Brugerdreven innovation på folkebiblioteket

Speciale på Danmarks Biblioteksskole, København Aflevering d. 1. februar, 2010 Brugerdreven innovation på folkebiblioteket Forfattere: Amalie Winterberg Henriksen (k04amwi) & Anders Risum Mortensen (k08anmo) Vejleder: Lennart Björneborn 33.467 ord, ca. 89 normalsider

Abstrakt Emnet for dette speciale er fænomenet og metoden brugerdreven innovation som er blevet omtalt i de seneste år som en mulighed for folkebibliotekerne at udvikle sig på. Omdrejningspunktet for dette begreb er brugernes idéer og meninger som er med til at udforme nye produkter og tjenester. Dette speciale har til formål at undersøge samspillet mellem brugerdreven innovation og brugernes motivation. Igennem litteraturstudier, interviews og eksempler på cases bliver emnets problemstillinger præsenteret, analyseret og diskuteret. Det bliver konkluderet at der et oplagt potentiale for folkebibliotekerne, i at anvende brugerdreven innovation og at motivationen af brugerne spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Abstract The subject of this thesis is the phenomenon and method of user driven innovation which has been discussed in recent years as an opportunity for public libraries to grasp. The centerpiece of this concept is the user's ideas and opinions which help develop new products and services. This thesis aims to investigate the interaction between user driven innovation and user motivation. Through literature studies, interviews and case studies the topics of the thesis are presented, analyzed and discussed. It is concluded that there is an obvious potential for public libraries to use user driven innovation and the motivation of users plays an important role in this context.

Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING (FÆLLES)... 3 1.1 PROBLEMFORMULERING... 4 1.2 FORMÅL... 5 1.3 STRUKTUR... 5 1.3.1 LÆSEVEJLEDNING... 7 2. METODE (FÆLLES)... 8 2.1 VALG AF EMNE OG AFGRÆNSNING (FÆLLES)... 8 2.2 VALG AF METODE (FÆLLES)... 9 2.2.1 VALG AF CASES OG INTERVIEWS MED BRUGERE (AW)... 11 2.2.2 VALG AF METODE TIL INTERVIEWS (AW)... 14 2.2.3 VALG AF METODE TIL LITTERATURSØGNING (AR)... 15 3. BRUGERDREVEN INNOVATION (AR)... 20 3.1 BRUGERDREVEN INNOVATION SOM BEGREB... 20 3.2 HVAD ER INNOVATION?... 23 3.3 HVAD ER BRUGERDREVEN INNOVATION?... 24 3.4 BRUGERDREVEN INNOVATION OG BRUGERINDDRAGELSE PÅ FOLKEBIBLIOTEKER... 32 3.5 HVAD ER DET NYE?... 33 4. HVORFOR BRUGERDREVEN INNOVATION? (AR)... 35 4.1 REACH OUT! KULTURINSTITUTIONER OG BRUGERDREVEN INNOVATION... 36 4.2 OPLEVELSESSAMFUNDET... 37 4.3 WEB 2.0... 39 4.4 HVORFOR BRUGERDREVEN INNOVATION PÅ FOLKEBIBLIOTEKET?... 40 5. HVORDAN ANVENDES BRUGERDREVEN INNOVATION I UDLANDET? (AR)... 47 5.1 SÅDAN ANVENDES BRUGERDREVEN INNOVATION I UDLANDET... 54 6. CASEBESKRIVELSER (FÆLLES)... 56 6.1 ÅRHUS HOVEDBIBLIOTEK (AW)... 56 6.2 KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK (AW)... 60 6.3 ROSKILDE CENTRALBIBLIOTEK (AW)... 61 6.4 BRUGERINTERVIEWS (AR)... 64 7. MOTIVATION KILDEN TIL SUCCESFULD BRUGERDREVEN INNOVATION? (AW)... 68 7.1. ER DET ET PROBLEM AT MOTIVERE BRUGERE TIL AT DELTAGE?... 68 8. MOTIVATIONSTEORI (AW)... 70 8.1. AT FORSTÅ MOTIVATIONSBEGREBET... 71 1

8.2. MENNESKETS BASALE BEHOV MASLOWS BEHOVSHIERARKI... 72 8.3. INDRE OG YDRE MOTIVATIONSFAKTORER... 76 9. MOTIVATION OG BRUGERDREVEN INNOVATION (AW)... 79 9.1. ET KIG PÅ BRUGERES ADFÆRD I ONLINEFÆLLESSKABER... 79 9.2. ET KIG PÅ RAMMERNE FOR BORGERINDDRAGELSE... 86 9.3. BIBLIOTEKET MÅ SÆTTE RAMMERNE... 91 10. MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED AT SÆTTE RAMMERNE FOR BRUGERDREVEN INNOVATION (AW)... 95 10.1. ÅRHUS HOVEDBIBLIOTEKS KOGEBOG SOM EKSEMPEL... 95 10.2. METODERNE OG BRUGEN AF DEM... 96 10.3 EVALUERING AF PROCESSER MED BRUGERDREVEN INNOVATION... 100 10.4 HVAD KRÆVER DET AF BIBLIOTEKET SOM INSTITUTION OG ORGANISATION... 101 11. OPSAMLENDE DISKUSSION (FÆLLES)... 105 12. KONKLUSION (FÆLLES)... 108 13. METODEREFLEKSION (FÆLLES)... 111 14. METAREFLEKSION OVER SPECIALEPROCESSEN (FÆLLES)... 112 LITTERATURLISTE... 113 BILAGSOVERSIGT... 119 2

1. Indledning (Fælles) Hvordan kan folkebiblioteket blive bedre? Med bibliotekslukninger blandt danske folkebiblioteker og et stødt voksende antal computere med adgang til webbens informationsrigdom, placeret i danskernes stuer, er det naturligt at bekymre sig om bibliotekets udvikling. Er bibliotekets fysiske rum truet af den eksplosion af digitale tjenester, der i de seneste år har set dagens lys? Og er bibliotekets digitale tjenester så relevante blandt alle de andre webtjenester der allerede findes? Biblioteket som institution står i et vadested. Hvor er man på vej hen med bibliotekerne og hvordan bliver de mere attraktive over for brugerne? Et fænomen og en metode som er blevet omtalt i de seneste år som en mulighed for bibliotekerne at udvikle sig på, er brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation har sit udspring fra erhvervslivet, og har nu fundet sin vej ind i den offentlige og politiske arena, hvor metodens potentiale bl.a. har afstedkommet en rapport fra Kulturministeriet kaldet Reach Out 1. Det er en rapport rettet mod danske kulturinstitutioner, der informerer om fænomenet samt kommer med inspiration til brugerinddragelse. Dette er med andre ord et relevant fænomen der kan være med til at spille en afgørende rolle for bibliotekernes fremtidige udvikling som kulturinstitution. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvilken betydning fænomenet brugerdrevet innovation har for bibliotekerne, og hvordan metoden brugerdreven innovation kan komme til at spille en rolle, for biblioteket i dag, såvel som i fremtiden. Én af tankerne bag brugerdreven innovation er, at bibliotekerne skal lære af brugerne og brugerne på den måde bliver omdrejningspunktet for bibliotekets fremtidige udvikling. Brugernes idéer og meninger er nu de vigtigste ingredienser i udformningen af nye produkter og tjenester. Men brugerdrevet innovation handler ikke nødvendigvis kun om at give brugerne det, de gerne vil have. Det handler om at udnytte den idérigdom og den innovationsevne, som brugerne måske besidder. På den måde kan man måske også nå ud til en brugergruppe eller et publikum, som man ellers ikke før har haft i tale. Men ser man på bibliotekerne, gider brugerne så overhoved bruge tid på at være en del af den brugerdrevne innovation for folkebibliotekerne? Får de noget ud af det eller gør de det blot for at glæde bibliotekerne? Skal biblioteket i større eller mindre grad drives af brugerne, er det vigtigt at finde ud af hvad der driver brugerne. Vi finder det derfor interessant også at forstå hvad der motiverer brugerne til at deltage i brugerdreven innovation, da vi mener at for at opnå de bedste resultater i en god proces med brugerdreven innovation, er det et kriterium at brugerne har lysten til at være medspillere. 1 Kulturministeriet (2008) 3

Som et led i vores undersøgelse omkring brugerdreven innovation i folkebibliotekernes udvikling, har vi derfor især valgt at sætte fokus på, hvordan man kan arbejde med og forstå hvad der motiverer brugere til at være eller blive innovatører, og hvad det i denne forbindelse kræver af bibliotekerne at sætte rammerne for denne innovation. 1.1 Problemformulering I forlængelse af ovenstående indledning vil vi præsentere følgende problemstillinger. Overordnet problemformulering: Hvilken rolle spiller brugerdreven innovation i udviklingen af danske folkebiblioteker i dag og hvordan kan bibliotekerne motivere og engagere brugerne til at deltage i denne udvikling? Med udgangspunkt i den overordnede problemformulering vil vi først undersøge, hvilken rolle begrebet brugerdreven innovation spiller i forhold til udviklingen af danske folkebiblioteker. Det fører os til disse 3 afledte problemstillinger: A. Hvad ligger der i begrebet brugerdreven innovation? B. Hvorfor anvendes brugerdreven innovation? C. Hvordan anvendes brugerdreven innovation i øjeblikket på danske folkebiblioteker? I forlængelse heraf vil vi undersøge hvordan folkebibliotekerne kan motivere og engagere brugere til at deltage i denne udvikling, hvilket fører os til disse 2 afledte problemstillinger: D. Hvordan kan brugere motiveres og engageres i brugerdreven innovation? E. Hvordan kan folkebibliotekerne sætte rammerne for en motiverende brugerinddragelsesproces? I forlængelse af problemstillingerne A, B, C, D og E vil vi til slut undersøge samt diskutere følgende afsluttende problemstilling: F. Hvilke muligheder og udfordringer kan der ligge for folkebibliotekerne i arbejdet med brugerdreven innovation? 4

1.2 Formål Formålet med specialet er at diskutere og analysere begreberne brugerdreven innovation og motivation af brugere i sammenhæng med udviklingen af danske folkebiblioteker. Specialet henvender sig til læsere med akademisk interesse i disse emner og områder, enten hver for sig eller i kombination med hinanden. Endvidere ser vi også folkebiblioteker, der har interesse for brugerdreven innovation, som potentielle læsere af dette speciale. 1.3 Struktur Dette underafsnit er dedikeret til at vise hvorledes specialet er struktureret, og give læseren et overblik over i hvilken rækkefølge de forskellige emner vil blive præsenteret. Specialet er inddelt i 5 dele, som hver består af flere forskellige afsnit. Nummeret på de pågældende afsnit er angivet i parentes under navnet på delen i, den på næste side, følgende oversigt: 5

Introduktion består af specialets problemformulering, problematiseringer af emnet samt en redegørelse for hvilke metoder der vil blive anvendt til at besvare disse spørgsmål. Brugerdreven innovation består af en gennemgang af teori omkring brugerdreven innovation samt et forslag på en definition af begrebet. Endvidere bliver begrebet analyseret ud fra fænomenerne oplevelsessamfundet og Web 2.0 i sammenhæng med folkebibliotekernes udvikling. Casebeskrivelser består af eksempler på hvad brugerdreven innovation betyder for en række danske folkebiblioteker. Med henblik på senere analyse er der særligt fokus på betydningen af brugernes motivation samt bibliotekernes forståelse af begrebet. En række tilfældigt udvalgte brugere bliver også præsenteret for ovenstående fokusområder og deres svar bliver analyseret. Motivation består af en gennemgang af teori omkring motivation og en analyse i forhold til hvorledes brugere kan motiveres i sammenhæng med brugerdreven innovation. Afslutning består af en diskussion omkring begrebet brugerdreven innovation, dets betydning for folkebibliotekets udvikling og de krav som det stiller til bibliotekerne som organisationer. Efterfølgende vil en afsluttende konklusion på specialet blive præsenteret. 6

1.3.1 Læsevejledning Bilag Bilagene til specialet er inddelt i 2 bilag. Bilag 1 indeholder 5 interviewguides 2. Bilag 2 indeholder transskriberinger af interviews samt meningskondensering af vores brugerinterviews. Hvis der i specialet eksempelvis bruges denne henvisning: (Bilag 2.5.3), betyder det, at der refereres til bilag 2, meningskondensering af brugerinterviews (5), interview 3. Henvisning til personers efternavne Når der i specialet henvises til personer ved deres fulde navn, efterfulgt af en parentes med personens efternavn, betyder det, at vi så vidt det er muligt, vil bruge efternavnet til at referere til denne person i resten af afsnittet. Angivelse af specialets forfattere i afsnitsoverskrifter Er overskriften til et overafsnit efterfulgt af en parentes hvor der står fælles, betyder det, at afsnittet samt underafsnit er skrevet af specialets forfattere i fællesskab. F.eks. 2. Metode (Fælles) angiver at overafsnit 2 er skrevet i fællesskab. Som en udbygning af ovenstående specifikation, kan en overskrift i et underafsnit (til et fælles overafsnit) være efterfulgt af en parentes, der med forfatterens initialer angiver, hvem der har udarbejdet det. F.eks. 2.1 Valg af emne og afgrænsning (AR) betyder at underafsnit 2.1 er udarbejdet af Anders Risum Mortensen. Er overskriften til et overafsnit efterfulgt af en parentes, hvor en af forfatternes initialer er angivet, betyder det at samtlige underafsnit, er udarbejdet af pågældende forfatter. F.eks. 8. Motivationsteori (AW) betyder at overafsnit 8, og samtlige underafsnit under 8, er udarbejdet af Amalie Winterberg Henriksen. 2 Se oversigt over bilag, som er på forsiden til bilagene 7

2. Metode (Fælles) Metoden vi vil anvende til at undersøge og besvare opgavens problemformulering, er en empirisk analyse, hvor forskellige teorier og relevant litteratur bruges til at undersøge problemstillingen. Den kombineres samtidig med en undersøgelse af 4 konkrete cases, i form af 3 eksempler på forskellige folkebibliotekers tanker, oplevelser og erfaringer med brugerdreven innovation, samt Kulturministeriets arbejde med rapporten Reach out 3 om hvordan forskellige kulturinstitutioner arbejder med brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Til sidst har vi valgt at gennemføre kvalitative interviews af tilfældigt udvalgte brugere på et bibliotek. De næste afsnit har til formål at klargøre vores valg af henholdsvis opgavens emne, fremgangsmåde i forhold til litteratursøgning, valg af teori og cases, foruden fremgangsmåde anvendt ved de udførte interviews. 2.1 Valg af emne og afgrænsning (Fælles) Emnerne vi i dette speciale vil stifte bekendtskab med og undersøge, er ud fra problemformuleringen følgende: Brugerdreven innovation, motivation og biblioteksudvikling. I dette afsnit vil vi gøre rede for hvilke afgrænsninger vi har påført dette emne, samt forklare hvorfor de er opstillet. Først og fremmest har vi valgt primært at fokusere på folkebiblioteker, der kan eller vil anvende brugerdreven innovation i deres udvikling, hvis de ikke allerede gør det. Vi har valgt folkebibliotekerne fordi de er let tilgængelige og der findes materiale om projekter som disse biblioteker gennemfører. Derfor er forskningsbiblioteker, private virksomheder og andre kulturinstitutioner i første omgang sorteret fra i vores tilgang til den problemstilling vi præsenterer. Man kan naturligvis blive klogere, f.eks. ved at lære fra andre områder, eksempelvis erhvervslivet, og skulle en oplagt henvisning eller mulighed indfinde sig, vil vi udforske den. Endvidere har vi valgt at fokusere primært på danske forhold og cases. Dette er et valg vi har truffet fordi det giver mulighed for at lave opsøgende arbejde i form af interviews med både eksperter og brugere, der er relevante for emnet. Udenlandske forhold er selvfølgelig stadig spændende og vil blive udforsket i mindre grad, men det er ikke der, vores hovedfokus ligger. 3 Kulturministeriet (2008) 8

2.2 Valg af metode (Fælles) I følgende afsnit vil vi præsentere de konkrete metoder som vi anvender til at besvare de afledte problemstillinger fra problemformuleringen. Formålet med at besvare de afledte problemstillinger er at kunne danne grundlag for en endelig besvarelse af den overordnede problemformulering. For at besvare den afledte problemstilling A, vil vi anvende Eric von Hippel (von Hippel). Omdrejningspunktet for vores forståelse af brugerdreven innovation tager udgangspunkt i von Hippels Democratizing Innovation fra 2005 4. Denne bog præsenterer et godt udgangspunkt med sin systematiske tilgang til begrebet og rammende fortolkninger af de bagvedliggende idéer. Det er svært at opdrive alternativer til von Hippels arbejde. Det ser ud til at være meget normalt at teoretikere inden for feltet tager udgangspunkt i hans arbejde, en observation vi har gjort os i sammenhæng med vores research. Vi vil supplere besvarelsen af denne afledte problemstilling med interviews af relevante eksperter. For at besvare den afledte problemstilling B, vil vi anvende Gerhard Schulze, Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen 5 til at opbygge en forståelse af oplevelsessamfundet. Endvidere vil vi også i denne sammenhæng anvende Tim O Reillys arbejde med begrebet Web 2.0. Dette afsnit suppleres ligeledes med interviews af relevante eksperter. For at besvare den afledte problemstilling C, vil vi primært tage udgangspunkt i interviews med relevante eksperter på området. Disse eksperter kan være bibliotekarer på biblioteker med anvendelse af brugerdreven innovation, eller andre personer med vigtig viden omkring dette emne. Endvidere vil vi anvende rapporten Third Generation Public Libraries: Visionary Thinking and Service Development in Public Libraries (to 2020) and Potential Application in Ontario 6 til at supplere med eksempler på brugerdreven innovation på udenlandske biblioteker. For at besvare problemformuleringens afledte problemstillinger D og E, gør vi først brug af teorier omkring motivation som begreb og fænomen. 4 von Hippel (2005) 5 Jochumsen & Hvenegaard (2008) 6 Newman (2008) 9

Til at starte med må vi forstå begrebet motivation, og hvordan man kan arbejde med det. For at få en grundlæggende indsigt i motivation som begreb, gør vi brug af bogen Motivation motivationsteori og praktisk anvendelse 7. Det er en grundbog i motivationsteori, som kan indføre os i begrebets historie og forskellige aspekter. Området omkring motivation er meget bredt, og der findes en vifte af forskellige teoretikere inden for motivationsteorien, som ligger til grund for forståelsen af begrebet i dag. Vi må derfor begrænse os til at fokusere på én teoretiker. Vi har valgt at gøre brug af A. H. Maslows teori om menneskets basale behov og hvad der motiverer individet i dets adfærd 8. Vi tager udgangspunkt i hans teori om Human Motivation, som er en del af hans personlighedsteori. Motivationsteorien giver os et indblik i og et bud på, hvorledes menneskets adfærd og motivation til handling kan tolkes som tilfredsstillelse af basale behov. Dette finder vi relevant i forhold til vores forståelse og brug af begrebet motivation i forhold til brugerdreven innovation. For at undersøge den afledte problemstilling D, vil vi undersøge hvorledes brugere kan motiveres, dette gør vi ud fra to forskellige vinkler på emnet. Først gør vi brug af teorier omkring brugeres deltagelse i onlinefællesskaber. Dette gøres, da der inden for dette felt er udviklet teorier om hvorfor brugere bidrager med idéer og innovation, og hvad man kan gøre for at motivere dem til at bidrage. I en artikel af Jakob Nielsen 9 opstilles der fem centrale punkter, han mener, motiverer brugere til deltagelse. Dem har vi valgt at tage udgangspunkt i, i vores videre analyse og diskussioner. For at kunne koble teorierne sammen med brugerdrevet innovation i biblioteksudvikling, ser vi samtidig på litteratur, der beskæftiger sig med hvordan brugerdrevet innovation kan integreres i en offentlig institution som biblioteket. Denne vinkel er en del af svaret på den afledte problemstilling E. Her gør vi blandt andet brug af: Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde 10. Vi har valgt at gøre brug af Anne Tortzens teori om borgerinddragelse, da den giver os en anden vinkel på motivationsspørgsmålet, og er interessant i forhold til brugerdreven innovation som begreb. 7 Hein (2009) 8 Maslow (1954) 9 Nielsen (2006) 10 Tortzen (2008) 10

I svaret på den afledte problemstilling F, vil vi gøre brug af litteratur om hvordan offentlige institutioner kan arbejde med innovation. Her benytter vi bogen; Principper for offentlig innovation fra best practice til next practice 11 samt; Velfærdsinnovation Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor 12 i svaret på, hvilke udfordringer der kan ligge for en organisation som biblioteket. 2.2.1 Valg af cases og interviews med brugere (AW) For at eksemplificere de teorier vi bruger og de diskussioner vi udlægger i undersøgelsen, besluttede vi os for at spørge nogle af de mennesker, der enten har arbejdet med, eller har nogle tanker om brugerdreven innovation i kulturinstitutioner, og især på folkebiblioteker i Danmark. Vi besluttede os for at skabe kontakt med og interviewe enkelte nøglepersoner, vi forestillede os ville ligge inde med tanker eller erfaringer om brugerdreven innovation. De 3 udvalgte biblioteker blev; Århus Hovedbibliotek, Københavns Hovedbibliotek og Roskilde Centralbibliotek. Herudover havde vi fra start af haft en interesse i at snakke med nogen uden for biblioteksverdenen, og fandt det oplagt at kontakte Kulturministeriet, da de stod bag rapporten fra 2008: Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden 13. Arbejdet med de 4 cases er hermed et led i analysen, der ligger til grund for at komme nærmere et svar på vores overordnede problemformulering: Hvilken rolle spiller brugerdreven innovation i udviklingen af danske folkebiblioteker i dag og hvordan kan bibliotekerne motivere og engagere brugerne til at deltage i denne udvikling? Vi vil i de næste afsnit kort begrunde vores valg og formål, i forhold til de 4 udvalgte cases, og til sidst vores formål og fremgangsmåde i forhold til vores interviews med brugere. Århus Hovedbibliotek I forbindelse med det nye Multimediehus (www.multimediehuset.dk), som er et større kulturog byplanlægningsprojekt i Århus, har der i biblioteksverdenen været en vis grad af opmærksomhed rettet mod Århus Hovedbibliotek. Arbejdet med det nye Multimediehus på Århus havnefront, der skal rumme det nye Hovedbibliotek samt byens Borgerservice, har nemlig samtidig ført mange forskellige projekter med brugerinddragelse med sig, på Århus Hovedbibliotek. Dette fokus på brugerinddragelse og innovationsarbejde lyste op, da vi begyndte at undersøge relationen mellem folkebiblioteker og brugerdreven innovation i Danmark. 11 Jensen m.fl. (2008) 12 Bason (2007) 13 Kulturministeriet (2008) 11

Når vi har valgt at have Århus Hovedbibliotek med som case, er det derfor i en naturlig forlængelse af og interesse i, at deres fokus på brugerinddragelse og brugerdreven innovation i høj grad virkede større, end på andre biblioteker i landet. Vi ser også på rapporten Slip brugerne løs på biblioteket kogebog til brugerinddragelse 14, som er et produkt fra projektet Slip brugerne løs på Århus Hovedbibliotek. Interviewperson: Bibliotekar, Jannik Mulvad. Københavns Hovedbibliotek Som Hovedstadens biblioteker, har Københavns kommunes biblioteker et stort arbejde med at servicere Hovedstadens borgere. Vi valgte at kontakte dem, da vi havde en forud antaget idé om at de naturligt, på Københavns Kommunes Biblioteker, havde gjort sig tanker om deres arbejde med brugere. Derudover fandt vi det interessant, at der for nyligt havde været en konflikt fremme i medierne om en stridighed mellem brugerpanelet og ledelsen på Københavns Hovedbibliotek 15. En konflikt som måske kunne belyse den del af vores undersøgelse, der handler om udfordringer ved arbejdet med brugerdreven innovation. Interviewperson: Daværende leder af Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz. Roskilde Centralbibliotek Roskilde Centralbibliotek har i et samarbejdsprojekt mellem Århus, Herning og Roskilde Centralbibliotekerne, været med inde over projektet: Brugerdrevet innovation som udviklingskraft, støttet af Styrelsen for bibliotek og medier. Projektet førte til produktet: http://www.brugbrugerne.dk/index.php med beskrivelse af konkrete værktøjer og metoder i arbejde med brugerdreven innovation på bibliotekerne. Det var med en interesse i dette arbejde, at vores valg faldt på Roskilde Centralbibliotek. Interviewperson: Bibliotekar, Anders Midtgaard. 14 Århus (2009) 15 Lerche (2009) 12

Kulturministeriets arbejde med rapporten Reach out Da vores omdrejningspunkt for specialet er brugerdreven innovation i forhold til folkebibliotekernes udvikling, omhandler de fleste af vores caseeksempler forskellige folkebiblioteker. For at få en anden vinkel på begrebet og arbejdet med brugerdreven innovation, valgte vi også at se på institutioner udenfor folkebiblioteksverdenen. I vores søgen efter litteratur kunne vi ikke undgå at støde på Kulturministeriets rapport; Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden 16. Rapporten omhandler eksempler på mange forskellige kulturinstitutioners arbejde med brugerinddragelse, og er interessant i forhold til hvilken betydning brugerdreven innovation har i kulturlivet og på den politiske scene. Interviewperson: Redaktør på rapporten: Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden 17 Julie Haagen, Kulturministeriet. Brugerinterviews Formål Da vores emne som omdrejningspunkt handler om brugerdreven innovation, faldt det os nødvendigt også selv at inddrage nogle brugere i vores undersøgelse. Til at starte med ønskede vi at finde brugere, som havde taget del i brugerinddragelse, for at kunne undersøge deres oplevelser med en sådan proces. Men det var ikke muligt for os at få kontakt til brugere, der direkte havde deltaget i brugerinddragelsesprocesser på et bibliotek, og derfor måtte vi gribe det an på en anden måde. Vi valgte derfor at udføre en række interviews af tilfældigt udvalgte brugere. Som udgangspunkt ønskede vi at få et indblik i deres tanker om at blive inddraget som brugere, og deres syn på hvad der kunne motivere dem i en inddragelsesproces. En interviewguide til brugerinterviewene kan ses i (Bilag 1.5). Udførelse af interviews og brug af resultater Vi har udført i alt 9 kvalitative brugerinterviews på Hovedbiblioteket i København. Hovedbiblioteket valgte vi fordi det er et stort bibliotek, hvor mange forskellige brugere kommer, og vi havde kendskab til biblioteket i forvejen. 16 Kulturministeriet (2008) 17 Kulturministeriet (2008) 13

Interviewene blev foretaget i løbet af én dag, og vi forsøgte i vores valg af respondenter at sprede interviewene på både alder og køn, for at svarene kunne repræsentere en nogenlunde lige spredning i den lille gruppe af brugere vi interviewede. I vores forsøg på at få fat i brugere valgte vi at tage kontakt til de brugere, som i forvejen gik og græssede blandt de udstillede bøger, der er sat frem midt i bibliotekets stueetage. Vi havde en forestilling om, at hvis de gik og kiggede efter tilfældige bøger til inspiration, havde de ikke så travlt, at de ikke også kunne have tid til at deltage i et lille interview. Ved selve udførelsen af interviewene valgte vi at placere os i stueetagen på Københavns Hovedbibliotek. Vi udførte interviewene ved et bord i et stille hjørne, hvor der ikke var larm fra andre aktiviteter, så vi ikke blev forstyrret, og respondenterne kunne snakke i rolige omgivelser. Vi gjorde respondenterne opmærksomme på at interviewet blev anonymiseret, og at vi optog det for at kunne arbejde videre med de indsamlede data i vores speciale. Interviewene valgte vi bagefter at meningskondensere. Det virkede mest relevant i forhold til hvordan vi bruger dem i analysen. En meningskondensering er en opsamling, hvor interviewpersonens udtalelser trækkes sammen, til kortere og mere præcise udsagn 18. Ved på den måde at trække det væsentligste ud af interviewpersonernes udtalelser, får vi et kort og præcist overblik over interviewets indhold. Vi har valgt at gøre det på denne måde, da oplysningerne fra interviewene ikke skal bruges kvantitativt. Grundet det lille antal af respondenter vil det ikke være muligt at identificere generelle tendenser hos en større brugergruppe, men blot give et indblik i de enkeltes holdninger og oplevelser. De kvalitative interviews vil i analysen blive brugt som illustrative eksempler. Man kunne have fået sammenlignelige oplysninger, om et større antal respondenter, ved benyttelse af en kvantitativ metode som eksempelvis ved en spørgeskemaundersøgelse. Men i dette tilfælde ønskedes blot at kunne trække et lille udsnit af holdninger frem, ud fra interviewene med de 9 brugere. I afsnit 6.4 om vores resultater fra brugerinterviewene, opsamles interviewpersonernes svar i et skema, for at skabe overblik over vores resultater. 2.2.2 Valg af metode til interviews (AW) Efter at have valgt hvilke cases vi ønskede at benytte os af i analysen, og at vi ønskede at interviewe en række brugere, valgte vi i alle undersøgelserne, både case interviewene og brugerinterviewene, at benytte os af det kvalitative forskningsinterview som metode. 18 Kvale (2004), s. 190 14

I vores udførelse af de kvalitative interviews har vi taget udgangspunkt i Steiner Kvales 19 (Kvale) tilgang til metoden, da der ønskes den åbenhed i interviewene, som denne form giver. Fordelen ved et kvalitativt interview er dets åbenhed og fleksibilitet. Man er ikke bundet af f.eks. spørgeskemaets meget stramme struktur og har derfor mulighed for at få uddybet svarene og skifte spor undervejs i samtalen, hvis interviewpersonen åbner op for noget nyt. Vores interviewguides til de 4 case interviews er skabt som en del af en proces. Hver gang vi har udført et interview, revurderes de spørgsmål, vi herefter finder interessante at stille den næste interviewperson. Interviewguiden til brugerinterviewene bærer også præg af at være en del af en proces. Der ligger et arbejde bag interviewguiden, som er en proces hvor interviewguiden blandt andet er blevet testet på brugere, inden de endelige interviews blev udført. For at have en vis retning i interviewene og for at kunne stille forskellige respondenter de samme spørgsmål, er der udført en interviewguide til hver af de 4 cases (Bilag 1.1, 1.2, 1.3 og 1.4), samt til interviewene med brugere (Bilag 1.5). En interviewguide er med til at forme og strukturere samtalen, på den måde er vi sikre på at få stillet de spørgsmål vi ønsker. Den skal angive interviewets emner og deres rækkefølge i samtalen. Alle interviewene er blevet optaget undervejs, og brugerinterviewene er herefter blevet meningskondenseret, hvor de 4 caseinterviews er blevet transskriberet (Bilag 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4). I udførelsen af i de 4 case interviews gjorde vi de fire interviewpersoner opmærksomme på, at vi ville optage interviewene med henblik på at transskribere dem og bruge dem i specialet. Efter en transskribering af hvert interview, kontaktede vi de enkelte interviewpersoner for at få deres ønskede godkendelse af transskriberingerne. Som opsamling på deres bidrag til specialet er det vores ønske, at vi sender det endelige resultat af specialet til dem, så de kan se hvordan deres bidrag indgår, og forhåbentlig også blive inspireret i deres videre arbejde med brugerinddragelse og brugerdreven innovation. 2.2.3 Valg af metode til litteratursøgning (AR) I dette underafsnit præsenterer vi søgestrategien, som er anvendt for at samle viden omkring emnet problemstillingen præsenterer. Vi har valgt at inkludere denne søgestrategi for først og fremmest at give læseren et indblik i, hvorfra vores viden om emnet har sit ophav, men også for at vise de mange forskellige facetter emnet præsenterer ud fra et informationssøgningsperspektiv. 19 Kvale (2004) 15

Søgestrategien er overordnet systematiseret således, at vi først præsenterer hvorfra vores indledende søgetermer er fremfundet. Herefter præsenteres de organisationer, tidsskrifter, bibliografiske og fuldtekstdatabaser vi har anvendt i vores informationssøgning. Afslutningsvis beskriver vi hvorledes vi har anvendt Google Alerts til at overvåge emneområdet på webben. Undervejs bliver delresultater fremvist for at illustrere hvor der findes den største materialerigdom. Søgestrategi og søgetermer Søgning med henblik på at afdække, hvad der findes af litteratur og referencer vedrørende brugerdreven innovation i biblioteksregi: Brugerdreven innovation som fænomen og begreb Innovation og motivation som begreber Cases fra ind og udland Publikationer og hjemmesider med centrale henvisninger: Reach Out! 20 Brug brugerne i biblioteket 21 NFBi 22 Erhvervs og Byggestyrelsen 23 Resultat: 11 bogtitler, 2 tidsskriftsartikler og 8 hjemmesider, som går igen alle fire steder. De 21 referencer indkredser innovationsbegrebet samt vigtige personer og aktuelle aktører i Danmark. 20 Kulturministeriet (2008) 21 Herning Bibliotekerne et al. (u. å. a) 22 NFBi (2010) 23 Erhvervs og Byggestyrelsen (u. å. a) 16

Centrale hjemmesider og tidsskrifter Søgeord: innovation i kombination med bruger og user : Styrelsen for Bibliotek og medier (www.bibliotekogmedier.dk) med Bibliotek og Medier Danmarks Biblioteksforening (www.dbf.dk) med Danmarks Biblioteker Bibliotekarforbundet (www.bf.dk) med Bibliotekspressen Danmarks Biblioteksskole (www.db.dk) med Dansk Biblioteksforskning Scandinavian Public Library Quarterly (www.splq.info) American Library Association (ALA) (www.ala.org) med American Libraries Chartered Institute of Library and Information Professionals (UK) (www.cilip.org.uk) The International Federation of Library Associations and Institutions (www.ifla.org) Biblog bibliotek og it (www.bib log.blogspot.com) Resultat: Styrelsen giver 9, Bibliotekspressen 2, Danmarks Biblioteker 2, og Dansk Biblioteksforskning 1 = 14 væsentlige henvisninger til udvalgsarbejde, rapporter og ikke mindst cases. Biblog bidrager ikke yderligere. De udenlandske kilder bidrager slet ikke, hvad der umiddelbart overrasker. Innovation giver selv sagt mange hits, men ikke i kombination med user. Bibliografiske databaser Centrale søgeord og søgefraser i bibliografiske og fuldtekstdatabaser: Brugerdeltagelse Brugerindflydelse Brugerinvolvering Brugerdreve? innovation User driven innovation User driven Lead user innovation Motivation? og (bruger? eller user? eller librar? eller bibliotek? eller innovat? eller democra? eller demokra? eller borger? eller citizen? eller kultur? eller culture? eller research?) Der er blevet søgt i følgende bibliografiske databaser: WorldCat (Fælleskatalog for biblioteker over hele verden flest i USA) ArticleFirst (ArticleFirst er en artikelbase over indholdet i mere end 12.000 tidsskrifter) DanBib (Fælleskatalog for danske biblioteker samt for den danske nationalbibliografi) 17

Resultat: 18 bogtitler og en enkelt tidsskriftsartikel, som ikke har optrådt i tidligere søgninger, men som ikke desto mindre ser meget relevante ud i relation til brugerdreven innovation, innovationsbegrebet og motivationsteorier. Fuldtekstdatabaser Der er blevet søgt i følgende fuldtekstdatabaser: Infomedia ( Landsdækkende dagblade, Fagblade og magasiner og Webkilder 1990 2009) Resultat: 26 hits der næsten alle vedrører Litteratursiden.dk som Årets bibliotek 2009. Automatisk overvågning Google Alerts (www.google.com/alerts) overvåger nyheder, blogs og websider, fra og med september, 2009: "Brugerdreven innovation" "Brugerdrevet innovation" "Brugeren som forandringsagent" "Brugerinddragelse i kultur" "Brugerinnovation i kultur" "Citizen centered innovation" "Co creation" "Consumer innovation" "Consumer driven innovation" "Customer centricity" "Customer involvement" "Customers as innovators" "Involvement of customers" "People driven innovation" "People centered innovation" "User driven innovation" "User experience" "User innovation" "User centered innovation" "User oriented design" Borgerdeltagelse Brugerbehov Brugerfokus Brugerforståelse Brugerinddragelse Brugerindflydelse Brugerinnovation Brugerinvolvering Deltagerinvolvering 18