Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07

Relaterede dokumenter
Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/ /06

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/ /05. Undervisningsministeriets statistikpublikationer nr

Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04. Institutionsstyrelsens serie statistiske analyser af uddannelserne

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Årsrapport. Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Elever i grundskolen, 2015/16

Fakta om frie skoler

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Undersøgelse af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

Legalt provokerede aborter 1996

Elever i børnehaveklassen i skoleåret 2017/18

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Statistik ( ) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Handicapkørselsstatistik i 2006

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens udtalelse:

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743, , ,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Ankestatistik for de sociale nævn 2003

Årsrapport. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. August Gennemgang af. klagesager over. vidtgående specialundervisning

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

SPS - statistikrapport Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

1. Overordnet lovgrundlag

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Dette notat omhandler kerneindikatorer for specialområdet, herunder udviklingen i andelen af elever, der modtager specialundervisning.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Velfærdspolitisk Analyse

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

Cancerregisteret 1996

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Fordeling af midler til specialundervisning

Forord: Fejl! Ukendt argument for parameter

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Hjemmehjælp til ældre

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Der var 99 verserende sager den 1. november Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77.

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

17. Folkeskolen - Sektor 3

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Orientering om nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt

personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Hjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune

Transkript:

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1996/97 2006/07

Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 6 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i 7 frie grundskoler 4 Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning 15 5 Foranstaltninger og indretning 17 6 Eleverne i de amtskommunale skoler 25 7 Småbørn som modtog specialpædagogisk bistand 28 8 Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning 30 9 Visiterede til specialundervisning 32 10 Bruttodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap 34 11 Bilag 36 UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 2 af 43

1. Forord og resumé Forord Med Folkeskolens vidtgående specialundervisning skoleårene 1996/97-2006/07 foreligger 7. og sidste udgave af denne netpublikation udarbejdet af UNI C Statistik & Analyse for Undervisningsministeriet. Fra 1. januar 2007 er det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning placeret i kommunerne, og den vidtgående specialundervisning eksisterer ikke længere i folkeskoleloven. Oplysninger i publikationen, der vedrører skoleårene før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Oplysningerne i denne netpublikation afspejler kompetencefordelingen og den kommunale struktur, der var gældende på indberetningstidspunktet. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skulle opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det var amtskommunen, der skulle indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet traf efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebar, at amtet fortsat havde ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling krævede en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kunne fortsat finde sted i almindelige klasser (enkelt-integrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betalte amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette takstbeløb var i 2005 på 185.055 kr., i 2006 på 188.755 kr. og i 2007 på 193.285 kr. I denne netpublikation indgår også oplysninger om børn, der endnu ikke havde påbegyndt skolegangen, og som var henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens 20, stk. 2. Endvidere indgår oplysninger om svært handicappede elever, som modtager specialpædagogisk støtte (SPS) i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler). Kontaktpersoner: Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587 8345, e-mail: ahp@uni-c.dk UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 3 af 43

Resumé Fra 1997 til 2007 steg elevgrundlaget (6-16 år) med 18,3 pct. I samme periode steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med 48 pct. Set over hele perioden (1996/97-2006/07) har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring på ca. 360 elever, jf. tabel 3.2. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning udgjorde i 2006/ 07 11,2 pct., baseret på de amter, der indberettede oplysninger herom, jf. tabel 3.5. I den vidtgående specialundervisning udgjorde drengene knapt 72 pct. af eleverne og pigerne de resterende 28 pct. Blandt de tosprogede elever var knapt 69 pct. drenge, jf. tabel 3.5. Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt og Københavns Kommune havde en stigning på mellem 67 og 104 pct. i frekvensen af antallet af børn i den vidtgående specialundervisning set i forhold til det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige (1.-10. klasse) over perioden 1995/96 2006/07. Kontrasten hertil er Århus og Ribe amter, som oplevede et fald på mellem 4 og 15 pct. i forhold til 1995/96, jf. tabel 4.1. Andelen af elever, der blev undervist på opholdssteder, udgjorde 7 pct. i 2006/07. Andelen af elever, der modtog undervisning i specialskoler, var uændret 49 pct. de seneste 4 år, mens andelen af enkeltintegrerede faldt til 10 pct. i 2006/07, jf. tabel 5.2. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder var nogenlunde konstant gennem det meste af registreringsperioden (1985/86 2006/07). Gruppen omfatter langt den største gruppe af elever og udgjorde i skoleåret 2006/07 43 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3. Andelen af elever med adfærds/psykiske vanskeligheder, herunder AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og ADHD-elever (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) har generelt været stigende i registreringsperioden. Der har undervejs været forskellig praksis i forhold til placeringen af elever med disse vanskeligheder, og fra 2005/06 har der været mulighed for at placere eleverne i særlige kategorier for AKT og ADHD, jf. tabel 5.3 De amtskommunale specialskoler havde i skoleåret 2006/07 i alt 5.393 af eleverne i den vidtgående specialundervisning. Det svarer til, at knapt halvdelen af samtlige elever i den vidtgående specialundervisning gik på de 104 amtslige skoler. Der var betydelig variation såvel mellem amterne som kommunernes i anvendelse af disse skoler. 28 kommuner havde ingen elever på de amtslige specialskoler, mens 48 kommuner havde mere end 2 pct. af kommunens folkeskoleelever gående i skoleformen, jf. tabel 6.1. og 6.2. Af småbørn, der modtog specialpædagogisk bistand, var 24 pct. henvist på grund af talevanskeligheder, 15 pct. på grund af sprogvanskeligheder og 19 pct. på grund af en kombination af sprog- og talevanskeligheder, mens de resterende 42 pct. fordelte sig på andre vanskeligheder, jf. tabel 7.1. Antallet af elever i børnehaveklasser, der modtog vidtgående specialundervisning, steg fra skoleåret 2005/06 til 2006/07 med 15 pct. Det var især i Århus Amt (77 elever) der havde en stor tilgang. Andelen af børnehaveklassebørn, der modtog vidtgående specialundervisning var i 2004/05: 0,63, 2005/06: 0,70 og 2006/07: 0,80. jf. tabel 8.1. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 4 af 43

Der blev i skoleåret 2006/07 på landsplan nyvisiteret 1.236 elever til den vidtgående specialundervisning. Oplysningen om antallet af nyvisiterede elever blev ikke indberettet fra samtlige amter, jf. tabel 9.1. Amtskommunernes samlede bruttodriftsudgifter (i løbende priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap steg alene i perioden 2002 2006 med 20 pct., jf. tabel 10.1. Det skal ses i forhold til en stigning i antallet af børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen på 19 pct. i samme periode, jf. tabel 3.2. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 5 af 43

2. Metode For at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger, er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder. Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten. Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1997 til og med 2007 1). Disse børn vil alt andet lige være dem, som pr. 5. september samme år udgjorde de undervisningspligtige 7-16 årige. Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort, fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i 10 årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang (bh. klasse 10. klasse). Der er desuden mulighed for, jf. folkeskolelovens 4, stk. 2, at tilbyde undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Der er ikke tale om undervisning med et indhold, der rækker ud over folkeskolens undervisning i 10. klasse. Det var ikke samtlige amter, der tilbød undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra 1999. De beregninger, som er foretaget for dette år, er alene baseret på, hvad der blev indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation. Der eksisterede forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000, og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere havde Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-2003) en særstatus, da de varetog såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke indberettede oplysninger om det pågældende emne. 1) Tal for 2007 er opgjort pr. 1. juli 2006, da Danmarks Statistiks amtsopdelte befolkningsstatistik blev nedlagt i forbindelse med den ændrede kommunalstruktur pr. 1.januar 2007. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 6 af 43

3. Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i frie grundskoler Dette afsnit giver et billede af udviklingen indenfor den vidtgående specialundervisning siden skoleåret 1995/96. Udviklingen er beskrevet ud fra antallet af elever i de vidtgående foranstaltninger i folkeskolen sammenholdt med det samlede antal 6-16 årige i de enkelte amter samt på landsplan. 3.1 Folkeskolen og elever i den vidtgående specialundervisning Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af 6-16 årige i perioden 1997-2007. I perioden steg gruppen af 6-16 årige med 116.894 personer, hvilket svarer til en stigning på 18,3 pct. Tabel 3.1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år 1996-2007 Område/År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 1) Københavns Kommune. 35.609 36.712 37.998 39.408 40.920 42.293 43.336 44.343 44.986 45.475 45.823 Frederiksberg Kommune 5.498 5.698 5.900 6.077 6.298 6.597 6.826 7.077 7.332 7.511 7.580 Københavns Amt 73.955 75.226 77.401 79.390 81.915 84.574 86.042 87.234 88.240 88.539 88.836 Frederiksborg Amt 45.569 46.478 48.038 49.761 51.736 53.553 55.021 56.466 57.805 58.511 58.770 Roskilde Amt 28.105 28.578 29.674 30.631 32.031 33.273 34.202 35.104 36.047 36.718 36.982 Vestsjællands Amt 37.100 37.381 38.541 39.620 40.885 42.005 43.022 43.538 44.247 44.822 44.919 Storstrøms Amt 31.814 32.023 32.624 33.000 33.741 34.483 35.015 35.282 35.436 35.376 35.378 Bornholms Regionskommune 2) 6.048 6.060 6.021 6.031 6.056 6.203 6.244 6.201 6.101 6.014 6.003 Fyns Amt 57.203 57.708 58.990 60.264 62.122 63.658 64.843 65.838 66.377 66.877 66.940 Sønderjyllands Amt 34.725 34.846 35.413 35.863 36.532 37.137 37.361 37.740 37.785 37.657 37.535 Ribe Amt 30.873 31.114 31.751 32.249 32.974 33.539 33.971 34.358 34.420 34.533 34.440 Vejle Amt 43.668 44.321 45.312 46.296 47.531 49.017 50.222 51.270 52.063 52.780 53.022 Ringkjøbing Amt 37.784 38.104 38.748 39.139 40.048 40.857 41.396 41.806 42.075 42.083 42.041 Århus Amt 76.664 77.868 79.899 81.644 84.010 86.404 88.407 90.162 91.678 92.458 92.818 Viborg Amt 31.686 31.934 32.443 33.027 33.865 34.593 35.172 35.523 35.593 35.712 35.649 Nordjyllands Amt 63.031 63.519 64.655 65.659 67.184 68.697 69.542 69.908 70.090 69.839 69.490 I alt Hele landet 639.332 647.570 663.408 678.059 697.848 716.883 730.622 741.850 755.490 754.918 756.226 1) Tal for 2007 er opgjort pr. 1. juli 2006, da Danmarks Statistiks amtsopdelte befolkningsstatistik blev nedlagt i forbindelse med den ændrede kommunalstruktur pr. 1.januar 2007. 2) Bornholms Regionskommune varetog fra 1. januar 2003 såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene 1997-2006 UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 7 af 43

Tabel 3.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. 10. klasse i skoleårene 1996/97 2006/07 Område/År 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Københavns Kommune 540 588 588 670 953 720 1.082 824 902 888 963 Frederiksberg Kommune 53 63 63 78 75 84 102 104 105 93 100 Københavns Amt 862 983 1.047 1.061 1.039 1.136 1.206 1.173 1.192 1.196 1.234 Frederiksborg Amt 486 520 580 599 559 681 713 695 740 810 841 Roskilde Amt 372 350 373 379 322 337 374 395 414 419 469 Vestsjællands Amt 1 416 453 496 528 563 620 644 692 734 726 918 Storstrøms Amt 329 350 358 368 381 393 455 476 488 497 560 Bornholms RegionsKommune 73 77 77 89 56 80 105 137 104 98 101 Fyns Amt 660 725 725 844 980 1.053 1.160 1.186 1.224 1.170 1.184 Sønderjyllands Amt 341 371 371 389 379 365 427 486 535 601 654 Ribe Amt 304 311 311 339 328 365 359 326 319 317 322 Vejle Amt 569 566 566 728 761 655 666 685 713 730 752 Ringkjøbing Amt 307 328 338 404 428 418 440 449 468 506 521 Århus Amt 1.133 1.196 1.196 1.335 781 821 995 989 996 999 1.088 Viborg Amt 339 394 394 478 319 328 359 366 375 399 412 Nordjyllands Amt 771 779 779 833 714 742 814 885 924 1.042 1.065 I alt 7.555 8.054 8.262 9.122 8.638 8.798 9.901 9.868 10.233 10.491 11.184 1) Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er skønnet på baggrund af landstallene. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne. Tabel 3.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1.- 10. klasser for de enkelte amter i perioden 1996/97 2006/07. Fra 1997 til 2007 steg elevgrundlaget (6-16 år) med 18,3 pct. I samme periode steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med 48 pct. Set over hele perioden (1996/97-2006/07) var der en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på ca. 360 elever. Figur 3.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning 1-10. klasse og det samlede antal 6-16 årige 1985-2006. 1995 = 100 Elevfrekvens, 1995=100 165 155 145 135 125 115 105 95 85 75 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Antal børn 6-16 Antal 20.2 elever Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne og Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar for årene 1985-2006. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 8 af 43

En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning kunne henføres til naturlige årsager så som ændringer i registreringen, justering af elevtal m.v., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven i figur 3.1. At kurven knækker i 2000/01, og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de dengang nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner. Tallene fra 2002 og frem viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog. Der blev registreret en kraftig stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03. Den stagnation, der ses fra 2002/03 til 2003/04, blev de følgende år erstattet af en stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning. Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38 pct. (9.122 elever) af alle 6 16 årige. Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning, igen 1,38 pct. af alle 6 16 årige. I skoleåret 2003/04 blev der registreret et fald på 33 elever, set i forhold til året forinden, hvilket betød at andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning, udgjorde 1,35 pct. (9.868 elever) af alle 6 16 årige i skoleåret. Dette fald kan forklares med, at Københavns Kommune reducerede antallet af henviste med næsten 25 pct. fra 2002/03 til 2003/04, jf. tabel 3.2. Den forøgelse i antal elever, der ses fra 2003/04 til 2004/05, tilskrives en generel stigning, regionalt set. Bornholms Regionskommune og Ribe Amt havde, som de to eneste amter, et fald i antallet henviste elever. Den procentvise stigning fra 2003/04 til 2004/05 var størst i henholdsvis Sønderjyllands Amt (10,1 pct.) og Københavns Kommune (9,5 pct.). Fra skoleåret 2004/2005 til 2005/06 kom der yderligere 258 elever i den vidtgående specialundervisning. Der var en meget forskellig udvikling i de enkelte amter, således havde 6 amter færre henviste elever, mens 10 amter havde flere elever henvist. Blandt de sidstnævnte havde Nordjyllands Amt alene en vækst på 118 elever. Stigningen i antal elever i den vidtgående specialundervisning fortsatte fra skoleåret 2005/06 til 2006/07 med i alt 693 elever. Alle amter havde flere henviste elever. Vestsjællands Amt havde den største stigning med 192 elever. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 9 af 43

3.2 Frie grundskoler og svært handicappede elever Tabel 3.3 viser udviklingen i antal elever i de frie grundskoler i skoleårene 2000/01 2006/07. I perioden voksede elevtallet med knap 15.000 elever svarende til en stigning på 18,7 pct. Tabel 3.3 Antal elever i de frie grundskoler 2000/01 2006/07 Område/År 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Københavns Kommune 9.973 10.248 10.586 11.066 11.332 11.213 11.891 Frederiksberg Kommune 2.053 2.220 2.235 2.175 2.125 2.144 2.073 Københavns Amt 8.639 8.110 8.765 9.043 9.306 9.449 9.525 Frederiksborg Amt 6.642 7.003 7.132 7.771 7.370 7.435 7.592 Roskilde Amt 3.103 3.309 3.387 3.519 3.619 3.705 3.791 Vestsjællands Amt 5.875 6.221 6.453 6.636 6.886 6.914 6.971 Storstrøms Amt 3.125 3.321 3.456 3.620 3.997 4.170 4.093 Bornholms Regionskommune 753 767 756 769 900 954 974 Fyns Amt 8.303 8.681 8.937 9.178 9.517 9.742 10.090 Sønderjyllands Amt 3.719 3.757 3.826 4.131 4.263 4.434 4.579 Ribe Amt 1.636 1.680 1.752 1.775 1.836 1.828 1.941 Vejle Amt 4.884 5.080 5.217 5.476 5.966 6.047 6.135 Ringkjøbing Amt 2.675 2.836 2.978 3.027 3.264 3.574 3.490 Århus Amt 9.184 9.426 9.553 9.948 10.112 10.509 10.811 Viborg Amt 2.053 2.280 2.416 2.484 2.685 2.759 2.786 Nordjyllands Amt 4.976 5.172 5.343 5.432 5.585 5.526 5.348 Hele landet i alt 77.593 80.111 82.792 86.050 88.763 90.403 92.090 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Grundskole nøgletal Klasser og elever 2000/01 2006/07 Tabel 3.4 påviser, at antallet af svært handicappede elever, der modtager særlig støtte ved de frie grundskoler siden 1997/98, har været stigende. På finansloven er der anført to særlige tilskudspuljer til disse elever, hvor 20.22.01.10. bl.a. anvendes til tilskud til svært handicappede i det omfang udgifterne ikke overstiger det kommunale takstbeløb. Bevillingen på finanslovens 20.22.01.15. dækker tilskud til svært handicappede elever, hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb for vidtgående specialundervisning, dvs. hvor den specialpædagogiske støtte udgiftsmæssigt svarer til tilbud i den vidtgående specialundervisning. 1). 1) Fra 1.1.2007 bortfaldt det kommunale takstbeløb og kommunerne overtog ansvaret for al specialundervisning. Tilsvarende vil den særlige pulje under 20.22.01.10 skulle dække alle udgifter til specialundervisning i de frie grundskoler, mens underkonto 15 i tre år videreføres som et særligt tilskud til denne pulje for at kompensere for den 3-årige forsinkelse i paralleliteten til folkeskolen. Fra 2010 vil al specialundervisning finansieres af den særlige pulje under underkonto 10, som kommer til at afspejle de kommunale udgifter til folkeskolen, herunder til specialundervisning, som følge af kommunalreformen. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 10 af 43

Tildelingen af specialpædagogisk støtte (SPS) administreres af Styrelsen for statens uddannelsesstøtte (SU-styrelsen). For de seneste to anførte år, er der sket en opdeling i tabel 3.4, der svarer til finanslovens opdeling. Den anførte frekvens er beregnet som den procentvise andel elever, der modtager støtte fra SU-styrelsen i forhold til det samlede antal elever i de frie grundskoler. For de seneste to skoleår er foretaget en særskilt opgørelse for elever, der modtager særlig støtte, og hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb i 2005 på 185.055 kr., i 2006 på 188.755 kr. og i 2007 på 193.285. Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning til folkeskoleområdet, da opgørelsesgrundlaget er forskelligt. Når man ser på antallet af elever og frekvens for de frie grundskoler, skal man være opmærksom på, at de frie grundskoler modsat folkeskolen ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, der søger skolerne. Tabel 3.4 Antallet af svært handicappede elever ved frie grundskoler i skoleårene 1997/98-2006/07 Område/År 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 heraf over 181.405 kr. 05/06 heraf over 185.055 kr. 06/07 heraf over 193.285 kr. Københavns Kommune 25 27 28 37 38 46 60 83 4 111 8 123 - Frederiksberg Kommune 7 4 5 2 3 13 11 12 0 25 1 17 - Københavns Amt 30 35 41 41 38 58 74 81 2 103 4 99 - Frederiksborg Amt 20 17 24 24 23 28 44 57 2 56 2 67 - Roskilde Amt 10 9 11 12 15 22 21 33 4 38 1 37 - Vestsjællands Amt 19 17 22 28 29 34 44 54 0 55 2 56 - Storstrøms Amt 5 4 4 3 7 8 10 16 6 20 1 21 - Bornholms Regionskommune 1 2 3 6 5 11-23 1 28 1 32 - Fyns Amt 80 85 81 88 87 117 123 155 18 152 19 157 - Sønderjyllands Amt 16 19 20 19 20 12 27 36 7 50 4 62 - Ribe Amt 3 3 1 4 6 11 16 19 2 26 2 26 - Vejle Amt 25 22 30 29 33 33 28 41 8 44 7 50 - Ringkjøbing Amt 13 14 13 10 12 9 12 20 3 29 2 40 - Århus Amt 50 57 65 69 67 116 151 168 12 175 13 175 - Viborg Amt 4 3 6 6 6 10 15 28 1 39 3 24 - Nordjyllands Amt 28 21 31 31 24 24 27 37 0 56 0 57 - Hele landet - i alt 335 339 385 409 413 552 663 866 70 1010 70 1043 70 Procent af samtlige elever i frie grundskoler 0,47 0,47 0,51 0,53 0,52 0,67 0,77 0,98 0,08 1,12 0,08 1,13 0,08 Note: For skoleårene 2004/05 og 2005/06 er anført det samlede antal svært handicappede elever ved de frie grundskoler og dermed støtte fra SU-styrelsen. Dette er suppleret med oplysninger om hvor mange af disse, der modtager et støttebeløb over det kommunale takstbeløb. Elevtallet i tabellen er for 2004/05 og 2005/06 baseret på en opgørelse foretaget af SU-styrelsen ultimo august 2006. Elevtal for 2006/07 er opgjort ultimo april 2007. Tallene er baseret på oplysninger om de af SU-styrelsen, SPS visiterede elever i frie grundskoler. Kilde: SU-styrelsen, SPS UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 11 af 43

En anden forklaring er, at frekvensen alene er beregnet på baggrund af det samlede elevtal i de frie grundskoler og de svært handicappede elever, som modtager undervisning på de private skoler. Frekvensen for folkeskolens vidtgående specialundervisning er beregnet på baggrund af det samlede antal 6-16 årige i hele landet, og omfatter elever i den vidtgående specialundervisning i såvel kommunale som amtskommunale folkeskoler m.v., herunder lands- og landsdelsdækkende institutioner. Den største ændring i antallet af SPS-støttede elever fra 2005/06 til 2006/07 blev registreret i Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt med en stigning på 12 elever. Antallet af svært handicappede elever, som modtog støtte til et beløb, der oversteg takstbeløbet, var uændret på 70 elever på landsplan i skoleårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, jf. tabel 3.4. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 12 af 43

3.3 Tosprogede elever og kønsfordelingen i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. 10. klasse UNI C Statistik & Analyse indhentede for første gang i skoleåret 2005/06 oplysninger om, hvor mange af eleverne i den vidtgående specialundervisning, der var tosprogede elever. Ligeledes blev der som noget nyt indhentet oplysninger om kønsfordeling i den vidtgående specialundervisning. Tabel 3.5 Andelen af tosprogede elever og drenge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. 10. klasse i skoleårene 2005/06 og 2006/07 fordelt på antal og køn Elever i den vidtgående specialundervisning i alt Heraf tosprogede Andel tosprogede Drenge i alt i den vidtgående specialundervisning Tosprogede drenge Andel 20,2 tosproged e drenge 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 Københavns Kommune 888 963 221 220 24,9 22,8 653 661 133 162 20,4 24,5 Frederiksberg Kommune 93 100 0 1) 0-61 77 0 1) 0,0 - Københavns Amt 1.196 1.234 1) 1) - - 905 932 1) 1) - Frederiksborg Amt 810 841 1) 1) - - 605 609 1) 1) - Roskilde Amt 419 469 1) 1) - - 305 334 1) 1) - Vestsjællands Amt 726 918 58 68 8 7,4 508 636 38 48 7,5 7,5 Storstrøms Amt 497 560 0 1) 0-351 404 0 1) 0,0 - Bornholms Amt 98 101 2 2 2 2,0 74 73 1 1 1,4 1,4 Fyns Amt 1.170 1.184 75 89 6,4 7,5 800 824 46 55 5,8 6,7 Sønderjyllands Amt 601 654 39 42 6,5 6,4 443 473 23 27 5,2 5,7 Ribe Amt 317 322 24 29 7,6 9,0 223 221 13 17 5,8 7,7 Vejle Amt 730 752 38 68 5,2 9,0 513 520 22 40 4,3 7,7 Ringkøbing Amt 506 521 0 1) 0-353 364 0 1) 0,0 - Århus Amt 999 1.088 83 96 8,3 8,8 735 811 60 73 8,2 9,0 Viborg Amt 399 412 15 17 3,8 4,1 307 292 12 10 3,9 3,4 Nordjyllands Amt 1.042 1065 0 1) 0-684 781 0 1) 0,0 - Hele Landet 10.491 11.184 555 631 5,3 5,6 7520 8.012 348 433 4,6 5,4 Hele Landet, for amter der har indberettet tosprogede elever 5.928 5.642 555 631 9,4 11,2 4256 4.511 348 433 8,2 9,6 1) Amtet registrerede ikke oplysninger om antallet af elever, der var tosprogede 2) Heri indgår elever i børnehaveklasse Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Andelen af tosprogede elever i de amter, der indberettede oplysningen, var på 11,2 pct. I folkeskolen udgjorde de tosprogede elever 10,1 pct. i skoleåret 2006/07. For Københavns Kommune alene var andelen på 22,8 pct., jf. tabel 3.5. I folkeskolerne i Københavns Kommune udgjorde de tosprogede elever 31,5 pct. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. 10. klasse i skoleåret 2006/07 var på 5,6 pct. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 13 af 43

Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de enkelte amter/kommuner/skoler kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_sessionid=78362794&z_logid=49631265&z_tran snr=2&z_action=tabel&z_rapportid=11839748 Andelen af tosprogede elever steg såvel absolut som relativt fra skoleåret 2005/06 til 2006/07. Der kom knapt 100 ekstra tosprogede elever og andelen som de tosprogede elever udgjorde af det samlede antal henviste elever i den vidtgående specialundervisning steg fra 9,4 pct. Til 11,2 pct. I den vidtgående specialundervisning var drenge på landsplan i klart overtal og udgjorde 71,6 pct. af eleverne, hvilket var uændret i forhold til året inden. Blandt de tosprogede elever var andelen af drenge på 68,6 pct. i 2006/07 mod 62,7 pct. i 2005/06. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 14 af 43

4. Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning I tabel 4.1 er udregnet en frekvens, som viser antallet af børn i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige (1.-10. klasse) fordelt på amter. Tabel 4.1 Frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolens 1. 10. klasse i skoleårene 1995/96 2006/07. Område/År 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Ændring 1 i pct. Københavns Kommune 1,26 1,56 1,65 1,64 1,76 2,40 1,76 2,56 1,90 2,03 1,95 2,10 66,7 Frederiksberg Kommune 1,05 0,98 1,15 1,23 1,32 1,23 1,33 1,55 1,52 1,48 1,24 1,32 25,7 Københavns Amt 1,18 1,19 1,33 1,39 1,37 1,31 1,39 1,43 1,36 1,38 1,35 1,39 17,8 Frederiksborg Amt 0,94 1,09 1,14 1,25 1,25 1,10 1,32 1,33 1,26 1,31 1,38 1,43 52,1 Roskilde Amt 2 1,20 1,34 1,25 1,31 1,28 1,05 1,05 1,12 1,15 1,18 1,14 1,27 5,8 Vestsjællands Amt 1,00 1,14 1,22 1,33 1,37 1,42 1,52 1,53 1,61 1,69 1,62 2,04 104,0 Storstrøms Amt 0,97 1,04 1,11 1,12 1,13 1,15 1,16 1,32 1,36 1,38 1,40 1,58 62,9 Bornholms RegionsKommune 1,23 1,20 1,27 1,35 1,48 0,93 1,32 1,69 2,19 1,68 1,63 1,68 36,6 Fyns Amt 1,18 1,17 1,27 1,41 1,43 1,63 1,70 1,82 1,83 1,86 1,75 1,77 50,0 Sønderjyllands Amt 0,98 0,99 1,07 1,04 1,10 1,06 1,00 1,14 1,30 1,42 1,60 1,74 77,6 Ribe Amt 0,97 0,99 1,01 1,08 1,07 1,02 1,11 1,07 0,96 0,93 0,92 0,93-4,1 Vejle Amt 1,15 1,32 1,30 1,32 1,61 1,64 1,38 1,36 1,36 1,39 1,38 1,42 23,5 Ringkjøbing Amt 0,73 0,81 0,89 0,96 1,04 1,10 1,04 1,08 1,08 1,12 1,20 1,24 69,9 Århus Amt 1,37 1,50 1,56 1,66 1,67 1,00 0,98 1,15 1,12 1,10 1,08 1,17-14,6 Viborg Amt 1,05 1,07 1,24 1,36 1,47 1,00 0,97 1,04 1,04 1,06 1,12 1,16 10,5 Nordjyllands Amt 1,28 1,23 1,24 1,60 1,29 1,09 1,10 1,18 1,27 1,32 1,49 1,53 19,5 Hele landet gns. 1,12 1,19 1,26 1,36 1,38 1,26 1,27 1,38 1,35 1,38 1,39 1,48 32,1 1) Ændringen i procent er beregnet for perioden 1995/96 til 2006/07. 2) Roskilde Amt tilbød ikke 11. skoleår, hvorfor frekvensen i amtet er undervurderet i tabel 4.1. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Det fremgår af tabellen, at der var store forskelle i såvel frekvens som udvikling i frekvens mellem de enkelte amter. De største stigninger over perioden 1995/96 2006/07 blev registreret i Vestsjællands Amt med 104 pct. og Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt og Københavns Kommune med stigninger på 67-78 pct. Kon-trasten hertil er Århus og Ribe amter, som oplevede et fald på mellem 4 og 15 pct. i forhold til 1995/96. I skoleåret 2006/2007 havde Københavns Kommune den højeste henvisningsfrekvens med 2,10. Dog skal man være varsom med at sammenligne på tværs af amterne, og årene imellem, idet indberetningsstrukturen har ændret sig flere gange undervejs. Det skal også nævnes, at der i amterne var forskel på, hvilket år man startede med at registrere og hvordan man registrerede oplysningerne. Dette kan ikke udelukkes at have påvirket udviklingen i landsfrekvensen de første år af perioden 1986-2006, der er et afbildet i figur 4.1. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 15 af 43

Figur 4.1 Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 årige 1987 2007 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 Procent 2001 2003 2005 2007 År Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 4.2 gengiver for perioden 1991/92 2006/07 udviklingen i landsfrekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning. Der sås markante stigninger fra år til år indtil 1998/99, hvorefter udviklingen blev stabiliseret endda med et fald fra 1999/00 til 2000/01. Det hænger sandsynligvis sammen med de ændrede regler på området. Fra 2005/06 til 2006/07 ses igen en stigning i frekvensen til 0,57 i forhold til 1991/92, og frekvensen er nu på det hidtil højeste niveau. Tabel 4.2 Udvikling i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen 1991/92-2006/07 Område/År 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Stigning i forhold til 1990/91 0,02 0,07 0,11 0,13 0,21 0,28 0,35 0,45 0,47 0,35 0,35 0,47 0,43 0,47 0,49 0,57 Stigning fra år til år 0,02 0,05 0,04 0,02 0,08 0,07 0,07 0,10 0,02-0,12 0,00 0,12-0,04 0,03 0,02 0,08 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 16 af 43

5. Foranstaltninger og indretning 5.1 Foranstaltninger Tabel 5.1 viser for de seneste fem skoleår de tilbud elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen fik. Til sammenligning bringes tal fra 1991/92. Forkortelser for foranstaltninger: A: Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende B: Special- og centerklasser C: Almindelige klasser (enkeltintegrerede) D: Undervisning på opholdssted / døgninstitution Tabel 5.1 Oversigt over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i udvalgte skoleår for 1.-10. klasse 1991/92 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 Område/ Foranstaltning A B C A B C D A B C D A B C D A B C D A B C D Københavns Kommune 1) 265 116 21 331 338 72 341 428 252 97 19 468 303 114 15 - - 153 7 536 269 123 15 Frederiksberg Kommune 39 3 5 65 16 13 8 63 22 12 7 69 22 6 8 58 22 8 5 92-6 2 Københavns Amt 485 69 196 576 391 235 4 605 351 214 5 608 396 188 0 597 414 180-611 442 176 - Frederiksborg Amt 163 138 161 346 234 59 74 360 204 53 78 361 250 71 58 393 251 85 81 399 293 73 76 Roskilde Amt 94 135 60 101 172 83 18 192 117 59 27 217 114 53 30 245 91 49 34 274 91 59 45 Vestsjællands Amt - - - 379 205 43 17 339 178 55 17 359 200 97 26 386 169 155 9 410 186 162 132 Storstrøms Amt 2) 82 117 73 0 362 65 28 0 366 66 44 1 398 54 35-173 84 54 6 302 101 49 Bornholms Reg.kommune 31 8 21 57 13 35 0 77 6 35 7 0 0 6 5 95-3 - 93-3 5 Fyns Amt 345 148 80 701 268 102 89 727 288 73 98 720 295 89 120 735 211 90 134 752 212 93 127 Sønderjyllands Amt 131 132 69 328 61 34 4 333 68 31 54 423 26 32 54 445 29 31 53 512 36 39 67 Ribe Amt 98 130 29 45 247 59 3 54 243 21 5 52 220 32 15 35 234 34 14 34 253 34 1 Vejle Amt 196 191 63 272 301 27 46 277 312 17 59 283 332 18 60 270 355 20 65 259 372 37 64 Ringkøbing Amt 83 128 22 150 267 15 4 163 271 14 1 189 263 13 3 203 277 20 6 204 292 18 7 Århus Amt 232 300 169 674 173 90 58 657 175 91 60 633 183 98 71 653 172 109 65 708 182 116 82 Viborg Amt 144 109 18 194 129 27 9 197 125 33 11 194 135 35 11 210 138 39 12 220 137 37 18 Nordjyllands Amt 249 278 111 233 516 58 7 256 531 76 22 262 552 86 24 290 610 102 40 302 630 84 49 Amter i alt 2.637 2.002 1.098 4.452 3.693 1.017 710 4.728 3.509 947 514 4.839 3.689 992 535 4.615 3.146 1.162 579 5.412 3.697 1.161 739 Anm.: Bemærk, at summen af elever i tabel 5.1 ikke altid stemmer overens med antallet af elever opgjort i tabel 3.2. Det skyldes bl.a., at der kun er iberegnet de hyppigst forekommende tilbud. 1) Københavns Kommune besluttede for skoleåret 2001/02, at henføre eleverne på døgninstitutioner (kolonne D) til undervisning i henhold til 20, stk. 1, da udgifterne var mindre end det kommunale takstbeløb. Der er ikke fra Københavns Kommune blevet indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 2) I forbindelse med indberetning for skoleåret 2003/04 har Storstrøms Amt påpeget, at elevtallet for skoleåret 1991/92 er meget højt, når det tages i betragtning, at Amtets specialskoler på det tidspunkt var næsten afviklet. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Hovedparten af amterne kunne for 11.000 ud af 11.200 elever i den vidtgående specialundervisning i skoleåret 2006/07 anføre, hvilken foranstaltning der blev anvendt. Den overvejende del af eleverne blev tilgodeset enten i en specialskole eller i en specialklasse/centerklasse. Det var først fra 1999/00, at det blev muligt at segregere elevgruppen med undervisning på døgninstitutioner. Elevtallet i denne gruppe var præget af et meget varieret elevtal UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 17 af 43

indberettet fra særligt Københavns Kommune. Vestsjællands Amt havde en betydelig stigning i antallet af elever på opholdssteder/døgninstitutioner fra 2005/06 til 2006/07. I den modsatte ende havde Ribe Amt reduceret antallet af elever på disse institutioner fra 14 i 2005/06 til blot en elev i 2006/07. Amtskommunerne havde ikke i forbindelse med indberetning kommenteret denne udvikling. Der er siden begyndelsen af 90 erne sket en udvikling i retning af, at relativt flere elever blev undervist i specialklasser, jf. figur 5.1. Antallet af elever i specialskoler har ligeledes været konstant stigende i perioden. Dog skete der et fald i skoleåret 2005/06 i antallet af elever på såvel specialskoler som i specialklasser, hvilket især må tilskrives en manglende indberetning fra Københavns Kommune. Hvis man ser på tendensen inden for de seneste år, kan man se, at den gennemsnitlige procentvise ændring pr. år fra 2000/2001 til 2006/07 har været 5,1 pct. for de elever, der blev undervist i specialskoler, men kun 2,7 pct. for elever, der blev undervist i special- /centerklasser. Antallet af elever, der blev undervist som enkeltintegrerede elever, er steget fra 2003/04 til 2004/05, hvilket svarer til en gennemsnitlig procentvis ændring pr. år på 2,8 pct. siden 2000/01. I skoleåret 2006/07 var elevantallet på alle foranstaltninger på nær for enkeltintegrerede elever på det højeste i perioden, jf. figur 5.1. Figur 5.1 Udvikling i de hyppigst anvendte tilbud 210 Hyppigst anvendte tilbud 2000/01 = 100 190 170 150 130 110 90 70 50 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende Almindelige klasser (enkeltintegrerede) Special- og centerklasser Undervisning på opholdssted / døgninstitution Anm.: Undervisning på opholdssted og døgninstitution indgik første gang i skoleåret 2000/01. Der blev ikke fra Københavns Kommune indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Ser man på amterne imellem, var der imidlertid stor forskel på, hvor eleverne blev undervist. Figur 5.2-5.5 illustrerer amternes brug af de fire hyppigst anvendte tilbud i UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 18 af 43

folkeskolens vidtgående specialundervisning i skoleåret 2006/07 og viser, hvordan amtet lå i forhold til landsgennemsnittet. I figur 5.2, 5.3 og 5.5 mangler der oplysninger fra enkelte amter. Landsgennemsnittet er brugt som vandret skillelinje for det enkelte tilbud og er oplyst i noten under figuren. Således illustreres, hvilke amter der lå over, og hvilke der lå under landsgennemsnittet. Figur 5.2 Andel af elever der tilgodeses via specialskoler inkl. lands- og landdelsdækkende i skoleåret 2006/07 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 56,8 92,0 58,4 49,7 47,4 46,1 1,3 92,1 1 63,5 78,3 10,6 35,4 39,2 65,1 53,4 Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 28,4 Anm.: Landsgennemsnit: 49,2 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Af figur 5.2 kan det ses, at det specielt var Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune og Sønderjyllands Amt, der i skoleåret 2006/07 tilgodeså elever i den vidtgående specialundervisning gennem tilbud i specialskoler. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 19 af 43

Figur 5.3 Andel af elever der tilgodeses via special- og centerklasser i skoleåret 2006/07 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 36,0 65,9 78,6 50,8 56,0 28,5 34,8 1 33,3 19,4 20,9 17,9 16,7 5,5 Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 59,2 Anm.: Landsgennemsnit: 33.6 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Figur 5.3 viser, at Ribe, Storstrøms og Nordjyllands amter i høj grad havde deres elever i den vidtgående specialundervisning placeret i special- og centerklasser. Sønderjyllands Amt lå et godt stykke under landsgennemsnittet. Figur 5.4 Andel af elever der tilgodeses via almindelige klasser (enkeltintegrerede) i skoleåret 2006/07 Pct. 40 30 20 10 0 13,0 6 14,3 8,7 12,6 18,2 22,1 1 7,9 3,0 6,0 10,6 5,1 3,5 10,7 9,0 7,9 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt St orst røms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 10,5 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Storstrøms, Vestsjællands og Københavns Amter, havde i forhold til landsgennemsnittet, den højeste andel af deres elever placeret via almindelige klasser (enkeltintegreret), jf. figur 5.4. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 20 af 43

Figur 5.5 Andel af elever der tilgodeses via undervisning på opholdssted/døgninstitution i skoleåret 2006/07 Pct. 40 30 20 10 9,0 9,6 14,8 10,7 10,7 10,2 8,7 7,5 0 1,6 2,0 5,0 1 0,3 1,3 4,4 4,6 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt St orst røms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 6.7 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Af figur 5.5 fremgår det, at det især var Vestsjællands, Storstrøms og Fyns amter, som havde den største andel af deres elever på opholdssteder /døgninstitutioner set i forhold til landsgennemsnittet. For Vestsjællands Amt er der sket en betydelig ændring i forhold til 2005/06, hvor amtet lå under landsgennemsnittet i anvendelse af opholdssted/døgninstitution. Tabel 5.2 Procentfordelingen af elever for skoleårene 1990/91, 1997/98-2006/07 indenfor foranstaltningstyper Foranstaltning/år 1990 /91 1997/ 98 1998/ 99 1999/ 00 2000/ 01 2001/ 02 2002/ 03 2003/ 04 2004/ 05 Specialskoler 46 42 41 44 47 47 45 49 48 49 49 Specialklasser 35 38 41 38 37 41 37 36 37 33 34 Integrerede i almindelige skoler 19 19 19 18 10 9 10 10 10 12 10 Undervisning på opholdssted 0 0 0 0 6 4 7 5 5 6 7 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Anm. Registrering af antallet af elever, der undervises på opholdssted blev påbegyndt i skoleåret 2000/01 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne 2005 /06 2006 /07 Fire ud af fem elever eller 83 pct. modtog undervisning i enten specialskole eller i specialklasse i skoleåret 2006/07 jf. tabel 5.2. Antallet af enkeltintegrerede elever i almindelige skoler var i samme skoleår på 10 pct. Antallet af elever, der modtog vidtgående specialundervisning på opholdssteder, var på 7 pct. i 2006/07. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 21 af 43

5.2 Handicapkategorier Antallet af handicapkategorier blev fra skoleåret 2005/06 udvidet til også at omfatte en opdeling på AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og ADHD (Damp) (Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder)-elever. Elever fra disse grupper var tidligere primært registreret under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder og adfærds/psykiske vanskeligheder. De havde en procentandel på henholdsvis 4 (AKT) og 12 (ADHD) i skoleåret 2006/07 jf. tabel 5.3. Der kan således konstateres en stigning i disse to grupper fra henholdsvis 2 pct. (AKT) og 10 pct. (ADHD) i skoleåret 2005/06. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har været nogenlunde konstant i gennem det meste af registreringsperioden. Gruppen omfatter langt den største gruppe af elever og udgjorde i skoleåret 2006/07 42 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3 og figur 5.6. Andelen af elever med svære adfærds/psykiske vanskeligheder steg kraftigt i 2002/03 efter en periode med svag vækst. Samme gruppe faldt fra 29 pct. i 2002/03 til 20 pct. i 2006/07. Faldet afspejler ikke nødvendigvis et egentligt fald, men at det fra skoleåret 2005/06 blev muligt at placere eleverne i særlige kategorier for AKT og ADHD. Elever fra disse grupper har som anført ovenfor tidligere været placeret enten under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds/ psykiske vanskeligheder eller under andet. Amterne havde forskellig praksis ved indplacering af disse grupper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne er placeret i handicapkategorier efter den væsentligste årsag til henvisningen. Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af elever i handicapkategorier i udvalgte skoleår Handikapkategorier / År 85/86 91/92 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Generelle indlæringsvanskeligheder 42 44 44 43 39 42 53 49 46 45 45 43 42 Adfærds/psykiske vanskeligheder 9 11 22 22 24 24 19 20 29 27 27 23 20 Læse-, sprog- og talevanskeligheder 20 16 15 15 15 13 12 9 7 9 8 6 5 Bevægelsesvanskeligheder 6 8 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 4 Synsvanskeligheder 1 2 2 2 2 2 3 2 2 1 1 1 1 Hørevanskeligheder 10 10 7 7 7 8 8 6 5 5 5 5 4 AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) - - - - - - - - - - - 2 4 ADHD (DAMP)-elever - - - - - - - - - - - 10 12 Andet 12 9 4 5 8 6 0 9 7 8 9 6 8 Alle elever i alt 1-10.kl. 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Anm.: For tallene vedr. de sidste fire skoleår gælder, at læse-, sprog-, talevanskeligheder kategorien dækker over to kategorier i amternes indberetninger, nemlig svære læsevanskeligheder og sprog- og talevanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Andelen af elever med læse-/sprog-/talevanskeligheder er faldet betydeligt siden registreringens start, og udgjorde i 2006/07 kun 5 pct. af det samlede antal elever i UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 22 af 43

2006/07. Andelen var jævnt faldende med undtagelse af en lille stigning på to procentpoint fra 2002/03 til 2003/04. Andelen af elever med bevægelsesvanskeligheder viser en svagt faldende tendens gennem årene, men da det var et relativt beskedent antal, har selv små udsving givet relativt store udsving på indekset. I 2006/07 var 4 pct. af eleverne placeret under kategorien bevægelsesvanskeligheder. Figur 5.6 Den relative vækst indenfor de forskellige handicapkategorier 350 300 Indeks, 1985 = 100 250 200 150 100 50 0 Generelle indlæringsvanskeligheder Læse-, sprog- og talevanskeligheder Synsvanskeligheder Akt-elever Andet År Adfærds/psykiske vanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Hørevanskeligheder ADHD Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Procentandelen af elever med synsvanskeligheder blev fordoblet fra 1985/86 til 1991/92. Forklaringen var bl.a., at amternes synskonsulenttjenester og andre ordninger blev udbygget i dette tidsrum. Med et kraftigt fald inden for de seneste fire år var disse elevers andel dog stadig beskeden og lå i 2006/07 på 1 pct. Andelen af elever med hørevanskeligheder var jævnt faldende fra 10 pct. i 1985/86 til 4 pct. i 2006/07. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 23 af 43

Tabel 5.4 Den procentvise fordeling af specialundervisningselever på handicapkategorier (specialundervisningselever i alt og heraf tosprogede) i skoleårene 2005/06 og 2006/07 Special.elever efter handicap i alt Andel af tosprogede efter handicap 1) 2005/06 2006/07 2005/06 2006/07 Generelle indlæringsvanskeligheder 43,0 42,0 62,0 61,6 Adfærdsvanskeligheder 23,0 20,1 9,0 7,8 Læse-, sprog- og talevanskeligheder 6,0 5,0 11,0 11,0 Bevægelsesvanskeligheder 4,0 3,7 4,0 4,8 Synsvanskeligheder 1,0 1,1 1,0 0,2 Hørevanskeligheder 5,0 4,0 6,0 7,0 AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) 2,0 4,0 0,0 0,2 ADHD 10,0 12,0 6,0 5,6 Andet 6,0 8,0 1,0 2,0 I alt: 100,0 100,0 100,0 100,0 1)Tre amter har ikke registreret antallet af tosprogede elever. Se tabel 3.5. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 5.4 viser andelen af tosprogede elever i skoleårene 2005/06 og 2006/07 fordelt på de forskellige handicapkategorier sammenholdt med fordelingen af specialundervisningselever i alt. Knapt 2/3 af de tosprogede elever i begge skoleår var registreret under gruppen generelle indlæringsvanskeligheder, mens gruppen for alle specialundervisningselever udgjorde 43 pct. i skoleår 2005/06 og 42 pct. i skoleår 2006/07. I følgende handicapkategorier var andelen af tosprogede elever i begge skoleår større end blandt specialundervisningselever i alt: generelle indlæringsvanskeligheder, læse-, sprogog talevanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder og hørevanskeligheder. For kategorierne adfærdsvanskeligheder, synsvanskeligheder, AKT-elever, ADHD og Andet var andelen af tosprogede elever i begge skoleår lig med eller mindre end blandt specialundervisningselever i alt. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 24 af 43

6. Eleverne i de amtskommunale specialskoler UNI C Statistik & Analyse havde for skoleåret 2006/07 udvidet indberetningen af oplysninger om eleverne i den vidtgående specialundervisning. Amtskommunerne blev anmodet om oplysninger vedrørende antal elever på hvert klassetrin i de amtskommunale skoler samt de pågældende elevers bopælskommune. To amtskommuner indberettede ikke disse oplysninger. Frederiksborg Amt anførte med henvisning til knappe ressourcer i forbindelse med strukturreformen, at man ikke så sig i stand til at foretage denne opgørelse. Storstrøms Amt henviste til, at de allerede havde nedlagt de amtskommunale folkeskoler. De nye statistikoplysninger skulle, bl.a. bruges til en status over situationen umiddelbart inden kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Undervisningsministeren anførte i et svar 1 til Folketingets Uddannelsesudvalg i 2005 bl.a., at det generelle billede for skoleåret 2004/05 var, at specialskolernes elever kommer fra mange andre kommuner end beliggenhedskommunen. Dog var specialskolens beliggenhedskommune typisk den kommune, der havde flest elever henvist til skolen. Endelig afspejlede elevfordelingen kommunernes størrelse, således at de store kommuner havde flest elever henvist til specialskoler. Af svaret fremgik, at der i skoleåret 2004/05 var 6.028 elever i de amtskommunale skoler, hvoraf de 693 elever kom fra de to amtskommuner, der ikke har indberettet elevfordelingen for skoleåret 2006/07. Hvis der korrigeres herfor, var antallet af elever i de amtskommunale skoler næsten uændret fra 2004/05 til 2006/07. I 2004/05 var eleverne fordelt på 102 amtskommunale skoler, mens amtskommunerne for 2006/07 oplyste, at de 5.393 elever fordelte sig på 104 amtslige specialskoler. En del af skolerne var i begge år såkaldte afdelinger, hvor undervisningen skete på flere lokaliteter i forskellige kommuner inden for amtskommunen. I tabel 1 i bilaget er fordelingen af de 5.393 vist for hver skole og hvilket klassetrin, som eleverne tilhørte. Tabellen viser dermed hvilke aldersgrupper den enkelte skole er målrettet til. Oplysningerne er ikke sammenlignelige med oversigten i tabel 5.1. over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning. Det fremgår endvidere af tabel 1 i bilaget, at antallet af elever på disse skoler var størst på de ældste klassetrin. I tabel 2 i bilaget er vist, hvilken kommune de 5.389 elever var hjemmehørende i. Dvs., at tabellen viser, hvor mange elever, den enkelte kommune i skoleåret 2006/07 havde henvist til vidtgående specialundervisning på amtslige specialskoler i eget amt eller i andre amter. Tabel 2 viser, at det ifølge amternes oplysninger kun var knapt halvdelen af det samlede antal elever i den vidtgående specialundervisning, som benyttede en amtskommunal specialskole i skoleåret 2006/07, hvilket er omtrent det samme som i 2004/05. 1) Svar på Folketingets Uddannelsesudvalgs spørgsmål 13 (Alm. Del) af 2. marts 2005 UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 25 af 43