Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt fedtstof, der produceres i leveren og indtages gennem føden. Det transporteres rundt i kroppen med blodet, og hvis man har et forhøjet indhold af kolesterol i blodet giver det en øget risiko for udvikling af åreforkalkning. Forhøjet kolesterolindhold skyldes ofte en uhensigtsmæssig og fed kost, men både arv og miljø har også betydning for kolesterolniveauet. Nogle mennesker har en medfødt tendens til forhøjet fedt i blodet, og omkring 10.000 danskere har den arvelige form for forhøjet kolesterol, som kaldes familiær hyperkolesterolæmi. Hvordan udvikler sygdommen sig? Det afhænger af, hvor meget kolesterol man har i blodet. Kolesterolet trænger fra blodet ind i pulsårernes væg, hvor det aflejrer sig i væggens indre lag. Denne aflejring er den grundlæggende sygelige forandring ved åreforkalkning. Åreforkalkning kan vise sig som: Hjertekrampe Blodprop i hjertet Dårligt kredsløb benene Blodprop i hjernen Sådan stiller man diagnosen De forskellige fedtstoffer i blodet kaldes med en fælles betegnelse lipider. Det er svært at sige, hvad et normalt lipidtal er, for det afhænger både af alder og køn og kan desuden veksle lidt fra dag til dag. Når du ved en blodprøve får målt lipider i blodet, får du som regel fire forskellige værdier eller lipidtal: Total-kolesterol i det daglige kaldet kolesteroltallet HDL-kolesterol kaldt det gode kolesterol
LDL-kolesterol kaldt det dårlige kolesterol Triglycerid Alle disse fire værdier bliver udtrykt i tal, der fortæller, hvor mange millimol du har per liter blod. Det skrives mmol/l. De fleste har værdier indenfor følgende intervaller: Totalkolesterol på 4-7 mmol/ HDL kolesterol på 1-2 mmol/l (jo mere jo bedre) LDL kolesterol på 3-4 mmol/l (jo mindre jo bedre) Triglycerid på 2-4 mmol/l (jo mindre jo bedre) Mange faktorer spiller en rolle for, om vi udvikler åreforkalkning. Derfor kan to menneskers tilsyneladende ens lipidtal nogle gange blive fortolket forskelligt af lægen. De faktorer, der indgår i lægens vurdering, er de andre kendte risikofaktorer: Åreforkalkning Sukkersyge Forhøjet blodtryk Rygning Familiær forekomst Hvad kan du selv gøre? Kost Har du forhøjet kolesterolindhold i blodet, skal du begrænse mængden af fedt i din mad. Der skelnes generelt mellem to typer af fedt: Mættet fedt Umættet fedt Det anbefales, at du for så vidt muligt udskifter det mættede fedt med det umættede. Mættet fedt er nemlig det mest skadelige for helbredet. Det kommer eksempelvis fra mælkeprodukter såsom fløde, ost og smør, fede kød - og pålægsvarer samt stegemargarine.
Flerumættet fedt går også under betegnelsen det sunde fedt. Det får man hovedsageligt fra planteolier, bløde og flydende margariner, men også fra avocado, nødder og fede fisk som laks, makrel og sild. Når det drejer sig om rene fedtprodukter, så siger en tommelfingerregel, at mættet fedt er hårdt, når det tages ud af køleskabet, mens umættet er blødt eller flydende. Husk, at en varig ændring af dine kostvaner kræver grundig vejledning, så spørg din læge til råds eller få hjælp af en diætist. Motion Det er en god idé, at du rører dig, for regelmæssig motion er med til at få det gode HDL-kolesterol til at stige og modvirke åreforkalkning. Motionen bør samtidig følges ad med kostomlægningen for at opnå den største gavnlige effekt på dit helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. De bedste sundhedsmæssige resultater sikres, hvis du vælger en idræt eller form for motion, hvor de store muskelgrupper aktiveres hyppigt og kraftigt. Men hvis du ikke klar til at melde dig ind i et fitnesscenter eller løbe lange ture, så kan mindre også gøre gavn. Start med at få nye vaner i din dagligdag. Tag eksempelvis: trappen i stedet for elevatoren cyklen til arbejdet eller supermarkedet i stedet for bil, bus og tog. Hvilken behandling kan du tilbydes? Kolesterolsænkende behandling har vist sig at kunne nedsætte risikoen for at udvikle eller forværre åreforkalkning. Det gælder både, hvis du allerede har tegn på åreforkalkning, og hvis du har forhøjet kolesterol i blodet: Har du ikke tegn på åreforkalkning, skal behandlingen ses i et lidt større perspektiv. Lægen foretager så i højere gad en individuel vurdering, og i arbejder sammen om at lægge en behandlingsplan ud fra dine blodprøver, din levevis og de øvrige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Har du allerede tegn på åreforkalkning bliver du rådet til at få dit kolesteroltal ned under 4,5 mmol/l og/eller dit LDL-kolesterol ned under 2,5 mmol/l. Har du den arvelige form (familiær hyperkolesterolæmi), råder lægen dig til at gøre en meget aktiv indsats for at få ændret dine kostvaner og til at
tage kolesterolsænkende medicin, også selvom der ikke er tegn på åreforkalkning. Medicin Hvis ændringerne i din kost ikke er nok til at lipidtallene bliver tilfredssstillende efter 2-3 måneder, vil din læge som regel foreslå, at du supplerer behandlingen med medicin. Selv om du får medicin til at sænke indholdet af fedt og kolesterol, skal du fortsætte med de kostændringer, du er begyndt på. Der findes fire typer af lipidsænkende medicin: fibrater nikotinsyre anionbyttere statiner. De virker forskelligt, og lægens valg afhænger af, hvordan dine lipidtal fordeler sig indbyrdes. Alle midlerne har først maksimal effekt efter 4-6 ugers behandling. Behandlingen bygges gradvist op alt efter, hvordan dit kolesterolindhold i blodet reagerer. Du skal have blodprøvekontrol et par gange om året, og behandlingen er livslang. Holder du op med at tage medicinen, er dine lipidtal som regel tilbage til udgangspunktet igen efter 3-4 uger. Bivirkninger Du bør ikke tage lipidsænkende medicin i forbindelse med graviditet. I sjældne tilfælde kan lipidsænkende medicin påvirkes af andre former for medicin og omvendt. Derfor skal du altid gøre opmærksom på, at du får lipidsænkende medicin, hvis du skal i behandling med anden medicin. Tilskud Hvis du har tegn på åreforkalkning eller diabetes får man automatisk tilskud til behandlingen, hvis lægen skriver TILSKUD på recepten. For alle andre gælder det, at lægen skal ansøge om individuelt tilskud hos Lægemiddelstyrelsen.
Mere information Du kan finde mere information om kost og motion på Hjerteforeningen hjemmeside: www.hjerteforeningen.dk eller pr. telefon: 3393 1788 og Sundhedsstyrelsens hjemmeside: http://30minutter.dk/