Handikap i hverdagen

Relaterede dokumenter
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

Dokumentar Ali Cheikha

Ved brug af Filmcentralens hjemmeside undersøges deres styrker, svagheder, muligheder og trusler, ud fra den måde de beskriver sig selv.

S E M E S T E R P R O J E K T. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

Musikvideo og markedsføring

OM DOKUMENTARFILM. Forberedelsesmateriale til Vild med film 2019 HVAD ER EN DOKUMENTARFILM?

M&M; IMELLEM. (Teater Momentums toilet)

Projektarbejde vejledningspapir

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Din lærer skal spørge, hvordan du gjorde, og han skal bede dig gøre det igen. Du opdager din fejl og laver ikke fejl denne gang.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmiljøvurdering

Ytrings(frihed?) i Danmark

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Undervisningsbeskrivelse

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

Organisationskommunikation og rekvirentforløb, 3. semester 2009 Kommunikation II, Ugerne , vers 02

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Thomas Ernst - Skuespiller

Indledning. Problemformulering:

HTX BUBBLEFUN EVENT

Brug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Gør jeg det godt nok?

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Portfolio Web:

Superbrand: Anders Samuelsen.

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Om eleverne på Læringslokomotivet

Letlæselig udgave af Strategi for nye alliancer

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Dansk/historie-opgaven

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

Bliv dit barns bedste vejleder

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

Navn: Skole: Anslag: Emne: Klasse: Dato: URL:

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

JB Plastics visuelle identitet Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint Designprocessen... 6

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005

Undervisningsmateriale. Konventum, Helsingør 30. Marts Rune Schmidt Telefon: Mail:

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

Spørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger

Guide til succes med målinger i kommuner

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

#Selfie. Mitzi Zacho Eriksen Cpr.: Anslag: Vejleder: Rene Odgaard Lene Juhl Nielsen

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Forældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10

Der er i det følgende taget små udklip fra rapporten: Bedst i test

Få det fulde udbytte af din kommunikation. En quick guide til en travl hverdag

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Bilag. Interview. Interviewguide

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

Efteruddannelsestur til International Documentary Festival Amsterdam (IDFA).

Faglig relevans/kompetenceområder

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

Hvorfor er mitassist.dk blevet en succes? Ineva Viden til udvikling ineva.dk

En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, minutters varighed.

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode

Idéhæfte til brug af filmen om

Den danske økonomi i fremtiden

Dagsorden for idéudviklingsmødet om Frivillig Fredag og uge 39

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve ( klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Computerens anatomi. Flashklip for børn

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Andreas Møinichen og Aske Märcher

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Valgfrit tema. Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

Efterskole i 9. klasse

D. 07/ Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

Afsluttende opgave Kommunikation/IT

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Børn med AUTISME i skolen

Transkript:

Handikap i hverdagen Oktober, 2015 Af Daniel Dabrowski - 260194 Anne Fasmer - 100992 Lisette Kristensen - 100992 Line Phoebe Wienke 1. semester MMD F&A Vejledere: Lene Juhl Nielsen René Odgaard

Indledning: Vi har valgt at arbejde med dette emne fordi at det er et emne som mange unge har det svært ved at tale om i deres hverdag, og vi vil gerne hjælpe unge samt de handikappede med at gøre deres hverdag nemmere når de er sammen, så handikappede og unge ikke føler sig udenfor eller bliver ukomfortable. Derudover har vi også gruppemedlemmer som selv har deres eget handikap som de ikke vil føle sig uden for med, men gerne vil behandles som et hvert andet menneske der ikke har et handikap behandles som. Vi håber derfor at når unge bliver færdige med at se vores dokumentar, så vil de behandle unge med handikap på lige fod med dem selv i stedet for at skubbe dem udenfor eller behandle dem som personer der ikke kan klare noget selv. Problemformulering: Hvordan kan man gennem en dokumentarfilm gøre opmærksom på at unge med handikap bliver behandlet anderledes, de konsekvenser det har og hvordan kan man ændre på disse fordomme? Problemstillinger: - Hvad kvalificeres som et handikap? både fysisk og psykisk o Hvad menes der med et synligt og Usynligt handikap? - Hvad er årsagen til at handikap bliver set som noget negativt? o Hvad har haft størst indflydelse på dette? - Hvilke social problemer giver det dem med handikap? o Er det godt eller dårligt at de bliver set som anderledes? - Hvad skal gøres for at handikap går fra at være noget negativt til noget positivt? o Hvad skal dem med handikap gøre? o Hvad skal dem uden handikap gøre? Anvendte arbejdsmetoder: Hoved Idé: Handikap o Til vores hoved idé så vi Annes video Du Skal Bare Leve 2 som gav os alle lyst til at arbejde med ideen om folk som har en eller anden form for handikap.

Brainstorming til vores hoved idé. o I begyndelsen af vores projekt lavede vi en brainstorm bilag 4 over vores forskellige ideer og deres styrker samt svagheder til projektet for at prøve og finde frem til hvilken slags handikap det var vi ville tale om Research på internettet/venner/familie o Vi snakkede selv om vores egne problemer som vi måske kunne bruge til vores projekt og snakkede om venner og familie der også havde problemer med et handikap o Vi vil kontakte formanden for Sammenslutning for Unge med Handikap (SUMH) 3 for at høre om vi kan få nogen at snakke med der selv har et handikap. Kan måske få hans mening omkring emnet? Ansøg folk med handikap, personlig interview o Vi vil søge efter folk (ud over os) der selv har et handikap og høre deres egen historie og hvordan de overkom dem osv. Ansøg folk på gaden, lyn interview o Vi vil spørge folk på gaden bilag 1 del 2 hvordan deres mening er omkring handikap, og hvad deres første tanke er når de hør ordet handikap. SWOT o Lavede en SWOT analyse omkring vores projekt for at finde ud af hvad vi kan bruge som en potentiel kunde o Lavede en SWOT analyse på vores kunde som en uddannelse Styrke Svagheder Mange unge får set den Unge der ikke har Rammer vores målgruppe præcist interesse for handikappede og ikke vil se den Muligheder Skolen bliver bedre til at Trusler Onde unge kan bruge den forstå deres elever, og til at mobbe handikappede eleverne får derved en i skolen bedre skolegang Beskrivelse af metoderne med egne ord SWOT:

SWOT bruges til at hjælpe en med at tage en beslutning omkring ens kunde eller idé osv., ved at kigge på det forskellige styrker, svagheder, trusler og mugligheder som kunden eller ideen har. Kvalitativ Interview: Den kvalitative interview bruges til at gå mere ind i dybden og rent faktisk forstå hvorfor det er at folk gør eller har det sådan som de har det. Brainstorming: Brainstorming bruges i gruppe arbejde til at komme frem med forskellige ideer hurtigt ved bare at komme frem med det man tænker på hele tiden så man derefter har en hel masse ideer at arbejde med. Research Kvalitativ: Vi interviewer folk med forskellige handicaps for at få en forståelse af hvordan de helst selv vil behandles. Vi tager ud og interviewer unge mennesker (omkring 20erne) på gaden omkring Handicap og om de egentlig ved hvad det vil sige at være handicappet. Vi vil igennem vores interviews prøve på at finde ud af hvad folk personligt har af meninger og holdninger omkring handicap. I forbindelse med filmen vil vi lave, omkring handicap, vil det være oplagt at bruge en kvalitativ undersøgelse form. Vi vil bruge kvalitativ undersøgelse i vores film til at finde ud af hvordan folk ser/tænker omkring begrebet det at være handicappet og hvordan de handicappet har det med den overbeskyttende behandling som de modtager fra mange. SWOT analyse se bilag 1 del 1 Kommunikation Målgruppen vi går efter er unge i 20erne som ikke ved hvad det vil sige at være handicappet i vores samfund og hvordan det påvirker deres hverdag. Dette er på baggrund af at der er mange som ikke ved hvordan de bør omgås folk med handicap og har derfor tildens til at være forsigtige og i visse tilfælde være overbeskyttende hvilket ikke altid er det rigtige at gøre, set fra de handicappets

synes vinkel af. Grunden til at nogle folk enten er forsigtige eller overbeskyttende over for folk med handicap kan være fordi de ikke kan sætte sig selv ind i hvordan det føle at blive behandlet anderledes. Visualisering / Design Ideudvikling: Der blev først bare snakket om det og ud fra en tidligere kort dokumentar en af gruppe medlemmerne 2 havde lavet forslået en mere udpenslet udgave af den, emnet blev dog udbredt efter lidt snak til at handle om handikap af flere slags og synet på dem fra dem der ikke har det og ikke kender til det. Logline: Vi vil finde en positiv løsning på problemet med de fordomme der er mod Handikappede. Ens handicap kan betyde at man ikke altid er i stand til at gøre tingene på samme måde som alle andre, men det betyder ikke at de ikke har mulighed for at de samme ting når man er handicappet lære man at udnytte de ting man kan og finde andre måder at gøre tingene på. Så selv med et handicap er man i stand til at leve et normalt liv, desværre har mange mennesker tildens til straks at føle sympati når de ser en som f.eks. er blind. de vil med det samme tænke at den "stakkels" person har brug for hjælp og de vil i mange tilfælde ikke tale til personen på samme måde.som de vil tale til andre på Den blinde vil måske i dette tilfælde føle sig anderledes. Handikappede er mennesker og bør behandles sådan. en teenagers største ønske er ofte at være lige som de andre omkring dem på deres alder, men hvis de med det samme bliver sat i bås på grund af et handicap vil de aldrig få en chance for at føle sig accepteret. Manus forslag bilag 2 Lynopsis: I filmen vil vi ses de forskellige synpunkter fra dem der er handikappede og dem der ikke det. Vi klipper deres meninger sammen på en måde der skal gøre folk

opmærksom på hvordan det virkelig er at have et handikap og samtidig ser nogen af de forkerte tanker dem uden handikap har omkring det. Vil vise lidt dybere og personlige indslag af dem med handikappet, i naturligt miljø og fremmede mennesker på gaden som bliver lyninterviewet. Narrativ struktur: Først skal der være en intro som vækker appetit på resten af dokumentaren. Derefter segmenter hvor vi først starter med handikap generelt og derefter de forskellige handikap hver for sig. I slutningen runder vi af med opsummere nogen af de tidligere punkter og sammensætter et resultat ud fra svar fra dem alle. De mere personlige interviews med dem som har et handikap vil vi bruge halvnær bilag 3 til ultranær billedskæringer mens ved lyninterviewsne på gaden vil vi bruge halvtotal til total, for at skabe en mere personlig følelse til dem der har et handikap. Klipperytmen vil mest være lav da dette skaber et rolig tempo så man kan nå at følge med i hvad der bliver sagt og tænke over det, der vil dog ind imellem ændres på rytme til en lidt hurtigere når vi høre svarene fra dem på gaden efter hinanden for at skabe bevægelse og videre interesse i filmen. Vi skal have en passende baggrund musik til, ikke for melankolsk da vi ikke leder efter at publikum føler over medlindenhed men at man får en forståelse for at de kan klare sig selv. Dokumentar type: Interview dokumentar med smag af den personlige dokumentar da vi følge nogen af dem med handikap. Delkonklusion: Vi har fundet af ud hvad det vil sige mere præcist at have et handikap og hvad der kan gøres for at hvad end handikap man har bliver mindre synligt. Med denne information kan vi se de problemstillinger unge med handikap står over

for i dags Danmark, og dermed forarbejde dem på en fornuftigt måde der hverken bliver for pædagogisk eller for ligegyldig. Konklusion: Vi kan konkludere at det tager meget længere tid at lave en dokumentarfilm omkring så stort og svært emne som handikappede, og at vi pga. vores manglende tidsplanlægning og samarbejde ikke rigtigt fik svar på nogle af de problemstiller vi havde stillet i begyndelsen af vores projekt. Perspektivering: Da emnet om handicap lidt er et tabu emne, ville dokumentarer om det være rigtig godt, især hvis vi formår at få den helt rigtige indfaldsvinkel. Denne dokumentar ville godt kunne bruges i flere sammenhæng, for eksempel kunne den blive brugt i diverse temaaftener på kanaler som Dr2, eller den kunne blive brugt til noget undervisning både i folkeskoler, men også til forskellige uddannelser inden for den humanistiske gren. Den ville også kunne bruges til forskellige foreninger, da den skulle kunne give et indblik i hvordan man kan have det og hvilken hverdag man kan have hvis man har et handicap, samt hvordan man undgår at have et handicap kommer til at lyde negativt. Der er formentlig mange der ville være interesseret i en dokumentar om at et handicap

ikke skal være negativt, og hvad man skal gøre for at det ikke virker negativt, det er både organisationer og foreninger, og mennesker både med og uden et handicap, for der er nok mange der bliver ramt af den negative tone af handicap, og det kunne både være fra dem selv og fra andre. Idéen til denne dokumentar kunne også være en ud af flere og/eller oveni købet en serie hvor man fokusere for de forskellige ting om handicap, for eksempel hverdagen for en med handicap, familie og de nærmeste for en med handicap, tilpasning til samfundet, og så videre. Der er mange emner om hvad man kan komme ind på. Derfor ville denne dokumentar godt være en del af en serie eller af nogle flere dokumentarer, den kunne også være en lille del af en større og længere dokumentar, der ville komme ind på forskelige emner. Procesevaluering: Vi har i gruppen talt om tingene sammen, så vi alle var enige om den samme idé. Skiftet mellem at arbejde sammen og uddele opgaverne, hvor der mest været én som har haft styringen og måtte tage beslutninger, men de resterende personer i gruppen har været gode til at komme med input hen af vejen. Litteraturliste: 1. Hans Reitzels forlag: Kommunikation i multimedie design: Kap 6, Kap 11, og Kap 12 2. Anne video Du Skal Bare Leve https://www.youtube.com/watch?v=smswmi-uucm 3. Hjemmesiden Sammenslutning Unge med Handikap: http://sumh.dk

Bilag liste: Bilag 1: Field research: SWOT analyse Styrke Svagheder Mange unge får set den Rammer vores målgruppe Unge der ikke har interesse for præcist handikappede og ikke vil se den Muligheder Skolen bliver bedre til at Trusler Onde unge kan bruge den forstå deres elever, og til at mobbe handikappede eleverne får derved en i skolen bedre skolegang Forslag til spørgsmål: Spørgsmål til folk på gaden: Hvilken betydning har handikap for dig? Hvad tror du er den største udfordring for unge med handikap? Hvad betyder (indsæt handikap her) for dig? Håndend på hjertet hvad tænker du når du ser en i kørestol, blindestok eller høreapparat? Har du fordomme overfor folk med handikap? Hvad tror du der kan gøres for at bryde de fordomme der er overfor handikappede? Bilag 2 Manus: Handikap I hverdagen Scene 1: Intro: voiceover der stille nogen af spørgsmålene fra vores problemformulering/ problemstillinger, flettet ind med klip fra det vi har filmet. Scene 2: Vi tager først udgang punkt i hvad er et handikap Her med hvad eksperterne siger, hvad folk på gaden siger, samt hvad dem med handikap selv mener.

Scene 3: Asperger Kort segment med en der har dette handikap. Folk på gadens forståelse af det. Ekspertens mening. Scene 4. Synhandikap Kort segment med en der har dette handikap. Folk på gadens forståelse af det. Ekspertens mening. Scene 5: handikap 3 Kort segment med en der har dette handikap. Folk på gadens forståelse af det. Ekspertens mening. Scene 6: handikap 4 Kort segment med en der har dette handikap. Folk på gadens forståelse af det. Ekspertens mening. Scene 7: handikap 5 Kort segment med en der har dette handikap. Folk på gadens forståelse af det. Ekspertens mening. Scene 8: opsamling af hoved problemer Voice overen opsummere de forskelliges største besvær i hverdagen og nævner også gerne nogen af hvad det almindelige menneske har sagt. Scene 9: mål Her hvad dem med handikap ønsker at fremtiden ser ud Scene 10: konklusion Vi fortæller meget tydeligt hvad alle (dem med handikap, dem uden, det offentlige) bør gøre for at man får en bedre mindre fordomsfuld fremtid Bilag 3 manus eksempel: Eksempel på billedskæring

Bilag 4 Brainstorm boble: