NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Opmærksomhedspunkter som følge af Finanslovsaftalen for 2016, samt de økonomiske implikationer heraf for Allerød Kommune Dato: 2. december 2015 Regeringen har den 19. november indgået en finanslovsaftale for 2016 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Finanslovsaftalen indeholder en række elementer med kommunalpolitisk betydning. De væsentligste punkter er kort beskrevet og kommenteret under følgende overskrifter: Aftale om udgiftslofter 2016-2019 Værdighedsmilliard Løft af sundhedsområdet med fokus på ældre Fastfrysning af grundskylden Udlændingepolitik Beskæftigelsestiltag Folkeskolen og de frie grundskoler Boligydelsespakke Offentlige investeringer Nedenfor beskrives, for hvert opmærksomhedspunkt, dels finanslovens indhold samt KL s bemærkning til punktets indhold. Endeligt fremgår med rødt, hvilken betydning det enkelte punkt forventes af få for Allerød Kommune. Aftale om udgiftslofter 2016-2019: Finanslovsaftalen betyder, at der er enighed om at stemme for de ændrede udgiftslofter i 2015-2018 samt for lovforslaget om udgiftslofter for 2019. Dette indebærer, at der er et folketingsflertal bag omprioriteringsbidraget, og at den kommunale serviceramme som udgangspunkt nedreguleres med 1 procent årligt i 2017, 2018 og 2019. KL har tilkendegivet, at det er yderst problematisk, at der indføres et omprioriteringsbidrag, der indebærer, at den kommunale serviceramme nedreguleres med ca. 2,4 mia. kr. årligt i 2017, 2018 og 2019, som det også fremgår af brevet. Herudover er der til dette notat vedlagt KL s pressemeddelelse om finanslovsaftalen, hvor hovedfokus netop er på dette element.
Omprioriteringsbidraget på 1 % er for Allerød Kommunes ca. 10 mio. kr. årligt. I Allerød Kommunes budget 2016-2019 er det i budgetoverslagsårene 2017-2019 forudsat, at 50 % af omprioriteringsbidraget vil blive tilbageført til kommunerne i de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen. Omprioriteringsbidraget belaster således budgettet med hhv. ca. 5, 10 og 15 mio. kr. i 2017-2019. Et fuldt omprioriteringsbidrag på 1 % årligt, vil således belaste budget 2017-2019 med yderligere ca. 5, 10 og 15 mio. kr. udover det budgetterede. I udgangspunktet er det i Finansloven forudsat, at kommunernes udgifter (og dermed statstilskuddet til kommunerne) nedjusteres svarende til det fulde omprioriteringsbidrag med 2,4 mia. kr. årligt i 2017-2019. Det betyder, at udgangspunktet for KL s forhandlinger med Regeringen om kommunernes økonomi for 2017 er, at der ikke tilbageføres omprioriteringsbidrag til kommunerne. Om der i sidste ende vil blive tilbageført omprioriteringsbidrag til kommunerne, vil blive afklaret i aftalen om kommunernes økonomi for 2017, som indgås i juni 2016. De økonomiske konsekvenser heraf vil indgå i det administrative budget for 2017-2020, der jf. budgetstrategi forelægges byrådet ultimo juni 2016. Værdighedsmilliard: Finanslovsaftalen indebærer, at alle kommuner skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Formålet er at understøtte og udbrede den enkelte kommunes værdighedspolitik. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 til indsatsen, som ligger ud over økonomiaftalen for 2016 og dermed de vedtagne budgetter. Midlerne fordeles på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Midlerne fordeles mellem kommunerne i starten af 2016 og prioriteres i den enkelte kommune. Værdighedspolitikken og en redegørelse for, hvordan de ekstra midler forudsættes anvendt, skal offentliggøres på kommunens hjemmeside samt indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Efterfølgende skal kommunen med revisionspåtegnet regnskab redegøre for, at midlerne er anvendt som forudsat. KL finder det positivt, at finansloven prioriterer et vigtigt kommunalt serviceområde. Øremærkede puljer og krav om særlige revisionspåtegnede regnskaber er ikke en ideel måde at udmønte midlerne på, men det er vigtigt, at kommunerne selv kan prioritere de konkrete indsatser. Side 2
Under forudsætning af, at midlerne fordeles efter den samme fordelingsnøgle som den tidligere ældremilliard (antal ældre i aldersgruppen 65+) vurderes det, at Allerød Kommunes andel af værdighedsmilliarden vil være ca. 4,6 mio. kr. Midlerne udbetales IKKE som en del af bloktilskuddet til kommunerne, men indgår derimod som en driftsindtægt i Ældre og Sundhed under Sundheds- og velfærdsudvalgets område. Indtægterne vil derfor indgå i budgetopfølgningen og de forventede regnskaber i 2016. Samtidig udarbejder Forvaltningen et forslag til værdighedspolitik, som senest skal vedtages af SVU, ØU og Byrådet i juni 2016, dog helst tidligere. Værdighedspolitikken er styrende for de indsatser, som berettiger Allerød Kommune til opnå sin andel af indtægterne. Relevante parter som ældreråd m.m. vil blive inddraget i processen. Udgiften i henhold til værdighedspolitikken skal revisionspåtegnes, idet det hermed sikres, at udgiften er i overensstemmelse med tiltagene i værdighedspolitikken. Løft af sundhedsområdet med fokus på ældre: Finanslovsaftalen indeholder også en række tiltag og ressourcemæssig opprioritering af sundhedsområdet. Blandt andet afsættes 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. fra 2017 og frem til en national handleplan for den ældre medicinske patient. Udmøntningen af midlerne sker i to faser. I første fase gennemføres primo 2016 en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene. I anden fase aftaler parterne i foråret 2016 en mere langsigtet handleplan med fokus på bl.a. styrkede kompetencer i kommuner og almen praksis. KL finder det positivt, at der i finansloven fokuseres på den nære sundhed i kommunerne, som KL også har opfordret til i flere omgange, senest i sundhedsudspillet Sammen om Sundhed fra oktober. Det er uklart, hvor stor en andel af de samlede midler, der udmøntes i fase to til initiativer som fx styrkede kompetencer i kommunerne. Det forventes, at de endelige økonomiske konsekvenser for kommunerne bliver afklaret senest i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2017 i juni 2016. De økonomiske konsekvenser vil indgå i de forventede regnskaber i 2016, når der er viden herom samt i budgetlægningen for 2017-2020, som forelægges byrådet i juni 2016. Fastfrysning af grundskylden: Finanslovsaftalen indebærer en nominel fastfrysning af grundskylden i 2016. Boligejerne skal derved betale det samme i grundskyld i 2016 i kroner og ører som i 2015. Fastfrysningen i 2016 forventes af tidsmæssige årsager ikke at kunne blive indregnet i betaling af grundskyldens første rate, men vil skulle ske efterfølgende, når kommunerne har genberegnet grundskylden. Side 3
KL forudsætter, at kommunerne kompenseres for de tabte indtægter forbundet med fastfrysningen af grundskylden. Det vurderes, at der kan være risiko for et økonomisk tab for Allerød Kommune, forbundet med fastfrysningen af grundskylden. Tabet i de samlede indtægter opgøres, når KMD har genberegnet opkrævningerne for grundskyld, der udsendes med 2. rate af grundskylden for 2016 i juni 2016. Det forventes endvidere, at det vil blive afklaret i økonomiaftalen for 2017, hvordan kommunerne vil blive kompenseret for tabet i indtægterne. I Finansloven er det estimeret, at tabet samlet set for alle kommuner udgør 570 mio. kr. Hvis tabet opgøres krone-for-krone vil Allerød Kommune ikke blive påvirket af fastfrysningen. Hvis kompensationen derimod udbetales som et bloktilskud til kommunerne, vil Allerød Kommune ikke blive kompenseret svarende til tabet. Tabet kan skønsmæssigt opgøres til ca. 6,1 mio. kr. når stigningen i grundskyld fra 2015-2016 sammenholdes med folketalsandelen af den samlede kompensation jf. nedenfor. Vælges dette kompensationsprincip, forventer KL dog, at der sker en positiv regulering af udligningen, idet grundskylden også indgår i udligningsberegningen. Idet en skønsmæssig beregning viser, at Allerød Kommune udligner hele grundskyldsforskellen på 8,5 mio. kr. vil en regulering af udligningen derfor indebære, at Allerød Kommune udligningsreguleres svarende til tabet, og at nettotabet derfor er nul. Eventuelle konsekvenser for budget 2016 må forventes at blive afklaret i løbet af 2016, og de økonomiske konsekvenser vil indgå i de forventede regnskaber i 2016, så snart princippet for kompensation er afklaret. Det er usikkert, hvilken betydning fastfrysningen af grundskylden i 2016 får for 2017 og fremefter. I budgettet er grundskyldsindtægterne i 2017 5,4 mio. kr. højere end i 2016. Budgettet stiger ikke yderligere i 2018 og 2019, eftersom det er forudsat at grundskyldsloftet er nået for ejendomme i Allerød Kommune i 2017. Hvis fastfrysningen af grundskylden bibeholdes i 2017, vil valget af kompensationsprincip dermed også have indflydelse på budget 2017-2019. En eventuel fastfrysning af grundskylden i 2017, må forventes at indgå i aftalen om kommunernes økonomi for 2017, som indgås i juni 2016. Side 4
Effekten for budget 2017-2019 vil blive indarbejdet i den administrative budgetlægning for 2017-2020, som forelægges byrådet ultimo juni 2016. Udlændingepolitik: Finanslovsaftalen indebærer en forventning om, at tilstrømningen af flygtninge vil stige i 2016, og kan komme til at ligge på et væsentligt højere niveau end hidtil forventet. Regeringen vil på den baggrund følge situationen tæt, herunder økonomien på området. Aftaleparterne understreger i den forbindelse, at kernevelfærden fortsat skal sikres. Med finanslovsaftalen udvides målgruppen på integrationsydelsen samtidig til at omfatte alle, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Ydelsesændringen træder i kraft d. 1. juli 2016. Den hastige udvikling i antallet af flygtninge stiller voldsomt store krav til kommunernes arbejde med bl.a. at sikre både midlertidige og permanente boliger og stille de rette dagtilbud og undervisningstilbud for flygtningebørnene til rådighed. Udfordringens størrelse er stærkt bekymrende og bliver kun større på sigt. Derfor indgår der i økonomiaftalen fra september også en analyse af kommunernes økonomiske vilkår på integrationsområdet, som skal anvendes til at drøfte kommunernes vilkår på integrationsområdet. Det udgør endvidere en betydelig udfordring for kommunerne, at integrationsydelsens målgruppe udvides. Dette vil betyde, at nogle af de nytilkomne flygtninge som er placeret i permanent bolig, potentielt vil blive tvunget til at blive boligplaceret i en midlertidig bolig, med økonomiske konsekvenser for kommunen til følge. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvordan en eventuel stigende flygtningetilstrømning vil påvirke kommunernes økonomi i 2016. Det er også uafklaret, i hvor stort omfang udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse, som vil være gældende fra 1. juli 2016, vil påvirke Allerød Kommunes økonomi. Der vil i de forventede regnskaber blive fulgt op på de samlede forventede udgifter til flygtninge, ligesom de forventede udgifter vil blive indarbejdet i den administrative budgetlægning for 2017-2020, som forelægges byrådet ultimo juni 2016. Beskæftigelsestiltag: Med finanslovsaftalen er parterne enige om at øge gevinsten ved at komme i arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Jobreformens første fase indeholder tre initiativer. Et nyt kontanthjælpsloft, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Side 5
En 225-timers regel, der indebærer krav om minimum 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for alle modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp. Ellers gennemføres en ydelsesreduktion. En reduktion af kontanthjælpsmodtagernes ret til ferie fra fem til fire uger. Det skal samtidig bemærkes, at det følger af finanslovsaftalens finansiering, at der skal ske en effektivisering af den aktive indsats på kontanthjælpsområdet gennem en målretning af den aktive indsats mod virksomhederne og mentorstøtten. I kølvandet på finanslovsaftalen er der derfor fremsat lovforslag om ændrede minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentorer og aktiv indsats mv. Formålet hermed er at opnå en samlet offentlig besparelse på 400 mio. kr., hvoraf de knap 150 mio. kr. samlet set forventes at vedrøre kommunerne. KL har endnu ikke modtaget de relevante lovforslag i høring, herunder de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Stramningerne ift. kontanthjælpsmodtagerne rammer især enlige forsørgere med relativ lille beskæftigelseseffekt. Det kan give udfordringer på boligområdet, som bør følges nøje. Endvidere er der behov for en afklaring af administrationen af kontanthjælpsloftet, herunder samspillet med 225-timers reglen. KL lægger i den forbindelse vægt på at kommunerne kompenseres for eventuelle administrative merudgifter, samt at der findes en klar arbejdsdeling i forhold til UDK, som ikke vanskeliggør og griber ind i kommunernes myndighedsopgaver på kontanthjælpsområdet. Det forventes, at de økonomiske konsekvenser som følge af initiativerne på beskæftigelsesområdet senest vil blive afklaret i økonomiaftalen om kommunernes økonomi for 2017 i juni 2016. Konsekvenserne vil indgå i de forventede regnskaber i 2016, så snart der foreligger mere information om initiativerne, ligesom konsekvenserne vil blive indarbejdet i den administrative budgetlægning for 2017-2020, som forelægges byrådet ultimo juni 2016. Folkeskolen og de frie grundskoler: Finanslovsaftalen indeholder et afsnit om, at regeringen vil undersøge muligheden for delegering af kompetence til skolebestyrelsen/skoleledelsen i enkelte kommuner inden for rammerne af folkeskoleloven. Samtidig øges tilskuddet til frie grundskoler med 2 pct. point til i alt 73 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen. Samtidig justeres det kommunale bidrag til staten, således at ændringen er udgiftsneutral for kommunerne. KL forventer, at regeringen går i dialog med KL om overvejelserne vedrørende delegering af kompetence til skolebestyrelsen/skoleledelsen i enkelte kommuner. Det er afgørende, at kommunalbestyrelserne fastholder den overordnede styring af folkeskolerne, og at en eventuel delegering finder sted inden for rammerne af Side 6
folkeskoleloven. Endvidere er det helt afgørende, at en ændring i tilskudsprocenten til frie grundskoler ikke indebærer kommunale merudgifter. Det forventes, at de nærmere overvejelser vedr. delegering af kompetence til skoleledelsen vil blive beskrevet i aftalen om kommunernes økonomi for 2017. Eventuelle konsekvenser for budget 2016 samt 2017-2020 må forventes at indgå i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 i juni 2016, og vil således blive indarbejdet de forventede regnskaber i 2016 og i den administrative budgetlægning for 2017-2020, som forelægges byrådet ultimo juni 2016. Boligydelsespakke Finansloven indeholder en boligydelsespakke, som indebærer, at satser og beløbsgrænser for beregning af boligydelse ændres, så de reguleres med forbrugerpriserne. Der indføres ydermere en beløbsgrænse på 85.500 kr. for husleje, der kan indgå i beregningen for ældreboliger. Dette skal sikre at kommuner og bygherrer har fokus på at ældreboliger opføres omkostningseffektivt og drives effektivt. Aftaleparterne er enige om at følge udgifterne til ældreboliger og noterer sig samtidig, at regeringen vil drøfte, hvordan man sikrer tidssvarende og økonomisk overkommelige ældreboliger med KL. KL mener, at kommunerne allerede på nuværende tidspunkt har stort fokus på at opføre og drive ældreboliger på en effektiv måde, men går gerne i dialog med regeringen om, hvordan der skabes bedre muligheder for at opnå mere tidsvarende og økonomisk overkommelige ældreboliger. Ændringerne indfases i perioden fra 1. juli 2016 til 2020. Eventuelle konsekvenser for budget 2016 og 2017-2020 må forventes at indgå i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 i juni 2016, og vil således blive indarbejdet de forventede regnskaber i 2016 og i den administrative budgetlægning for 2017-2020, som forelægges byrådet ultimo juni 2016. Offentlige investeringer: Finanslovsaftalen indeholder klare formuleringer om, at niveauet for de planlagte offentlige investeringer ligger på et væsentligt højere niveau frem mod 2020, end der er råd til. Det skønnes således, at de offentlige investeringer aktuelt overstiger det forudsatte niveau i de mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi med ca. 5 mia. kr. i 2017, 3¾ mia. kr. i 2018 og 2½ mia. kr. i 2019. Regeringen vil på den baggrund senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på investeringsområdet, hvori alle offentlige investeringer vil kunne blive berørt. KL noterer sig, at et folketingsflertal finder, at de samlede offentlige investeringer skal nedbringes. KL finder det imidlertid afgørende, at kommunale borgernære Side 7
investeringer prioriteres højt inden for den samlede ramme. Det kommunale anlægsbehov er således ganske betydeligt. Det er derfor også afgørende, at det kommunale anlægsniveau fortsat fastlægges i en forhandling med KL. I kommunens budget 2016-2019 er det forudsat jf. KL s skøn fra august 2015, at statstilskuddet beregnes ud fra et anlægsniveau, der på landplan svarer til 16,6 mia. kr. i 2016. Det er endvidere forudsat, at anlægsniveauet fra 2016 videreføres i 2017 og frem. Hvis niveauet er skønnet for højt, og det samlede anlægsniveau i kommuneaftalen for 2017-2019 vil blive lavere end de 16,6 mia. kr. årligt, vil statstilskuddet til kommunerne blive tilsvarende lavere end forudsat i budgetoverslagsår 2017-2019. Kommunens statstilskud vil således også blive lavere end det, der indgår i det vedtagne budget 2016-2019. Anlægsniveauet fastlægges i økonomiaftalen, og det statstilskud som opgøres på baggrund heraf vil indgå i kommunens tilskuds- og udligningsbeløb i det administrative budget for 2017-2020, der forelægges byrådet ultimo juni 2016. Side 8