Seminarieskolens Sundhedspolitik

Relaterede dokumenter
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Vesterkærets Skoles. Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan

Understøttende og udviklende rammer

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sunde og glade børn lærer bedre

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018

Skansevejens Skole. Skansevej Nørresundby - tlf.: Fax: kontor@skansevejens-skole.dk

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Sundhedsvejledning. Rollemodeller:

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Gug Skole SUNDHEDSPOLITIK. Udarbejdet 2015/16. Revideret til skoleåret 2017/18

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil

Skolebestyrelsens principper

Kostpolitik på Nordvestskolen

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Politik for mad, måltider og bevægelse

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Strategi for skolemad

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Sortedamskolens trivselsplan 2013/2014

Gældende fra den 1. januar 2017

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Overordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Spisekultur. Sundhedspolitik for Børnely, Mou Skole og Mou DUS. Sundhedspolitik (kost-, rusmiddel-, bevægelses- og trivselspolitik) Indledning

Læringsmiljø og fællesskab

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Trivselsplan for Charlotteskolen

Politik for mad, måltider og bevægelse

Brande, 2012 november

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Mad- & Måltidspolitik

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Antimobbestrategi Gedved Skole

Gældende fra den

Sundhedspolitik på Udefriskolen

SFO/Tidlig SFO. Valhalla

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Sundhedspolitik for Regnbuen

Engstrandskolens værdigrundlag

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Undervisningsmiljø vurdering Byplanvejens Skole Vinter Handleplan. Byplanvejens Skole Side 1

langebjergskolen En god start

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Gåsetårnskolen. Et godt klasseråd, gør vores børns skolegang endnu bedre!

Mad- og måltidspolitik

Den sundhedspædagogiske cirkel:

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Velkommen på Vester Hassing Skole

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

Handleplan til forbedring af trivsel

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Velkommen i 0. klasse og DUS på Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Vision, værdier og menneskesyn

Transkript:

Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1

Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken i Skoleforvaltningen, samt lokale kompetencer og ønsker. Seminarieskolens sundhedspolitik skal ses som en proces, hvor vi hele tiden justerer og tilfører nye tiltag. På Seminarieskolen tror vi på, at sundhedsrelaterede faktorer har stor betydning for elevernes indlæring og dermed også deres muligheder for at skabe en god skolegang og et godt liv derefter. Seminarieskolens definition af sundhed: Det enkelte menneskes mulighed for at kunne tage ansvar og være motiveret for egen sundhed ved at træffe sunde valg. Sundhed er følelsen af gåpåmod, følelsen af at kunne mestre mange forskellige situationer, der giver det enkelte menneske glæde ved livet. En følelse af at kunne deltage i verden. Formål med sundhedspolitik Med Seminarieskolens sundhedspolitik tilstræber vi at efterleve anbefalingerne fra Skoleforvaltningen og Fødevarestyrelsen. Formålet med sundhedspolitikken er at skabe fokus på elevernes trivsel, samt kostens betydning for elevernes velvære og indlæringsevne. Sundhedspolitikken er udarbejdet i bestræbelserne på at skabe livsduelige elever og opfylde visionen for Aalborg Kommunes Skoler, Noget at have det i. Idet eleverne og de ansatte opholder sig mange timer på skolen, er det særlig vigtigt med en god sundhedspolitik. Seminarieskolen ønsker med sin sundhedspolitik at have særlig fokus på: Skoleboden skal tilbyde elever og medarbejdere et sundt og varierende udbud af varer (sortiment) til fornuftige og konkurrencemæssige priser. Skoleboden skal holde åbent i formiddagspausen, middagspausen og eftermiddagspausen. 2

Der skal være gode rammer omkring spisesituationer. Der skal være gode rammer omkring indlæringssituationer. Bevægelse skal tænkes ind i undervisningen. Restriktiv rygepolitik (ingen rygning på skolens område) gerne med tilbud om rygeafvænning til elever og de ansatte. Restriktiv alkoholpolitik (ingen alkohol på skolens område) Sundhedspolitikken skal bidrage til, at eleverne skal opleve sund kost og livsstil som en naturlig del af hverdagen. Sundhedspolitikken skal medføre, at eleverne og skolens ansatte får/bibeholder en sund livsstil generelt. Dette skal bl.a. gøres ved at give skoleelever, ansatte og forældre praktisk viden og erfaring med: Kostens betydning for indlæringen. Trivslens betydning for indlæringen og selvværdet. Rygning og alkohols skadelige påvirkning af kroppen/indlæringsevnen. Motionens/bevægelsens positive påvirkning af kroppen/indlæringsevnen. Sundhedspolitikken skal på sigt medvirke til, at elevers, medarbejders og gerne forældres sunde valg bliver ubevidste og dermed får livslang betydning. Temaer for sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken omfatter følgende temaer: 1. Tryghed og trivsel 2. Fysiske rammer indendørs og udendørs 3. Fysisk aktivitet 4. Mad og måltider 5. Tobak, alkohol og rusmidler. Hvert tema er opbygget således: 1. Målbeskrivelse. 2. Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. 3. Beskrivelse af nye handlinger, der skal understøtte arbejdet med sundhedspolitikken. Alle temaer er lige væsentlige, og ikke i en prioriteret rækkefølge. 3

1. Tryghed og trivsel At skolen er et rart sted at være, hvor der bliver arbejdet med omsorg, ansvar og tryghed, og hvor dialogen bygger på anerkendelse. At læring sker i et kreativt, positivt og behageligt miljø. At voksne og elever sammen skaber en tryg atmosfære og en god omgangsform, så eleven kan få optimalt udbytte af skoledagen i såvel undervisnings- og fritidsdel. At eleven møder synlige, troværdige og autentiske voksne i en gensidig, respektfuld relation. At der er en gensidig, respektfuld relation elever og voksne imellem. At mål og spilleregler er tydelige og klare. Status/ sådan gør vi. Anti mobbeplan: Fri for mobning. Skole/hjem samtaler. Det daglige arbejde med klassens sociale liv i skole og Dus. Trivselspædagoger. Trivselsforum. Venskabsklasser. Skilsmissegruppe. Samtaler med nye forældre ved skolestart. Oasen. Frikvarters lege/bold. Sundhedssamtaler med sundhedsplejersken. Sorggruppe. Legepatrulje. Klassens/dussens sociale arrangementer. Lejrskoler. Gåbus. Rystesammen dage på Farmen Alternativ idrætsdag 4

Beskrivelse af nye handlinger. Nye overordnede trivselsregler, som skal erstatte PALS. 2. Fysiske rammer indendørs og udendørs: At lokalerne er fleksibelt indrettet, og tager højde for børnenes læringsstile. At skolens rum skal kunne bruges i både undervisningstiden og fritiden, og fremstår hyggelige og godt vedligeholdte. Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Stole og borde tilpasses den enkelte elev. Skolegården indrettes, så den fremmer og motiverer til bevægelse. Vi benytter naturen og nærområdets muligheder for aktiviteter. Beskrivelse af nye handlinger. At eleverne altid kan se en skraldespand. To årlige oprydningsdage på hele skolen. Emneuger omkring miljø. Skolegården indrettes med flere muligheder for leg og undervisning. Der gøres en indsats for at sikre bedre varmeregulering på skolen. 3. Fysisk aktivitet At skolen og DUSSEN medvirker til at skabe gode vaner i forhold til leg og bevægelse, således at alle elever er fysisk aktive i mindst en time om dagen. At børnene på sigt tilegner sig nye kompetencer til igangsættelse af leg og bevægelse. At skolen indgår i samarbejde med idrætsverdenen, andre skoler, andre Dusser osv. Målet er at skabe kontakt med henblik på at kunne tilbyde aktiviteter. 5

Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Eleverne tilbydes undervisning i svømning på udvalgte årgange. Læren om personlig hygiejne, er en naturlig del af undervisningen i svømning og idræt At få størst mulig aktivitet ind i undervisningen. At alle elever bevæger sig mindst 5 x45 minutter om ugen. Børnene/de unge har to idrætslektioner om ugen. Idrætsdag i Gug. Motionsdag. Elever i indskoling og mellemtrin har udeordning. Skolen deltager i ungdomsskolens projekt: Sejeste 8. Klasse. Legepatrulje for yngste afdeling. Dussen prioriterer at få bevægelse ind i mange aktiviteter Dussen bruger salen så meget som muligt, og laver ture med bevægelse ude i naturen Beskrivelse af nye handlinger. 4. Mad og måltider: At skolen har et tilbud om sund og velsmagende kost. At eleverne har mulighed for at spise deres mad i rolige og hyggelige omgivelser. At der er adgang til koldt drikkevand på skolen. At læring om mad og måltider er en integreret del af undervisningen i skolen, så eleverne får mulighed for at tilegne sige viden om sund mad. 6

Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Der sælges sund mad i skoleboden, hvor der bliver fokuseret på sund og attraktiv mad og snacks. Der er opstillet én hane med koldt drikkevand. Der bliver undervist i sund kost i UU og madkundskab på nogle årgange. Der er nedsat et cafeudvalg med medlemmer fra elevråd, forældrebestyrelse, ansatte og leder. Personalet spiser med eleverne i 0.-4. kl. i de første 10 min. af spisepausen. De voksne og eleverne står for at skabe en rolig og positiv spisesituation, hvor der også samtales om sund mad i forbindelse med den daglige madpakke. Der er køleskab til rådighed for alle skolens elever og medarbejdere. I udskolingen belyses kost i fysik-/kemi- og biologiundervisningen bl.a. ud fra faglige begreber som energiindhold, energiprocent, proteiner, kulhydrater, fedt og kostpyramiden. I Dussen serveres sund eftermiddagsmad. I Dussen er der tilbud om morgenmad. Beskrivelse af nye handlinger. Der indrettes hyggelige spiseområder både inde- og udendørs. Der skabes mulighed for mere varieret mad i skoleboden. Der skal opsættes flere haner med koldt drikkevand. 5. Tobak, alkohol og rusmidler At oplyse eleverne om de sundhedsskadelige virkninger, der er i forbindelse med rygning/indtagelse af alkohol og andre rusmidler. Statusbeskrivelse/Sådan gør vi. Der er temauger omkring rusmidler på 6. årgang i samarbejde med Fristedet. Tilbud om rygestopkurser i 10. klasse. Skolens trivselspersonen har jævnligt samtaler med de unge omkring alkohol og andre rusmidler. 7

Seminarieskolens bygninger og udearealer er røgfri. Beskrivelse af nye handlinger. Tobak, alkohol og andre rusmidler er et fast punkt på dagsordenen på første forældremøde i 6.-9. klasse med henblik på at lave aftaler om de unges forbrug heraf. Tilbud fra f.eks. SSP og infogrupper vedr. unges brug af rusmidler inddrages i en præventiv forebyggende indsats. Der opfordres fra skolen, til at forældrene har en fælles holdning til fester og lignende arrangementer. Sundhedspolitikken skal drøftes på personalemøder og teammøder i foråret 2016, og evalueres i foråret 2017. Politikken er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe. Der er brugt kilder fra: Aalborg kommunes Sundhedspolitik Sundhedsministeriet 8