Undervisning. Verdens bedste investering



Relaterede dokumenter
Vi ved, hvad der skal til

Lærerprofessionens betydning

Hvad siger forskningen om lærerens betydning for elevernes læring?

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Klasseledelse og ro i klassen

Den 2. september 2011

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Kvalitetsanalyse 2015

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s

Unge, motivation og uddannelse

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Evaluering af og for læring

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Små og store skoler -et notat om forskningen

Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016

Har folkeskolen brug for evidens?

Feedback og vurdering for læring

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Dorte Ågård 1. Hvordan får vi eleverne med i innovativ undervisning? Mit ph.d.-projekt. Innovationsbegrebet? Innovationsbegrebet?

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Fra viden til virkelighed

Den målstyrede folkeskole

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

IT og digitalisering i folkeskolen

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/

Situeret Kollaborativ Læring

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Kompetencemålstyring

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

Relationer i folkeskolen

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

De Innovative Skoler

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Pædagogisk ledelse i EUD

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Transkript:

Undervisning Verdens bedste investering

Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen

The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing opportunities for young people to learn by themselves. This in turn calls for high levels of professionalism among teachers The Nature of Learning, OECD 2010 3

Forskning, viden, udvikling og praksis Bestræbelserne på at skabe den bedst mulige folkeskole understøttes af international forskning. Når den internationale forskning peger på betydningen af, at arbejdet med sociale og kreative kompetencer skal styrkes, så er det en anbefaling om, at vi skal udvikle en af de væsentligste styrker i undervisningen i den danske folkeskole. Den nyeste viden om, hvad der kendetegner dygtige lærere, giver os på samme måde et afsæt til at fremme og udvikle de kompetencer, der allerede kendetegner folkeskolens lærere. Der har i de seneste års internationale skoledebat været en øget opmærksomhed på, at fokus i skolens arbejde skal være på elevernes læring. Dette fokus er nødvendigt, for at lærerne kan udvikle undervisningen. God undervisning er den aktivitet, som læreren tager ansvar for, og som fremmer elevernes læring. Hensigten med denne pjece er at lægge op til debat om, hvordan vi kan bruge den nationale og internationale uddannelsesdebat og forskning til at gøre vores folkeskole endnu bedre. 4

En endnu bedre folkeskole - et fagligt løft for alle Vi kan i dag ikke vide præcist, hvilke udfordringer fremtidens unge vil blive stillet overfor.derfor er det afgørende, at vi kvalificerer alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Denne erkendelse danner baggrund for OECD s anbefalinger i The nature of learning, hvor der opstilles syv principper for, hvordan elever bedst lærer: 1. Eleven skal i centrum 2. Læring er social den skal ske i samarbejde og i fællesskab 3. Følelser er en integreret del af læring 4. Anerkendelse af individuelle forskelle 5. Alle elever skal lære mest muligt 6. Evaluering med henblik på bedre læring 7. Sammenhæng i elevernes læring på tværs af fag. Læring skal organiseres, designes og struktureres. Man kan ikke regne med, at eleverne blot lærer af sig selv under de rette forhold. Det kræver et højt professionelt niveau hos lærerne. 1 Det, OECD beskriver, er det, vi i Danmark forstår som god undervisning. 1 The Nature of Learning, Centre for Educational Research and Innovation, OECD, 2010 5

Fasthold fokus Vi har i Danmark et godt afsæt for at bruge internationale erfaringer og forskning til at gøre for folkeskole bedre. Vi kan gøre det ved at holde fokus på det, der betyder noget for elevernes læring nemlig lærernes undervisning. God skoleudvikling kræver, at fokus er på undervisningens form og indhold. Som professor Ben Levin, ledende uddannelsesrådgiver for Ontarios regering, udtrykker det: Struktur- og organisationsændringer kan ikke være bærende for skoleudvikling. Det er støtten til lærerne i at lave god undervisning og erkendelsen af, at der er mange veje til at nå målet, der er grundlaget for den canadiske succes. 2 2 Ben Levin: How to change 5000 schools, Hovard Education, 2009 6

Læreren i Ny Nordisk Skole Arbejdet med Ny Nordisk Skole vil give os et godt afsæt for at udvikle vores uddannelsessystem i tråd med OECD s anbefalinger, hvis vi bygger på lærerrollen i den nordiske skoletradition. I den nordiske skoletradition uddanner vi lærere med vægt på deres fagdidaktiske kvalifikationer, så lærerne besidder den komplekse, professionelle kompetence indeholdende såvel viden om faget som pædagogiske, psykologiske og didaktiske kompetencer. Lærerprofessionen i Danmark og i Norden bygger på den nordisk-tyske tradition med fokus på læreren som den veluddannede nøgleperson, der træffer de faglige, didaktiske valg på baggrund af overordnede undervisningsmål samt elevernes behov og forudsætninger. I modsætning hertil står den angelsaksiske tradition, som bygger på kontrol og ikke tillid. Læreren er ikke selvstændig ansvarlig, men underlagt et stramt curriculum, der kontrolleres via test mv. I Danmark er det vigtigt, at vi udvikler og kvalificerer lærernes professionalisme yderligere i tråd med vores eksisterende tradition for at styrke elevernes læring 7

En faglig stærk folkeskole kræver dygtige lærere Professor John Hattie fra Auckland Universitet i New Zealand har samlet over 800 metaanalyser af forskellige undersøgelser af skoleelevers læring. Hans undersøgelse er verdens største, som ser på, hvilke faktorer der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Undersøgelsen viser, at den mest afgørende faktor for, hvor godt eleverne lærer, er lærerens kvalifikationer. 3 Der er således god grund til, at det var lærerprofessionen og lærernes mulighed for at lave god undervisning, der var på dagsordenen, da repræsentanter for de bedst præsterende skolesystemer i verden i foråret mødtes i New York for at drøfte, hvad vi forstår ved styrket faglighed i det 21. århundrede. Men hvad ER god undervisning, og hvad er de nødvendige kvalifikationer hos læreren, når det nu er det mest afgørende? De kvaliteter, der kendetegner lærere, hvis elever opnår gode læringsresultater, identificeres af uddannelsesforskningen som en kompleks, professionel kompetence, i hvilken forskellige vidensformer, indstillinger og personlighedstræk er integreret. Gennem et omfattende review har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fundet frem til, hvilke kvalifikationer, der er afgørende for en undervisning, der fremmer elevernes læring. 5 3 John Hattie: Visible Learning: A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement, 2009 4 International Summit on the Teaching Profession, OECD og EI, 2012 5 Svend Erik Nordenbo et al: Teacher competences and pupil achievement in pre-school and school, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, AU, 2008 8

De tre vigtigste lærerkvalifikationer Relationskompetence at kunne skabe gode forhold for det, som OECD kalder the gatekeepers of learning, nemlig emotions og motivation. Læreren skal kunne skabe så gode relationer til eleverne som individ og som klasse, at eleverne ønsker at følge læreren i dennes undervisning. Når læreren underviser, så er det at vise undere at lade eleven opleve ting, som eleven ikke på forhånd vidste, var interessante. Det kræver tillid til læreren at lade sig lede til læring. Klasserumsledelse at lede elevernes læring og at sikre regelledelse. Læreren skaber en kultur i klassen, hvor læring sker gennem fællesskab og samarbejde. Det betyder også, at eleverne i fællesskab sikrer samværsreglernes overholdelse. Faglige og fagdidaktiske kompetencer at læreren brænder for sit fag og kan smitte med lysten til at lære. Læreren kender ikke blot sit fag men til fagets kulturelle og demokratiske sammenhæng, og læreren ved via sine pædagogiske, psykologiske og didaktiske kompetencer, hvad der skal til, for at eleverne lærer faget. 9

Sagt på en anden måde Den nordiske skoletradition har et godt afsæt for det 21. århundrede set i relation til OECDs anbefalinger. Den særlige styrke ligger i lærerrollen, som er skabt af vores demokratiske kultur, hvor samarbejde og fællesskab går hånd i hånd med anerkendelse af individet og vores individuelle forskelligheder. I Danmark og Norden kan lærere designe og strukturere læringsforløb i samarbejdende fællesskaber, som motiverer eleverne på baggrund af deres individuelt forskellige forudsætninger og egenskaber, og som stræber efter, at alle elever lærer mest muligt, og vi evaluerer og planlægger i samarbejde med kollegaer og ledelse. Det er det, vi kalder undervisning 10

Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Layout og fotos: Stig Nielsen 11

Den nordiske skoletradition har et godt afsæt for det 21. århundrede set i relation til OECDs anbefalinger. Den særlige styrke ligger i lærerrollen, som er skabt af vores demokratiske kultur, hvor samarbejde og fællesskab går hånd i hånd med anerkendelse af individet og vores individuelle forskelligheder. I Danmark og Norden kan lærere designe og strukturere læringsforløb i samarbejdende fællesskaber, som motiverer eleverne på baggrund af deres individuelt forskellige forudsætninger og egenskaber, og som stræber efter, at alle elever lærer mest muligt, og vi evaluerer og planlægger i samarbejde med kollegaer og ledelse. Det er det, vi kalder undervisning Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K www.dlf.org