Uddannelsesplan 2017 UDKAST november UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Indledning Der er brug for uddannet og kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig giver det at være selvforsørgende den enkelte borger livskvalitet. Vi ved, at jo længere en uddannelse man har, jo mere er man i beskæftigelse, jo mere tjener man, og jo sundere er man. Uddannelse er desuden en vigtig forudsætning for demokrati i både små og store fællesskaber. Investering i uddannelse er derfor vigtig, både for samfundet og for den enkelte. Som en stærk medspiller til den unge og til uddannelsesinstitutionerne har kommunen et medansvar for, at den unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så den enkelte unge kan få et arbejde, forsørge sig selv og skabe et godt liv sammen med andre. Holbæk Byråd har sat uddannelse højt på dagsordenen ved at definere uddannelse til alle unge som én af kommunens seks kerneopgaver og organisere opgaver, økonomi og medarbejdere efter kerneopgaven. Med Uddannelsesplan 2017 sætter byrådet retning for indsatsen med kerneopgaven Uddannelse til alle unge. Hvert år revideres planen af Udvalget Uddannelse og Job, så de politiske målsætninger holdes ajour med byrådets ambitioner for kerneopgaven. Også andre kerneopgaver og politiske udvalg bidrager til kerneopgaven Uddannelse til alle unge, eksempelvis indsatsen i forhold til misbrug i Alle Kan Bidrage, sundhedsfremme blandt unge i Aktiv Hele Livet og kulturprojekter i Kultur og Fritid. År har budt på store udfordringer med at overholde budgettet. Det er derfor afgørende for økonomien i de kommende år, at de politiske ambitioner for kerneopgaven i Uddannelsesplan 2017 kobles tæt med budgettet. Fokus i Uddannelsesplan 2017 er derfor på de forandringer i indsatsen, som vi vil prioritere politisk for at kunne løse kerneopgaven uddannelse til alle unge med de ressourcer, der er til rådighed og opnå de ønskede resultater og effekt for og med de unge. Uddannelsesplan 2017 skal, når den omsættes til handling: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveaet i Holbæk Kommune hæves, og den enkelte unges muligheder for at skabe sig et godt liv øges. Bidrage til at flere unge bliver mere selvhjulpne og klarer sig uden kommunens støtte. Understøtte at alle unge indgår i fællesskaber, som kan udvikle, støtte og hjælpe den unge til et godt liv som ung, på vej til og igennem uddannelse. Sikre politisk prioritering af de forandringer i indsatsen, som følger af en strammere økonomi. 2
Målgrupper I Holbæk Kommune har vi ca. 11.100 unge mellem 15 og 30 år. Heraf har ca. 2.450 unge allerede gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesplan 2017 er målrettet de ca. 8.650 unge, som endnu ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en mangfoldig målgruppe. Den omfatter unge, som går den lige vej fra grundskolen gennem ungdomsuddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse uden kontakt til kommunen ud over den almindelige uddannelsesvejledning, klubtilbud og ungdomsskole. Den omfatter unge, som er i uddannelse, men som har det svært, og er i risiko for at droppe ud. Den omfatter unge, som mangler personlige, sociale og/eller faglige kompetencer for at kunne komme i gang med en uddannelse. Og den omfatter unge, som på grund af fysiske og/eller psykiske handicap ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Figuren viser antal unge i Holbæk Kommune fordelt på målgrupper De bærende principper for arbejdet med kerneopgaven uddannelse til alle unge er: Den unge er i centrum - Vi finder løsninger for og med den unge Et uddannelsesrettet sigte - Alt hvad vi gør, har et uddannelsesrettet sigte En helhedsorienteret indsats - Vores indsats har fokus på det hele menneske og de ressourcer, der findes i den unges omverden En ressourcefokuseret tilgang - I dialogen med den unge fokuserer vi på ressourcer og muligheder, fremfor på problemer og barrierer De unges behov er forskellige, og indsatser og tilgange skal tilpasses alt efter hvilke unge, det handler om. Derfor deles den overordnede målgruppe for kerneopgaven op i fire målgrupper. For hver målgruppe er det politisk bestemt, hvilken tilgang vi skal møde den unge med, og dermed hvad vi ønsker, at den unge skal opleve i mødet med Holbæk Kommune. 3
Målgruppen Unge i uddannelse Gruppen unge i uddannelse omfatter de ca. 5.650 unge, som går i 10. klasse, går på en ungdomsuddannelse eller er i gang med en videregående uddannelse. Unge som er i gang med en ungdomsuddannelse, er i princippet ude af kommunens hænder. Alligevel spiller kommunen en rolle i forhold til disse unge og deres muligheder for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den unge i målgruppen Unge i uddannelse oplever i mødet med Holbæk Kommune, at: Indsatsen er uddannelsesrettet Indsatsen fokuserer på undervisning, generel vejledning og forebyggelse af frafald Opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer kan anvendes, når det er målrettet uddannelse Forventningen er, at den unge selv kan finde sin uddannelsesvej, men at vi vejleder om hvordan Målgruppen Unge tæt på uddannelse Unge tæt på uddannelse udgør ca. 2.300 unge i Holbæk Kommune. Gruppen indeholder unge, som kommunen ikke har kontakt med, fordi de f.eks. er i job, på højskoleophold eller ude at rejse mens de holder et sabbatår. Gruppen indeholder desuden de ca. 230 unge (september ), som med vejledning, støtte eller en eller anden form for indsats vurderes at kunne påbegynde en kompetencegivende uddannelse indenfor mindre end et år. I fagsprog kaldes disse unge ofte for uddannelsesparate eller åbenlyst uddannelsesparate. Disse unge har evnerne til at gennemføre en uddannelse, men nogle af dem mangler måske en målrettet vejledning, motivation og troen på sig selv. Den unge i målgruppen Unge tæt på uddannelse oplever i mødet med Holbæk Kommune, at: Indsatsen er uddannelsesrettet og baseres på en individuel uddannelsesplan Indsatsen fokuserer på den unges muligheder og ønsker Opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer kan tilbydes, når det er målrettet uddannelse Forventningen er, at den unge selv tager ansvar for situationen, men vi vejleder om hvordan 4
Målgruppen Unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse De ca. 300 unge i Holbæk Kommune med behov for længerevarende støtte, før de kan starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ofte unge, som har haft en svær start i livet. De har personlige, sociale og/eller faglige udfordringer. Nogle af disse unge har påbegyndt uddannelse flere gange, men er droppet ud. Andre er aldrig kommet i gang. I fagsprog kaldes disse unge ofte aktivitetsparate. Den unge i målgruppen Unge med behov for længerevarende støtte forud for uddannelse oplever i mødet med Holbæk Kommune, at: Indsatsen er helhedsorienteret og uddannelsesrettet og baserer sig på en individuel uddannelsesplan. Indsatsen fokuserer på udvikling af uddannelsesparathed, også der hvor vejen går via et virksomhedsrettet forløb Opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer kan tilbydes, når det er målrettet uddannelse. Forventningen er, at den unge kan gennemføre en uddannelse, og at den unge selv medvirker til at få det til at ske med hjælp fra os Målgruppen Unge i særligt tilrettelagte forløb For nogle unge er det ikke muligt at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse på grund af for eksempel svære bevægelseshandicap, psykisk udviklingshæmning, psykiatriske lidelser, erhvervet hjerneskade eller kroniske smerter. Disse unge har brug for særligt tilrettelagte forløb, som giver de unge mulighed for at klare sig selv bedst muligt i eget liv. Der er ca. 300 unge i denne målgruppe i Holbæk Kommune. Hertil kommer de ca. 140 unge under 30 år på førtidspension, hvoraf en stor del modtager indsatser under kerneopgaven Aktiv Hele Livet. Den unge i denne målgruppe oplever i mødet med Holbæk Kommune, at: Indsatsen er individuelt tilrettelagt, helhedsorienteret og uddannelses- eller beskæftigelsesrettet. Indsatsen fokuserer på udvikling af den unges selvhjulpenhed og mulighed for at blive del af arbejdsmarkedet, evt. på særlige vilkår. Opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer kan tilbydes, når det er målrettet selvhjulpenhed. Forventningen er, at den unge bidrager med det han eller hun kan, og vi hjælper med at gøre det muligt under hensyn til den enkeltes udfordringer. 5
Mål Hvad sigter vi efter? Byrådet har med sin vision Holbæk i Fællesskab formuleret sit ønske om, at Holbæk Kommune skal skabe attraktive rammer for læring og uddannelse. Holbæk Kommune skal være et sted, hvor unge og voksne kan uddanne sig. Målet er, at Holbæk Kommune i år 2025 skal være blandt de tre kommuner i Region Sjælland, hvor flest unge har gennemført en uddannelse. Med en nuværende placering som nr. 7 er det et ambitiøst mål, og fortsat fokus på og udvikling af kerneopgaven er nødvendigt for at nå målet. Ud over den langsigtede vision for Holbæk Kommune på uddannelsesområdet har byrådet fastlagt overordnede effektmål for kerneopgaven Uddannelse til alle unge, mens Udvalget Uddannelse og Job har fastlagt målsætninger og indikatorer i relation til de fire målgrupper. Formulering af effektmål, målsætninger og indikatorer handler om at skabe synlighed om, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Vi skal kunne vise, at indsatsen nytter. Nr Kommune % pr juni 1 Solrød 77,2 % 2 Roskilde 76,5 % 3 Lejre 74,5 % 4 Greve 71,7 % 5 Sorø 69,5 % 6 Næstved 69,3 % 7 Holbæk 69,2 % 8 Køge 67,5 % 9 Guldborgsund 67,2 % 10 Stevns 66,8 % 11 Faxe 65,1 % 12 Kalundborg 65,0 % 13 Vordingborg 64,9 % 14 Ringsted 64,3 % 15 Slagelse 64,2 % 16 Lolland 61,7 % 17 Odsherred 61,4 % Tabellen viser procentdelen af unge i Region Sjælland, som gennemfører en uddannelse (juni ) 6
Byrådets effektmål for kerneopgaven Uddannelse til alle unge Byrådet har fastlagt effektmål for alle Holbæk Kommunes kerneopgaver for at kunne følge, om vi opnår den ønskede effekt på den lange bane. De to overordnede formål for kerneopgaven uddannelse til alle unge er, at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse og, at de unge bliver mere selvhjulpne, så de i højere grad klarer sig uden kommunens økonomiske støtte. På den baggrund er fastsat fem effektmål, der vil give en pejling af om kommunens hensigt virker efter hensigten. Byrådet har fastsat måltal for hvert enkelt effektmål. Måltallene og seneste status fremgår af nedenstående oversigt. Målsætning 1. Flere i den erhvervsaktive alder har en erhvervskompetencegivende uddannelse Effektmål for budget Status Holbæk marts 60,2 % 60,1 % Pr. 1/1 2015 Status Holbækjuni 59,7 % Pr. 1/1 Landsplan Status juni 60,3 % 2. Andelen af 25-29 årige, der ikke har en uddannelse ud over folkeskoleniveau, falder 3. Flere unge har 5 år efter 9. klasse gennemført en ungdomsuddannelse 4. Andelen af 18-29 årige, der har behov for at modtage uddannelseshjælp, falder 27,5 % 27,1 % Pr. 1/1 2015 67,5 % 67,0 % (årgang 2009) 6,4 % 6,4 % Pr. 1/1 26,0 % Pr. 1/1 69,2 % (årgang 2009 ny beregningsmetode) 6,4 % Pr. 1/1 16,1 % 70,7 % 4,5 % 5. Antallet at unge, der har behov for anbringelse/botilbud, falder a) 15-17 årige Anbringelse 63 61 Marts b) 18-29 årige Midlertidigt botilbud 45 41 Marts Tabellen viser effektmål for kerneopgaven Uddannelse til alle unge 61 Data ikke til rådighed 41 Data ikke til rådighed Oversigten viser at det går den forkerte vej i forhold til andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet påvirkes af mange faktorer, f.eks. tilflytning, fraflytning og indsatsen i Alle Kan Bidrage, som har at gøre med langt den største del af gruppen i den erhvervsaktive alder. Tallene viser også, at vi ser ud til at være på rette vej i forhold til at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi er faktisk foran -målet, men dog stadig et godt stykke fra landsgennemsnittet. I forhold til unge på uddannelseshjælp kan vi kun aflæse, at vi opfylder - effektmålet. For unge med behov for anbringelse opfylder vi effektmålet og mere til. Uddannelse til Alle Unge bidrager endvidere til Fællesskabsmålet om, at færre borgere herunder unge skal føle sig ensomme og stå udenfor fællesskaber. Målsætning Færre borgere føler sig ensomme og står udenfor fællesskaberne Effektmål for budget Status Holbæk marts 5,1 % 5,7 % 2013-data Status Holbæk juni 5,7 % 2013-data Landsplan Status juni 5,7 % 2013-data Tabellen viser det effektmål fra kerneopgaven Fællesskab, som Uddannelse til Alle Unge har størst andel i Tallene stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil, som er en landsdækkende undersøgelse, der gennemføres hvert 3. år. Først når -analysen er tilgængelig, vil vi kunne se om arbejdet med udvikling af fællesskaber har båret frugt, og om vi har opfyldt det meget ambitiøse effektmål. 7
Målsætninger og indikatorer for målgrupperne Ud over de af byrådet fastsatte effektmål er vi interesserede i at følge, om vi skaber den ønskede forandring for vores målgrupper. For hver af de fire målgrupper fastsætter Udvalget Uddannelse og Job derfor en eller flere målsætninger og indikatorer, som anvendes til at vurdere om indsatsen skubber i den rigtige retning. Målgruppe Målsætninger 2017 Vi måler på (indikatorer): Seneste status Unge i uddannelse Flere unge gennemfører deres uddannelse Afbrydelsesprocenten indenfor 1 år på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser i Holbæk Kommune (skal falde) Elever startet i 2013: 18% Elever startet i 2014: 24 % Unge tæt på uddannelse Unge med behov for længerevarende støtte Unge i særlige forløb Flere unge kommer i uddannelse, hurtigere Flere aktivitetsparate unge bliver uddannelsesparate, hurtigere Flere unge kommer ud på det rummelige arbejdsmarked, hurtigere Flere bliver afklaret til den rette forsørgelse, hurtigere Andelen af unge, der vurderes uddannelsesparat i 8. klasse (skal øges) Gennemsnitlig varighed på uddannelseshjælp for uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate (skal falde) Andelen af unge på uddannelseshjælp, der vurderes aktivitetsparate (skal falde) Gennemsnitlig varighed på uddannelseshjælp for aktivitetsparate (skal falde) Andelen af unge med STU fra CSU, der går videre til almen uddannelse eller virksomhedspraktik (skal øges) Anciennitet på uddannelseshjælp forud for overgang til ressourceforløb (skal falde) Pr. 1/6 2015: 68% Pr. 1/6 : 68% Skoleåret 2014/15: 19 uger Skoleåret 2015/16: 22 uger Januar 2015: 59 % September : 51 % Skoleåret 2014/15: 36 uger Skoleåret 2015/16: 35 uger Skoleåret 2014/15: 58% (7 elever ud af 12) Skoleåret 2015/16: 55 % (6 elever ud af 11) Pr. 1/11 : 4,3 år Tabellen viser målsætninger og indikatorer samt seneste status fordelt på målgrupper 8
Budget og indsatsområder 2017 Budget 2017 er vedtaget af et flertal i byrådet bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det er et budget med besparelser på både kerneopgaver, administration og ledelse, indkøb, fælles-skabere mv. Der er dog også områder med udvidelser, herunder f.eks. til flere byggesagsbehandlere. For Uddannelse til Alle Unge er der en række forandringer i budget 2017, set i forhold til budget. Samlet set står området over for store budgetreduktioner. Byrådsflertallet har i store træk prioriteret således: Prioritering af uddannelsesrettet indsats Status quo på fritid og forebyggelse Lavere takster og færre midler til sociale indsatser Effektivisering af administration og ingen prisfremskrivning Den politiske budgetaftale medfører en betydelig reduktion i budgettet for Uddannelse til Alle Unge. Dertil kommer, at der fortsat er gamle budgetreduktioner fra politiske og administrative omstillinger, som endnu ikke er realiseret, at der skal ske tilpasning af økonomi og organisation som følge af færre elever i nogle af vores uddannelsestilbud, samt at der skal ske tilpasning for at modvirke gentagelse af det merforbrug, Uddannelse til Alle Unge har haft i. Det forventede forbrug i (Budgetrevision 4, herefter forkortet BR4) er 272,9 mio. kr. Budget 2017 allokerer 229,6 mio. kr. til kerneopgaven. Den faktiske økonomiske forandring fra forbruget i til budgettet i 2017 er dermed på 43,3 mio. kr. Budgettet fordelt på indsatsområder De aktiviteter, der finder sted i Uddannelse til Alle Unge for at løfte kerneopgaven kan inddeles i tre indsatsområder samt administration. Indsatsområderne kan kobles med budgettet og fordeler sig på følgende måde: Indsatsområde Korr. Budget, mio.kr. Forventet forbrug (BR4) mio.kr. Procentvis fordeling Budget 2017 mio.kr. Procentvis fordeling Difference mellem forbrug og Budget2017 mio.kr. Fritid, forebyggelse og 25,6 23,0 8,4% 21,5 9,4% -1,5 uddannelsesvejledning Uddannelsesrettet indsats 179,2 193,5 70,9% 153,2 66,7% -40,2 og støtte Uddannelsesaktiviteter 41,2 38,9 14,2% 39,5 17,2% 0,6 Administration 17,7 17,6 6,4% 15,4 6,7% -2,2 I alt 263,8 272,9 100,0% 229,6 100,0% -43,3 Administration behandles ikke i Uddannelsesplan 2017. Posten indeholder udgifter til sekretariatsarbejde, del af sagsbehandlerlønninger mv. Eksterne projektmidler indgår ikke i budgettet, men har stor betydning for udviklingsarbejdet i Uddannelse til Alle Unge. I har vi således fået tilsagn til projekter for ca. 11,5 mio. kr. over de kommende 1-3 år. 9
Indsatsområde 1: Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledning En række aktiviteter retter sig mod alle unge. Det er en almen indsats, hvis mål er at gøre flest mulige af vores unge i stand til at gennemføre en uddannelse uden hjælp fra kommunen. Vi skal understøtte ungdomsliv i et helhedsperspektiv og i en demokratisk ramme, hvor personlige og sociale kompetencer kan udvikle sig. Det kan være i klubberne, i ungdomsskolen, gennem forebyggende indsatser, for eksempel 7. klasse eventen 7 eren, 8.-klasse eventen Jagten og Uge Sex-kampagnen og i uddannelsesvejledningen, som alle er med til at understøtte uddannelses- og jobidentitet og den unges uddannelsesvalg. Mange af disse indsatser bidrager samtidigt til at understøtte kerneopgaven læring & trivsel. Herudover kan indsatser målrettes bestemte grupper af unge for at opnå den ønskede effekt (f.eks. uddannelsesvejledning til ikke-umiddelbart uddannelsesparate elever i udskolingen), men indsatsen er som udgangspunkt ikke visiteret til den enkelte unge. Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledning Korr. Budget mio. kr. Forventet forbrug (BR4) mio. kr. Budget 2017 mio. kr. Ungdomsskolevirksomhed inkl. klubber 12,4 11,1 9,5-1,5 og Cirkus Kæphøj SSP 3,2 3,2 3,2 0,0 Ungdommens Uddannelsesvejledning 9,9 8,8 8,8 0,0 I alt 25,5 23,1 21,5-1,5 Difference mellem forbrug og Budget2017 mio. kr. Politiske prioriteringer indsatsområde 1 Budgettet på indsatsområdet Fritid, forebyggelse og uddannelsesvejledning er relativt uforandret. Alligevel kræves en omlægning af indsatsen, idet den forebyggende indsats må lykkes bedre, hvis vi skal mindske udgifterne til individuelle indsatser og støtte. De større forandringer, der skal gennemføres i 2017 er: Hvorfor Hvad Hvordan Bedre effekt af det forebyggende Øget fleksibilitet og mulighed for Etablering af ny klubstruktur arbejde (flere i uddannelse, færre ud i kriminalitet) tidligere og mere målrettet forebyggende indsats, herunder opbyggende Tydelige mål og arbejdsgange i SSP-arbejdet arbejde med trivsel og inklu- sion Effektiv opsporing og eksplicit invitation ind i almene indsatser i bl.a. Fritid og Forebyggelse Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse Tæt og systematisk samarbejde mellem uddannelsesvejledningen, grundskolen, Børneindsatsen, Ungeindsatsen, lokale uddannelsesaktører og virksomheder Hjemtagning af UU Tydelige pejlemærker, mål og arbejdsgange i uddannelsesvejledningen UU-kompetencer bidrager tæt og systematisk i myndighedsarbejdet i Børneindsats og Ungeindsats Målrettede ungdomsskolehold Flere unge, som har modtaget uddannelseshjælp i lang tid, skal blive klar og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Øget fokus på de 25-29 årige i uddannelsesvejledningen Omprioritering af UU-opgaven, så der allokeres ekstra ressourcer til opgaven Tæt og systematisk samarbejde mellem Ungeindsat, ungdomsuddannelser og virksomheder 10
Indsatsområde 2: Uddannelsesrettet indsats og støtte For de unge, hvor den almene indsats ikke er nok, er det en kommunal opgave at iværksætte individuelt tilpassede aktiviteter, som kan hjælpe den unge til at blive klar til at starte på og gennemføre en uddannelse. Måske er der brug for mentorstøtte i en periode, for at den unge kan overvinde sine udfordringer, eller måske kan den unge ikke bo hjemme og har brug for opholdssted eller plejefamilie for en tid. For unge med særlige behov skal der måske sættes ind med ressourceforløb eller hjælp til at klare sig i hverdagen. Forsørgelsesgrundlag i form af bl.a. uddannelseshjælp er også at betragte som en støtteforanstaltning, så den unge kan klare sig økonomisk indtil han eller hun er klar til uddannelse. Tæt samarbejde mellem Ungeindsats og uddannelsesvejledning er centralt, så alle gode kræfter forenes om at vejlede, motivere og støtte den unge på vejen mod uddannelse. Uddannelsesrettet indsats og støtte Korr. Budget mio.kr. Forventet forbrug (BR4) mio.kr. Budget 2017 mio.kr. Anbringelser 89,7 95,2 67,4-27,8 Tilbud Serviceloven 48,4 46,4 36,5-9,9 Lov om Aktiv beskæftigelse 7,7 14,1 9,8-4,3 Ydelser 33,4 37,7 39,5 1,8 I alt 179,2 193,5 153,2-40,2 Difference mellem forbrug og Budget 2017 mio.kr. Politiske prioriteringer indsatsområde 2 Hvornår og i hvilket omfang, et ungt menneske har behov for indsats og/eller støtte, beror især på et fagligt skøn. Med kerneopgaven Uddannelse til alle unge skal der ved det faglige skøn tage afsæt i, hvad den unge måtte have ret til efter lovgivningen og i viden om, hvordan indsatsen skal tilrettelægges, så den bidrager til den unges plan for uddannelse. Det faglige skøn skal desuden ske i overensstemmelse med de politiske og økonomiske prioriteringer. Holbæk Kommune ligger over landsgennemsnittet for så vidt angår udgifterne til sociale indsatser. På den baggrund reduceres budgettet til foranstaltninger og specialundervisning med budget 2017. Det betyder, at der må forandringer til, både i indsatsniveau, sagspraksis, medarbejderkompetencer og mindset, metoder, nytænkning af tilbud og styring. 11
De større forandringer, der skal gennemføres i 2017 er: Hvorfor Hvad Hvordan Støtte uddannelsesparate unge til hurtigst muligt at Effektiv drift af indsatsen for uddannelsesparate unge Effektiv drift af én indgang, åben rådgivning og rådighedssamtaler komme i gang med og gennem uddannelse Tæt og systematisk samarbejde mellem Ungeindsat og uddannelsesvejledere Nedbringe udgifter til uddannelseshjælp Sikre at unge med behov for længerevarende støtte forud for start på uddannelse oplever progression i indsatsen Fokuseret afklaringsindsats ( 100 dages projekt o.lign.) for at nedbringe antallet af unge, som har været længe på uddannelseshjælp Prioritering af afklaringsindsatsen for aktivitetsparate med 3 års anciennitet med henblik på afklaring af forsørgelsesgrundlag Nedbringe udgifter til servicelovstilbud og uddannelseshjælp Opprioritering af indsatser, som via job kan føre til uddannelse Prioritering af indsatsen for unge i rehabilitering og på førtidspension Tæt og systematisk samarbejde mellem Ungeindsat og uddannelsesvejledere Nedbringe udgifterne til servicelovstilbud Færre og mindre indgribende sociale foranstaltninger Færre støtte/kontakt-timer Gruppeforløb og samtænkning af servicelov, Lov om Aktiv Beskæftigelse, Ungdomsskoleloven og lov om specialundervisning Sociale indsatser tilrettelægges så de bidrage til den unges plan for uddannelse Fokus på deltagelse i fællesskaber, f.eks. via etablering af omsorgsbaser Nedbringe udgifterne til anbringelser Flere alternativer til dyre bosteder Øget brug af støtte til unge i egen studiebolig Etablering af flere billige studieboliger, f.eks. bofællesskaber i lejligheder via den kommunale anvisningsret Nedbringe udgifter til servicelovstilbud Billigere tilbud Tilpasning af egne tilbud Anvendelse af forskellige redskaber i samarbejdet med de private leverandører, herunder dialog, prisforhandlinger og udbud Kvalitetssikring og fokus på progression i forhold til den unges uddannelsesplan i samarbejdet med private leverandører Styrke unges muligheder for at gennemføre en erhvervsuddannelse Give flere unge mulighed for at være en del af et fællesskab Sikre praktikpladser til alle unge med behov Sikre lærlinge til alle virksomheder med behov Videreudvikling af samarbejde med frivillige Forpligtende partnerskaber med lokale virksomheder Gennemførelse af projekt om frivillige erhvervsmentorer Partnerskabsaftale med Ungdommens Røde Kors Partnerskabsaftaler med klare mål og forpligtelser Virksomhedsrettede indsatser som en del af den unges uddannelsesplan, for de unge hvor det er relevant 12
Indsatsområde 3: Uddannelsesaktiviteter Den faglige udvikling er i fokus i uddannelsesaktiviteterne. 10. klasse, 10Ung og 10Plus, produktionsskolerne og erhvervsgrundskoleuddannelserne (EGU) forbereder de unge til ungdomsuddannelse, mens den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) kompetenceudvikler unge med særlige behov. Uddannelsesaktiviteter Korr. Budget mio. kr. Forventet forbrug (BR4) mio. kr. Budget 2017 mio. kr. Folkeskoler (10. klasse, 10Ung, 9,9 9,0 9,0 0,0 10Plus) Produktionsskoler 7,1 5,8 6,9 1,1 Erhvervsgrundskoleuddannelserne (EGU) Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) 2,0 1,8 2,1 0,2 22,2 22,2 21,5-0,7 I alt 41,2 38,9 39,5 0,6 Difference mellem forbrug og Budget 2017 mio. kr. Politiske prioriteringer indsatsområde 3 Budgettet på indsatsområdet Uddannelsesaktiviteter er relativt uforandret fra til 2017. Alligevel kræves en omlægning af indsatsen, hvis vi skal lykkes med at mindske udgifterne til individuelle indsatser og støtte. Flere unge skal forblive i uddannelsesaktivitet fremfor at droppe ud og risikere ledighed, og flere skal blive rustet til at kunne gennemføre uddannelse eller blive klar til job, eventuelt på særlige vilkår. 13
De større forandringer, der skal gennemføres i 2017 er: Hvorfor Hvad Hvordan Flere unge skal være fagligt rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse Flere unge skal vælge og være rustet til at gennemføre en erhvervsuddannelse Flere unge fra 10Plus og 10Ung skal være klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse Styrkelse af det erhvervsfaglige fokus i 10. klasse Tættere samarbejde mellem 10. klassecenter, EUC Nordvestsjælland og øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner Øget anvendelse af for-forløb i samarbejde med erhvervsuddannelserne Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse Tættere samarbejde med produktionsskolerne for at sikre, at den undervisning vi køber, arbejder målrettet mod at få den unge så tæt på uddannelse eller arbejdsmarked som muligt. Øget anvendelse af for-forløb i samarbejde med erhvervsuddannelserne Sikring af, at der i hvert enkelt tilfælde er beskrevet tydelige mål for forløbet, med den unges uddannelsesplan som omdrejningspunkt Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse Tættere samarbejde med EGU for at sikre, at den undervisning vi køber, arbejder målrettet mod at få den unge så tæt på uddannelse eller arbejdsmarked som muligt. Målfastsætte og tilstræbe at den virksomhedsrettede del af uddannelsen foregår på virksomheden fremfor på produktionsskolen Sikring af, at der i hvert enkelt tilfælde er beskrevet tydelige mål for forløbet. 14
Politiske drøftelser i 2017 Udvalget Uddannelse og Job vil i 2017 løbende følge arbejdet med realisering af Uddannelsesplan 2017. Indsatsområderne vil blive drøftet i tilknytning til budgetrevisionerne. Derudover vil udvalget fokusere på udvikling indenfor to uddannelsestemaer. Mest mulig effekt af uddannelsesrettet indsats og støtte Organisering efter kerneopgaven Uddannelse til alle unge betyder, at den sociale indsats skal bidrage til at unge med behov for støtte bliver klar til, starter på og kommer godt igennem en erhvervskompetencegivende uddannelse. I de kommende år er der lagt op til reduktioner på budgettet til den sociale indsats til unge. I 2017 vil udvalget derfor i dialog med bl.a. videnspersoner på området og med de lokale ungdomsuddannelser drøfte de politiske prioriteringer af den uddannelsesrettede indsats og støtte, så vi får mest muligt effekt for pengene. I forlængelse af budgetaftale 2017 skal vi arbejde målrettet med at sikre en bedre sammenhæng mellem forbrug og kvalitet, og vi skal lade os inspirere af andre kommuner. Vi skal afsøge hvilke kommuner, der løser opgaven bedst og billigst og genbruge effektfulde og omkostningseffektive faglige tiltag i Holbæk-regi. Samarbejdet med erhvervsliv om uddannelse til alle unge For nogle unge går vejen til uddannelse via en virksomhed i en kortere eller længere periode, og for mange unge er formelle praktikforløb en central del af vejen til uddannelse og lærlingepladser. Samtidig ved vi, at fritidsjob bidrager positivt til at gøre unge parat til uddannelse og at en oplevelsesog praksisorienteret uddannelsesvejledning kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv er derfor vigtigt i bestræbelserne på at opnå effekt med kerneopgaven Uddannelse til alle unge. Udvalget vil i 2017 i dialog med bl.a. Erhvervsforum og Ungdomsbyrådet arbejde med, hvordan vi bedst styrker virksomhedssamarbejdet med det lokale erhvervsliv omkring de unge i en tid, hvor også mange andre grupper (f.eks. flygtninge og kontanthjælpsmodtagere) har brug for virksomhederne for at finde fodfæste. 15
UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Holbæk Kommune Seminarieparken 2 4300 Holbæk www.holbaek.dk 16