Lokal udviklingsplan for. Beder Dagtilbud 8041

Relaterede dokumenter
Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

LOKAL UDVIKLINGSPLAN BEDER DAGTILBUD

Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)

Janesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Lokal udviklingsplan

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

Lokal udviklingsplan for. Solbjerg Dagtilbud, 8411, område Oddervej

Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

Strandvejen Aarhus C. Tlf Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?...

Børne- og Ungepolitik

1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 2

Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Nørrebro 2015/16

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Lokal udviklingsplan Lokal udviklingsplan for. Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring

Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Lokal udviklingsplan for. Børnehaven Bjørnbakhus Selvejende dagtilbud

Lokal UdviklingsPlan for Gl. Brabrand Dagtilbud LUP en

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Lokal udviklingsplan for. Hasle Skole

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Lokal udviklingsplan for. Tovshøjskolen

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Børne- og familiepolitikken

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Børn og Unge. Åbyhøj den 29. december revideret den 6. marts Åbyhøj Dagtilbud

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Konkrete indsatsområder

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan. Beder Dagtilbud

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Børn og Unge i Furesø Kommune

N.J.Fjordsgades Skole

Børne- og Ungepolitik

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

2018 UDDANNELSES POLITIK

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Lokal udviklingsplan for

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Velkommen til Dagplejen i Beder og Malling

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Temperaturmåling 2010

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Kortlægningsundersøgelse 2017

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Lokal udviklingsplan for

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dit barn skal snart i dagtilbud

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Transkript:

1 Lokal udviklingsplan for Beder Dagtilbud 8041 1

2 Beder Dagtilbud er placeret i Beder en by i den sydligste del af Århus. Beder ligger naturskønt omkranset af skov, marker og tæt på Århusbugten. Beder har en god infrastruktur med tog og busforbindelser til og fra byen. Boligerne i Beder er fritliggende parcelhuse, villaer, rækkehuse og almennyttigt boligbyggeri. Forældrene er karakteriseret ved at have overskud og lyst til at interessere sig for deres børns læring, udvikling og trivsel. Forældrene støtter meget gerne op omkring dagtilbuddet, men stiller også krav, idet de har en meget klar forventning om, at kerneydelsen er optimal og at medarbejdernes tilgang er fuldt professionel. 2

3 Beder Dagtilbud er seks afdelinger : Navn Adresse Hjemmeside Særlige Leder Kendetegn Amaliegården Byagervej 98 www.dagtilbud- 17/30 Helle Sønnich- 8330 Beder Aarhus.dk Stueopdelt sen Bekkasinen Byagervej 162 www.dagtilbud- 0/45 Lena Olesen 8330 Beder Aarhus.dk Børnehave Stueopdelt Bymosen Byagervej 164 www.dagtilbud- 36/0 Joan Sø 8330 Beder Aarhus.dk Vuggestue Stueopdelt Dagplejen Bredgade 5 8340 Malling www.dagtilbud- Aarhus.dk 60/0 Bente Brix Grønnebakken Præstetoften 1 www.dagtilbud- 12/40 Joan Sø 8330 Beder Aarhus.dk Stueopdelt vuggestue Karin Sloth Funktionsopdelt børne- Konstitueret have frem til 1.august 2015 Himmelblå Byagervej 96 www.dagtilbud- 24/40 Bent Lind 8330 Beder Aarhus.dk Funktionsopdelt Adminstration og service : 3

4 1 administrativ medarbejder 1 servicemedarbejder Dagtilbudsleder : Lotte Rekly D.I.I. Himmelblå Byagervej 162 8330 Beder Tlf. 29204085 Mailadresse : lrekly@aarhus.dk 4

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 6 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge.6 1.2 Fælles indsatser i område Oddervej..6 1.3 Lokal indsatsområder Beder Dagtilbud 7 2.0 Indsatsområde 1 : Det enkelte barns trivsel, læring og udvikling i børnefællesskabet.. 8 3.0 Indsatsområde 2 : Kommunikation : Forældre medarbejder kommunikation 13 4.0 Indsatsområde 3 : Sundhed : Mindske overvægt..16 5

6 1 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud/skole/fu vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i maj 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for vores lokalområde og for Børn og Unge som samlet hele. 1.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Styrkelse af og investering i tidlige, forebyggende indsatser jf. KVR-indstillingen Budget 2015 herunder eventuelle effektiviseringskrav Folkeskolereform, FU-struktur, Erhvervsskolereform Aarhus-mål Sociale 2020-mål Byrådet har afsat 8,5 mio. kr. årligt til styrkede sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser i dagtilbud og i et vist omfang indskolingen med særligt fokus på børn med de største udfordringer. 3,5 mio. kr. afsættes til sundhedsplejersker og 5,0 mio. kr. til pædagogisk personale. Investeringen tilrettelægges som en sammenhængende indsats, der sætter fokus på bevægelse, motorik, almen sundhedsfremme og forældresamarbejde. Beløbet på 5 mio. kr. anvendes til at frikøbe pædagogisk personale med særlige kompetencer inden for sundhedsfremmende pædagogik. Udviklingspunkterne for Beder Dagtilbud understøtter den bydækkende ambition om at styrke og investerer i tidlige forebyggende indsatser. 1.2 Fælles indsatser i område Oddervej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med dagtilbud, skoler og klubber i område Oddervej på følgende områder: Kommunikation relationel koordinering og styrkelse af social kapital. Tidlig opsporing og indsats systematik (0-16 år). Resultabaseret ledelse ledelse af læring og ledelse af effekter. 6

7 1.3 Indsatsområder i Beder Dagtilbud. I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende områder i vores dagtilbud : Det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Kommunikation. Sundhed : Mindske overvægt. 7

8 Indsatsområde 1 : Det enkelte barns trivsel, læring og udvikling i børnefællesskabet. Strategi for rummelighed Børn og Unge vil sikre inkluderende læringsmiljøer, der giver børn og unge lige muligheder, ved at tage udgangspunkt i, at børn og deres forældre er forskellige og har forskellige behov og ressourcer. Medarbejderne skal via deres egen rummelige faglige tilgang til alle børn, unge og forældre medvirke til, at børn og unge og forældre udviser gensidig respekt og kan rumme mangfoldighed både personligt, socialt og kulturelt. Status Kvalitetsrapport : Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats til at udfordre det enkelte barn 61,0 (2009) 74,6 (2011) og 70,9% i 2013. Nedgang på 3,7% = 7,9 forældre. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære 72,0 (2009) 79,8 (2011) og 78,0% i 2013. Nedgang på 1,8% = 3,9 forældre. Forskning : Forskning viser, at børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt i 0-6 års alderen. Børneforsker Charlotte Højholt beskriver ud fra sine observationer : At børn uanset deres særlige vanskeligheder er rettet mod andre børn og optagede af sociale dilemmaer i relation til at være med i jævnaldrendes sociale fællesskaber og gøre sig gældende her. Den største frygt er at blive socialt isoleret i institutionen, hvilket i nogle tilfælde kan være med til at skabe en uforståelig eller uhensigtsmæssig adfærd hos barnet, der gør, at både fællesskaberne og barnet har brug for de voksnes støtte til at finde hinanden. At være gyldig deltager i et fællesskab vil sige, at man i fællesskabet finder fælles mening i det, man laver sammen, og er med til at forhandle og påvirke denne mening. Det er afgørende, hvilket læringsmiljø, børnene møder i dagtilbuddet men hvis dagtilbuddets indsatser skal have effekt for alle børn, kræver det en styrket indsats for at kompensere for det, som nogle børn ikke får med hjemmefra. Tidlig indsats er både tidlig i alder og rettidig i forhold til problemets opståen. Jo tidligere, der sættes ind med indsatser, jo større er gevinsten både for den enkelte og for samfundsøkonomien. 8

9 Mål : Professionelle læringsfællesskaber som drivkraft til børnenes trivsel, læring og udvikling. Den ønskede effekt/resultater : Færre børn får behov kompensatoriske (særlige) og dyre indsatser senere i deres liv. Systematik i tidlig opsporing og indsats status/udviklingshjul : 9-14 mdr., 2-3 år og 5-6 år. Med systematisk evaluering og feedback udvikler medarbejderne en praksis, som fortæller noget vigtigt om børnenes trivsel, læring og udvikling samt børnenes udbytte af den pædagogiske praksis. Forventningsafstemning - tydelig kommunikation om barnets trivsel, læring og udvikling. Implementering af hjerneforskningens resultater i vores forståelse af udviklingspsykologien 0-6 år. Inkluderende pædagogisk miljø med plads til forskellighed. Forståelse/respekt for forskellighed (læringsbesøg). Fokus på pædagogisk praksis. Åben, anerkendende og tydelig kommunikation Medarbejderne koordinerer sig relationelt til hinanden. Innovativ evaluering : En refleksiv relationel proces, hvor kontekstbestemt viden om fortiden og nutiden anvendes til fremadrettede handlinger, der understøtter ledere og medarbejderne i at skabe nye muligheder og forbedret praksis samtidig med at krav om dokumentation opfyldes. Evaluering bliver en del af den pædagogiske hverdag f.eks. : Status/udviklingshjul på det enkelte barn : 9-14 mdr., 2-3 år og 5-6 år. Evaluering er fast proces på P-møder/husmøder. Læringsbesøg og kollegial feedback hvad er din oplevelse af læringsbesøg? Hvad vil du gøre på tirsdag?. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet der er tilfredse eller meget tilfredse med 9

10 pasningstilbuddets indsats til at udfordre det enkelte barn : 74,6 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære : 79,8 %. Ydelser/handlinger : Udarbejdelse af statusudviklingshjul for det enkelte barn : 9-14 mdr., 2-3 år og 5-6 år. Sprogvurderinger. Sprogscreening af børn med dansk som andetsprog. Relationsskema 1-2 gange om året. Dansk pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. Notat Dit barns trivsel i Beder Dagtilbud. OBS!! TEA Refleksion over egen praksis og refleksion over andres praksis. Skal-opgave for pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere. Beskrivelse af projekt og matrix for Fællesskaber for alle i Beder Dagtilbud runddeles i januar 2015. Kvalificering af medarbejderens ledelse-, organisations- og relationskompetence. Alle pædagoger tilbydes grundkursus i Specialpædagogik (Børn og Unge). Ressourcer og kompetencer : Medarbejdere som er dedikeret til kerneopgaven den enkelte medarbejder har en intension med at arbejde med kerneopgaven. Alle medarbejdere udgør en sammenhængende, levende organisme, hvor alle forholder sig troværdigt, respektfuldt og engageret til hinanden (Århus Kommunes værdier). Den enkelte medarbejders fagpersonlige kompetencer. Den enkelte medarbejders professionelle relationskompetence. 10

11 Litteratur : Susan Hart : Den følsomme hjerne Hans Reitzel forlag 2008. Susan Hart Neuroaffektiv psykoterapi med børn. Hans Reitzel forlag 2011. Minding the Baby http://mtb.yale.edu/ 11

12 12

13 Indsatsområde 2 : Kommunikation. Forældre-medarbejder -fællesskaber Strategi for kommunikation. Vi gør en proaktiv indsats for kommunikere vores værdier og resultater ud internt og eksternt. Vi skal være med til at sætte dagsordenen og have et kommunikationsberedskab i forhold til kriser. Kommunikationen skal afspejle, at Børn og Unge er en åben organisation, der lægger alle relevante oplysninger og resultater frem også når det går galt. Vores kommunikation skal dække både medarbejdere, forældre, det politiske niveau og andre eksterne interessenter og skal sikre en god kommunikationsindsats i forbindelse med alle væsentlige tiltag i Børn og Unge. Vi vil informere så tidligt og så godt som muligt, og alle skal let og enkelt kunne finde de informationer, de søger. Status Kvalitetsrapport : Andel af forældre der har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem 58,6% (2011) og 55,2% (2013). Nedgang på 3,4% = 7,31 forældre. Andel af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 87,9% (2011) og 85,8% (2013). Nedgang på 2,1% = 7,14 forældre. Forældrene har ikke en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem i forhold til samarbejde, viden og kommunikation. Hvorfor er kommunikation vigtig? Når vi skal sikre det enkelte barns trivsel, læring og udvikling kræver det et godt, tillidsfuldt samarbejde. Det gode samarbejde kræver god kommunikation, fordi kommunikationen bygger og styrker relationer. Der er sket et paradigmeskift i forældresamarbejdet. Der er i dag et øget fokus på relationelle aspekter. Mål : At vedligeholde og udvikle tydelig kommunikation mellem forældre og medarbejdere Hvad er forældrenes ansvar og hvad er dagtilbuddets ansvar. 13

14 Samarbejde om barnets trivsel, læring og udvikling. Den ønskede effekt/resultater : At det enkelte barn trives, lære og udvikler sig. Tydelig professionel kommunikation fra medarbejder til forældre. At medarbejdere og forældre koordinere sig relationelt. Tydelige gensidige krav og forventninger til samarbejdet om barnets trivsel, læring og udvikling. Innovativ evaluering : En refleksiv relationel proces, hvor kontekstbestemt viden om fortiden og nutiden anvendes til fremadrettede handlinger, der understøtter ledere og medarbejderne i at skabe nye muligheder og forbedret praksis samtidig med at krav om dokumentation opfyldes. Evaluering bliver en del af samarbejdet med forældre f.eks. : Evaluering af LUP er fast proces på dagtilbudsbestyrelsesmøder. Status/udviklingssamtalen hvad var din oplevelse af samtalen? Andel af forældre der har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem : 58,6%. Andel af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet : 87,9%. Indikatorer for god kommunikation. God kommunikation understøtter samarbejdet mellem forældre og medarbejdere. Skal vi drage nytte af hinandens viden og erfaringer, kræver det derfor åbenhed og tillid. Indikatorer for gode relationer. Gode relationer bygger på fælles mål for, viden om og erfaringer med det enkelte barn trivsel, læring og udvikling. Vi kommunikerer med respekt for forskelligheder. 14

15 Ydelser/handlinger : Løbende forventningsafstemme i den daglige dialog. Forventningsafstemme ved indkøringssamtale med nyt barn/forældre pjece : Forventningsafstemme i forhold til hvornår barnet er sygt. Forventningsafstemme i forhold til når barnet bliver storebror eller storesøster pjece. Forventningsafstemme i forhold til Respekt for Grænser pjece. Ressourcer og kompetencer : Medarbejdere som er dedikeret til kerneopgaven. Den enkelte medarbejder har en intension med at arbejde med kerneopgaven. Alle medarbejdere udgør en sammenhængende, levende organisme, hvor alle forholder sig troværdigt, respektfuldt og engageret til hinanden (Århus Kommunes værdier). Den enkelte medarbejders fagpersonlige kompetencer - jo tydeligere medarbejderne bliver over for sig selv, jo tydeligere bliver det også for forældrene, hvilke forventninger der er til dem. Den enkelte medarbejders professionelle relationskompetence - ved undring over forældres adfærd, er det nødvendigt selv at tænke over, hvad man selv har gjort i forhold til at kommunikere forventninger til forældres adfærd. 15

16 2.3 Indsatsområde 3 : Sundhed : Mindske overvægt Strategi for sundhed og trivsel. Alle ansatte i Børn og Unge skal som en integreret del af deres daglige arbejde i samarbejde med børnene, de unge og deres forældre være med til at sikre og udvikle glade, sunde børn med selvværd. Vi vil vurdere og måle på børn og unges trivsel og sundhed. Status Kvalitetsrapport : Andel af piger fra dagtilbud som (ved start) i 0-klasse 2013 er overvægtige (på baggrund af BMI) : 15,4% af 19 piger (årgang 07) = 3 piger Eksisterende indsatser for forebyggelse af overvægt : 0-sukkerpolitik i vuggestuegrupper/dagplejen. Sukkerpolitik i børnehavegrupper. Notat Mad- og måltider i Beder Dagtilbud. Åben dialog om madpakkens indhold. Fokus på portionsstørrelser. Mål : Fælles definition af begrebet overvægt. At handle på bekymring for barnets overvægt ved at have fokus på kost og bevægelse. 16

17 Den ønskede effekt/resultater : Ingen overvægtige børn. Innovativ evaluering : En refleksiv relationel proces, hvor kontekstbestemt viden om fortiden og nutiden anvendes til fremadrettede handlinger, der understøtter ledere og medarbejderne i at skabe nye muligheder og forbedret praksis samtidig med at krav om dokumentation opfyldes. Evaluering bliver en del af den pædagogiske hverdag f.eks. : Status/udviklingshjul på det enkelte barn. Evaluering er fast proces på P-møder/husmøder. Andel af piger fra dagtilbud som (ved start) i 0-klasse 2013 er overvægtige (på baggrund af BMI) : 0% Ydelser/handlinger : LEG OG LØFT fælles kursusforløb. 2 kursusdage for 4 medarbejdere fra hver afdeling (undtagen Dagplejen). Målet med kursusdagene er, at sammentænke pædagogik og ergonomi. Endvidere er målet at inspirere til at understøtte børnenes motoriske læringsmuligheder i de daglige gøremål, med det formål både at øge barnets motoriske kompetencer og nedbringe belastningen af de voksne. Uddannelse af motorikpædagoger (VIA). Fokus på hvor meget det enkelte barn sidder stille i forhold til at det er i aktivitet. Ressourcer og kompetencer : Medarbejdere som er dedikeret til kerneopgaven. Den enkelte medarbejder har en intension med at arbejde med kerneopgaven. Alle medarbejdere udgør en sammenhængende, levende organisme, hvor alle forholder sig troværdigt, respektfuldt og engageret til hinanden (Århus Kommunes værdier). 17

18 Litteratur : Vibeke Manniche : Fedt nok hjælp det overvægtige barn. 18