren Daishonin vol 1 s. xii) Niveau 1 kurset vil give medlemmer, der følger det, en dybere forståelse af forskellige historiske elementer tillige med praktiske eksempler på buddhismens forklaring på livets funktioner. Derfor dækker vi Nichiren Daishonins liv i del A. Vi ser på, hvordan han gennem sit eksempel afslører buddhatilstand i de vanskeligste situationer ved at bruge Nam-myoho-rengekyos lov. Fordi kendskabet til Nichiren Daishonin endnu ikke er udbredt i Vesten, vil vi opmuntre jer til at studere nogle af de biografiske hovedpunkter fra Nichiren Daishonins liv. Så får I en større forståelse af omstændighederne, hvorunder han levede og belærte om buddhismen. Fordi vi ikke udelukkende studerer til vores egen fordel, men også som hjælp til at videregive vores forståelse til andre, afrundes del A med muligheden for at øve sig i at udtrykke nogle buddhistiske grundbegreber. F.eks.: Hvordan vil du forklare Nam-myohorenge-kyo til en ven, der er interesseret i at kende betydningen af denne sætning? Del B ser på en af Nichiren Daishonins skrifter De tre forhindringer og fire Djævle sammen med en forelæsning af SGI præsident Ikeda, som 4 1
hjælper med at bringe Goshoen ind i en moderne kontekst. Derigennem kan vi trække på Daishonins visdom og anvende den i vores eget liv. Del C behandler tre buddhistiske begreber, som hjælper os til at forstå, hvad der faktisk sker i vores liv, når vi chanter Nam-myoho-renge-kyo: 1) For at forstå, hvordan vi kan transformere vores livstilstand, ser vi på De ti verdner ; 2) For at se, hvordan vi kan bruge vanskeligheder til at bringe vores potentiale frem, vil vi se, på Ændre gift til medicin; 3) Og for at se, hvordan vores liv og omgivelserne ikke er adskilte enheder, undersøger vi Enheden mellem livet og dets omgivelser. Del D ser på SGIs nyere historie med de tre præsidenters afgørende bidrag til kosen-rufubevægelsen. Vi ser også på præsteskabskonflikten, og hvad det kan lære os om Nichiren Daishonins sande intention for kosen-rufu. Til slut ser vi på kosen-rufubevægelsen begyndelse i Europa med præsident Ikedas første besøg til vores kontinent i 1961. Niveau 1 studiebølgen er i år baseret på små lokale møder, hvor medlemmer kan diskutere materialet, udforske svarene sammen og dele erfaringer baseret på, hvad der dukker op i diskussionen. Samtidig håber vi, at deltagerne vil læse materialet grundigt selv. Studiebølgen afsluttes med en studieprøve, som foregår den 9. november kl 14-16. Af praktiske årsager skal man tilmelde sig til prøven senest den 26. oktober på SGI-DK s hjemmeside: www.sgi-dk.org (information om lokalitet for prøven kommer senere). Tak for alle jeres anstrengelser og for jeres støtte til at opbygge studiebevægelsen her i Danmark! Og mange tak for at støtte traditionen for at studere i SGI ved at deltage i studiekurset i 2014. Vi håber, I vil nyde materialet, udfordringen og rejsen sammen. Kærlig hilsen fra Line Slabowska, Jan Møller, Cecilie Winton og Sofie Schelde (Indledningen er baseret på Robert Harraps, (General-director i UK) indledning i SGI-UK s materiale) I sin hilsen til medlemmerne, der deltog i prøven i slutningen af studiebølgen sidste år, udtrykte præsident Ikeda sin værdsættelse af medlemmernes oprigtige anstrengelser i studiebølgen: «Stort tillykke til hver eneste af jer for jeres anstrengelser for at kunne være tilstede her i dag. Alt, hvad I har gjort for at studere materialet, vil blive en stor årsag for jeres egen og andres lykke. Vær venlig at undgå at sammenligne jer med andre omkring jer, som også tager prøven. Om de ser ud til at skrive hurtigere eller langsommere end jer, siger ikke noget om graden af deres forståelse af buddhismen. Det vigtigste er, at I nøje overvejer spørgsmålene og gør jeres bedste for at besvare dem. Gennem at forberede jer til i dag vil jeres liv absorbere nogle vidunderlige buddhistiske principper, der også vil være en permanent resurse som opmuntring for jer selv, og når I deler buddhismen med andre. Ultimativt studerer vi for at fordybe vores tro. Nichiren Daishonin skriver: «Den, der efter at have hørt Lotus Sutraens lære, gør sig endnu større anstrengelser i tro, er en sand søgende af vejen. T ient ai erklærer: «Fra indigo til en endnu dybere blå.» Denne sætning betyder, hvis man gentagne gange farver noget i indigo, bliver det endnu mere blåt end indigobladene. Lotus Sutraen er som indigoen, og styrken af ens praktisering er som den stadigt dybere blå.» 2 3
Indhold Spørgsmål til SGI-Danmarks studieeksamen niveau 1, 2014 7 Del A1 Nichiren Daishonins liv 19 Del A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale 35 Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Hvad er Lotus Sutraen? Hvad er Gohonzon? Del B De tre forhindringer og fire djævle 39 Del C Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI 59 Ændre gift til medicin De ti verdener Sammenhængen mellem det enkelte liv og dets omgivelser Del D SGIs historie 65 Præsteskabskonflikten De tre præsidenter Uddrag fra SGI præsident Ikeda i Europa 4 5
SGI-Danmark niveau 1 eksamensspørgsmål Denne eksamen består af fire dele (A-D), og du skal forberede svar på alle spørgsmålene, også selv om du ikke bliver bedt om at svare på dem alle til eksamen. Hver del indeholder en vejledning i, hvordan du skal besvare spørgsmålene. Svarene kan du finde i Studiemateriale til studieksamen niveau 1, 2014, som indeholder følgende: Del A (Tæller for 20%) A1 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Del B (Tæller for 30%) SGI præsident Ikedas forelæsning over De tre forhindringer og fire djævle Del C (Tæller for 20%) Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI At ændre gift til medicin De ti verdener Enhed mellem livet og dets omgivelser Del D (Tæller for 30%) SGIs historie Præsteskabskonflikten De tre præsidenter SGI præsident Ikeda i Europa 6 7
A1 Nichiren Daishonins liv Med udgangspunkt i materialet i del A1: Nichiren Daishonins liv, vil du blive stillet 7 spørgsmål med forskellige valgmuligheder som svar. Spørgsmålene listet herunder vil ikke indgå som eksamensspørgsmål. De er eksempler på, hvordan eksamensspørgsmålene kan se ud. Når du læser materialet og forbereder dig til eksamen, så læs hver del så omhyggeligt, at du kan besvare spørgsmålene ud fra de forskellige valgmuligheder. Denne del dækker de vigtigste begivenheder og steder i Nichiren Daishonins liv. Eksempel 1) Hvilken dato blev Nichiren Daishonin født? a) 22. februar 1222 b) 22. februar 1226 c) 16. februar 1222 d) 16. februar 1226 Eksempel 3) sidste periode at blive oplyste i dette liv. c) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for alle mennesker i Lovens sidste periode at opnå total oplysning i dette liv. d) Alle buddhistiske lærer er ens. Hvad kalder vi den hændelse, hvor Nichiren Daishonin blev angrebet og fik brækket sin arm? Eksempel 4) a) Tatsunokuchi-forfølgelsen b) Komatsubara-forfølgelsen c) Tsukahara-debatten d) Eksilet på Izu Hvem var Nichiren Daishonins efterfølger? a) Nanjo Tokimitsu b) Nikko Shonin c) Shijo Kingo d) Nichimoku Shonin Eksempel 2) Hvad erklærede Nichiren Daishonin om Nam-myoho-renge-kyo i Seicho-ji templet? a) Det er den eneste lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens sidste periode at blive oplyst i næste liv. b) Der er ingen lære, der kan gøre det muligt for mennesker i Lovens 8 9
A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Med udgangspunkt i materialet i del A2, skal du med 50-100 ord forklare følgende emner, som om du forklarede dem til en ven, der er interesseret i buddhismen. I din besvarelse skal du inddrage minimum tre forskellige pointer for hvert emne. Til eksamen vil du kun blive spurgt om ét af de tre emner. B De tre forhindringer og fire djævle Alle dine svar skal være baseret på materialet i del B: De tre forhindringer og fire djævle. Skriv et svar på maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Hvis du synes, du har besvaret spørgsmålet med færre ord, behøver du ikke skrive et længere svar. Eksamen vil indeholde fem af disse spørgsmål: a) Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? b) Hvad er Lotus Sutraen? Introduktion: B1. Når de tre forhindringer og fire djævle dukker op, hvorledes er den vise og den tåbeliges reaktioner forskellige? c) Hvad er Gohonzon? B2. Hvorfor er det en kilde til glæde, når de tre forhindringer og fire djævle dukker op? B3. Hvilken måde anbefaler præsident Ikeda, vi griber det an, når vi møder de tre forhindringer og fire djævle? At stå ved en afgørende skillevej B4. Hvornår dukker de tre forhindringer og fire djævle op? 10 11
B5. Hvorfor bliver Lovens sidste periode beskrevet som konflikternes tidsalder? B6. Hvad garanterer Daishonin i dette brev Munenaga, vil blive resultatet, hvis han fortsætter urokkeligt i sin buddhistiske praktisering? At huske det sande formål med den buddhistiske praktisering B14. Hvad mindede Daishonin de to Ikegami brødre om, var det sande formål med deres buddhistiske praktisering, og hvad skulle der til for at gøre det? Beslutning om ufortrødent at følge buddhavejen B7. Hvorfor kan buddhistiske mentorer give streng opmuntring? B8. Hvad er det, vi fra denne forelæsning lærer, er den eneste måde at bekæmpe djævelske funktioner på? B15. Hvad sker der, når mentor og discipel forener sig? Kosen-rufutidens komme B16. Hvorfor siger præsident Ikeda, at vi bør være overbeviste om, at de tre forhindringer og fire djævle vil dukke op? Familieharmoni og eksemplet fra Kong Vidunderligt Udsmykket B9. Hvad forklarer præsident Ikeda er nødvendigt for at gøre en familie lykkelig og harmonisk? Forhindringer som bump på vejen mod at opnå buddhatilstand B10. Hvad er årsagen til, at de fleste mennesker ikke opnår buddhatilstand? B11. Hvad viser tilsynekomsten af de tre forhindringer og fire djævle os? B12. Hvordan skelnede Makiguchi mellem praktiserende og troende? B13. Hvad er de to afgørende ting, når vi konfronteres med forhindringer? Hvad sker der, når vi gør disse to ting? 12 13
CGrundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI Alle dine svar skal baseres på materialet i del C: Grundbegreber i Nichiren Daishonins buddhisme i SGI. Skriv maksimum 200 ord til hvert af de følgende spørgsmål. Eksamen vil indeholde to af disse spørgsmål. C1. Hvad er ændre gift til medicin? DSGIs Historie Alle dine svar skal baseres på materialet i del D: SGIs historie. Skriv maksimum 150 ord som svar til hvert af de følgende spørgsmål. Til studieeksamen vil du blive stillet fem spørgsmål fra denne del. Præsteskabskonflikten D1. Hvad skete der i november 1991? C2. De ti verdener - nævn de ti verdener og forklar kort, hvad der karakteriserer hver af dem. C3. Hvad er enhed mellem livet og dets omgivelser? D2. Hvad skete der, da medlemmer forlangte præsteskabets reformation? D3. Hvorfor er Soka Gakkai så mangfoldigt? De tre præsidenter D4. Hvornår blev Soka Gakkai grundlagt? D5. Hvorfor blev Makiguchi arresteret? D6. Hvad var Todas to indsigter i fængslet? 14 15
D7. Hvad fejrer vi den 16. marts og hvorfor? D8. Hvornår blev præsident Ikeda indsat som den tredje præsident for Soka Gakkai? D9. Nævn de to historiske romaner Daisaku Ikeda har skrevet om ud viklingen af Soka Gakkai og SGI. SGI Præsident Ikeda i Europa D10. Hvornår tog præsident Ikeda på sin første rejse til Europa? D11. Hvad var de primære formål med hans rejse? D12. Hvad var præsident Ikedas løfte, da hans rejse til Europa forestod? 16 17
STUDIEMATERIALE TIL STUDIEKURSUS NIVEAU 1, 2014 A1 Nichiren Daishonins liv Barndommen Nichiren Daishonin(1) blev født den 16. februar 1222 som søn af en fiskerfamilie i Awa-provinsen (det nuværende sydlige Chiba-præfektur). Der hersker stadig tvivl om hans fødenavn. Som 11-årig blev han novicemunk ved Seichoji templet, tæt på Kiyosumi-bjerget i Awa; på denne tid var der ingen skoler, og templerne blev brugt som uddannelsessteder. I begyndelsen var Seicho-ji tilknyttet Tendai-skolen(2), som underviste i Lotus Sutraens overlegenhed (for yderligere information om Lotus Sutraen se del A2). Senere kom det under indflydelse af først Sande Ord skolen(3) med dens mystiske ritualer og senere igen under Rene Land skolen(4), som underviste i tro på Amida Buddha. Der herskede på denne tid stor forvirring indenfor buddhismen om, hvad der var den sande eller korrekte lære. At blive Japans viseste person Da den unge Nichiren havde studeret nogen tid, kom han alvorligt i tvivl om de buddhistiske lærer og deres effekt på samtidens samfund. Hvordan kunne det være, at Buddhaens doktriner var udmundet i skoler med så modsatrettede principper? Og hvorfor havde Japan oplevet årelange konflikter, selvom buddhister oprigtigt havde bedt for fred? Han bad til en statue af Bodhisattva Rum Skatkammer for at blive Japans viseste person. I 1277 skrev Nichiren i et brev til en tilhænger: Siden min barndom har jeg, Nichiren, aldrig bedt for livets verdslige ting men udelukkende søgt at blive Buddha. (WND 1, s. 839) 18 19
Studieårene I sin søgen efter sandheden studerede Daishonin grundigt doktrinerne fra De otte skoler(5) og de senere Zen- og Jodo-skoler, og den 8. oktober 1237 blev han som 16-årig præsteviet af Dozen-bo, højestepræsten ved Seicho-ji. Da han blev præst tog han indledningsvist det religiøse navn Zesho-bo Rencho(6). Han blev i Seicho-ji en periode, men som 17-årig, formodentlig omkring foråret 1239, rejste han til Kamakura, hvor shogunatet holdt til, for at fortsætte sine studier. I foråret 1242 vendte han kortvarigt tilbage til Seicho-ji, inden han foretog endnu en studierejse til Nara og Kyoto. Rencho, som han dengang hed, tilbragte herefter tolv år i templerne i Nara og i klostrene ved Hiei-bjerget og Koya-bjerget(7), nær Kyoto, og læste alle de vigtige buddhistiske tekster han kunne. Efter omkring fjorten års studier blev han til sidst overbevist om, at Shakyamunis højeste lære fandtes i Lotus Sutraen. Proklamationen af Nam-myoho-renge-kyo Da Rencho kom tilbage efter mange års studier, var hans gamle mentor, Dozen-bo, meget stolt af ham. For at fejre hans tilbagekomst og for at få indblik i dybden af hans viden organiserede præsterne et møde, hvor Rencho skulle prædike, og de inviterede fremstående folk fra de omkringliggende områder. Midt på dagen den 28. april 1253 reciterede han Nam-myoho-rengekyo tre gange (for mere oplysning om Nam-myoho-renge-kyo, se del A2) og erklærede, at dette var den eneste lære, der kunne gøre alle mennesker i Lovens sidste periode i stand til at opnå uovertruffen oplysning i dette liv. Hans publikum var overrasket - ingen havde nogensinde før hørt denne påkaldelse. Rencho meddelte, at han havde taget et nyt navn, Nichiren ( Sol Lotus ), og derefter gendrev han datidens fire mest indflydelsesrige buddhistiske skoler. Han kritiserede Rene Land-skolen på grund af dens lære om, at frelse kun kunne opnås gennem en udefrakommende kraft fra et fuldkomment væsen; Zen for påstanden om, at oplysning kun kunne opnås gennem den direkte opfattelse af ens eget sind og for at stille sig tilfreds med denne selvcentrerede oplysning; Sande Ord-skolen for at lære, at man kunne opnå fordele gennem praktisering af mystiske ritualer; og Forskrifter-skolen på grund af dens fokus på at kontrollere folk gennem strenge forskrifter og ritualer. Med erklæringen af disse såkaldte fire konklusioner fik Nichiren Daishonin kraftigt cementeret, at ingen af de eksisterende buddhistiske skoler havde kraften til at redde menneskeheden, og at man gennem praktiseringen af deres lærer faktisk forårsagede lidelse, både for individet og for samfundet. Da regionens forvalter, Tojo Kagenobu, som var ivrig tilhænger af Rene Land-skolen, hørte, at Nichiren havde forudsagt, at alle, der praktiserede denne lære, ville falde i de uophørlige lidelsers helvede, udstedte han med det samme en arrestordre. Med hjælp fra Dozen-bo og andre flygtede Nichiren. I sommeren 1253 tog Nichiren Daishonin til Kamakura og bosatte sig i en lille eneboerhytte i Matsubagayatsu. I november 1253 blev en omrejsende præst Nichirens første discipel. Han blev senere den ældste af de seks seniorpræster og tog navnet Nissho. Andre disciple fulgte. Nogle var præster, andre kom fra samuraifamilier. Blandt disse første disciple var Toki Jonin, Shijo Kingo, Kudo Yoshitaka og Ikegami Munenaka. Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet I denne periode var landet hærget af hungersnød og epidemier. Efter det store Kamakura-jordskælv i maj 1257 rystede efterskælv regionen og kulminerede i et stort jordskælv i august og endnu et i november. I august 1258 raserede voldsomme storme Kamakura og en orkan ramte Kyoto. I oktober 1258 væltede voldsomme skybrud ned over Kamakura og resulterede i en oversvømmelse, der dræbte mange mennesker. I marts 1259 og april 1260 erklærede regeringen i overensstemmelse med sædvanen nye æraer for at overkomme disse katastrofer. Det var imidlertid forgæves: De usædvanlige fænomener fortsatte med uformindsket styrke. I 1258 tog Nichiren Daishonin til Jisso-ji, et tempel i Iwamoto, som havde alle de vigtigste buddhistiske sutraer i sit bibliotek. Der mødte han en 12-årig novice, Hoki-bo, som kort tid efter udtrykte ønske om at blive hans discipel. Han blev med tiden Nichirens direkte efterfølger under navnet Nikko Shonin. Daishonin studerede alle sutraerne i Jisso-jis bibliotek, idet han forsøgte at finde en grundlæggende årsag til og et middel mod menneskelig li- 20 21
delse, særligt den lidelse, som det japanske folk oplevede på denne tid. Han konkluderede, at nationens uheld udsprang af ringeagt og bagtalelse af Lotus Sutraen. Adskillige steder gør Shakyamuni det klart, at hans grundlæggende lære kun findes i Lotus Sutraen. Samtlige af de buddhistiske skoler på denne tid, med undtagelse af Tendai-skolen, var dog grundlagt på Shakyamunis foreløbige lærer, som blev udbredt før Lotus Sutraen. Selv Tendai-skolen, som oprindeligt var baseret på Lotus Sutraen, var blevet tilsølet af Sande Ord og Rene Land-skolernes lærer. Den første protest mod regeringen Nichiren Daishonin formulerede konklusionen på sine studier i en afhandling med titlen Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet. Den 16. juli 1260 fremlagde han sin afhandling for Hojo Tokiyori, den fratrådte regent, men stadig den mest indflydelsesrige politiske figur i Japan. Afhandlingen er kendt som Daishonins første protest mod regeringen, og begynder med en beskrivelse af æraens ulykkelige tilstand: Engang sagde en rejsende bedrøvet disse ord til sin vært: I de sidste år har usædvanlige forstyrrelser på himlen, mærkelige hændelser på jorden, hungersnød og epidemi ramt enhver afkrog af riget og spredt sig i hele landet. Okser og heste ligger døde på vejene og store mængder pestramte menneskers skeletter ligger langs hovedvejene. Over halvdelen af befolkningen er allerede ramt af døden, og der er næppe en person som ikke sørger. (ND 1, s. 43) Nichiren Daishonin udtrykte sin overbevisning om, at den grundlæggende årsag til de ulykker, der havde ramt landet, var den kendsgerning, at alle fra herskeren til den mest ydmyge var modstander af eller uvidende om Lotus Sutraens lære. Især kritiserede han Honen, grundlæggeren af Rene Land-skolen. Daishonin citerede Stor Samling Sutraen og Medicinmester Sutraen, som omtaler de tre ulykker og de syv katastrofer(8), og forudsagde, at borgerkrig og fremmed invasion, de eneste to katastrofer, som endnu ikke var indtruffet, helt sikkert ville indtræffe, hvis landet fortsatte med at afvise den korrekte lære, Nam-myoho-renge-kyo. Nichiren Daishonin var udmærket klar over, at han ville møde voldsom forfølgelse, hvis han fremlagde sin afhandling for Hojo Tokiyori. Ikke desto mindre gjorde han det ud fra en dyb medfølelse, idet han anskuede andres lidelser som sine egne. Ganske som forudset greb præster og tilhængere af Rene Land-skolen ind overfor Nichiren Daishonin og hans disciple. Matsubagayatsu-forfølgelsen og Izu-eksilet Natten til den 27. august 1260 angreb flere hundrede Rene Land-tilhængere Nichiren Daishonins bolig i Matsubagayatsu. Aktionen var iværksat af Hojo Shigetoki, faderen til den daværende regent, Hojo Nagatoki, og tilhænger af Rene Land-skolen. Heldigvis lykkedes det Nichiren Daishonin at undslippe og søge tilflugt hos en af sine disciple, Toki Jonin. På trods af faren, vendte Nichiren Daishonin det følgende forår tilbage til Kamakura, og begyndte igen at udbrede sin lære. Hans enorme ønske var at vække det japanske folk til buddhismens sandhed. Rene Land-præsterne bagtalte fortsat Nichiren Daishonin over for myndighederne. Denne gang støttede regenten selv, Hojo Nakatoki, deres beskyldninger, og den 12. maj 1261 blev Nichiren Daishonin, uden retssag, sendt i eksil til Ito, som var Rene Land-skole højborg på Izu-halvøen. Hans vogtere efterlod ham ved ankomsten til Ito på en strand og overlod ham til hans skæbne. På trods af den fjendtlighed, de lokale nærede mod eksilerede, tog en fisker ved navn Funamori Yasuburo og hans kone Nichiren Daishonin under deres vinger. Senere blev de hans disciple. Dette viser tydeligt den forbindelse, Nichiren Daishonin havde med almindelige mennesker; en følelse der i løbet af hans liv blev gengældt i stadig højere grad. Kort efter hørte Nichiren Daishonin, at den lokale forvalter var blevet syg, og han bad med held for hans helbredelse: Således blev forvalteren også en af hans tilhængere. I februar 1263, efter næsten to år på Izu, blev Daishonin benådet. Som han forklarer i Om forfølgelser der tilfalder vismanden : Den nu afdøde lægpræst Saimyo-ji [Hojo-Tokiyori 1227-1263] og den nuværende hersker [Hojo Tokimune 1251-1284] tillod min tilbagekomst fra eksilet, da de fandt ud af, at jeg var uskyldig i anklagerne mod mig. (ND 1, s. 283). Det er desuden sandsynligt, at Hojo Tokiyori forstod Nichiren Daishonins oprigtige hensigter med at sende Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til ham i juli 1260 22 23
og delte hans ønske om at beskytte det japanske folk mod yderlige katastrofer. Efter sin benådning vendte Daishonin tilbage til Kamakura. Komatsubara-forfølgelsen Da Daishonin i 1264 hørte, at hans mor var alvorligt syg, besluttede han at besøge Awa for første gang i ti år. Hans far var død i 1258. Han og hans disciple var den 11. november 1264 på vej for at besøge disciplen Kudo Yoshitaka, da de på et sted kaldet Komatsubara faldt i et baghold anført af Tojo Kagenobu, regionens forvalter. Kudo Yoshitaka og andre tilhængere skyndte sig til stedet, da de hørte om angrebet. Men de var i undertal, og Kudo Yoshitaka og en anden tilhænger, Kyonin-bo, blev dræbt. Nichiren Daishonin slap med livet i behold men blev såret i panden af et sværd, og brækkede sin venstre arm. Denne episode er kendt som Komatsubara-forfølgelsen. Nichiren Daishonin vendte tilbage til Kamakura i begyndelsen af 1268. I januar samme år var en udsending fra det mongolske imperium ankommet med meddelelsen om, at Japan skulle sværge troskab overfor imperiet, ellers ville landet blive invaderet. Denne udsending blev sendt tomhændet tilbage, og den japanske regering begyndte at ruste sig til krig. Dette bekræftede den forudsigelse om fremmed invasion, som Nichiren Daishonin fremsatte i Om at etablere den rette lære. I april 1268 sendte Nichiren Daishonin Efterskrift til Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet til et regeringsmedlem. I dette brev forklarede han de omstændigheder, der førte til, at han skrev afhandlingen, og han mindede shogunatet om de konklusioner, han var kommet frem til: Så på den attende dag af skudårets første måned [1268] ni år efter [jeg forelagde Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet ][for lægpræsten Saimyo-ji], kom et officielt brev fra mongolernes kongedømme mod vest. [ ] Således har den forudsigelse, jeg fremsatte i Om at etablere den rette lære, der kan skabe fred i landet allerede bevist sin sandhed. (ND 1, s. 86) I oktober sendte han breve til elleve fremtrædende politiske og religiøse ledere og påpegede, at hans forudsigelser nu gik i opfyldelse. Han opfordrede til en offentlig, religiøs debat for at bevise sandheden i hans lære. Hans opfordring blev ignoreret. Nichiren Daishonin var en meget lærd mand, hvilket var grund nok til, at de religiøse ledere i Kamakura nægtede at debattere med ham. Men han vidste, at der også var en anden grund til deres afvisning, som blev påpeget i Lotus Sutraens trettende kapitel: Disse mænd med ondskab i deres hjerter, der konstant tænker på verdslige ting, vil låne navnene på de munke, der bor i skoven...(9) Kort sagt vidste han, at de var hyklere, der prædikede doktriner, som de selv hverken kunne eller ville føre ud i livet. Anden advarsel til regeringen I 1271 oplevede Japan en alvorlig tørke, og regeringen bad højestepræsten fra Sande Ord-skolen, Ryokan, som blev anset for at være den fremmeste blandt de buddhistiske lærde i byen, om at bede for regn. Da Nichiren Daishonin hørte dette, fremsatte han en offentlig udfordring, hvori han svor at blive Ryokans discipel, hvis denne formåede at frembringe regn indenfor syv dage. Hvis Ryokan ikke magtede opgaven, skulle han på den anden side blive Daishonins discipel. Ryokan accepterede udfordringen men blev ydmyget, da hans bønner slog fejl. Frem for at afsværge sin overbevisning lagde han i stedet planer for at komme af med sin rival. I ledtog med sine tilhængere begyndte han at sprede falske rygter om Daishonin blandt de ledende regeringsmedlemmers koner. Taktikken virkede. Den 10. september 1271 blev Nichiren indkaldt og afhørt af Hei no Saemon, stedfortrædende leder af ministeriet for politiog militæranliggender (lederen var regenten selv). Nichiren Daishonin gentog sin forudsigelse om, at nationen ville gå under, hvis den sande lov fortsat blev bagtalt. Dette møde er kendt som den anden protest mod regeringen. Nichiren Daishonin beskriver dette møde i goshoen Lotus Sutraens tilhængers handlinger og advarer Hei no Saemon således: Hvis De ønsker at dette land skal forblive fredeligt og sikkert, er det altafgørende, at De indkalder præsterne fra de andre skoler til en debat under Deres tilstedeværelse. Hvis De ignorerer dette råd og jeg uden grund bliver straffet på deres foranledning, vil hele landet have grund til at 24 25
fortryde Deres afgørelse. Hvis De fordømmer mig, vil det være Buddhaens udsending, som De afviser... (ND 1, s. 208) Mødet endte uden enighed. Tatsunokuchi-forfølgelsen Natten til den 12. september 1271 arresterede Hei no Saemon og en flok bevæbnede soldater Nichiren Daishonin. De behandlede ham som en forræder og tog ham med til stranden ved Tatsunokuchi, et henrettelsessted tæt på Kamakura. Hei no Saemon havde på eget initiativ besluttet at Nichiren Daishonin skulle halshugges. På vej til Tatsunokuchi kom gruppen forbi en helligdom til ære for Hachiman, en af Japans beskyttende guder. Daishonin bad dem stoppe og gik med det samme i rette med Hachiman: Store bodhisattva Hachiman! Er du virkelig en gud?... Jeg, Nichiren (er) den fremmeste tilhænger af Lotus Sutraen i hele Japan, og jeg er fuldstændig uskyldig... Da Shakyamuni Buddha udlagde Lotus Sutraen mødtes Mange Skatte og de ti retningers buddhaer og bodhisattvaer og stråelde som mange sole, måner, stjerner og spejle. Under tilstedeværelsen af utallige vismænd fra Indien, Kina og Japan, tilskyndede Shakyamuni Buddha hver enkelt til at give et skriftligt løfte om til enhver tid at beskytte Lotus Sutraens tilhænger. Hver eneste af I guder har aflagt dette løfte. Det burde ikke være nødvendigt at minde jer om det. Hvorfor viser I jer ikke med det samme for at opfylde jeres højtidelige ed?... Hvis jeg bliver henrettet i nat og tager til Ørnetindens rene land, vil jeg uden tøven indberette til Shakyamuni buddha, lærenes mester, at Solgudinden og Store Bodhisattva Hachiman er de guder som har brudt deres løfte til ham. Hvis I føler at dette vil ramme jer hårdt, må I hellere gøre noget ved det med det samme! (ND 1, s. 211). Da dette var sagt, steg Nichiren Daishonin op på sin hest igen, og gruppen fortsatte mod Tatsunokuchi. Nichiren Daishonin sendte bud efter Shijo Kingo(10), som på sin mentors bud skyndte sig på bare fødder for at slutte sig til ham sammen med sine tre brødre. Han var rede til at ofre sit eget liv og holdt tøjlerne på Nichiren Daishonins hest, indtil de kom til henrettelsesstedet. I det øjeblik Nichiren Daishonin skulle halshugges, fór et lysende objekt hen over himlen. Bødlen gik i panik og smed sit sværd, og soldaterne var ude af stand til at fuldbyrde henrettelsen. Denne episode er yderst vigtig. Ikke nok med at de buddhistiske guder(11) beskyttede Nichiren Daishonin og reddede ham fra døden; på dette afgørende tidspunkt afslørede han også sin sande identitet som den oprindelige Buddha ved at fralægge sig sin midlertidige identitet som Lotus Sutraens tilhænger : Sidste år, på den niende måneds tolvte dag, i tidsrummet mellem rottens og oksens time (fra klokken 23 til klokken 03), blev denne person ved navn Nichiren halshugget. Det er hans sjæl, der er kommet til Sado-øen. (WND 1, s. 269) Eksilet til Sado-øen Myndighederne tilbageholdt Nichiren Daishonin i Echi i Sagami-præfekturet, mens de forsøgte at finde ud af, hvad de skulle gøre. Dommen lød på endnu en eksilering, og derfor blev han, den 10. oktober 1271, ført nordpå fra Echi til Sado-øen i det japanske hav. Her blev han den 1. november tvunget til at bo i et lille, ødelagt tempel på en gammel kirkegård ved Tsukahara. Han havde hverken varme klæder eller mad nok til at klare det frygteligt kolde vejr. Desuden var beboerne på øen fjendtligt indstillet; for det første var hovedparten af dem tilhængere af Rene Land-skolen, for det andet var de fleste, der blev sendt i eksil til Sado, kriminelle. Myndighederne forventede ikke, at Daishonin ville overleve vinteren. Men i stedet for at dø vandt Nichiren Daishonin stadig større opbakning blandt den lokale befolkning og omvendte mange til sin lære. Blandt disse var Abutsu-bo og hans kone, Sennichi-ama, Ko Nyudo og hans kone, Nakaoki Nyudo, og Sairen-bo Nichijyo. Lederne fra de andre buddhistiske skoler var ikke tilfredse på trods af, at Nichiren Daishonin var i eksil. I begyndelsen af 1272 samledes snesevis af præster fra forskellige provinser på øen. Men stedfortrædende konstabel, Homma Shigetsu, knuste deres forhåbninger om at gøre en hurtig ende på Nichiren Daishonin ved at sige: Et officielt brev fra regeringen beordrer, at præsten ikke skal henrettes. Dette er ingen almindelig, foragtelig kriminel, og hvis der sker ham noget, vil jeg, Shigetsura, være 26 27
skyldig i alvorlig forsømmelse. Hvorfor konfronterer I ham ikke i religiøs debat i stedet for at dræbe ham? (ND 1, s. 218) Det, der blev kendt som Tsukahara-debatten, fandt sted den 16. og 17. januar 1272, og stod mellem Nichiren Daishonin på den ene side og adskillige hundrede præster fra andre skoler på den anden. Han beskriver episoden i goshoen Lotus sutraens tilhængers handlinger : Jeg svarede hver af dem og tilvejebragte den sande mening med hvad der var blevet sagt, og stillede så spørgsmål tilbage. Jeg behøvede dog kun at stille ét eller højst to spørgsmål før de var gjort fuldstændig tavse... Jeg overvandt dem lige så nemt som et skarpt sværd skærer igennem en melon eller en storm bøjer græsset. De var ikke alene ringe bevandret i buddhistiske lærer, de modsagde også sig selv. De forvekslede sutraer med afhandlinger eller kommentarer med afhandlinger. (ND 1, s. 219) Efter debatten forkastede mange af deltagerne deres tro eller gik endda over til Nichiren Daishonins lære. I februar blev den forudsigelse om borgerkrig, som Daishonin var fremkommet med tolv år tidligere i Om at etablere den rette lære, en realitet, da der opstod konflikt i den herskende Hojo-klan, som kulminerede i voldsomme sammenstød i både Kamakura og Kyoto. Regeringen begyndte at tage Nichiren mere alvorligt, og i april blev han overflyttet fra sin hytte i Tsukahara til en almindelig bolig i Ichinosawa på Sado-øen. Kort tid efter Tatsunokuchi-forfølgelsen, mens han stadig var på fastlandet, var Nichiren Daishonin begyndt at indskrive personlige Gohonzon til de nærmeste af hans tilhængere (for yderligere om Gohonzon, se del A2). På Sado skrev han mange vigtige værker, blandt andet Åbningen af øjnene, Hengivelsesobjektet til at observere sindet, Den mystiske lovs enhed og Brev fra Sado. De er vigtige, fordi de forklarer Gohonzons betydning, og derigennem har de lagt fundamentet for Daishonins lære. For eksempel forklarer Åbningen af øjnene, hvorfor Daishonin er den person, der er i stand til at etablere Gohonzon. Hengivelsesobjektet til at observere sindet forklarer, hvorfor Nam-myoho-renge-kyo er den Lov, der skal etableres; hvorfor den er udformet som Gohonzon og hvorfor den nuværende periode er den korrekte tid til at etablere det uovertrufne hengivelsesobjekt. Eksilets afslutning I februar 1274 gav den daværende regent, Hojo Tokimune, Nichiren Daishonin tilladelse til at forlade Sado-øen. Dette var formodentlig motiveret af to hændelser, som fandt sted i 1273: Hojo Tokimunes brors forsøg på at vælte regeringen, og ankomsten igen af en mongolsk delegation til Japan. Begge dele bekræftede Daishonins forudsigelser. Den tredje protest mod regeringen og afrejsen til Minobu-bjerget Nichiren Daishonin forlod Ichinosawa for at tage til Kamakura den 13. marts, og den 8. april mødtes han med Hei no Saemon på sidstnævntes foranledning. For tredje gang protesterede han mod regeringen og advarede om, at den mongolske invasion var nært forestående. Men regeringen ville stadig ikke lytte til ham. Få måneder senere, i oktober, angreb Kublai Khans tropper den sydlige del af Japan. Ifølge gammel kinesisk skik skal en vismand trække sig tilbage til et bjerg, hvis han tre gange advarer myndighederne og disse advarsler ignoreres. Derfor rejste Nichiren Daishonin til det fjerntliggende Minobu-bjerg, i nutidens Yamanashi-præfektur. På Minobu fortsatte han med at skrive og træne disciple, som kunne udbrede Loven. Han viede en stor del af sin tid til at skrive, og næsten halvdelen af hans bevarede værker stammer fra denne periode. Han brugte også megen tid på at forelæse og træne sine disciple, især Nikko Shonin. Nikko Shonin samlede loyalt disse forelæsninger i Optegnelse over de mundtligt overleverede lærer. Atsuhara-forfølgelsen og fuldbyrdelsen af Daishonins mission I 1275 tog Nikko Shonin ansvaret for udbredelsen af Nichiren Daishonins lære i Fuji-området med udgangspunkt i landsbyen Atsuhara, og det lykkedes ham at omvende mange lægfolk (mest bønder) og præster. En af de dedikerede lægtilhængere i området var Nanjo Tokimitsu, som, selvom han kun var teenager, bidrog helhjertet i udbredelsesbevægelsen. 28 29
Udbredelsen forårsagede voldsom modstand fra de lokale templer. Især den assisterende højestepræst, Gyochi, fra et Tendai-tempel i landsbyen Atsuhara blev mere og mere jaloux. Han følte sig truet på sit levebrød og begyndte at chikanere Daishonins tilhængere. Han fremsatte falske anklager mod tyve disciple og sagde, at de havde stjålet ris, mens de høstede på templets marker. Han stod bag en sammensværgelse, der fik dem arresteret og ført til Kamakura den 21. september 1279, hvor han forsøgte at tvinge dem til at afsværge sig deres tro på Nam-myoho-renge-kyo. De nægtede, selvom de blev tortureret og truet med døden. Samtidig kæmpede Nanjo Tokimitsu med livet som indsats for at beskytte Loven og sine værdifulde medpraktiserende på trods af regeringens repressalier han blev for eksempel så hårdt beskattet, at han var nødsaget til at sælge sin hest, som ellers var en afgørende nødvendighed for ham. Nichiren Daishonin var dybt berørt af disse disciples holdning, som var villige til, om nødvendigt, at give deres liv for at beskytte Loven. Han indså, at tiden var inde til at fuldføre sit ultimative livsmål, og den 12. oktober 1279 indskrev han Dai-gohonzon. I goshoen Om forfølgelser der tilfalder vismanden, gør han rede for betydningen af denne hændelse: Her i Koans andet år (1279), med det cykliske tegn tsuhinoto-u, er det syvogtyve år siden jeg første gang bekendtgjorde denne lære i Seicho-ji templet. Det var i hestens time [ca. kl. tolv middag] på den fjerde måneds otteogtyvende dag i Kenchos femte år (1253), med det cykliske tegn miznoto-ushi, og det skete på den sydlige side af Shobutsu-bos hal med statuer i Seicho-ji templet i landsbyen Tojo. Tojo er nu et distrikt, men var på det tidspunkt en del af Nagasa-distriktet i Awa-provinsen. Her ligger hvad der engang var det næstvigtigste, men nu er landets vigtigste center, stiftet af den højtstående general Minamoto no Yorimoto, for at forsyne Solgudindens helligdom med fornødenheder. Buddhaen fuldbyrdede formålet med sin ankomst på lidt over fyrre år. Den Store Lærer T ien-t ai brugte omtrent tredive år og Den Store Lærer Dengyo omtrent tyve år. Jeg har gentagne gange omtalt de ubeskrivelige forfølgelser de led under i løbet af de år. For mig tog det syvogtyve år, og I kender alle de store forfølgelser jeg blev udsat for i dette tidsrum. (ND 1, s. 281) Tre dage senere, den 15. oktober, blev tre af bonde-disciplene, der blev holdt fanget i Kamakura, halshugget. De sytten andre nægtede stadig at afsværge sig deres overbevisning, og de blev fordrevet fra Atsuhara. Chikanen af Daishonins tilhængere fortsatte sporadisk for en tid. Forfølgelsen af hans tilhængere i og omkring Atsuhara fra 1275 til 1281 er samlet kendt som Atsuharaforfølgelsen. Videregivelsen af Loven og Nichiren Daishonins død Omkring 1280 havde Nichiren Daishonin allerede bestemt sig for, at Nikko Shonin skulle være hans efterfølger, hvilket han også fastslår i det dokument, som han overdrog til ham, De et hundrede og seks sammenligninger. Nikko var helt afgjort den fremmeste af hans disciple i forhold til tro, praktisering og studie. Han fulgte og tjente Nichiren Daishonin to gange i eksil (i Izu og på Sado), og han var også den mest aktive i forhold til udbredelsesaktiviteterne og med hensyn til at træne andre disciple. Nikko havde dyb respekt for Nichiren Daishonin som den tids Buddha, og han forstod den dybe betydning af hans lærer fra et trosmæssigt perspektiv. Derfor videregav Nichiren Daishonin alle sine lærer og Dai-gohonzon, der blev indskrevet for hele menneskeheden, til ham i september 1282. Han gjorde formelt Nikko Shonin til sin efterfølger og til leder af udbredelsen af hans buddhisme i Dokument for videregivelsen af den Lov, som Nichiren udbredte gennem sit liv. Kort efter dette, den 8. september 1282, blev hans helbred værre, og Daishonin forlod Minobu-bjerget, hvor han havde boet i ni år, og tog til Hitachis varme kilder. Derefter tog han hjem til en af sine livslange tilhængere, Ikegami Munenaka. Her, i Musashi (nutidens Tokyo), skrev han sit endelige testamente for fremtiden. Den 8. oktober udpegede han seks seniorpræster som sine vigtigste præstedisciple Nissho, Nichiro, Nikko, Niko, Nitcho og Nichiji og betroede dem missionen med at træne og udvikle tilhængere i de forskellige regioner i Japan. Den 13. oktober, lige før sin død, skrev Nichiren Daishonin et andet overdragelsesdokument, Dokument for videregivelse af Minobu-san, hvori han igen udpegede Nikko som sin retmæssige efterfølger. I dette dokument overlader han alle sine lærer til Nikko og udpeger ham til højestepræst for Kuon-templet(12). Samme dag døde Nichiren Daishonin i Ikegami Munenakas hjem, 60 år gammel. 30 31
Noter 1. Daishonin direkte: Stor vismand ; en ærestitel, som senere blev givet til Nichiren af hans disciple. 2. En skole grundlagt af Dengyo i Japan. Dens hovedtempel er Enryaku-ji på Hiei-bjerget. I 804 rejste Dengyo til T ang Kina, hvor han afsluttede sine studier af T ien-t ais (Jp. Tendai) lære. Han vendte tilbage til Japan i 805 og grundlagde officielt Tendai-skolen i 806. Jikaku og Chisho, henholdsvis tredje og femte ypperstepræst ved Enryaku-ji, indkorporerede esoteriske lærer i Tendaiskolen. Derfor fik Tendai skolen i Japan hurtigt karakter af esoterisme og afveg i den henseende fra den kinesiske skole. 9. Lotus Sutraen, oversat af Burton Watson (Columbia University Press, 1993) kapitel 13, s. 194. 10. Shijo Kingo (1230-1300): Samurai og discipel af Nichiren Daishonin. 11. Buddhistiske guder (Jp. Shoten zenjin): Velvillige himmelske væsener. Traditionelt guder, der samledes for at lytte, når Shakyamuni underviste Lotus Sutraen og aflagde ed på at beskytte dens tilhængere. Fortolkes som den livsopretholdende og beskyttende kraft, der findes i universet og i ens eget liv, og som kan aktiveres af ens buddhistiske praktisering 12. Kuon-templet: Bygget på Minobu-bjerget i november 1281. 3. Sande-ord-skolen. En henvisning til den kinesiske Chen-yen skole og den japanske Shingonskole. (Shingon, eller sande-ord, er den japanske udtale af Chen-yen.) Skolen følger de esoteriske lærer i Mahavairochana og Diamantkrone Sutraerne, som senere blev introduceret i Japan af Kobo. 4. Rene Land-skolen. En skole, der hævder, at man kan opnå genfødsel i Amida Buddhas Rene Land ved at chante Amidas navn. Honen er grundlæggeren af den japanske Rene Land skole, som i Japan også kaldes Nembutsu. 5. De otte største buddhistiske skoler i Japan før Kamakuraperioden (1185-1333). 6. Det kinesiske tegn ze består af tre undergrupper, der betyder personen, under og solen ; sho betyder vismand eller hellig ; Rencho betyder voksende lotus. 7. Klostrene på Hiei- og Koya-bjergene: Hovedtempler for henholdsvis Tendai og Sande Ordskolen. 8. En henvisning til to grupper af katastrofer, hver bestående af tre - mindre og større. De tre mindre katastrofer er krigsførelse, pest og hungersnød. Hungersnøden kaldes også katastrofen ved høje kornpriser eller inflation, fordi inflationen blev forårsaget af kornmangel. De tre større katastrofer er katastroferne ved ild, vand og vind. Disse katastrofer indtræffer ved afslutningen på en kalpa. De tre mindre katastrofer nævnes ofte i forbindelse med de syv katastrofer som de tre ulykker og syv katastrofer. 32 33
A2 Nichiren Daishonins liv - supplerende materiale Hvad er Nam-myoho-renge-kyo? Nam Myoho Renge Kyo Hengivelse, at ære eller dedikation til Vidunderlig eller mystisk lov Lotusblomst Sutra eller lære Materiale fra: http://www.sgi.org/resource-center/introductory-materials/practicing-buddhism.html At chante Nam-myoho-renge-kyo, også kaldet daimoku, er SGI-medlemmernes primære praktisering. Gennem denne praktisering bliver vi i stand til at afsløre buddhatilstanden i vores liv. Den opleves som en naturlig udvikling af glæde, tiltagende livskraft, mod, visdom og medfølelse. Recitation af Nam-myoho-renge-kyo blev etableret af Nichiren Daishonin. Myoho-renge-kyo er titlen på Lotus Sutraen. Nichiren tilføjede namu (forkortet til nam), der stammer fra sanskrit og betyder hengivelse til. Sætningen kan derfor ordret oversættes som: Jeg hengiver mig til den vidunderlige lovs Lotus Sutra. 34 35