Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Relaterede dokumenter
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

Kampen om evidens ANMELDELSE

EVALUERINGSTEORI LÆRINGSSEMINAR, DES-KONFERENCEN 2011 BENTE BJØRNHOLT OG CARSTEN STRØMBÆK PEDERSEN

Når RCT ikke er vejen frem

Metodedebatten om evidens

EVALUERING SOM EFFEKTMÅ- LING OG FORANDRINGSKRAFT

Evaluering af komplekse teknologier

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

DEN SYSTEMATISKE INTERVENTION -FRA TEORI TIL PRAKSIS

Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres?

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Har folkeskolen brug for evidens?

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Samarbejde mellem forskning og praksis

Evaluering og dokumentation som et strategisk værktøj i kommunerne

Mere om at skabe evidens

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

Videnskabsteoretiske dimensioner

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Helhedssyn og forklaring

Hvorfor forsvinder meget godt og nødvendigt evalueringsarbejde i Bermuda-trekanten og er der noget at gøre ved det?

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Forebyggelse og forskning i samarbejde

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER? OM AT VÆLGE EVALUERINGSMODEL MED OMHU

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Ordbog om effektma ling

Respiratorbehandling i eget hjem:organisatoriske udfordringer og fremadrettede perspektiver

KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Hvorfor Hjerneloungen?

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Sundhedsfremme, evidens og evaluering

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Nationale referenceprogrammer og SFI

Evidens? Muligheder og faldgruber

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Jeg taler i øst, du svarer i vest!!! Om pædagogers arbejde med dokumentation

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

kl Torsdag d. 1. oktober 2015

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:

Udfordringer og muligheder ved implementering

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Implementering hvad er problemet?

Afholdt d. 22. maj 2015

Modulbeskrivelse for modul 11

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Prøve i BK7 Videnskabsteori

-et værktøj du kan bruge

Et praksis perspektiv på evidens

Evidensbaseret praksis Introduktion

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

Gruppeopgave kvalitative metoder

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Målrettet BA-undervisning i ansvarlig forskningspraksis og god studiepraksis. Mads Goddiksen Adjunkt IFRO

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Interview i klinisk praksis

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

Transkript:

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Evidensbegrebets historie Forskningsoversigter og metaevaluering Organisering af videnskaben Cochrane, Campbell, MTV, Clearinghouse Den medicinske verden USA Kamp i forskersamfundet DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 2

Evidensbaseret politik Sammenhængen mellem evidensbaseret politik og evaluering/forskning Evaluering skal hjælpe beslutningstagere til at udvikle evidensbaseret politik på baggrund af dybtgående videnskabelig viden Krogstrup 2011:101) DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 3

Eksperimentelle design DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 4

Hvorfor skændes vi? Forskellige opfattelser af problemet Forskellige opfattelser af kontekst Forskellige opfattelser af effekt DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 5

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 6

Tamme problemer Nemme at definere Kan adskilles fra andre problemer Klare kriterier for bedste løsning Løsningen er af teknisk karakter DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 7

Vanskelige at definere Vilde problemer Vanskelige at adskille fra andre problemer Der er ikke objektive kriterier for den bedste løsning Mange variable er inddraget i løsningen Kontekst har indflydelse på interventionen og på effekterne heraf DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 8

Interventioner mod vilde problemer Komplekse og uregelmæssige Årsagsvirkningssammenhænge kan ikke generes gennem iagttagelse af regelmæssige handlinger Udfordring: Generative mekanismer må identificeres DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 9

Generative mekanismer Alle interventioner er baseret på antagelser om, hvad der virker "Hvad virker, for hvem, hvornår og i hvilken sammenhæng?" DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 10

Kontekstuafhængig viden/tamme problemer Interventionen virker uafhængigt af kontekst Resultater kan nemt duplikeres og overføres til en anden kontekst DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 11

Kontekstafhængig viden/vilde problemer Interventionen er kompleks og mangefacetteret Ingen entydige kausalsammenhænge Vanskeligt at identificere entydige kausalsammenhænge DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 12

Deterministisk effekt Sikker effekt indebærer, at variabel X forårsager Y, hvis og kun hvis X uvægerligt fører til Y. Det betyder, hvis X er til stede, da vil Y nødvendigvis og uundgåeligt forekomme. Sikker effekt udtrykker en lovmæssighed. Et centralt begreb i forbindelse med sikker effekt er alt andet lige, så vil X producere Y. DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 13

Probabilistisk effekt Sandsynlighedseffekt vil sige, at en forøgelse eller formindskelse af en bestemt faktor tilsvarende vil forøge (eller formindske) sandsynligheden for, at en bestemt effekt er tilstede. Det er således muligt at specificere betingelserne under hvilke X mere eller mindre sandsynligt vil forårsage Y statistisk og analytisk generalisering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 14

Hvorfor skændes vi? Tamme problemer Kontekstuafhængig viden Entydig Kausalitet Tilnærmelsesvis deterministisk effekt Vilde problemer Kontekstuafhængig viden Tvetydig kausalitet Probabilistisk effekt DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 15

The Golden Standard-Evidens hierarkiet Det randomiserede kontrollerede forsøg Quasi-eksperimentelle design Før og efter sammenligninger Procesevaluering, formative studier og aktionsforskning Kvalitative studier og etnografisk design Deskriptive guidelines og eksempler på god praksis Professionelle og ekspertvurderinger Brugervurderinger DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 16

Kritik af The Golden Standard Forskningsresultater giver ikke sikker viden Eksperimentelle og ikke-eksperimentelle studier giver samme resultater Samme intervention udsat for forskellige RKT giver forskellige resultater Kontrol -og indsatsgrupper er i mange sammenhænge ikke mulige at etablere Der er lavet mange årsagsforklaringer uden involvering af eksperimenter Social viden er ikke rationel og entydig men: Fortolket, kontekstuel og dynamisk, midlertidig, inkluderer værdi og ideologi Gennemsnitsviden kan være interessant, men behøver ikke at være det DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 17

Realismen i forestillingen om det evidensbaserede samfund Evalueringsviden anvendes ikke instrumentelt, men kognitivt og symbolsk Ufuldkommenhed hos forskere Forskningsviden er fragmenteret og ufuldkommen Politiske krav om hurtige resultater skaber overfladisk og kortsigtet viden Metaevalueringer skaber begrænset viden om kontekst specifikke forhold Ufuldkommenhed hos politikere Anvendelse afhænger af politiske dagsordner og ideologi Vilkårene for kommunikation mellem forskere og politikere er komplicerede: forskellige dagsordner; Skriftlig/mundtlig kommunikation DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 18

Autorativ viden/autorative beslutninger Evidens som forudsætning for bevilling Evalueringsresultater er ofte inkonsistente og modstridende Evidens bæres oppe af magtfulde organisationer Evidens udgør autoritativ viden, der kan lukke eller åbne programmer DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 19

Europæiske tendenser versus USA Ikke samme tendens til at hylde evidens ukritisk Ikke samme fokus på det randomiserede kontrollerede design Højere grad af paradigme-flertydighed En samfundsmæssig kamp mellem evidens og politik DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 20

Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samf-dekan@adm.aau.dk