D O M afsagt den af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Peter Buhl, Esben Hvam Jeanette Bro Fejring (kst.)) i ankesagerne (advokat Henrik Christian Strand, Aarhus) mod under konkurs (kammeradvokaten v/advokat Morten Plannthin, København) (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen, Aalborg) mod under konkurs (kammeradvokaten v/advokat Morten Plannthin, København) Retten i Viborg har den afsagt dom i 1. instans (rettens nr. ). Påstande For landsretten har appellanten frifindelse. gentaget sin påstand for byretten om
- 2 - Appellanten om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. har for landsretten gentaget sin påstand for byretten Indstævnte under konkurs har påstået dommen stadfæstet, subsidiært at appellanterne skal betale et mindre beløb. Supplerende sagsfremstilling For landsretten er ejerpantebrevet, der med et beløb på 1.972.000 kr. var tinglyst som 2. prioritet efter pant i ejendommen Navervej 21, Silkeborg, fremlagt. selskab Ds Det fremgår af en kontaktrapport fra at der er sket besigtigelse af brandskaden på Navervej 21 den 23. januar 2009, at bygningskomplekset var skadet mere end 75 %, at der den 5. marts 2009 blev afholdt et møde mellem forsikringsselskabet person A person B selskab E om erstatningsmulighederne. har fremlagt en ny mellemregningsoversigt mellem for perioden 15. oktober 2010 10. maj 2011, hvor der er medtaget underbilag vedrørende flere af posterne. Advokat Boris Frederiksen har i en mail af 3. juni 2015 til Retten i Viborg på vegne af af tysk moms for selskab F redegjort for status på konkursboets arbejde med tilbagesøgning. Det er under hovedforhandlingen oplyst, at der fortsat verserer en sag herom ved skatteretten i Schleswig-Holstein, den forventes afgjort i løbet af efteråret 2016. Forklaringer Revisor Jesper Dahl Jepsen har forklaret, at han tiltrådte som revisor for det nye selskab den 18. januar 2011. Han skulle i princippet så være revisor for ikke at udføre arbejde for dette., men han nåede
- 3 - Det er kontokortet på ekstrakten side 305, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af mellemregningsopgørelsen mellem (ekstrakten side 303-304). Der var kontokort for både. Der har så været to sæt underbilag, et for hvert af selskaberne. Han foret revision af mellemregningsopgørelsen. Han spurgte ind til posterne fik forevist underbilag til disse. Han sikrede sig så, at der ikke var udgiftsbilag i som retteligt skulle have været konteret i. Han anser det som helt sædvanligt at lave en refusionsopgørelse i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, som gjorde med mellemregningskontoen. Han ville så selv have anbefalet, at der blev ført en mellemregningskonto som sket. Bføringen i skete i overensstemmelse med bføringsloven sædvanlig praksis, hans indtryk var, at bholderiet var end meget punktligt. Han mener, at posterne på mellemregningskontoen er helt sædvanlige, der har ikke været grundlag for at korrigere nen af posteringerne. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse resultat Det er ubestridt, at indtil tinglysningen af virksomhedspant den 14. juni 2010 opfyldte sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, jf. konkurslovens 17, stk. 2, at tinglysningen af virksomhedspantet. fortsatte hermed så efter havde et stort fald i omsætningen et driftsunderskud i 2009, men selskabet havde fortsat en positiv egenkapital samt en ikke udnyttet kreditramme. Spørgsmålet om s den 14. juni 2010 så fremover kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de
- 4 - forfaldt, eller om selskabet måtte anses for at være insolvent, afhænger på den baggrund af, på hvilken måde kravet om betaling af dansk moms muligheden for at få tilbagebetalt tysk moms skal indgå i vurderingen. Landsretten tiltræder, at momskravet på 12.577.866 kr., der var stadfæstet af Landsskatteretten, havde en sådan klarhed, at der ved vurderingen af, om så efter den 14. juni 2010 kunne opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, skal tages hensyn til selskabets mulighed for at betale denne fordring. Det indgår i vurderingen, at havde fået henstand med betaling af momsen, indtil klagen var afgjort, d senest til den 21. april 2014, men så, at kravet skulle forrentes, at beslutningen om henstand kunne tilbagekaldes, hvis der forelå væsentligt ændrede forhold. Det forhold, at s tyske datterselskab kunne kræve den betalte tyske moms tilbage, hvis denne moms var betalt med urette, kan ikke føre til, at det alene er forskellen mellem dansk moms tysk moms, der skal indgå i solvensvurderingen. Landsretten har herved lagt vægt på, at det var usikkert, om i givet fald hvornår momsen ville blive tilbagebetalt, hvilket støttes af, at der endnu ikke er sket tilbagebetaling af momsen. Uanset om kravet på moms skulle opgøres til det oprindeligt fremsatte krav på 12.577.866 kr. med tillæg af renter eller til 9.957.662 kr. med tillæg af renter, hvilket kravet senere blev reduceret til, finder landsretten efter størrelsen af kravet sammenholdt med oplysningerne om s økonomiske situation, at det ikke i juni 2010 kunne antages, at selskabet ville kunne betale momskravet med tillæg af renter, når det forfaldt. Landsretten tiltræder således, at virksomhedspantet blev tinglyst den 14. juni 2010. var insolvent, da Som anført af byretten var bekendt med økonomiske situation med momssagen. Det fremgik, at selskabets rådgivere forventede, at momssagen netto kunne medføre et tab for på 3-4 mio. kr. Et sådan krav ville isoleret set ikke i juni 2010 have været tilstrækkeligt til at anse for insolvent. burde med sit kendskab til momssagen imidlertid have indset, at s risikerede at skulle betale den opkrævede danske moms uden at have modtaget eller at
- 5 - have sikkerhed for at ville modtage den tidligere betalte tyske moms. Med sit kendskab til selskabets økonomiske situation burde tiltræder landsretten, at insolvens. tillige have indset, at i en sådan situation ikke kunne betale momskravet. På den baggrund burde have kendt til s I det omfang der ved virksomhedspantsætningen blev stillet pant for gammel gæld, burde endvidere have indset, at banken herved opnåede en utilbørlig begunstigelse på de øvrige fordringshaveres bekostning. Landsretten tiltræder derfor, at der kan ske omstødelse efter konkurslovens 74 i forhold til, at byretten har taget under konkurs påstand, som ikke er bestridt størrelsesmæssigt, til følge. havde forud for virksomhedsoverdragelsen ikke fået udbetalt sit krav på erstatning efter en brand på ejendommen Navervej 21 i Silkeborg. Erstatningsbeløbet på 2.223.123,89 kr. blev efter virksomhedsoverdragelsen overført til en konto tilhørende Det er ubestridt, at der i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen ikke blev betalt vederlag for kravet mod forsikringsselskabet. Da parterne i virksomhedsoverdragelsen er nærstående, jf. konkurslovens 2, nr. 3, da det ikke er bestridt, at fuldbyrdelse er sket senere end seks måneder før fristdagen, fik konkurslovens 64, stk. 1. ved modtagelsen af pengene en gave, der kan omstødes efter Det følger herefter af konkurslovens 75, stk. 1, at skal fralægge sig den berigelse, selskabet har vundet, d ikke ud over boets tab, at kravet mod hvorpå pengene er anvendt., da selskabet har modtaget kontante penge, ikke påvirkes af den måde, Ejendommen Navervej 21 var udover et eventuelt tilbagesøgningskrav på tysk moms det eneste tilbageværende aktiv i efter virksomhedsoverdragelsen, selskabet var ikke længere i drift. Det er på den baggrund ubestridt, at
- 6 - fra dette tidspunkt ikke kunne honorere sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. Selskabet havde derfor pligt til at sikre ligebehandling af sine kreditorer. I det omfang har betalt fordringer på vegne af, har dette virket skævdelende, der er ikke adgang til modregning af sådanne betalinger i omstødelseskravet. Landsretten er herefter enig med byretten i, at omstødelseskravet mod kan opgøres til 604.784,89 kr. Konklusion sagsomkostninger Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagernes udfald sammenholdt med parternes påstande skal betale sagsomkostninger for landsretten til under konkurs med 400.000 kr., skal betale sagsomkostninger for landsretten til under konkurs med 40.000 kr. Beløbene, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er ekskl. moms, da under konkurs er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagernes økonomiske værdi omfang. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. skal betale sagens omkostninger for landsretten til under konkurs med 400.000 kr. skal betale sagens omkostninger for landsretten til under konkurs med 40.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage.
- 7 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Peter Buhl Esben Hvam Jeanette Bro Fejring Udskriften udstedes uden betaling. (kst.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den A. Møller retssekretær