Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1
Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. / SIDE 2
Markant mere pendling i Hovedstadsområdet / SIDE 3
Markant mere pendling i Hovedstadsområdet / SIDE 4
Hovedstadsudligningen understøtter væksten i Hovedstaden Pendling mindsker hovedstadskommunernes gevinst ved etablering af nye virksomheder. Kommunale gevinster ved etablering af ny virksomhed på 100 medarbejdere i den pågældende kommune Det skyldes, at gevinsterne i høj grad tilfalder nabokommunerne. Hovedstadsudligningen sikrer, at en del af den eksporterede gevinst ruller tilbage til den pågældende kommune. Hvis hovedstadsudligningen afskaffes/reduceres vil kommunernes incitament til vækst i hovedstaden yderligere forringes. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet / SIDE 5
Stigende overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner Overførsel fra hovedstaden til øvrige kommuner via udligningssystemet, mia. kr. 12 10 8 6 4 2 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 / SIDE 6
Overførsler fra hovedstaden til øvrige kommuner k L I 2016 overføres 11,1 mia. kr. fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner via udligningssystemet. Beløbene, som de øvrige regioner modtager, fremgår af figuren (med positive fortegn). / SIDE 7
Harmonisering af serviceniveau Indeks hele landet = 100 1,04 1,03 1,02 1,01 1,00 0,99 0,98 0,97 0,96 0,95 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Indekset viser forholdet mellem faktiske udgifter og beregnet udgiftsbehov Kilde: Social- og Indenrigsministeriet / SIDE 8
Harmonisering af serviceniveau Hovedstadsområdet: Fald i serviceniveau fra 2007 til 2015 Øvrige kommuner: Stigning i serviceniveau fra 2007 til 2015 Hovedstadskommuner: Ændring i serviceniveau fra 2007 til 2015 Udvikling serviceniveau 2007 til 2015 0,15 0,05-0,05-0,15 Øvrige kommuner: Ændring i serviceniveau fra 2007 til 2015 0,15 0,05-0,05 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet -0,15 / SIDE 9
Er Danmark ved at knække over? Hovedstadsområdet har fra 2007 til 2014 sænket serviceudgifter pr. indbygger med 4,6 pct. målt i faste priser Til sammenligning har de øvrige kommuner sænket serviceudgifterne med 0,7 pct. i samme periode. I hovedstadsområdet har 25 ud af 34 kommuner lavere serviceudgifter pr. indbygger i 2014 end i 2007 (74 pct.). Til sammenligning har 39 ud 64 øvrige kommuner højere serviceudgifter i 2014 end i 2007 (61 pct.). Forskellen mellem hovedstadsområdet og øvrige kommuner er mindsket, ikke øget Serviceudgifter pr. indbygger, 2007=100 106 104 102 100 98 96 94 92 90 99 98 95 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger Note: For at øge sammenlignelighed over tid er servicedefinitionen for 2014 anvendt i hele perioden / SIDE 10
Niveauet for udligning er meget højt Udligningen reducerer forskellen mellem hovedstadsområdet og resten af landet med mere end 90 procent Udligningen tager i øvrigt ikke højde for at pris og lønudgifter er højere i hovedstadsområdet Kommunernes strukturelle underskud før og efter udligning Strukturelt underskud kr. pr. indbygg ger 0-5.000-10.000-15.000-20.000 Før udligning Efter udligning Efter udligning (inkl. særordninger) Hele landet Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, statsgaranterede grundlag for 2016 / SIDE 11
Større koncentration af sociale problemer i hovedstadsområdet 7 ud af de 10 kommuner i landet med højeste socioøkonomiske udgiftsbehov ligger i hovedstadsområdet Socioøkonomiske indeks Område 2016 Hovedstadsområdet 1,01 Øvrige Danmark 0,99 De 10 Kommuner med højest socioøkonomiske udgiftsbehov: Brøndby Kommune 1,63 Ishøj Kommune 1,59 Lolland Kommune 1,59 Albertslund Kommune 1,49 Ballerup Kommune 1,27 Langeland Kommune 1,27 Høje-Taastrup Kommune 1,23 Herlev Kommune 1,22 Rødovre Kommune 1,22 Guldborgsund Kommune 1,21 Kilde: Social- og Indenrigsministeriet 2016 / SIDE 12
Rådighedsbeløb højere uden for hovedstadsområdet Familier i kommuner uden for hovedstaden har hvert år 81.778 kr. mere i rådighedsbeløb i gennemsnit Modelfamilien har to børn og en årlig indtægt på 800.000 kr. Kilde: Penge & Privatøkonomis Kommuneguide 2014 / SIDE 13