Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Relaterede dokumenter
Flerårige energiafgrøder

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dyrkning af energipil

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Energipil. Din fremtid?

Afgrøder til biogasanlæg

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Formler til brug i marken

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Biomasse og det fleksible energisystem

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Danske landmænd som energiproducenter

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Afgrøder til bioethanol

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

»Grundvandsbeskyttelse

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Poppel dyrkning og tilvækst

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Foto: Gert Hansen, KU

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

FORGASNINGSKEDEL TIL BRÆNDE

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Forgasning af biomasse

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Forarbejdning af industrihamp i Danmark

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Hillerød Bioforgasning P/S

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Energiafgrøder med skattefradrag.

Hvad kan plantes til de forskellige

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Landmandstræf 2019 DEKALB

LØSNINGER PÅ VEJ MOD ET FOSSILTFRIT SAMFUND

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Vågn op!!! ..og benyt solen som primær energikilde. Landbrugsafgrøder og leverandør af energi

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

1. Støtte til etablering af energiafgrøder 2. Støtte til ekstensivt landbrug 3. Støtte til pleje af permanente græsarealer

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

Dyrkning af energipil. S l 1

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Det bliver din generations ansvar!

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Transkript:

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge?

Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe Pil (+63 % på 15 år) Takkeklap (russerkål) Elefantgræs Klinte Energikorn Jordskok Sorrel (Rumex OK-2) Poppel Dodder Rørgræs Hestebønne Solsikke Kløvergræs Hamp Staudehirse Majs

Hvorfor energiafgrøder? Biomasse i en forudsigelig kvalitet og mængde er vigtigt for en leverandør af varme og evt. kraft baseret på bioenergi. Biomasse fra energiafgrøder har normalt forudsigelige egenskaber. Produktionsomkostningerne normalt større end for affald fra skovindustrien, men produktionsog høsteomkostningerne for pil er lavere end for skovflis (Svebio). Energiafgrøder på agerjord medfører ofte reduceret erosion og udvaskning af næringsstoffer. Energiafgrøder kan benyttes til f.eks. rensning af jord og spildevand.

Anvendelser - markeder Energi Byggematerialer Isolering Plader/finer etc. Støjskærme Legepladser Miljø Drikkevand Spildevand Jordrensning CO 2 binding Industrien Medicin Plasterstatning Farve Kompositter

Nasjonalt senter for fornybar energi - ENERGIPARKEN HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Energiafgrøder Juni 2004 Pil, 1.600 stiklinger pr. daa (750 m²) Salix schwerinii x Salix viminalis 'Steffan' og 'Aage' 2002. Salix viminalis 'Christina' 2002 (Korgpil) Salix dasyclados 'Gudrun' 2005 (Fløyelsvier) (Salix schwerinii x Salix viminalis) x Salix viminalis 'Tordis' 2005. Poppel, 90 stiklinger Populus trichocarpa 'Spirit' og 'Muhle Larsen 2002 (Kjempepoppel) Populus trichocarpa x Populus maximoviczii 'O.P. 42-2002. Rørgræs, 3 kg frø pr. daa (750 m²) Phalaris arundinacea 'Bamse' 2002. (Strandrør)

Pasning Jord: Sandjord (jordart nr. 5), tilført 5 cm slamkompost i 2002 (=32 kg N/daa) Gødskning: Op til 10 kg kvælstof pr. daa pr. år i form af handelsgødning. Vanding og sprøjtning: Undladt.

Høst Pil plantet april 2002 2003 marts: Høstet 50% 2004 februar: Høstet 20% 2006 april: Høstet alt Levetid 20-25 år Rørgræs sået juli 2002 Høstet første gang marts 2004 Levetid 10-15 år

Rørgræs Høst 30/3-04 19/4-05 24/4-06 Udbytte, kg TS /daa 665 800 654 Vandindhold, % 11,9 8,6 25,4 Brændværdi, MJ/kg TS 16,6 16,46 16,88 Askeindhold, % TS 2,6 2,3 3,0

Udbytte pil 6 5 4 3 2 1 0 Christina Aage Steffan Klon 1. år 2. år 4. år Tons tørstof pr. daa efter fire års tilvækst (Kunze 2006)

Udbytte i pil og poppel Pil Christina Aage Steffan 1+3 år, 2006, kg TS /(daa*år) 1177 898 916 2+2 år, 2006, kg TS /(daa*år) 653 1148 1166 4 år, 2006, kg TS /(daa*år) 882 1271 894 Poppel O.P. 42 Muhle L. Spirit 4 år, 2006, kg TS /(daa*år) 708 1004 1029 Energiudbytte pr. daa pr. år: 3200-6320 kwh (tør, nedre brændværdi) η fotosyntese = 0,6 % Vandindhold: 44-63 % 2439-5621 kwh (våd, nedre brændværdi)

Klima og tilvækst i pil Daglig højdetilvækst for nye skud fra to år gamle planter høstet februar 2004. 19.05.2004 02.06.2004 16.06.2004 30.06.2004 14.07.2004 28.07.2004 11.08.2004 25.08.2004 08.09.2004 22.09.2004 06.10.2004 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Christina Aage Steffan Graddage (5º) cm /d ag o g ºC /d ag

Højdetilvækst pr. time HØJDETILVÆKST [cm/h] 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Aage Gudrun Tordis 0,0 13:00 17:00 21:00 01:00 05:00 09:00 13:00 17:00 21:00 01:00 05:00 09:00 13:00 MÅLETIDSPUNKT 7.-9. JULI 2005 Højdetilvækst pr. time for tre nyplantede pilekloner. Klokken 13:00 betyder tilvækst fra kl. 13:00-14:00. Tordis var 329 cm ved vækstafslutning (Kunze 2005).

Vandindhold i bundter Vandindhold, 9/8 16,4 14,5 15,9 18,7 17,1 14,6 16,8 16,3 16,9

Brændbare gasser i pil % 84 82 Tørstoffets gasindhold og skudalder (Kunze 2006) 80 78 76 74 72 70 Christina Aage Steffan Klon 2 år 3 år 4 år

Varme og strøm Forgasning af pil og poppel fra Energiparken: 20 % CO 1,5 % CH 4 15 % H 2 Offenburg, Tyskland 0,5-0,7 kwh strøm pr. kg tørstof η el =11-15 % (brændværdi ved 6-9% vand) Forsøg ved 24,6 % vand umulig Medstrøms skaktforgasser cyklon benzinmotor generator (Kunze 2006)

Viking forgasser 25 % el Verdensrekord i denne skala 25 kw el! Næste skridt: Weiss 250 kw el

Varme Thermi nator Stralsund, Tyskland

Kedelydelser, 50 kw kedel 50 Kedelydelse [kwth] 45 40 35 30 25 20 15 Hvid søjle: Træflis Sort søjle: Brænde 10 5 0 Christina Aage Steffan Pappelmix Kunze (2006) Trætype CO Træflis Brænde Klon [ppm] [ppm] Christina 651 82 Aage 431 124 Steffan 309 230 Poppelmix >2000 234

Produktionsomkostninger Sandjord Pil direkte leveret har her en omkostning på 13 øre/kwh ved 50 km transport og et udytte på 500 kg/daa/år Kilde: Jesper Graversen og Morten Gylling (2002): Energiafgrøder til fastbrændselsformål - produktionsøkonomi, håndteringsomkostninger og leveringsplaner. Fødevareøkonomisk Institut: s. 20

Elefantgræs Kun 13,5 % overlevede den første vinter. 85 % overlevede den følgende vinter. Siden har alle planter overlevet såvel vintre som flytning til en række. Op til 346 cm høje i 2006. Miscanthus x giganteus

RUMEX OK-2 Sorrel, Rumex patientia x Rumex tianschanicus 'Rumex OK-2' høstes tør Dansk allerede BioEnergii nr. juli-august. 81 2005: 4 30. Juni 2006 88 m² sået 16.&18. maj 2006 http://aa.ecn.cz/im g_upload/9dde8a8 6bc39c815ad93f4e 52cbe3ebf/petrikov a_stovik_porost_2 006.jpg www.biom.cz

Pil og Agder Renovasjon I 2001 anvendte 25 svenske lossepladser pil til lækagevand og afvandingsvand fra slam. I 2006 plantede Agder Renovasjon 2000 stiklinger fra Høgskolen i Agder af pil og poppel.

Miljø-, energi- og landbrugspolitik. Markedsudvikling for træflis. Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Skovindustriens udvikling. Supplerende markeder bygningsindustrien +