KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT. September. KK notat. Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT KK notat September 2011 Københavnernes oplevelse af Inklusion 2011

Indhold Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik... 3 Resumé... 4 1. Om spørgeskemaundersøgelsen... 4 2. Formålet med analysen af inklusionsindikatoren... 5 3. Analysedesign... 5 4. Hvordan står det til med Københavnernes oplevelse af inklusion?... 6 Hvad skyldes forskelle i oplevet inklusion?... 7 Hvad kendetegner københavnere med lav og høj grad af inklusion?... 8 Opsummering af forskelle i inklusion... 9 5. Hvad betyder diskrimination for oplevelsen af inklusion?... 10 Opsummering af inklusion og diskrimination... 12 6. Konklusion... 12 Bilagsliste... 13 Bilag 1. Spørgeskema... 14 Bilag 2. Dokumentation fra Danmarks Statistik... 15 Bilag 3. Kodning af variable... 17 Bilag 4. SFI, Konstruktion af inklusionsindikatoren... 18 Bilag 5. Fokus på tillid og fællesskab... 20 Oplevet tillid... 20 Oplevet fællesskab... 23 Opsummering på tillid og fællesskab... 25 Bilag 6. Fokus på diskrimination... 26 Bilag 7. Fokus på fattigdom og eksklusion... 30 Side 2 af 30

Indledning Fra Integrations- til Inklusionspolitik Københavns Kommune fik i januar 2011 en ny inklusionspolitik, som markerer et skifte i, hvordan vi i København arbejder med området. I København bygger arbejdet med inklusion og medborgerskab på tre grundlæggende principper: Forskellighed er en styrke Alle skal have mulighed for at være med Medborgerskab kommer alle ved Integrations- og Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev udtaler: Jeg tror på, at ord skaber virkelighed, og inklusion og mangfoldighed afspejler bedre den politik vi fører og gerne vil føre, end integration gør. Det handler jo også om, at ordet er blevet brugt op og i for høj grad er begyndt at betyde assimilation. Kort fortalt kan man sige, at integration lykkes, når alle har lige muligheder. Inklusion og mangfoldighed lykkes, når vi bruger de muligheder og trives med dem, så det skaber vækst. Én ting er, om man er inviteret med til festen, noget andet er, om det er sjovt at deltage. Der går inklusion og mangfoldighed skridtet videre, fordi vi bl.a. tror på, at mennesker, der trives, bidrager mere. Nu har vi inklusion som et overordnet mål og et primært pejlemærke: Vi vil være Europas mest inkluderende storby i 2015, siger borgmester Anna Mee Allerslev. I København har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen den koordinerende rolle på inklusionsområdet, men arbejdet med at styrke inklusion og mangfoldighed foregår i et tæt samarbejde mellem alle syv forvaltninger. Kontor for Inklusion og Mangfoldighed står bl.a. for et 3-årigt mangfoldighedsprogram Bland dig i byen, der skal fungere som en katalysator for Københavns Kommunes nye inklusionspolitik. Bland dig i byen igangsætter konkrete initiativer, udvikler metoder og synliggør de bedste indsatser, der fremmer København som en mangfoldig storby. Side 3 af 30

Resumé Hvert år gennemfører Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse om oplevelsen af inklusion og udsathed for diskrimination. Ud fra undersøgelsen dannes Inklusionsindikatoren, som angiver retning for målet i Københavns Kommunes Inklusionspolitik om, at flere skal opleve at høre til i København. Inklusionsindikatoren er baseret på ti spørgsmål, der indfanger de to dimensioner, tillid og fællesskab. Her svarer borgerne på spørgsmål, der både handler om tillid til og fællesskab med de nære og de mere fjerne relationer. De to dimensioner er hver vægtet med 50 pct. ved beregningen af den samlede inklusionsindikator. Diskrimination måles via et spørgsmål, der afdækker, hvorvidt københavnerne har været udsat for diskrimination pga. køn, alder, religion, udseende, etnisk oprindelse eller andet. I denne baggrundsanalyse undersøges det, hvad der påvirker eller hænger sammen med inklusion. Analyserne kan bidrage til at sætte fokus på, hvordan vi når målet i inklusionspolitikken om, at flere skal opleve at høre til i København, hvilket vil sige, at flere skal score højere på inklusionsindikatoren. Her er nogle centrale pointer fra analyserne: En høj score på inklusionsindikatoren hænger sammen med: At have etnisk dansk baggrund At være en del af arbejdsmarkedet At have et højt uddannelsesniveau En lav score på inklusionsindikatoren hænger sammen med At have etnisk minoritetsbaggrund At blive diskrimineret At blive diskrimineret, når man er etnisk minoritet 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Københavns Kommune undersøger hvert år københavnernes oplevelse af at være inkluderet ved at måle graden af tillid og fællesskab. Inklusionsbegrebet er et bredt begreb inden for samfundsvidenskaben. Forskningen viser, at der er mange forskellige teoretiske perspektiver på inklusion. For nærmere at indkredse og definere begrebet har Københavns Kommune i samarbejde med SFI analyseret de forsknings- og politikområder, der har fokus på inklusion (se Bilag 4). Inklusionsindikatoren er baseret på en årlig interviewundersøgelse, der omfatter cirka 2.000 borgere. Halvdelen af de interviewede har ikke-vestlig oprindelse (992), og halvdelen har dansk oprindelse (1057). Inklusionsindikatoren er baseret på ti spørgsmål, som indfanger de to dimensioner, tillid og fællesskab (Bilag 1 - Spørgeskema). I 2011 har Danmarks Statistik gennemført undersøgelsen for Københavns Kommune. Danmarks Statistik har vægtet svarene i forhold til forskellige baggrundsdata (alder, køn, herkomst, uddannelse, indkomst samt opholdstid for borgere med indvandrerbaggrund). Vægtningen betyder, at svarene er opregnet til hele populationen i Københavns Kommune og derved tager højde for det såkaldte 'skæve bortfald' - hvis der er en gruppe, der har været underrepræsenteret i stikprøven. Med vægtningen af data er stikprøven repræsentativ for borgerne i Københavns Side 4 af 30

Kommune svarende til 355.707 borgere med etnisk dansk oprindelse og 61.218 borgere med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen fra 15 år og op efter. Personer med vestligt oprindelsesland og bopæl i Københavns Kommune indgår ikke i undersøgelsen (Bilag 2 - Dokumentation fra Danmarks Statistik). 2. Formålet med analysen af inklusionsindikatoren Formålet med analysen af inklusionsindikatoren er for det første at undersøge, hvorvidt forskellen i oplevet inklusion mellem borgere med majoritetsbaggrund og minoritetsbaggrund kan forklares ud fra forskelle ved sociale og økonomiske faktorer. For det andet afdækkes nogle af de væsentligste karakteristika ved borgere, der oplever enten lav eller høj grad af inklusion. Dette vil muliggøre en sammenligning mellem forskellige grupper med samme sociale og økonomiske vilkår, men med forskellig gennemsnitlig score på inklusionsindikatoren. I Københavns Kommunes Inklusionspolitik 2011-14 er det et mål, at københavnerne skal opleve, at de hører til og føler sig anerkendt og inkluderet i København. Det indebærer, at færre skal opleve diskrimination. Derfor undersøges for det tredje, om der er en statistisk sammenhæng mellem udsathed for diskrimination og oplevelsen af inklusion. I analysen af inklusion undersøges: Om der er signifikant forskel mellem borgere med majoritets- og minoritetsbaggrund i oplevelsen af inklusion målt ved graden af tillid og fællesskab. Om eventuelle signifikante forskelle kan forklares ud fra forskelle i sociale og økonomiske vilkår for de to grupper. Hvad der karakteriserer borgere med en lav/høj grad af inklusion. Hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem udsathed for diskrimination og oplevelsen af inklusion. 3. Analysedesign Analysen bygger på beskrivende analyser, der sammenligner graden af inklusion mellem borgere med minoritets- og majoritetsbaggrund ved at se nærmere på de ti spørgsmål om tillid og fællesskab, der samlet udgør inklusionsindikatoren. Først konstrueres to indeks, som måler graden af tillid og fællesskab, og dernæst lægges de sammen til inklusionsindikatoren. De to indeks er standardiseret, således at tillid og fællesskab tæller lige meget i det samlede indeks. Inklusionsindikatoren kan ligge mellem 0-100. Jo højere score, jo højere grad af inklusion. Forskelle mellem gennemsnitsværdier kan fortolkes som procentpoint forskelle på grund af 0-100 skalaen. Analysen beskriver, hvilke faktorer, der generelt har betydning for niveauet af inklusion. Når man analyserer oplevelsen af inklusion blandt de to grupper, er det vigtigt at tage højde for forskellige baggrundsfaktorer, da man ellers ville sammenligne oplevelsen af inklusion mellem grupper, der har meget forskellige sociale og økonomiske vilkår. En forventning kunne f.eks. være, at borgere med minoritetsbaggrund i lavere grad har tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket kunne forklare, hvorfor denne gruppe føler sig mindre inkluderede. Analysen gør det muligt at vurdere effekten af hver af de uafhængige variable, mens der kontrolleres for effekten af de øvrige uafhængige variable. Derfor kan vi undersøge flere forskellige forklaringer samtidigt og afgøre, hvilke af de uafhængige variable, der har størst effekt på den afhængige variabel inklusion. Tager man ikke højde for det- Side 5 af 30

te, risikerer man at konkludere på forskellen i oplevet inklusion mellem de to grupper, som reelt skyldes forskelle i gruppernes sociale og økonomiske vilkår. I analysen af inklusionsindikatoren anvendes en flerfaktor variansanalyse 1, der er en statistisk metode, der kan vise om forskelle mellem grupper med forskellige gennemsnitsscores på inklusionsindikatoren er statistisk signifikante. Det betyder, at man med 95 procents sikkerhed kan fastslå, at gennemsnittene er forskellige fra hinanden. Sagt på en anden måde kan man sige, at der kun er 5 procents sandsynlighed for at de sammenhænge, der findes i analysen, er tilfældige. I analysen undersøges påvirkningen af sociale og økonomiske faktorer ud fra køn, alder, etnicitet, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og husstandsindkomst samt interaktionen mellem disse (Bilag 3 - Kodning af variable). Interaktionsled medtages i analysen for at kontrollere, om de uafhængige variable eventuelt har en sammenhæng med den afhængige variabel, inklusion, når de spiller sammen. Eksempelvis kan man forestille sig, at sammenhængen mellem etnicitet og oplevelsen af inklusion kan være påvirket af borgerens køn, så oplevelsen af inklusion mellem mænd og kvinder i de to etniske grupper er forskellig. Altså, at det er en særlig kombination, som har betydning for forskelle i oplevet inklusion. Forsvinder forskellen derimod helt, er det ikke etnicitet, der forklarer forskellen i oplevet inklusion, men snarere borgerens køn. I samtlige analyser kontrolleres derfor for de såkaldte tovejs-interaktionseffekter, hvilket styrker analysens resultater, da risikoen for spuriøse sammenhænge 2 mindskes, og samtidigt gør det muligt at vurdere eventuelle samspil mellem de uafhængige variables effekt på den afhængige variabel. 4. Hvordan står det til med Københavnernes oplevelse af inklusion? Inklusionsindikatoren for 2011 viser samlet set, at der er en forskel i scoren på inklusionsindikatoren hos borgere med majoritetsbaggrund (71,7) og borgere med minoritetsbaggrund (66) på 5,7 procentpoint. Inklusionsindikatoren viser derfor, at københavnere med minoritetsbaggrund føler sig mindre inkluderede sammenlignet med københavnere med majoritetsbaggrund. Forskellen mellem de to grupper er signifikant 3, hvilket betyder, at man med 95 procents sikkerhed kan konkludere, at forskellen ikke skyldes tilfældigheder i stikprøven. Minoritetsbaggrund Majoritetsbaggrund Februar 2011 66,0 point 71,7 point 1 Den generelle lineære model (GLM) er en fleksibel statistisk model, der inkorporerer normalfordelte afhængige variable og kategoriske eller kontinuerte uafhængige variable. GLM udfører parvise sammenligninger af de estimerede marginale gennemsnit for den afhængige variabel. GLM er gennemført i statistik-programmet SPSS. 2 En spuriøs sammenhæng er en statistisk sammenhæng mellem to variable, som ikke bygger på et logisk bånd mellem to variable. Sammenfaldet kan enten komme af, at begge variable er påvirket af en mellemkommende variabel, eller at sammenfaldet bare er tilfældigt. 3 Statistisk signifikante forskelle eller sammenhænge betyder, at forskellene eller sammenhænge er signifikante på et 95 procents signifikansniveau. Det betyder, at man med 95 procents sikkerhed kan konkludere, at forskellen eller sammenhængen, der testes, eksisterer i populationen og ikke kun i stikprøven. Side 6 af 30

Hvad skyldes forskelle i oplevet inklusion? Der foretages en analyse, hvor inklusionsindikatoren behandles som den afhængige variabel og alder, køn, etnicitet, husstandsindkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesniveau behandles som de uafhængige forklarende variable. Desuden testes for samtlige tovejs-interaktionsled for at undersøge, om der er interaktion mellem de forskellige sammenhænge. I det følgende præsenteres resultaterne af de statistiske analyser 4. Figur 1. Inklusionsindikatoren signifikante faktorer Figur 1 viser, at der er flere af de uafhængige variable, der er signifikante og bidrager til at forklare variationen i oplevet inklusion. Derudover er interaktionsleddet mellem etnicitet og køn signifikant, mens hovedeffekten for køn er insignifikant. Alder og husstandsindkomst er insignifikante og fremgår derfor ikke af figur 1. Det betyder, at der ikke er statistisk signifikante forskelle på inklusionsindikatoren, når der tages højde for borgernes alder eller husstandsindkomst. Resultatet viser, at det har større betydning at være en del af arbejdsmarkedet eller hvilket uddannelsesniveau, man har. Det hænger naturligvis sammen med husstandsindkomst, således at borgere i job og/ eller med en høj uddannelse gennemsnitligt har en højere husstandsindkomst. Etnicitet Analysen viser, at borgere med majoritetsbaggrund oplever en højere grad af inklusion sammenlignet med borgere med minoritetsbaggrund kontrolleret for forskelle i tilknytning til arbejdsmarkedet, køn, uddannelsesniveau, alder og husstandsindkomst. Forskellen er signifikant og betyder, at borgere med majoritetsbaggrund scorer 4,6 procentpoint højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med borgere med minoritetsbaggrund. Det betyder, at forskellen mellem de to gruppers score på inklusionsindikatoren ikke alene kan forklares ud fra forskelle i sociale og økonomiske vilkår. Borgere med minoritetsbaggrund med samme tilknytning til arbejdsmarkedet og med samme uddannelsesniveau som borgere med majoritetsbaggrund oplever gennemsnitligt en lavere grad af inklusion. Tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytning til arbejdsmarkedet har en signifikant positiv effekt på oplevelsen af inklusion. Borgere, der er uden for arbejdsmarkedet, scorer 1,5 procentpoint lavere på gennemsnittet for inklusionsindikatoren, end borgere der har et arbejde, kontrolleret for effekten af etnicitet, køn og uddannelsesniveau, alder og husstandsindkomst. Det betyder, at det at være en del af arbejdsmarkedet i sig selv 4 Det skal understreges at, hvor man ikke med sikkerhed kan fastslå, hvilke forhold der kommer først i tid, kan man ikke med sikkerhed sige, hvilken vej kausaliteten går. Det vil sige, at forhold der er foranderlige såsom uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke kan betragtes som årsager til inklusion i analysen, da inklusion i princippet også kan påvirke de nævnte forhold. Side 7 af 30

har en positiv effekt på scoren på inklusionsindikatoren. Borgere på pension, førtidspension, efterløn- og fleksydelsesmodtagere, langtidssyge samt skoleelever, studerende og kursister betragtes i denne analyse som uden for arbejdsmarkedet (jf. Bilag 3 - Kodning af variable). Køn Køn har ikke en signifikant indvirkning på forskelle i oplevet inklusion, når der kontrolleres for etnicitet, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, alder og husstandsindkomst. Det betyder, at der ikke er en signifikant forskel på scoren på inklusionsindikatoren alt efter, om man er mand eller kvinde. Analysen viser en signifikant interaktion mellem køn og etnicitet. Interaktionsleddet er udtryk for, at køn alt efter borgernes etnicitet har betydning for forskelle i oplevet inklusion. Interaktionen betyder: At kvinder med majoritetsbaggrund scorer signifikant højere end mænd med majoritetsbaggrund og højere end både mænd og kvinder med minoritetsbaggrund. At mænd med majoritetsbaggrund scorer signifikant højere end kvinder med minoritetsbaggrund, men ikke signifikant forskelligt fra mænd med minoritetsbaggrund. At kvinder med minoritetsbaggrund ikke scorer signifikant forskelligt fra mænd med minoritetsbaggrund. Resultatet betyder, at kvinder med majoritetsbaggrund scorer 6,6 procentpoint højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med kvinder med minoritetsbaggrund, hvor effekten af uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet holdes konstant. På samme måde scorer mænd med majoritetsbaggrund 3,4 procentpoint højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med kvinder med minoritetsbaggrund, og 3,2 procentpoint lavere end kvinder med majoritetsbaggrund. Uddannelse Uddannelsesniveau har en selvstændig signifikant effekt på graden af inklusion kontrolleret for de øvrige variable i modellen. For det første scorer borgere med lange videregående uddannelser signifikant højere på inklusionsindikatoren end borgere med et uddannelsesniveau svarende til grundskole, ungdomsuddannelse og korte videregående uddannelser. For det andet scorer borgere med mellemlange videregående uddannelser signifikant højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med borgere med grundskoleuddannelse og korte videregående uddannelser. For det tredje kan der ikke påvises en signifikant forskel i scoren på inklusionsindikatoren mellem borgere med grundskole, ungdomsuddannelse eller korte videregående uddannelser. Resultatet viser, at den positive effekt af borgernes uddannelsesniveau på inklusionsindikatoren er størst ved de lange og mellemlange videregående uddannelser. Eksempelvis er forskellen mellem korte videregående og lange videregående uddannelser på 6,3 procentpoint. Hvad kendetegner københavnere med lav og høj grad af inklusion? Her fremhæves eksempler på, hvad de signifikante forskelle i analysen betyder for graden af inklusion for borgere med forskellige sociale og økonomiske karakteristika. Eksemplerne på gennemsnit på inklusionsindikatoren skal sættes i relation Side 8 af 30

til de samlede gennemsnit for borgere med majoritetsbaggrund (71,7) og minoritetsbaggrund (66). Tabel 2. Gennemsnitlig score for udvalgte grupper Etnicitet Majoritetsbaggrund Minoritetsbaggrund Køn Mand Kvinde Mand Kvinde Tilknytning til arbejdsmarkedet Indenfor Udenfor Indenfor Udenfor Indenfor Udenfor Indenfor Udenfor Uddannelsesniveau Gennemsnit på Inklusionsindikator Lang videregående 75,25 Grundskole 68,62 Lang videregående 75,03 Grundskole 67,87 Lang videregående 76,76 Grundskole 72,11 Lang videregående 74,30 Grundskole 68,44 Lang videregående 67,36 Grundskole 67,70 Lang videregående 63,76 Grundskole 65,30 Lang videregående 68,46 Grundskole 61,26 Lang videregående 70,37 Grundskole 63,47 Tabel 2 viser et overblik over de forskellige karakteristika, som analysen undersøger, og hvilken score personer med disse karakteristika i gennemsnit har. Sammenlignes scoren (75,25) for en etnisk dansk mand, der er indenfor arbejdsmarkedet og har en lang videregående uddannelse med en mand med minoritetsbaggrund med samme karakteristika (67,36), er forskellen på 7,9 procentpoint. Den gruppe, som scorer højest på inklusionsindikatoren er etnisk danske kvinder, der er inden for arbejdsmarkedet og har en lang videregående uddannelse. Den gruppe, der scorer lavest på inklusionsindikatoren, er kvinder med minoritetsbaggrund, der er inden for arbejdsmarkedet, og som har en grundskoleuddannelse. Tabel 2 skal læses i sammenhæng med redegørelsen for statistiske sammenhænge i den foregående analyse. De enkelte værdier i tabellen er ikke alle statistisk signifikant forskellige fra hinanden. Opsummering af forskelle i inklusion Borgere med minoritetsbaggrund er 4,6 procentpoint mindre inkluderet end borgere med majoritetsbaggrund, også når der tages højde for forskelle i køn, uddannelsesniveau, alder, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere der er en del af arbejdsmarkedet scorer i gennemsnit 1,5 procentpoint højere på inklusionsindikatoren end borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Jo højere et uddannelsesniveau borgerne har, jo højere scorer de i gennemsnit på inklusionsindikatoren. Sammenhængen mellem høj inklusion og uddannelse er størst for de længere uddannelser. Køn har ingen betydning for inklusionsindikatoren i sig selv. Men samspillet mellem etnicitet og køn har betydning for forskelle i scoren på inklusionsindikatoren. Side 9 af 30

5. Hvad betyder diskrimination for oplevelsen af inklusion? Hvordan hænger københavnernes oplevelse af udsathed for diskrimination sammen med oplevelsen af inklusion? Det undersøges, om diskrimination har en selvstændig statistisk sammenhæng med graden af inklusion, når vi samtidig kontrollerer for sociale og økonomiske baggrundsvariable samt interaktionerne mellem disse. Forventningen er, at borgere, der føler sig udsatte for diskrimination, vil opleve mindre tillid og fællesskab og dermed en lavere grad af inklusion. Undersøgelsen af oplevet udsathed for diskrimination måles via spørgsmålet: Har du indenfor DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet?. Målingen anslår, at 13,7 pct. af københavnerne i 2011, har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år, hvilket svarer til 57.044 borgere ud af 407.902. Forskellen i oplevet diskrimination mellem borgere med majoritetsbaggrund (12,1 pct.) og borgere med minoritetsbaggrund (22,9 pct.) er på 10,8 procentpoint. Borgere med minoritetsbaggrund oplever derfor en markant højere grad af diskrimination sammenlignet med borgere med majoritetsbaggrund. Forskellen er signifikant. Figur 2. Inklusionsindikatoren signifikante faktorer Figur 2 viser, at flere af de uafhængige variable har en signifikant sammenhæng med variationen i oplevet inklusion også når der tages højde for diskrimination. Interaktionsleddet mellem etnicitet og køn er stadig signifikant, mens hovedeffekten for køn er insignifikant. Derudover er interaktionen mellem etnicitet og diskrimination signifikant samt hovedeffekten for diskrimination. Alder og husstandsindkomst er stadig insignifikante og fremgår derfor ikke af figur 2. Diskrimination Det fremgår af analysen, at diskrimination er signifikant, hvilket betyder, at borgere, der har været udsat for diskrimination, oplever en lavere grad af inklusion sammenlignet med borgere, der ikke har været udsat for diskrimination. Forskellen er på 10 procentpoint kontrolleret for effekten af de øvrige uafhængige variable. Diskrimination hænger derfor tæt sammen med oplevelsen af at høre til og føle sig inkluderet i København. Etnicitet Etnicitet er stadig signifikant, idet borgere med minoritetsbaggrund scorer 5,1 procentpoint lavere end borgere med etnisk dansk oprindelse kontrolleret for effekten af uddannelse, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, udsathed for diskrimination samt indtægt og alder. Det betyder, at det at have en minoritetsbaggrund gør, at man gennemsnitligt scorer lavere på det samlede inklusionsindeks. Side 10 af 30

Betydningen af etnicitet kan skyldes forhold, der ikke har været mulige at kontrollere for i denne analyse. Det kan ikke udelukkes, at andre forhold som f.eks. danskkundskaber, befolkningssammensætningen i ens boligkvarter eller sammensætningen af etnisk baggrund i vennekredsen kan forklare forskelle, der i denne analyse umiddelbart tilskrives etnicitet. Tilknytning til arbejdsmarkedet Tilknytning til arbejdsmarkedet har betydning for graden af inklusion, således at borgere udenfor arbejdsmarkedet scorer 1,3 procentpoint lavere end borgere indenfor arbejdsmarkedet kontrolleret for effekten af de øvrige faktorer. I analysen viste det sig, at det ikke er borgernes husstandsindkomst, der har en signifikant påvirkning på oplevelsen af inklusion, men snarere det at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddannelse Københavnernes uddannelsesniveau påvirker den gennemsnitlige score på inklusionsindikatoren, hvorefter borgere med både lange- og mellemlange videregående uddannelser scorer signifikant højere end borgere med grundskole, ungdomsuddannelse og korte videregående uddannelser. Derudover scorer borgere med grundskole, ungdomsuddannelse og korte videregående uddannelser ikke signifikant forskelligt på inklusionsindikatoren. Det betyder, at effekten af uddannelse på graden af inklusion er signifikant, når uddannelsesniveauet øges til mellemlang og lang videregående uddannelse. Eksempelvis er den gennemsnitlige forskel i scoren på inklusionsindikatoren for borgere med kort videregående uddannelse og borgere med mellemlang videregående uddannelse på 4,7 procentpoint. Interaktion mellem etnicitet og køn Interaktion mellem etnicitet og køn er signifikant, hvilket er udtryk for, at køn i samspil med borgerens etnicitet har en påvirkning på den gennemsnitlige score på inklusionsindikatoren. Interaktion betyder: At kvinder med majoritetsbaggrund scorer signifikant højere på inklusionsindikatoren end både mænd og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. At kvinder med majoritetsbaggrund nu ikke har en signifikant forskellig score på inklusionsindikatoren fra mænd med majoritetsbaggrund, når diskrimination inkluderes i analysen. Gennemsnitsscoren for kvinder er dog stadig 3,5 procentpoint højere end mænd. At mænd med majoritetsbaggrund scorer signifikant højere end kvinder med minoritetsbaggrund, men ikke signifikant forskelligt fra mænd med minoritetsbaggrund. At kvinder med minoritetsbaggrund ikke scorer signifikant forskelligt fra mænd med minoritetsbaggrund. Resultatet viser, at kvinder med majoritetsbaggrund scorer 7,7 procentpoint højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med kvinder med minoritetsbaggrund, hvor effekten af uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og diskrimination holdes konstant. På samme måde scorer mænd med majoritetsbaggrund 4,2 procentpoint højere på inklusionsindikatoren sammenlignet med kvinder med minoritetsbaggrund. Side 11 af 30

Interaktion mellem etnicitet og diskrimination Interaktion mellem etnicitet og diskrimination er signifikant og betyder, at der er et samspil mellem etnicitet og diskrimination, som hænger sammen med oplevelsen af inklusion. Interaktionen betyder, at: Borgere med majoritetsbaggrund og borgere med minoritetsbaggrund, der ikke har følt sig diskrimineret, ikke scorer signifikant forskelligt på inklusionsindikatoren. Forskellen mellem borgere med majoritetsbaggrund, der har følt sig diskrimineret og borgere med minoritetsbaggrund, der har følt sig diskrimineret, er på 8 procentpoint. Resultatet viser for det første, at diskrimination i sammenhæng med etnicitet har en effekt på graden af oplevet inklusion. For det andet indikerer analysen, at udsathed for diskrimination har en forstærkende negativ effekt på graden af inklusion for borgere med minoritetsbaggrund. Det vil sige, at diskrimination rammer minoritetsborgere hårdere. Opsummering af inklusion og diskrimination Borgere med minoritetsbaggrund er 5,1 procentpoint mindre inkluderet end borgere med majoritetsbaggrund, også når der tages højde for forskelle i køn, uddannelsesniveau, alder, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og, om man er blevet diskrimineret. Diskrimination betyder, at borgere der har været udsat for diskrimination i gennemsnit scorer 10 procentpoint lavere på inklusionsindikatoren end borgere, der ikke har været diskrimineret, også når der tages højde for de øvrige forhold, der er testet for. Borgere, der er en del af arbejdsmarkedet, scorer i gennemsnit 1,3 procentpoint højere på inklusionsindikatoren end borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Jo højere et uddannelsesniveau borgerne har, jo højere scorer de i gennemsnit på inklusionsindikatoren. Sammenhængen mellem høj inklusion og uddannelse er størst for de længerevarende uddannelser. Køn har ingen selvstændig betydning for inklusionsindikatoren. Men samspillet mellem etnicitet og køn har betydning for forskelle i score på inklusionsindikatoren. Der er interaktionseffekt mellem etnicitet og diskrimination. Det betyder, at minoritetsborgere og majoritetsborgere, der ikke har været diskrimineret, ikke scorer signifikant forskelligt fra hinanden på inklusionsindikatoren, hvorimod der er 8 procentpoints forskel mellem borgere med minoritetsbaggrund og majoritetsbaggrund, der har oplevet diskrimination. 6. Konklusion I analyserne er det undersøgt, hvad der påvirker eller hænger sammen med inklusion. Resultaterne kan bidrage til at sætte fokus på, hvordan vi når målet i inklusionspolitikken om, at flere skal opleve at høre til i København, hvilket vil sige, at flere skal score højere på inklusionsindikatoren. Analyserne har vist, at en række forhold påvirker inklusionsindikatoren. Etnicitet påvirker inklusionsindikatoren, også når man kontrollerer for effekten af forskelle i køn, uddannelsesniveau, alder, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og, om man er blevet diskrimineret. Etniske minoriteter scorer altså lavere på indikatoren Side 12 af 30

sammenlignet med majoritetsbefolkningen. Borgere, der er en del af arbejdsmarkedet, og har et højt uddannelsesniveau scorer i gennemsnit højere på inklusionsindikatoren end borgere, der står uden for arbejdsmarkedet eller har et lavt uddannelsesniveau. Den største negative sammenhæng findes for diskrimination. Borgere, der har været diskrimineret scorer i gennemsnit 10 procentpoint lavere end borgere, der ikke har været diskrimineret. Analyserne har ligeledes vist, at diskrimination har en mere negativ effekt for scoren på inklusionsindikatoren for borgere med minoritetsbaggrund end for borgere med majoritetsbaggrund. Det betyder, at hvis man har været diskrimineret, scorer man i gennemsnit 8 procentpoint lavere på inklusionsindikatoren, hvis man har minoritetsbaggrund, end hvis man har majoritetsbaggrund. Bilagsliste 1. Spørgeskema 2. Dokumentation fra Danmarks Statistik 3. Kodning af variable 4. SFI, Konstruktion af inklusionsindikatoren 5. Fokus på tillid og fællesskab 6. Fokus på diskrimination 7. Fokus på fattigdom og eksklusion Side 13 af 30

Bilag 1. Spørgeskema Hvor stor tillid har du til: a. Dine naboer? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid b. Mennesker du møder på gaden? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid c. Politiet? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid d. Kommunale institutioner, fx socialcentre, jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid e. Københavns Kommunes borgerrepræsentation? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid f. Folketinget? 1: stor tillid, 2: nogen tillid, 3: lidt tillid, 4: ingen tillid I hvor høj grad oplever du, at du er del af de følgende former for fællesskaber: a. Fællesskab bestående af familie og/eller venner? 1: i høj grad, 2: i nogen grad, 3: i mindre grad, 4: slet ikke b. Fællesskab i din dagligdag med andre mennesker end din familie og dine venner? Det kan fx være fællesskab med kollegaer, studiekammerater eller personer i din idrætsforening? 1: i høj grad, 2: i nogen grad, 3: i mindre grad, 4: slet ikke c. Fællesskab ved at være en del af det danske samfund? 1: i høj grad, 2: i nogen grad, 3: i mindre grad, 4: slet ikke Side 14 af 30

Bilag 2. Dokumentation fra Danmarks Statistik Side 15 af 30

Side 16 af 30

Bilag 3. Kodning af variable For at kunne benytte baggrundsvariablene i analysen er det nødvendigt at omkode dem. Her viser vi, hvordan vi har kodet variablene. Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau er slået sammen til fem kategorier, hvor grundskole er laveste uddannelsesniveau, er lange uddannelser længste. Personer, der har længere universitetsuddannelse som f.eks. ph.d. grader, er slået sammen med lange uddannelser. De fem kategorier er: Grundskole, Ungdomsuddannelse, Korte videregående uddannelser, Mellemlange uddannelser, Lange uddannelser Husstandsindkomst: Husstandens indkomstniveau er inddelt i følgende intervaller, som interviewpersonerne selv svarer direkte på. 0-99.000, 200.000-299.000, 300.000-399.000, 400.000-499.000, 500.000+ Tilknytning til arbejdsmarkedet: Deltagerne i interviewundersøgelsen er blevet spurgt om deres beskæftigelse. Vi har kodet en såkaldt dummyvariabel, der siger, om man enten er indenfor eller er udenfor arbejdsmarkedet. Her ses, hvilke grupper der kodet til at være hhv. indenfor og udenfor arbejdsmarkedet. Udenfor arbejdsmarkedet: arbejdsløs, pension, førtidspension, efterløn- og fleksydelsesmodtagere, langtidssyge samt skoleelever, studerende og kursister, ude af erhverv i øvrigt. Indenfor arbejdsmarkedet: lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, værnepligtig. Side 17 af 30

Bilag 4. SFI, Konstruktion af inklusionsindikatoren FORSKNINGSMÆSSIGE PERSPEKTIVER PÅ INKLUSION Begrebet inklusion betragtes generelt som en modsætning til eksklusion. Inklusion ligger i forskningslitteraturen tæt op af medborgerskabsbegrebet. Medborgerskab handler om at være og føle sig som et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet og henviser til gruppers rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse i et spændingsfelt mellem autonomi og fællesskab. Dette omfatter også passivt medborgerskab, som indebærer, at alle samfundsborgere har grundlæggende rettigheder og kan have tillid til, at de er sikret en given ydelse og service fra velfærdsstaten. INKLUSION SOM POLITISK INDSATSOMRÅDE I EU OG DANMARK EU har handlingsplaner for inklusion i form af bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blandt alle grupper i samfundet (European Commission, 2004). For etniske minoriteter er inklusionsindikatorerne formuleret omkring arbejdssituation, foruden sprogkundskaber. Man er dog bevidst om, at deltagelse på arbejdsmarkedet ikke er ensbetydende med at være inkluderet og føle sig som en del af samfundet. I Danmarks nationale handlingsplaner for inklusion er der fokus på at involvere etniske minoriteter i bl.a. uddannelse, på arbejdsmarkedet og deltagelse i samfundslivet gennem foreningsarbejde. I dansk integrationspolitik er der desuden fokus på deltagelse i samfundet i bred forstand, dvs. i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv (Integrationsloven 1 stk. 2 5 ). Deltagelse i denne forstand ligger også tæt op af en forståelse af integration som et aktivt medborgerskab, hvor målene for integration er, at etniske minoriteter integreres som deltagende og ydende medborgere på lige fod med andre borgere. I inklusionsindikatoren er der derfor valgt en definition af inklusion, som indebærer et fokus på tillid og fællesskab. Forskning har vist, at oplevelsen af tillid, herunder tilliden til personer vi ikke kender, den såkaldte sociale tillid, samt oplevelsen af fællesskab med andre mennesker både lokalt og nationalt, er afgørende faktorer for sammenhængskraften i et samfund. KONSTRUKTION AF SPØRGSMÅL Københavns Kommune og SFI har i konstruktionen af spørgsmålene om tillid og fællesskab vægtet såvel borgerens forhold til andre borgere og borgerens forhold til samfundet. Spørgsmålene om tillid og fællesskab består af underspørgsmål, der indeholder dimensioner fra nær (f.eks. naboer eller venner) til fjern (f.eks. folketinget) for at måle graden af inklusion på forskellige niveauer. Tillidsdimensionen indfanger oplevelsen af at kunne have tillid naboer, mennesker på gaden samt til politiske institutioner såsom Københavns Kommunes Borgerrepræsentation og Folketinget. Endeligt spørges der til, hvor stor tillid man har til offentlige myndigheder, såsom politi og kommune. Fællesskabsdimensionen handler især om oplevelsen af at være et fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af samfundet, at opfatte sig som en del af et fællesskab, samt at føle fælles tilhørsforhold på tværs af forskellige kulturelle baggrunde. 5 Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kan hentes på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133194&exp=1 Side 18 af 30

Spørgsmålene om tillid og fællesskab angår svarpersonens individuelle oplevelse, som i højere grad siger noget om svarpersonens egen inklusion i samfundet end f.eks. holdningsspørgsmål, hvor man risikerer, at svarpersonen svarer på et generelt plan. Dette vigtige aspekt ligger dog implicit i spørgsmålene, idet de går på den individuelle oplevelse af f.eks. at være del af et fællesskab i Danmark. Det fulde notat kan hentes via følgende link: http://www.kk.dk/edoc/besk%c3%a6ftigelses%20- %20og%20Integrationsudvalget/06-03-2008%2014.15.00/Referat/07-03- 2008%2013.03.00/Bilag%203%20-%20SFI%20notat.pdf Side 19 af 30

Bilag 5. Fokus på tillid og fællesskab Oplevet tillid Her beskrives resultaterne af de seks spørgsmål, der afdækker københavnernes tillid både for så vidt angår tillid til andre personer (nære relationer) og tilliden til de bærende samfundsinstitutioner (mere fjerne relationer). Tanken er, at en høj grad af social tillid fremmer samarbejdsrelationer, idet man stoler på hinanden. Det gælder både i forholdet mellem mennesker og mere generelt for samfundets sammenhængskraft. Figur 1. Tillid til naboer fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Det fremgår af figur 1, at der er stor forskel mellem personer med minoritetsbaggrund og majoritetsbaggrund i tilliden til naboer. 53,3 pct. af københavnerne med majoritetsbaggrund har stor tillid til sine naboer, mens det kun gælder for 34,5 pct. af borgerne med minoritetsbaggrund. På samme måde viser figuren, at 30,4 pct. af borgerne med minoritetsbaggrund har lidt eller ingen tillid, mens det for borgere med majoritetsbaggrund gælder 12,3 pct. Figur 2. Tillid til mennesker du møder på gaden fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Side 20 af 30

De interviewede er blevet spurgt, om de generelt har tillid til mennesker, de møder på gaden. Her viser der sig relativt store forskelle mellem de to grupper. Det fremgår af figur 2, at 67,4 pct. af københavnerne med majoritetsbaggrund har stor eller nogen tillid til mennesker, de møder på gaden. For borgere med minoritetsbaggrund er det 45,8 pct. Forskellen er ligeledes markant, når vi ser på andelen af borgere i kategorien ingen tillid, hvor tæt på en femtedel af borgerne med minoritetsbaggrund svarer ingen tillid mod 7,1 pct. af borgerne med majoritetsbaggrund. Tidligere undersøgelser har vist, at en del af forskellen i generel tillid skyldes forskelle i bl.a. alder og socioøkonomisk status, således at ældre personer har højere tillid end yngre, og at personer med høj indkomst har højere social tillid end personer med lav indkomst (Medborgerskab i Danmark - Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, 2011: 133 6 ). Figur 3. Tillid til politiet fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. I spørgsmålet om tilliden til politiet adskiller de to grupper sig i nogen grad. 84,5 pct. af københavnere med majoritetsbaggrund har stor eller nogen tillid til politiet, mens den samme andel for københavnerne med minoritetsbaggrund er 68,7 pct. Ligeledes er der flere, der ingen tillid har til politiet (8,4 pct.) blandt borgere med minoritetsbaggrund. Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, at yngre borgere med minoritetsbaggrund, har lavere tillid til politiet end ældre, ligesom køn heller ikke spiller en rolle. 6 Medborgerskab i Danmark - Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, 2011, kan hentes på: http://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/a47eb64b-7c22-47a5-ad61- A01E3E0FCCD3/0/medborgerskab_i_danmark_2011.pdf Side 21 af 30

Figur 4. Tillid til de kommunale institutioner fordelt på herkomst Spørgsmål: Hvor stor tillid har du til de kommunale institutioner, fx socialcentre, jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler? Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 Det personer fremgår med minoritetsbaggrund. i figur 4., at borgere med minoritetsbaggrund både har den største andel, der har stor tillid (30,1 pct.) og den største andel af ingen tillid til de kommunale institutioner. Sammenlægges kategorierne for stor og nogen tillid viser det sig, at procentandelen af borgere med minoritetsbaggrund er på 65,0 pct., mens det for borgere med majoritetsbaggrund er 73,7 pct. Forskellen er på 8,7 procentpoint, hvilket indikerer, at borgere med minoritetsbaggrund samlet set har lidt lavere tillid til de kommunale institutioner end borgere med majoritetsbaggrund. Figur 5. Tillid til Borgerrepræsentationen fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Københavnernes tillid til Borgerrepræsentationen er ikke afgørende forskellig på tværs af de to grupper. Dog er der flere borgere med minoritetsbaggrund, der har stor tillid til Borgerrepræsentationen (21,4 pct.), mens der er flere borgere med majoritetsbaggrund, der har nogen tillid (40,4 pct.). Det er bemærkningsværdigt, at der er en forholdsvis stor andel i begge grupper, der svarer ved ikke/vil ikke svare (hhv. 19,9 og 15,1 pct.). Det kan måske skyldes, at der generelt er et lavere kendskab til Borgerrepræsentationens rolle i Københavns Kommune end f.eks. kendskabet til de mere borgernære kommunale institutioner. Side 22 af 30

Figur 6. Tillid til Folketinget fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Københavnere med minoritetsbaggrund har samlet set en lidt lavere tillid til Folketinget. Dette gælder både, når vi ser på andelen, der har stor eller nogen tillid (39,5 pct.), hvor andelen for borgere med majoritetsbaggrund er på 50,1 pct., og når vi ser på andelen, der svarer ingen tillid (19,7 pct. mod 13,8 pct.). Der er en forholdsvis stor andel (18,0 pct.) af borgere med minoritetsbaggrund, der er i kategorien ved ikke/ vil ikke svare. Oplevet fællesskab Her beskrives resultaterne af de spørgsmål, der afdækker københavnernes oplevelse af fællesskab både i form af det nære fællesskab med familie og venner og det brede fællesskab som værende en del af det danske samfund og have oplevelsen af at høre til i København. Figur 7. Fællesskab med familie og venner fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Det fremgår af figur 7, at københavnerne generelt oplever et stort fællesskab med familie og venner. Procentandelene for borgere i de to grupper, der svarer i høj grad og i nogen grad er sammenlagt på 91,3 pct. for borgere med minoritetsbaggrund og 96,8 pct. for borgere med majoritetsbaggrund. Der er derfor tale om relativt beskedne forskelle. Side 23 af 30

Figur 8. Fællesskab med andre end familie og venner fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Spørgsmål: I hvor høj grad oplever du, at du er del af de følgende former for fællesskaber: fællesskab i din dagligdag med andre mennesker end din familie og dine venner? Det kan fx være fællesskab med kollegaer, studiekammerater eller personer i din idrætsforening. Københavnere med minoritetsbaggrund oplever i mindre grad at være en del af et fællesskab med andre mennesker end deres familie og venner sammenlignet med københavnere med majoritetsbaggrund. Det kan f.eks. være fællesskab med kollegaer, studiekammerater eller personer i foreninger. 38,8 pct. af københavnerne med minoritetsbaggrund svarer, at de i høj grad oplever et fællesskab, mens det for borgere med majoritetsbaggrund gælder 55,7 pct. Resultatet kan muligvis skyldes, at borgere med minoritetsbaggrund har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og i mindre grad er aktive i foreningslivet, hvilket understøttes af tidligere analyser på området (Medborgerskab i Danmark - Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration, 2011: 65). Figur 9. Fællesskab som en del af det danske samfund fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. I figur 9 fremgår det, at københavnere med minoritetsbaggrund oplever en noget lavere grad af fællesskab ved at være en del af det danske samfund. 78,5 pct. af borgerne med majoritetsbaggrund oplever i høj grad eller i nogen grad fællesskab ved at være en del af det danske samfund, mens andelen for borgere med minoritetsbaggrund er 66,9 pct. Ligeledes er andelen af borgere, der slet ikke Side 24 af 30

oplever et fællesskab ved at være en del af det danske samfund højere for borgere med minoritetsbaggrund (7 pct. mod 3,6 pct.) end borgere med majoritetsbaggrund. Figur 10. Fællesskab som en del af København fordelt på herkomst Figuren er baseret på besvarelser fra 1.057 personer med majoritetsbaggrund og 992 personer med minoritetsbaggrund. Figur 10 viser, at der ikke er nævneværdige forskelle mellem de to grupper i oplevelsen af et fællesskab ved at være en del af København. Forskellen mellem majoritetsborgere (72,4 pct.) og minoritetsborgere (70,6 pct.), der svarer i høj grad eller i nogen grad er på blot 1,8 procentpoint. Resultatet er interessant set i lyset af, at borgere med minoritetsbaggrund i mindre grad oplever et fællesskab ved at være en del af det danske samfund. Umiddelbart indikerer det, at borgere med minoritetsbaggrund i højere grad giver udtryk for at opleve et fællesskab ved at være en del af København end fællesskab med det danske samfund i sin helhed. Opsummering på tillid og fællesskab Borgere med minoritetsbaggrund oplever en lavere grad af både tillid og fællesskab end borgere med majoritetsbaggrund. Forskellen er størst, når det gælder tillid og fællesskab med nære relationer. Majoritetsborgere føler i højere grad et fællesskab ved at være en del af det danske samfund end minoritetsborgere. Der er dog ikke nogen stor forskel mellem minoritets og majoritetsborgere, når det kommer til oplevelsen af fællesskabet ved at være en del af København. Side 25 af 30

Bilag 6. Fokus på diskrimination Her beskrives resultaterne af de spørgsmål, der afdækker københavnernes oplevelse af diskrimination. Spørgsmålene belyser, om borgerne er blevet diskrimineret, hvor hyppigt, hvor de er blevet diskrimineret, for hvad og hvordan. Figur 11. Har du indenfor DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? I tabel 5 illustreres forskellen i andelen af borgere, der har følt sig diskrimineret indenfor det sidste år som følge af køn, alder, religion, udseende, etniske oprindelse eller andet, opdelt efter køn. Tabellen viser, at det i majoritetsgruppen i højere grad er kvinder, der oplever diskrimination. Forskellen er signifikant. I minoritetsgruppen forholder det sig omvendt, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Derfor kan vi strengt taget ikke sige, at der er en forskel på de to køns oplevelse af diskrimination, når det drejer sig om etniske minoriteter. Figur 12. Hvor mange gange har du indenfor det seneste år følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? Figur 12 viser tydeligt, at borgere med minoritetsbaggrund også er de borgere, der hyppigere udsættes for gentagen diskrimination. Side 26 af 30

Figur 13. Hvorfor er du blevet diskrimineret? Figur 13 viser en stor forskel i årsager til diskrimination mellem borgere med majoritetsbaggrund og borgere med minoritetsbaggrund. Hos borgere med minoritetsbaggrund er etnicitet og religion de mest hyppige årsager til diskrimination, hvilket forklarer, hvorfor så mange flere minoritetsborgere bliver diskrimineret sammenlignet med majoritetsborgerne. Figur 14. Hvor har du følt dig diskrimineret? Figur 14 viser, hvor borgerne er blevet diskrimineret. Hos minoriteter er det hyppigste diskriminationssted i offentlige transportmidler, herefter følger arbejdspladser og butikker. For borgere med majoritetsbaggrund er det hyppigst på arbejdspladserne, man bliver diskrimineret. Det er værd at bemærke at 5,6 procent af de personer med etnisk minoritetsbaggrund, der er blevet diskrimineret, angiver, at de er blevet diskrimineret i kontakt med kommunen. Side 27 af 30

Figur 15. Hvordan er du blevet diskrimineret? Figur 15 viser, at den mest hyppige form for diskrimination blandt borgere med minoritetsbaggrund er at blive ignoreret eller bevidst overset, herefter følger tilråb. Figur 16. Har du anmeldt en eller flere diskriminationshændelser til politiet? Figur 16 viser, at der er et stort såkaldt mørketal forbundet med diskrimination, da ganske få af de adspurgte, som oplever sig diskrimineret, har anmeldt episoden. Mørketallet har tilsyneladende en etnisk skævhed, således at minoritetsborgerne i noget mindre grad anmelder den andel af diskrimination, de er blevet udsat for. Forskellen skyldes måske, at borgere med minoritetsbaggrund har mindre tillid til politiet jf. figur 3. Side 28 af 30

Figur 17. I hvor høj grad oplever du, at der er diskrimination i København? I figur 17 fremgår det, at der ikke er store forskelle på tværs af grupperne i den generelle vurdering af omfanget af diskrimination i København. Forskellen mellem majoritetsborgere (41,9 pct.) og minoritetsborgere (39,3 pct.), der svarer i høj grad eller i nogen grad er på 2,6 procentpoint. Det er værd at bemærke, at der er en lav andel i begge grupper (hhv. 13,3 og 14,6 pct.), der oplever, at der slet ikke er diskrimination i København. Resultatet antyder, at der er en relativt udbredt oplevelse af, at der er diskrimination i København. Side 29 af 30