Rødovre Skole Virksomhedsplan oktober 2004
Indhold Afklaring af ressourcer Personaleforhold 1 Økonomi 1 Fysiske rammer Legeplads 2 Legepladssikring 2 Inspektørhaven 2 Idræt-ude -udvalg 3 Indskolingsbygningen 3 Naturvidenskabsområde 4 Personalebygningen 4 CTS-styring 4 Sikkerhed 5 Signaler til BKF og BSU 5, målsætninger, udviklings- og indsatsområder Hjemmeside 6 Nyt tiltag: anskaffelse og ibrugtagning af et videndelingssystem 6 IT-integration 7 Brug af computere ved de skriftlige afgangsprøver 7 Nyt tiltag: Junior PC-kørekort 8 Elevernes alsidige personlige udvikling 9 Teamsamarbejde 10 Kommunikation og dialog 11 Overgang fra børnehave til skole 11 Krise-/sorgplan 12 Samarbejdet i indskolingen 12 Nyt tiltag: Evaluering (portfolio og logbog) 13 Nyt tiltag: Omgangsformer og elevernes undervisningsmiljø 13
Personaleforhold Rødovre Skole har i dette skoleår 30 klasser fordelt på 29 normalklasser fra børnehaveklasse til 9. klasse samt en sprogbørnehaveklasse for elever med udtalte sprogproblemer. Sprogbørnehaveklassen har elever fra hele Rødovre Kommune. Derimod er modtageklassen, som har været placeret på Rødovre Skole, siden den blev oprettet, flyttet til Valhøj Skole fra starten af dette skoleår. Det samlede elevtal er ultimo september 624. Til at varetage normalundervisningen og specialundervisningen af disse elever er der ansat 47 lærere - heraf 29 kvinder og 18 mænd. Ved starten af dette skoleår havde vi brug for at ansætte blot én ny lærer. To lærere har barselsorlov og vender først tilbage mod udgangen af dette skoleår. En lærer er desværre langtidssyg. Fire pædagoger har forladt skolen i det forgangne år de tre efter eget ønske. Alle stillingerne er besat med kvalificerede pædagoger. Vi glæder os til stadighed over stabiliteten i lærer- og pædagoggruppen om end der noget atypisk i år har været en større afgang fra SFO. Økonomi Som bekendt føres der på Rødovre Skole en i enhver henseende velovervejet og stram økonomisk politik. Især har vi stor opmærksomhed på at undgå forøgelse af driftsudgifter. Der bruges megen energi og arbejdstid på en sådan påpasselighed. Et resultat heraf er bl.a., at vi endnu ikke er færdige med opfølgningen og herunder indretningen i forbindelse med de omfattende ombygninger. (Jf. tidligere virksomhedsplaner). Vi fortsætter altså med at investere i overensstemmelse med tidligere fremsendte beskrivelser og økonomiske overslag. Endvidere har skolen selv været medfinancierende på legepladsen. Således er bålhytten, klatretræet, en del af beplantningen m.m. betalt af skolens egne midler. Vi er nu gået i gang med en me re realitetsbetonet behandling af ideerne til en kondi- /forhindringsbane (idræt-ude-udvalget), som vi selv skal finansiere. 1
Ligeledes må vi forudse, at vi får brug for selv at skyde en del penge ind (nyt telefonsystem, møbler, kabling, flytning m.m.m.), når renoveringen af portbygningen, forhåbentlig snart, sættes i værk. Fysiske rammer Legeplads I juni 2004 kunne vi endelig med borgmesterens deltagelse indvi legepladsen efter næsten 2 års lukning. Det var en længe imødeset begivenhed. Den meget regnfulde sommer havde i hvert fald én gunstig effekt: de mange, nye planter fik den tilstrækkelige mængde vand til at vokse sig store og kraftige, således at omfanget af efterplantning var begrænset. Vi har fået en pragtfuld legeplads, der svarer lige præcist til det billede, vi så for os af et lidt vildt naturområde. Der mangler kun enkelte detaljer bl.a. en forbedring af klatreområdet før denne del af vore udearealer står helt færdig. Vi skal ikke undlade at fortælle, at der også er lidt kedelige overraskelser. Fx viser det sig, at der ikke er afsat midler til vedligeholdelse af scenen, som jævnligt skal overfladebehandles. Da Vej og park hverken kan finde midler eller tid til at udføre opgaven må vi selv påtage os den. Den første behandling skal foretages allerede nu, hvis en begyndende nedbrydning skal forhindres. Legepladssikring I august 2004 modtog vi en rapport om sikkerhedstilstanden på udendørs legeredskaber på Rødovre skole. Der blev peget på 2 problemer. Dem har vi nu fået udbedret og efterfølgende godkendt, således at sikkerheden skulle være helt upåklagelig. Inspektørhaven Til gengæld har vi ikke selv haft mulighed for at bruge inspektørhaven som legeområde i hele det forgangne skoleår, eftersom skurvognen har været og stadig er udlånt til børneinstitutioner. 2
Vi ser frem til at få inspektørhaven tilbage og rettet op, da den efterhånden er ualmindeligt nedslidt. Idræt-ude -udvalg Som nærmere beskrevet i sidste virksomhedsplan har udvalget nu udarbejdet et skitseforslag til etablering af en kondi-/forhindringsbane på skolens sportsplads. Det er aftalt med overgartneren, at skitsen med angivelse af redskabstyper og disses formål/funktion sendes til teknisk forvaltning primo oktober med henblik på, at der her laves en landskabelig bearbejdning. Herefter vil vi få foretaget et overslag over omkostningerne ved anlægning samt udarbejde en handleplan for en eventuel etapevis gennemførelse under hensyn til skolens økonomi. Teknisk Skole har på forespørgsel fra udvalget vist sig særdeles interesserede i at arbejde med på opbygning af banen. Der vil senere blive taget stilling til, i hvilket omfang det eventuelt kan være hensigtsmæssigt. Under alle omstændigheder er teknisk forvaltning blevet bedt om at bistå i forhold til alle de juridiske og sikkerhedsmæssige forhold i projektet. Udvalget, hvori også SFO er repræsenteret, arbejder altså videre også i år, og vi håber, at vi kan begynde realiseringen af ideerne i dette skoleår. Projektet har høj prioritet i forhold til skolens økonomi. Indskolingsbygningen Selvom vi allerede har brugt megen tid og mange penge - på indkøb og montering af den nye indskolingsbygning, er vi ikke helt færdige endnu. Bl.a. volder en solafskærmning i form af gardiner/persienner/baldakiner os problemer. Den endelige beslutning skal være den rigtige, eftersom der bliver tale om en investering på godt hundrede tusind kroner. Vi har afsøgt markedet og fået foretaget prøveopsætninger. Vi regner med at træffe endelig beslutning og få permanent opsætning foretaget til foråret. Lydisolering i musiklokalet er i det forgangne år gennemført, således at vi ikke mere har lydproblemer noget sted i indskolingsbygningen. Endvidere har både SFO1 og SFO2 haft fokus på netop nedsættelse af støjen i det forgangne år. Denne indsats har båret frugt. 3
Naturvidenskabsområde Vores overvejelse om at skabe et naturvidenskabsområde (natur/teknik, geografi og biologi) i fysisk tilknytning til fysik-/kemilokalet er blevet realiseret i det forgangne år. Det forekom os som skrevet i sidste virksomhedsplan hensigtsmæssigt og på lidt længere sigt nødvendigt, når den nye folkeskolelovs krav om, at biologi skal være en del af pensum til afgangsprøven i fysik, skal efterleves. Endvidere har det vist sig også at være forudseende, eftersom det i mellemtiden i Folketinget er blevet vedtaget, at også geografi skal være prøvefag. Under alle omstændigheder har vi skabt en fysisk ramme for en højere grad af tværfaglighed på de naturvidenskabelige fagområder, idet benyttelsen af fælles faciliteter og udstyr er blevet lettere i det daglige og samtidigt mere økonomisk rationelt. Personalebygningen Indretningen er omsider ved at være helt på plads, om end vi stadig ikke er tilfredse med belysningen. Endvidere har vi problemer med, at der mangler udsugning i rygelokalet på 1. sal. Disse to forhold samt yderligere enkelte småting vil vi prøve at få gjort noget ved i indeværende år. CTS-styring CTS-systemet blev taget i brug i det forgangne år. Efter en del justeringer i indkøringsperioden ser det ud til nu at fungere bortset fra styringen af opvarmningen i visse lokaler. Vores tekniske serviceleder mener, at pumpekapaciteten er for lille, hvilket dog benægtes af de ingeniører, der har stået for projektet. Imidlertid er det ikke lykkedes dem at finde nogen anden årsag til problemet med, at temperaturen i visse lokaler ikke kan nå de grader, der programmeres til. Altså eksisterer problemet stadig, men vi fortsætter med at presse på for at få det løst. 4
Sikkerhed Arbejdstilsynet annoncerede med et par ugers varsel, at der ville blive gennemført et såkaldt uanmeldt besøg på Rødovre Skole den 17.03.04. Besøget omfattede et interview med ledelse og sikkerhedsrepræsentanter om vore bestræbelser på at sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold samt en fysisk gennemgang af skolens lokaler. Der var særlig fokus på højrisikoområder som maskiner og kemikalier, men også andre forhold såsom fx lys- og lydforhold blev vurderet. Vi var ovenud tilfredse med og stolte over, at arbejdstilsynets repræsentant efter gennemgangen kunne meddele os, at vi var den første skole, af dem han selv havde vurderet, der kunne placeres på niveau 1 dvs. den eneste kategori, hvor ingen opfølgning er nødvendig. Primo april blev der aflagt et lignende, uanmeldt besøg hos de tekniske servicemedarbejdere. Deres arbejdsredskaber m.m. blev ligeledes vurderet, og det blev konstateret, at skolen også på dette område lever op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Tilsynsrapporten af 22.03.04 er tilgængelig hos den sikkerhedsansvarlige i BKF. Signaler til BKF og BSU Skolen opfordrer stadig indtrængende til, at arbejdet med at gennemføre hele ombygnings-/udbygningsplanen som skitseret i Helhedsplan for Rødovre Skole får højeste prioritet. Det er bl.a. vort håb, at skurvognen, som både skæmmer og optager dyrebar plads, snart fjernes. Faciliteterne til idrætsundervisningen er helt utilstrækkelige, hvilket skolebestyrelsen sidst har dokumenteret i brev til BSU den 31.01.03. Pladssituationen på SFO2, Tempotanken, er uholdbar. Der er i lighed med tidligere år indskrevet flere børn, end der er plads til. Da de altså ikke alle kan være i Dommerbygningen, er noget af Portbygningen midlertidigt inddraget. Hvert år bevilges ekstra pædagogtimer for at kunne håndtere situationen, når børnene er placeret to forskellige steder. Dette er dyrt og kortsigtet. Pengene kunne bruges bedre. Vi appellerer til, at vort forsøg på at få sat gang i en istandsættelse af Portbygningen bakkes op på enhver måde. Dette er nemlig den første forudsætning for at rette op på sagen. Det er meningen, at hele administrationen og ledelsen skal placeres samlet i den anden side af 5
Portbygningen, når den er istandsat til formålet. Dermed løses også det pladsproblem, vi allerede har i dag, hvor lederne ikke har hver deres kontor. Herefter skal de efterladte lokaler sættes i stand og indretes til skolens eksterne eksperter, skolevejleder, psykolog, læge, sundhedsplejerske og tale-høre lærer. Når disse så flytter fra Dommerbygningen, bliver der plads nok til, at SFO2 bliver samlet på ét sted. Til sidst vil vi gerne appellere til bevågenhed m.h.t. at afsætte økonomi til en fortsat opretning af de nødlidende udearealer., målsætninger, udviklings- og indsatsområder Hjemmeside Her et år efter publiceringen af skolens hjemmeside konstaterer vi, at den ikke er så god, som vi selv kunne ønske os. Ud over at vi til stadighed skal huske på og bruge tid på arbejdet med at lægge data ud og dermed vedligeholde hjemmesiden indtil videre en opgave for skolens ledelse finder vi det påkrævet snart at få forholdt os til, hvordan vi kan forbedre den både hvad angår overskuelighed og indhold. Det er planen at finde tid til dette snarest. Vi har endnu ikke fået inddraget det administrative personale i vedligeholdelsesopgaven. Nyt tiltag: anskaffelse og ibrugtagning af et videndelingssystem Det er med glæde at vi kan konstatere, at der nu er politisk opbakning til, at skolerne kan købe et værktøj til en såkaldt videndeling, hvilket giver mulighed for en særdeles udvidet netværkskommunikation såvel på det administrative plan som mellem alle skolens medarbejdere, elever og forældre indbyrdes. Som optakt til at sætte noget sådan i værk deltog skolens ledelse i foråret i undervisningsministeriets konference om Læringsplatforme fra anskaffelse til anvendelse. Vi presser på for at få anskaffet et videndelingssystem så hurtigt, som muligt. Vi har allerede det sidste par år trænet brugen af digital, intern kommunikation, idet vi i skolekom har haft en udvidet opslagstavle, kaldet Nyt fra ledelsen. (Se nærmere i sidste virksomhedsplan). 6
Men ét er at vænne sig til at logge sig på computeren, hvor man så let kan finde alle mulige relevante oplysninger fra ledelsen noget andet er at tage et system med mange flere muligheder i brug. Nu skal alle til at være aktive, hvis systemet skal bruges efter hensigten. Når ledelsen samt visse udvalgte IT-eksperter har fået indblik i systemet, der efter al sandsynlighed bliver UNI-C s Skoleintra, vil det blive præsenteret på et møde for personalet. Det vil desuden blive drøftet og der vil blive lavet en handleplan for, i hvilken rækkefølge og i hvilket tempo, vi griber ibrugtagningen an. Vi forudser en hel del administrative opgaver i den forbindelse. Tidshorisonten er - igen: så hurtigt som muligt. IT-integration For at kvalificere IT-integrationen har der i de forgangne år været planlagt og gennemført en lang række IT-undervisningsprojekter i klasser, hvor skolens IT-vejledere har bistået ved målformuleringer og praktisk gennemførelse. Vi kan med glæde konstatere, at Rødovre Skole som helhed i sin praksis efter 6 års indsats med kompetenceudvikling af lærerne og gennemførelse af mange projekter både uden og med support fra IT-vejlederne er kommet langt m.h.t. IT-integration i den daglige undervisning. Således er behovet for support til gennemførelse af IT-undervisningsforløb faldende, hvorfor vi da heller ikke i indeværende skoleår har afsat tid til dette. Heldigvis kunne vi i dette skoleår genoptage uddannelsen af lærerne med henblik på erhvervelse af det pædagogiske IT-kørekort. Altså er endnu 3 lærere i indeværende skoleår meldt til kurset. Det er fortsat et mål, at de fleste lærere erhverver sig kompetencer, der svarer til dette niveau. Skolens deltagelse (skolens pædagogiske IT-vejleder, 2 lærere og en 5.klasse) i det statsstøttede, 2- årige IT-forskningsprojekt Børns fortælleuniverser er afsluttet. (Se tidligere virksomhedsplan). Projektet er nu publiceret på internettet af Undervisningsministeriet. Det kan læses på www.itmf.dk (ITMF står for IT, medier og folkeskolen). Gå ind på udviklingsprojekter og tast projekt nr. 140. Projektet vil være repræsenteret på Uddannelseforum 2004, som afholdes i Odense ultimo september 2004. Brug af computere ved de skriftlige afgangsprøver For første gang blev eleverne på Rødovre Skole i maj 2004 tilbudt at anvende computere ved af- 7
gangsprøven i skriftlig fremstilling i dansk. Som beskrevet i sidste års virksomhedsplan havde skolen det laveste antal 9. klasseelever i mange år nemlig 31 Af disse ønskede de 28 at bruge computer ved prøverne. Det antal computere havde vi dog ikke placeret på ét sted men på tre. Konsekvensen heraf var, at vi måtte betale for 3 personer ekstra til at føre tilsyn. En lang række praktiske og planlægningsmæssige opgaver blev udført for at sikre kvaliteten samt efterleve de mange krav, der stilles til en sådan prøveafvikling. Således udsendte ledelsen et kompendium om tekstbehandling og layout til brug for lærerne og eleverne i 9.klasserne. Se bilag A: Kompendium. (Kompendiet indeholdt endvidere en del tekster til træning af færdighederne). Der blev holdt generalprøve ultimo januar (terminsprøve), hvor skolens IT-supporter (ligesom ved sommerprøven) havde et stort ekstraarbejde med at opstille og forbinde det nødvendige grej samt teste dets funktionalitet for at sikre en gnidningsfri prøveafvikling. Endvidere blev forældrene via brev fra skolens ledelse gjort bekendt med skolens retningslinjer for brug af computer ved prøven. Vi krævede her en forældreunderskrift, således at vilkårene var kendt og accepteret, hvis eleven ønskede at bruge computer ved prøven. Se bilag B: Retningslinjer for brug af computer ved afsluttende prøver Vi mener selv, at den meget grundige forberedelse var årsagen til, at alt forløb helt efter planen. Det er fortsat et mål at gøre tilbuddet permanent. Blot må vi konstatere, at vi i år har dobbelt så mange elever i 9. klasse som sidst nemlig 59! Det medfører store problemer i forhold til antallet af maskiner, strømforsyning og lokaler. Vi arbejder i øjeblikket med forskellige løsningsmuligheder, da vi har til hensigt at klare denne selvpåførte udfordring. Nyt tiltag: Junior PC-kørekort Rødovre Skole har meldt sig til Undervisningsministeriet som Junior PC-kørekort-skole. Ét af de statsstøttede ITMF-projekter har haft til formål at udvikle et koncept, der kunne gøre det muligt at udstede kørekort til eleverne som bevis på, at de har erhvervet sig nærmere beskrevne kompetencer på forskellige niveauer på IT- og medieområdet. Der kan læses mere om projektet på www.junior-pc-koerekort.dk Vi føler os godt rustet til at påtage os opgaven. Efter et længere arbejde på sagen, vedtog vi allerede i foråret 2000 såvel målsætning som handleplaner i forhold til elevernes IT-kompetencer. Lige siden er der blevet gennemført en lang række projekter og undervisningsforløb med IT som 8
værktøj og med IT integreret i undervisningsforløb. Endvidere har vi nu gennem 6 år målrettet arbejdet på, at lærerne selv har efteruddannet sig med henblik på at erhverve det pædagogiske IT-kørekort. I dag har 67 % af samtlige lærere på Rødovre Skole enten kørekortet eller kompetencer på dette niveau eller højere. Det står klart, at det i forhold til kravene ikke vil være muligt at levere en undervisning, der kan lede eleverne frem til erhvervelse af de nødvendige kompetencer i forhold til at få Junior PCkørekortet, medmindre lærerne selv besidder de ret omfattende kompetencer, der kræves. Junior PC-kørekortet kan erhverves på 3 niveauer. Hvert niveau kræver mere en ét års undervisning. Der er altså tale om langstrakte forløb, hvor mange forskellige kompetencer skal dokumenteres og bedømmes/evalueres. Det er op til skolerne selv at opstille evalueringsmetoder, der kan dokumentere, at kravene til at få et Junior PC-kørekort er opfyldt. Altså forestår der på skolen et større arbejde med at finde frem til og beslutte egnede dokumentations- og evalueringsmetoder samt foretage en systematisk beskrivelse af, hvornår hvilke metoder kan/skal anvendes, da ensartethed i bedømmelsen af elevernes kompetencer er ønskværdig. Endvidere forudser vi allerede nu et ret stort lagringsproblem. Vi tror, at en pæn del af elevens dokumentation af kompetencer må demonstreres via en portfolio. Vel at bemærke en digital portfolio der altså skal være gemt, så indholdet kan være en del af bedømmelsesgrundlaget. Eftersom der er tale om forløb, der rækker ud over mere end ét skoleår, må det sikres, at eleven bærer dokumentation med sig uanset eventuelt lærer- eller skoleskift. I indeværende skoleår vil vi arbejde med at beskrive og overkomme løsninger på de beskrevne og muligvis flere problemstillinger. Foreløbig skal 2 lærere medio oktober på kursus i vejledning i forhold til Junior PC-kørekortet. Eftersom vi efterfølgende i dette skoleår kun har afsat et enkelt møde i lærerkollegiet til behandling af hele dette indsatsområde, må vi forudse, at det vil skulle fortsætte som et fokusområde i mindst endnu det kommende skoleår, når der skal udfærdiges handlebeskrivelser, der kan implementeres og slå igennem i praksis. Elevernes alsidige personlige udvikling Med baggrund i Rødovre Kommunes mål for elevernes alsidige personlige udvikling har arbejdet med at formulere mål været fortsat også i det forgangne skoleår. Vi har nu udarbejdet mål og handleplaner for engagement. (Resultatet kan ses på Rødovre Skoles hjemmeside under: skolens profil /værdigrundlag /(klik på) 9
engagement). Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling foregår på pædagogisk råds møder, hvorfor handleplanerne også betyder, at SFO indtænker værdierne ansvarlighed og engagement i fritidsaktiviteterne. Det står klart, at arbejdet med at formulere handleplaner vil fortsætte endnu nogle år. Vi anser det naturligvis for meget vigtigt, at de besluttede handleplaner faktisk implementeres i undervisningen, hvorfor tempoet i forhold til at opstille nye handleplaner må afstemmes efter, at de foregående beslutninger slår igennem i praksis. I indeværende år holder vi derfor pause i forhold til at opstille yderligere handleplaner på området. Teamsamarbejde Arbejdet med at styrke trinteamsamarbejdet fortsætter bl.a. ved i alle relevante, pædagogiske sammenhænge konsekvent at bruge disse enheder som debat-/dialogfora. Det kan konstateres, at denne træning af samarbejdet i praksis har den effekt, at der nu gennemføres flere tværfaglige projekter på klassetrinnene end tidligere, hvilket er et tegn på, at trinteamsamarbejdet er blevet styrket. Om end det ikke var målet, er der i forhold til dette fokus i det forgangne år blevet besluttet, at der i forhold til det tidligere ene nu skal afvikles mindst tre årlige tværtrinsprojekter på alle klassetrin. Det ene er som hidtil af en uges varighed og har overskriften Arbejdslivet før, nu og i fremtiden. (Se nærmere begrundelse, beskrivelse og gennemførelse af denne tema-/åbent hus-uge i sidste års virksomhedsplan). Det ene af de to andre projekter skal have et fag-fagligt indhold. Som et nyt tiltag har PUS (pædagogisk udvalg skole) på et netop afholdt lærermøde introduceret en skabelon, der kan fungere som et praktisk værktøj i forbindelse med planlægning af temaer/ projekter på klassetrinnene. Endvidere er det i forlængelse af arbejdet på dette indsatsområde besluttet, at en del af det enkelte trinteams arbejde består i, at der hvert år foretages erfaringsudveksling ved at hvert klassetrin på et møde overbringer evalueringer til det underliggende klassetrin. Se bilag C: Trinteamsamarbejdets indhold handlinger Det, at de tematiske tværtrinsprojekter ikke er henlagt til afvikling i særlige uger, har ført til, at lærerne udviser en udstrakt grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen, når projekterne skal gennemføres. Ud over at vi på teamsamtalerne mellem klassetrinteamene og ledelsen følger op på, hvordan det går med at efterleve de mål, vi selv har sat os på en lang række områder (dvs. alle skolens egne 10
handleplaner) vil vi i indeværende skoleår ikke føje nye aspekter til udviklingen af teamsamarbejdet. Vi vil koncentrere os om at få det forgangne års beslutninger implementeret i praksis. Kommunikation og dialog Med henblik på en fortsat kompetenceudvikling på det kommunikative og dialogiske felt er det lykkedes os at finde tiden til at fortsætte det tiltag, vi også gennemførte i det forgangne år, nemlig et 20-timers kursusforløb med titlen Dialogen som redskab til udvikling af samarbejdet og dermed professionaliteten. Der har været overvejende tilfredshed med udbyttet af det allerede afholdte kursus, der er blevet evalueret skriftligt af kursusdeltagerne. Evalueringsresultatet er blevet forelagt ledelsen samt personalet på et lærermøde. I år skal lærerne på endnu to klassetrin, nemlig 2. og 7. deltage. Endvidere skal børnehaveklasselederne deltage. Kurset er planlagt i samarbejde med udviklingskonsulenter fra PUC, som også står for gennemførelsen. Kurset afvikles i januar-marts 2005. Beskrivelsen af formål, indhold og evaluering er identisk med det forgangne års og er vedhæftet som bilag til sidste års virksomhedsplan. (Jf. bilaget: Endelig aftale om konsulentbistand ). Det er et mål, at der i de kommende år gennemføres tilsvarende kursusforløb for lærerne på de resterende klassetrin. Overgang fra børnehave til skole Vi har nu med udgangspunkt i En god start det fælles grundlag. Værdier og mål (for Rødovre Kommune) og de af skolebestyrelsen udarbejdede formål og principper for skolestarten på Rødovre Skole samt de heraf følgende udarbejdede handleplaner på skolen kunnet evaluere det forgangne års indsats. (Se bilagene i sidste års virksomhedsplan). Vi kan konstatere, at vi havde et ovenud velbesøgt arrangement med temaet Hvad er skoleparathed? for alle nye forældre i foråret. Derfor fortsætter vi med at gennemføre noget tilsvarende. Vi har endnu ikke fundet en form, der i tilfredsstillende grad opfylder de mål, vi har sat os. Her må vi have justeret handleplanerne hvad angår: det direkte samarbejde mellem børnehaverne og 11
skolen herunder børnehavernes forberedelse af børnene til skolegangen og afstemning af forventninger og krav samt afviklingen af besøgsdagene på skolen. Derfor indgår børnehaveklasselederne i indeværende år i udvalg med ledelsen for at gennemtænke, revurdere og justere vore oprindelige planer. Endvidere må vi finde ud af, hvordan vi afstemmer vore planer med børnehavernes. (Dette er i sig selv en ret kompliceret opgave, eftersom der i vort skoledistrikt findes ikke mindre end 7 børnehaver med hver deres kultur og holdninger til spørgsmålet). Målet er at finde frem til en bæredygtig handlingsplan. Krise-/sorgplan Arbejdsgruppen, der havde til opgave at udarbejde en krise-/ sorgplan for Rødovre Skole, har afsluttet arbejdet. Planen har været behandlet i Pædagogisk Råd og blev vedtaget af skolebestyrelsen i december 2003. Krise- og sorgplanen er tilgængelig på Rødovre Skoles hjemmeside (under: skolebestyrelsen /principper). Samarbejdet i indskolingen Vi må konstatere, at to meget forskellige kulturer lærer- og pædagokultur, ikke bare lige kan blive til én. Det tager formodentlig flere år. Men det at arbejde i fælles lokaler er helt sikkert med til at speede processen op. Der opstår til stadighed problemstillinger, der kræver løsning. Løsningerne vil så gradvist blive normsættende og dermed en del af de fælles kulturtræk: indstillinger, holdninger og værdier, kommunikationsformer, systematik og forretningsgange osv. osv. Vi er optimistiske og på vej, og stemningen mellem de to persoanlegrupper er god, når der arbejdes sammen i det daglige. Vi regner endvidere med, at ibrugtagning af et videndelingssystem også vil understøtte bestræbelserne på at bedre kommunikationen mellem lærere og pædagoger. (Allerede i dag har også alle pædagoger passwords til skolekom, hvorfor fx også nyt fra ledelsen har været tilgængelig for hele personalet) I det forgangne år er det blevet besluttet, at også SFO1-pædagogerne skal arbejde i team om eftermiddagen. Den nye ordning er trådt i kraft ved dette skoleårs start. Baggrunden for ændringen var den, at alle pædagogerne det første år fungerede som en samlet 12
gruppe, der også fysisk forsamlede sig i den ene ende af bygningen nemlig i det store fællesrum. Det gik for trægt med at benytte basislokalerne (klasselokalerne) om eftermiddagen Ændringen betyder, at pædagogerne nu er delt op i 3 team ét omkring børnehaveklasserne, ét omkring 1. klasserne og ét omkring 2. klasserne. Hvert team har så ansvaret for børnene i de klasser, hvor de også er pædagoger i undervisningen. (Ordningen kunne sammenlignes med en slags klasselærefunktion for pædagogerne). Også fysisk har pædagogerne nu basis 3 forskellige steder i bygningen nemlig i hver afdeling, og det har som konsekvens, at inddragelse af basislokalerne til aktiviteter om eftermiddagen er mere nærliggende. Børnene fordeler sig nu bedre i bygningen fordi de søger der hen, hvor de voksne er. (I parentes skal det bemærkes, at børnene stadig kan bevæge sig frit i hele bygningen ligesom de kan deltage i aktiviteter, der foregår alle andre steder end i deres egen afdeling). Det ser allerede nu ud som om, at denne ændring i organiseringen har de tilsigtede, positive konsekvenser. Nyt tiltag: Evaluering (portfolio og logbog) Som beskrevet i tidligere virksomhedsplaner arbejder vi konsekvent med brugen af lemniskaten som evalueringsværktøj, når det handler om skoleudvikling. Dog evalueres der på mange andre niveauer - bl.a. på progressionen i elevens præstationer. Samtaler og skøn samt i mere begrænset omfang: tests er velkendte evalueringsmetoder. Imidlertid er vi klar over, at hovedanken mod den danske folkeskole i den sidste OECD-rapport er fraværet af en systematisk evaluering. Endvidere er vi under forarbejdet med indførelse af Junior PC-kørekortet blevet klar over, at det i hvert fald her bliver nødvendigt systematisk at anvende nogle værktøjer, vi ikke hidtil har brugt i forhold til evaluering/dokumentation af elevernes kunnen. Logbøger og portfolio er værktøjer, der kan tjene til formålet. Derfor er det besluttet, at vi på tre møder i foråret skal skaffe os indblik i formålet med og brugen af disse værktøjer. Den konkrete plan for disse møder er endnu ikke lavet men vi håber at kunne finde en oplægsholder, der har god forstand på og erfaring med disse evalueringsværktøjer. Nyt tiltag: Omgangsformer og elevernes undervisningsmiljø Med udgangspunkt i, at vi sidste efterår syntes, at vi havde alvorlige problemer med elevernes adfærd, sprog og omgangsform, opstod der behov for, at vi fik diskuteret ordensregler. (Set i bakspejlet tror vi, at konsekvensen af byggeriet: megen flytten rundt, meget trange pladsforhold, få udfoldelsesmuligheder udendørs kort sagt høj, høj grad af uregelmæssighed for såvel børn som voksne var en afgørende årsag til, at vi pludselig befandt os i en sådan, kritisk situation). 13
Vi blev meget hurtigt enige om, at vi ville begrænse antallet af forbud til et absolut minimum, fordi vi i bund og grund tror på, at en positiv tilgang til eleverne fører til et langt bedre miljø og dermed resultater. Dette afspejles i, at vi i marts 2004 endte med at have opstillet Retningslinjer for omgangsformen på Rødovre Skole. Dog blev der tilføjet 7 deciderede ordensregler. Se bilag D: Retningslinjer for omgangsformen på Rødovre Skole Retningslinjerne er at betragte som en hensigtserklæring, der har til formål at sikre det, der skal blive konsekvensen nemlig et godt undervisningsmiljø for eleverne. Alle skal gøre en aktiv indsats for at skabe og vedligeholde et godt undervisningsmiljø men vi blev enige om, at sætte omgangsformer i fokus ved en ekstraordinær, systematisk indsats på skolen. Som følge heraf blev det besluttet, at vi i indeværende skoleår i undervisningen og fritiden vil gennemføre 4 kampagner, der tager udgangspunkt i retningslinjerne for omgangsformen. Det er et mål at højne kvaliteten af elevernes undervisningsmiljø. Evalueringen af kampagnernes effekt foregår ved en standardiseret temperaturmåling i alle klasser før og efter gennemførelsen. I forbindelse med skoleårets planlægning blev der nedsat kampagnegrupper, og pædagogisk udvalg har udarbejdet en plan for arbejdsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen, som strækker sig over knapt 4 måneder i tidsrummet fra uge 47 til 16. Se bilag E: Undervisningsmiljøvurdering Se bilag F: Kampagner 2004/2005 14