Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Nudging og Governmentalitet myndiggørelse af borgere Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Nina Helena Nielsen Werge - 48342 Bachelorprojekt PA-B2 Stinne Møller Grønne - 44357 Bachelorprojekt PA-B2 Mads Hyldahl Fogh - 44243 Bachelorprojekt PA-B2 Jonatan Würtz Petersen - 44317 Bachelorprojekt PA-B2 Vejleders navn: Andreas Hagedorn Krogh Afleveringsdato: 27.05.2013 Antal normalsider: (Se næste side) 74 (Anslag: 177.489) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 75 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider kan dit projekt afvises indtil 1 uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

Nudging & Governmentalitet - myndiggørelse af borgere af Nina Helena Nielsen Werge Jonatan Würtz Petersen Stinne Møller Grønne Mads Hyldahl Fogh Vejleder: Andreas Hagedorn Krogh Politik & Administration Roskilde Universitet Bachelorprojekt Forår 2013

Resumé Projektet undersøger fænomenet nudging og dets anvendelighed ift. myndiggørelse af borgere. Vi udfører en governmentality-analyse af fænomenet nudging for at afdække dets styringsteknikker og rationale. Thaler og Sunsteins bog Nudge fungerer her som empiri. Derudover undersøger vi muligheder og begrænsninger ift. at anvende nudging til myndiggørelse af borgere med inddragelse af vores case projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Projektrapporten konkluderer, at nudgings styringsteknikker er baseret på en indirekte styring, der påvirker individer til at træffe det, der betragtes som det bedste valg for dem. Styringsrationalet består af en paternalistisk tilgang om, at individer har bedst af at blive styret, suppleret med en hensigt om at bevare individets frie valg. Nudgings forståelse af mennesker som Humans er en begrænsning for nudgings anvendelse til myndiggørelse, men dele af nudgings teknikker, herunder særligt de kommunikative, kan anvendes til myndiggørelsen af borgere.

Abstract This project intends to examine the phenomena nudging and how it can be used to empower citizens. As we intend to uncover the techniques and the rationality of government it is necessary to perform an analysis of government. The book Nudge by Thaler and Sunstein will serve as empirical data. Furthermore we will examine the possibilities as well as limitations with regards to the empowerment of citizens through nudging. The project Fra patient til borger by Hospitalsenheden Horsens will help serve this purpose. We will conclude that nudging s techniques of government is based upon an indirect form of governing. It influences individuals into making the decision that is in their best interest, as judged by themselves. The rationality of government draws upon paternalism and liberalism. Therefore it focuses on the fact that people benefit from being governed as well as the preservation of the freedom to choose. Nudging perceives individuals as Humans, which is a limitation of nudging s ability to empower. However there are some parts of the techniques that serve a more communicative purpose and these are more useful regarding empowerment of citizens.

Politik & Administration, Forår 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Problemfelt... 1 1.2 Problemformulering... 3 1.3 Uddybning af problemformulering... 3 1.4 Afgrænsning... 4 1.5. Projektdesign... 4 2. Metode... 7 2.1 Operationalisering af analysen... 7 2.2 Valg af metodisk udgangspunkt... 9 2.2.1 Governmentality- analysens relevans... 9 2.3 Valg af teori... 11 2.3.1 Valg af Foucault... 11 2.3.2 Valg af governmentality teori... 11 2.3.3 Valg af liberalisme... 12 2.4 Valg af empiri... 13 2.4.1 Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness (2009) af Richard H. Thaler & Cass R. Sunstein... 13 2.4.2 Hospitalsenheden Horsens Fra patient til borger... 14 2.5 Casestudiet... 15 2.6 Kvalitativ metode ved interview... 16 2.6.1 Valg af interviewpersoner... 17 Kapitel 3: Teori... 19 3.1. Magt og styring... 19 3.1.1 Magt... 19 3.1.2 Magt og viden... 20 3.2. Governmentality... 20 3.2.1. Conduct of conduct... 21 3.2.2 Styring i governmentality... 21 3.3. Liberal styring... 22 3.3.1 Liberalisme som styringsteknologi og - rationalitet... 23 3.3.2 Styring i neoliberalismen... 24 3.3.3 Liberalistiske normer... 25 3.3.4 Empowerment... 25 3.3.5 Klassisk liberalisme... 27 3.3.6 Paternalisme... 28 3.4 Metodologi... 28 3.4.1 Identifikation af problematiseringer... 29 3.4.2 Nudging som styringsregime... 30 4. Empiri... 34 4.1 Nudging... 34 4.1.1 Liberal paternalisme... 35 4.1.2 At øve indflydelse på beslutninger... 36 4.2 Fra Patient til Borger... 36 4.2.1 Vision og ambitioner... 37 4.2.2 Metodisk tilgang... 38 5. Analyse... 40 5.1 Analyse af nudging som styringsregime... 40 5.1.1 Identifikation af problematiseringer... 40

Politik & Administration, Forår 2013 5.1.2 Styringsregimets fire dimensioner... 41 5.1.3 Opsamling... 54 5.2 Diskussion: Teknikker og styringsrationalet bag nudging... 56 6. Analyse af myndiggørelse... 61 6.1 Indledning... 61 6.2 HEH s oversættelse af nudging... 62 6.2.1 Hensigt og mål... 63 6.2.2 Vidensformer... 64 6.2.3 Anvendelse og teknikker... 65 6.3 Identiteter... 67 6.4 Opsamling... 71 6.5 Diskussion: Myndiggørelsens mulighed og begrænsning... 72 7. Konklusion... 77 8. Kvalitetsvurdering... 79 9. Litteraturliste... 81 Bilagsoversigt... 83

Politik & Administration, Forår 2013 1. Indledning 1.1 Problemfelt Igennem de seneste år har den danske velfærdsstat været underlagt nedskæringer i forlængelse af den finansielle krise. Man kan sige, at den offentlige sektor i Danmark dækker mange områder af samfundsstyringen, og derigennem er der et ønske om et højt serviceniveau, fra både borger og politiker (Web 1). Med denne ambition følger der et stort pres på de forskellige områders levering af serviceydelser og i særlig grad finansieringen af disse. Da der er færre midler til rådighed for den offentlige sektor, kræver dette en innovativ tilgang til, hvordan man fortsat løser det offentliges opgaver for færre midler. Den danske offentlige sektor er presset på ressourcer, og der ledes konstant efter nye redskaber, som kan give resultater til færre penge. Her rummer adfærdsøkonomi et potentiale, som flere ministerier undersøger. (Burmeister 2012:30) Dette har ført til, at man har været nødsaget til at nytænke måden, hvorpå man styrer den offentlige sektor, og herunder særligt, hvordan den offentlige sektor styrer borgerne. Styring er en aktivitet, der former borgernes adfærd, og derved søger at give borgernes frihed form (Dean 2008:48). Man antager samtidigt i et liberalt samfund, at borgerne skal have frie valgmuligheder og frihedsrettigheder, hvilket skal sikres af statens styring og kontrol. Det er netop diskussion af at ville styre borgernes adfærd, og samtidigt sikre deres frie valg, vi finder interessant i denne sammenhæng. Denne balancering mellem styring og frihed bliver særligt interessant i den offentlige styring, når de pressede budgetter kræver nytænkning i udnyttelsen af ressourcer. Danmark er ikke det eneste sted, hvor det offentlige skal trimme budgetterne. Mange lande rundt omkring, i bl.a. Europa, kæmper med den samme problemstilling. Et bud på en løsning finder man hos de amerikanske professorer Richard Thaler og Cass Sunstein. De har skabt et nyt teoretisk perspektiv på styring, nemlig nudging. Dette begreb har fundet anvendelse i den offentlige sektor i bl.a. USA, hvor Cass Sunstein har været ansat som rådgiver for Obama, og i England, hvor der er oprettet en såkaldt Nudge- Unit i staten. Thaler og Sunstein beskriver begrebet i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth 1

Politik & Administration, Forår 2013 and happiness (2009): Grundessensen i nudging er, at man kan påvirke menneskers valg, da mennesker, ifølge dem, ikke agerer, som økonomiske modeller foreskriver. Opgøret med ideen om mennesker som et rationelt og kalkulerende individ har medført en ny måde at forstå indretningen af den offentlige sektor. Nudging foreskriver nogle teknikker, man kan anvende for at gøre det nemmere for borgere at træffe de rigtige valg. Nudging falder derfor ind i en kontekst, hvor man ønsker at sikre det frie valg, men samtidigt at styre borgere. Nudging ligger derfor både op til at være en ny forståelse af systemets interaktion med borgeren og en ny forståelse af borgerens kapaciteter eller måske mangel på samme. Mulighederne i at udnytte borgernes egne kapaciteter er noget, der kan genfindes i debatten om, hvordan man bedst udvikler velfærdsstaten. I debatoplægget Ny dansk forvaltningspolitik 1 betegnes det som en del af visionen at, Borgerne skal i det hele taget inddrages meget mere aktivt i den offentlige sektor, og skal ikke placeres i en passiv, krævende og ansvarsløs kunderolle. (Torfing et al. 2012:9) Opfattelsen af at borgerne har nogle kapaciteter, som kan udnyttes, er noget som Hospitalsenheden Horsens (HEH) har taget til sig i projektet Fra patient til borger. HEH har en ambition om, at man skal udnytte de ressourcer, som borgeren besidder: De mener, at der er mange ressourcer at hente ved bl.a. at formidle information mere hensigtsmæssigt til borgeren. Hvis dette er tilfældet, vil det være en ændring af, hvordan man har tænkt den offentlige sektors rolle overfor borgeren. Til dette har HEH bl.a. valgt at anvende nudging som et redskab i forsøget på at myndiggøre borgeren. Da nudging er et populært emne i debatten om udformningen af den offentlige forvaltning og dets udfordringer, så finder vi det interessant, at se på hvad nudging præcis bidrager med i styringen af individet og samfundet (Burmeister 2012). For at finde ud dette, er det relevant af foretage en nærmere undersøgelse af nudgings styringsrationale og potentiale. En analyse af nudging, som styringstankegang i det offentlige, er derfor højaktuel i en tid, hvor kravene om innovation og 1 Ny dansk forvaltningspolitik er et debatoplæg, der er skrevet af en bred kreds af danske forskere. Formålet er at skabe en ny balance mellem ønsket om politisk og økonomisk styring og behovet for bedre kvalitet, fælles ansvar og udvikling af nye og kreative løsninger. 2

Politik & Administration, Forår 2013 effektivisering er stigende. At analysere hvordan nudging som styringsform fungerer omhandler derfor også spørgsmål om; hvordan man ønsker at styre; i hvilken grad man skal styre; og ikke mindst, hvordan kan man styre? Derfor har Hospitalsenheden Horsens anvendelse af nudging vakt vores interesse. I takt med, at vi vil afdække nudgings styringsrationale og teknik, vil HEH bidrage med en praktisk vinkling på nudging som styringstankegang, samt de muligheder og begrænsninger, der ligger i en den offentlige sektors ønske om at myndiggøre borgeren. Dette leder os derfor frem til vores problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvad kendetegner nudging som styringsteknik og rationale, og hvilke muligheder og begrænsninger er der ved at anvende nudging til myndiggørelse af borgere? 1.3 Uddybning af problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering vil vi gå bag om begrebet og fænomenet nudging, for derigennem at afdække de styringsteknikker og rationaler, der ligger til grund for fænomenet. Begrebet styringsteknikker i problemformuleringen henviser her til de teknikker, der ligger bag en given styringsform. Vi ønsker således, at afsøge og undersøge, hvilke styringsteknikker der kendetegner nudging, og hvordan styringen fungerer igennem disse. Dette leder os videre til vores forståelse af et styringsrationale. Det forstår vi som værende de rationaler og logikker, der ligger til grund for forståelsen og anvendelsen af nudging. Helt konkret er det altså den styring, der udøves gennem nudging, som vi ønsker at finde. Med myndiggørelse af borgere forstår vi, at borgernes egne kapaciteter og kompetencer udnyttes til øget medindflydelse, ansvar og selvbestemmelse. Myndiggørelse forudsætter, i vores forståelse, at borgerne aktivt inddrager deres egne forventninger og ønsker i myndiggørelsen. 3

Politik & Administration, Forår 2013 1.4 Afgrænsning Vi vil her forklare, hvilke andre mulige tilgange og teorier vi i dette projekt har afgrænset os fra. I dette projekt har vi valgt at anvende begrebet nudging. Begrebet bliver beskrevet af Richard Thaler og Cass Sunstein i deres bog Nudge Improving decisions about health, wealth and happiness. Da vi har valgt at analysere deres bog, har vi således valgt at afgrænse os fra andre teoretiske beskrivelser af begrebet. Dermed afgrænser vi os fra at bruge andre bredere forståelser af nudging som adfærdspsykologi, behaviorisme mm. Vi har i dette projekt valgt en governmentality- analyse. Dermed afgrænser vi os fra andre tilgange til magt og styring, som f.eks. Peter Bachrach og Morton Baratz teori om indirekte magt (Christensen & Jensen 2009:43). Afslutningsvis har vi afgrænset os til at se på nudging i en styringskontekst. Vi finder det væsentligt ift. vores problemstilling at se på nudging som styring i en forvaltningskontekst, men vi er bekendt med, at nudging kan bruges i mange andre kontekster. Vi afgrænser os yderligere ved udelukkende at se på nudgings muligheder og begrænsninger for myndiggørelse af borgeren. Det betyder, at vi har fravalgt se på muligheder og begrænsninger ved andre problemstillinger og den eventuelle implementering af nudging i den offentlige sektor. 1.5. Projektdesign Formålet med dette afsnit er at skabe et overblik over projektets kapitler og afsnit, samt deres indhold og relevans for besvarelsen af projektets problemformulering. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i vores projektdesign, der er illustreret nederst i dette afsnit. De første bokse i vores projektdesign viser problemfeltet og problemformuleringen, som er fremstillet i dette kapitel. Projektrapportens kapitel 2, ses i projektdesignets boks kaldet Metode. I dette kapitel vil projektets metodiske overvejelser og fremgangsmåde fremstå. Først 4

Politik & Administration, Forår 2013 præsenteres projektets operationalisering; hvordan projektet er bygget op, samt på hvilken måde de forskellige dele af projektet bidrager til en besvarelse af vores problemformulering. Dernæst forklarer vi valget af vores governmentality- tilgang, og hvilken betydning dette valg har for projektet. Kapitel 2 indeholder desuden vores overvejelser i forbindelse med valg og fravalg af empiri og teori. Dertil kommer vores overvejelser omkring indsamling af empiri. Kapitel 3 er en introduktion til projektets teoriapparat; forstået som de teorier vi vil benytte i vores analyse. Først præsenteres vores teoretiske forståelsesramme af magt og styring som har udgangspunkt i Michel Foucaults teori. Dernæst præsenteres teorien om governmentality, moderne liberal styring og liberalisme, herunder redegøres for klassisk liberalisme og paternalisme. Kapitlet afsluttes med vores metodologi, som er vores teoretiske operationalisering af en governmentality analyse. Boksen Empiri i projektdesignet illustrerer projektets fjerde kapitel. Her introduceres først Thaler og Sunsteins teori om nudging, som den er fremstillet i deres bog Nudge. Herefter præsenteres vores case; projektet Fra patient til borger ved Hospitalsenheden Horsens. Kapitlet giver et overblik over empirien, men der vil løbende i rapporten blive inddraget mere empiri. Projektrapportens kapitel 5 danner rammen om vores første analyse, der behandler nudging som styringsregime. Denne efterfølges af en diskussion af nudgings styringsteknikker- og rationale. Kapitel 6 indeholder vores anden analyse, som analyserer nudgings anvendelsesmuligheder til myndiggørelse af borgere med baggrund i vores case. Analysen efterfølges af en diskussion af myndiggørelsens muligheder og begrænsninger. I kapitel 7 præsenteres den endelige konklusion på vores problemformulering, på baggrund af analyserne, og herunder diskussionernes resultater. 5

Politik & Administration, Forår 2013 Dette efterfølges af en kvalitetsvurdering, hvor vi vil forholde os kritisk til projektets besvarelse. Figur 1 Projektdesign 6

Politik & Administration, Forår 2013 2. Metode Vi vil i dette kapitel introducere projektets metode. Indledningsvis præsenteres operationaliseringen af analysen, altså hvordan de forskellige dele af projektet bidrager til vores problemformulering. Yderligere vil vi i dette kapitel præsentere vores valg af metodisk udgangspunkt, governmentality, samt introducere vores valg af teori og empiri. Vi vil derudover præsentere, vores refleksioner over valget om at inddrage et casestudie og, i forlængelse heraf, vores interviewmetode. 2.1 Operationalisering af analysen Genstandsfeltet for analysen er fænomenet nudging, og med ønsket om at analysere hvorledes dette fænomen udspiller sig som styringsform, har vi valgt at tage udgangspunkt i Foucaults teori om governmentality. Den første analyse er baseret på nudging som styringsteknik og rationale. Målet er her, at afdække og denaturalisere nudging som styringsfænomen, for derigennem at forholde os kritisk til dette. Anden analyse vil med udgangspunkt i første analyse, undersøge den praktiske anvendelse af nudging i vores case med fokus på myndiggørelsen af borgere i det offentlige i Danmark. Hvor vores første analyse bidrager til en forståelse af nudging styringsrationale og -teknikker, ønsker vi med den anden analyse at give et billede af nudgings egentlige muligheder og begrænsninger i henhold til myndiggørelse. Vores analyser tager udgangspunkt i Foucaults teoriunivers. Det skyldes, at vi anser denne tilgang for velegnet til at gå bag om styringsfænomener. Foucault opstillede ikke selv en metodisk fremstilling af governmentality, og vi har derfor valgt, at anvende den analytik som Mitchell Dean har operationaliseret ud fra governmentality. Analyserne vil bruge denne analytik til at analysere fænomenet nudging; først ud fra Thaler og Sunsteins beskrivelse af begrebet, og derefter ud fra vores case ved Hospitalsenheden Horsens. I vores første analyse vil Thaler og Sunsteins Nudge-teori fungere som empiri for analysen af nudging som styringsregime. Nudge-teorien vil blive analyseret med henblik på, at klarlægge hvordan magt og styring tænkes og udøves i nudging. 7

Politik & Administration, Forår 2013 Denne del af analysen vil tage udgangspunkt i vores metodologi, som vi opstiller i afsnit 3.4 på baggrund af Deans analytik. Dermed vil vi analysere nudging som styringsregime, ud fra dets mål, vidensformer, identiteter og teknikker. Således bidrager denne analyse gennem en denaturalisering til et indblik i nudgings rationale og hvorledes styring forgår igennem nudging. Yderligere vil resultaterne af denne analyse, denaturaliseringen af nudging, anvendes som grundlag for den videre analyse af myndiggørelse i kapitel 6. Analysen vil munde ud i en diskussion af nudgings umiddelbare styringsrationale; liberal paternalisme, set i forhold til hhv. klassisk liberal og neoliberal forståelse af styring, samt de tre styringsretninger, Public Administration (PA), New Public Management (NPM) og New Public Governance (NPG). Denne diskussion skal bringe os nærmere en forståelse nudgings egentlige styringsrationale, samt give et indblik i det samspil, der eksisterer mellem liberalisme og paternalisme i nudging. Vores samlede mål med denne del af analysen er derfor at afdække nudgings styringsteknikker og - rationale. I anden analyse vil vi analysere og diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ift. myndiggørelse af borgere i den offentlige sektor. Dette vil eksemplificeres gennem vores case, ved forsøget på at benytte nudging til myndiggørelse af patienterne igennem projektet Fra patient til borger i Hospitalsenheden Horsens (HEH). Indledende i denne analyse, vil vi afsøge hvordan HEH benytter sig af nudging som styringstilgang, og hvorledes dette adskiller sig fra Thaler og Sunsteins fremstilling af nudging. Dette vil vi bl.a. gøre ved at afsøge de dimensioner, der også danner rammen om vores første analyse, samt at analysere patienternes kapacitet til myndiggørelse. I analysen inddrager vi empowerment- tilgangen, da denne vil bidrage med én forståelse af, hvordan patienterne kan blive myndiggjort gennem nudging i HEH. Denne del af analysen munder ud i en diskussion af nudgings muligheder og begrænsninger ved myndighedsgørelse af borgere i HEH. Med diskussionen ønsker vi at bidrage med en diskussion af, hvorvidt nudging kan være et svar på, hvordan borgerne i det danske samfund kan myndiggøres og selv tage ansvar i en tid med pressede offentlige budgetter. 8

Politik & Administration, Forår 2013 2.2 Valg af metodisk udgangspunkt Dette afsnit vil behandle muligheder og begrænsninger ved valget af vores metodiske udgangspunkt, i en governmentality-analyse. I vores første analyse anvender vi denne governmentality-tilgang til at denaturalisere nudging, for herigennem at kunne forholde os kritisk til denne styringspraksis. Derfor er selve sammentrækningen af government og mentality, som udgør Foucaults begreb governmentality, centralt for at forstå, hvorfor vi har valgt denne analytiske tilgang til nudging. Vi ønsker således ikke kun at forstå nudging som redskab til at styre (govern), men også hvilke rationaliteter og tænkning, der ligger bag begrebets udvikling og funktion, som kan overføres til mentality. Resultaterne af denne første analyse vil således blive udgangspunktet for vores anden analyse, hvor vi vil diskutere nudgings muligheder og begrænsninger ved myndiggørelse af borgere. Her vil vi løbende analysere og diskutere resultaterne fra governmentality-analysen af nudging som styringsteknik og rationale, samt vores empiriske materiale fra Hospitalsenheden Horsens (HEH) i form af interviews og rapportartikler, for således at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering. 2.2.1 Governmentality- analysens relevans Governmentality- analysens hovedformål er et forsøg på at forstå, hvordan vi styrer vores egen og andres adfærd. Dette gøres gennem et grundlæggende analytisk fokus på omstændighederne eller forholdene, hvori styring opstår, eksisterer og forandres (Dean 2010:30f). En governmentality-analyse undersøger på hvilken måde en given styring udfolder sig, og hertil hvilke teknikker, instrumenter og mekanismer, der knytter sig specielt til styringen i dets forsøg på at nå de endelige mål og effekter. Altså hvilke styringsteknikker der gør sig gældende for, at styring kan opnås og hvordan disse praksisser anvendes for at kunne styre (Ibid.:31). I stedet for at beskrive de magtpositioner og styringsformer, der er alment accepteret, så handler en governmentality analyse om; dels at identificere styring hvor den udføres uden, at den styrede er bevidst om det, og dels om at analysere på hvilken måde styringen udfoldes. Hermed giver governmentality-tilgangen os mulighed for ikke blot at undersøge hvordan tingene er, men også for at problematisere og kritisere styringspraksisser, for 9

Politik & Administration, Forår 2013 derved at gøre op med de praksisser som forstås som en selvfølgelighed og tages for givet (Ibid.:48). Tilgangen er som nævnt en vej til at tænke og analysere, hvordan vi styrer os selv og andre, og dermed et forsøg på at opnå en vis klarhed over måderne hvorpå vi gør dette (Dean 2010:48). At analysere nudging som styringsværktøj ud fra denne form for analytik gør, at vi kan afdække værdierne og logikkerne bag begrebet nudging og dermed denaturalisere begrebet. Dette betyder, at vi ikke ser på effekterne af nudging generelt, men at vi i stedet interesserer os for rationalerne bag, og hvorledes de spiller ind på nudgings anvendelse ift. myndiggørelse (Triantafillou 2012:32). Vi har netop valgt en governmentality-tilgang, da vi ønsker at forstå logikkerne og rationalerne bag nudging som styringsredskab, frem for blot at analysere på nudgings fremgangsmåde og effekt. Derudover har governmentality ikke en normativ tilgang til analysens objekt, da ambitionen ikke er at dømme styringens bagtanker, men at afdække måder hvorpå der udøves styring (Triantafillou 2012:27). Dette stemmer godt overens med vores intention om først at forstå nudgings essens uden at forholde os til, hvorvidt nudging er problematisk som styringsform. Først når vi har analyseret nudging som et styringsregime uden en normativ tilgang, vil vi se på mulighederne og begrænsningerne ved brugen af nudging til myndiggørelsen af borgere. Dog adskiller vi os fra Foucault, da vi ikke anskuer nudging i dets historiske kontekstualitet. Vi er således ikke interesserede i, at udvinde den historiske udvikling af nudging og de lag og vidensformer som gennem tiden har udviklet sig og placeret sig sammen i fænomenet nudging. Vi anvender derfor vores egen analytiske fremgangsmåde i governmentalitytilgangen, der er baseret på tekst ved Thaler og Sunstein, samt kvalitativ metode; repræsenteret ved interviews og rapporter fra HEH. Især ved interviews adskiller vi os fra Foucaults metodiske fokus. Vi må derfor sige, at vores governmentality-analytik og metode er baseret på Mitchell Deans governmentality-analytik. Samtidig har vi valgt de metodiske dele, vi finder relevante for at kunne analysere den praktiske del af nudging ved vores case, men også sammensætningen og rækkefølgen af de dimensioner som Dean præsenterer, er vores egen selvvalgte metodologi. Dette tydeliggøres yderligere i afsnittet om vores metodologi, jf. afsnit 3.4. 10

Politik & Administration, Forår 2013 2.3 Valg af teori I dette afsnit vil vi beskrive, hvorfor vi har valgt at anvende Foucault og governmentality-teorien. Derudover vil vi forklare, hvorfor vi har valgt at inddrage liberalisme og neoliberalisme, samt hvilket formål disse teorier tjener for vores opgave. 2.3.1 Valg af Foucault Vi har fundet det relevant at inddrage den franske filosof og professor Michel Foucaults teori om magt, styring og governmentality. Foucault anså erkendelse som en reflekterende praksis, hvor enhver historisk, social eller teoretisk sammenhæng kan tages op, ikke for at løse problemet, men for at gøre det muligt at tage stilling til denne på kvalificeret vis (Lindgren 2010:331). Dette er hvad vi ønsker at gøre med nudging i denne projektrapport. Målet for os er at udforme en kritik af nudging bl.a. på baggrund af Foucault, hvis formål er at denaturalisere, og dermed afsløre hvordan styring og magt udøves herigennem som styringsform. Det er derfor oplagt at benytte Foucaults teori om governmentality for at vise de magtmekanismer, som er på spil i styring. Vi anvender i projektet Foucault som en teoretisk ramme for vores forståelse af magt, viden og styringsformer. Dertil anvender vi hans forståelse af styring og governmentalitybegrebet, som udvides i forlængelse af Mitchell Dean. 2.3.2 Valg af governmentality teori En svaghed ved at benytte Foucaults governmentality begreb er, at hans tekster er komplekse og ikke er entydige. For at imødekomme dette, har vi valgt at inddrage Mitchell Dean, der har videreudviklet Foucaults forskning af den moderne styring og governmentality-begrebet. Governmentality omhandler styringsmentalitet og styringstænkning, og ved at anvende Deans teoriudvikling af governmentality får vi mulighed for at udvikle en metodologi til anvendelse i en governmentality-analyse. At Deans governmentality-teori er relevant, er i høj grad forbundet med, at han formår at opstille en måde, hvorpå man kan udføre en governmentality-analyse. Dean formår at fremstille en forståelse af governmentality-teorien, som er praktisk analytisk anvendelig. Her mener vi både den analytik han udarbejdede til foretagelsen af 11

Politik & Administration, Forår 2013 governmentality-analyser, samt at hans teori bidrager til en forståelse af governmentality-begrebet. Deans formål er samtidig, at en analytik af styring skal fungere som et instrument til udøvelse af kritik, hvilket ligger i forlængelse af Foucaults metode, men er også vores formål i analysen af nudging (Dean 2010:3). Hans videreudvikling af selve governmentality-begrebet er derfor både omfattende, interessant og relevant for os i vores forståelse af den del af governmentality-begrebet, som ligger udover selve den metodologiske tilgang som vi har opstillet. Dette vil blive uddybet i afsnit 3.4. 2.3.3 Valg af liberalisme Den liberale ideologi anses i den vestlige verden i dag, som den styrende ideologi og kan opfattes som en meta- ideologi, som kan omfavne en bred vifte af værdier og anskuelser (Heywood 2007:45). Man kan argumentere for, at styring i den vestlige verden grundlæggende bygger på liberale værdier om menneskets frihedsrettigheder. Vi har derfor valgt at anvende liberalisme, da vi anser denne form for tankegang som herskende i forståelsen af, hvordan man indretter og styrer samfundet. Vi har valgt at dele liberalismen op i to beskrivelser, hhv. den klassiske og den neoliberale. Vores forståelse af liberalisme skal derfor anvendes til at undersøge nudgings styringsrationale. Dertil går diskussionen om myndiggørelsen af borgerne også ind i den liberale diskussion af balancen mellem at styre for meget, eller at styre for lidt. 2.3.3.1 Klassisk liberalisme Den klassiske opfattelse af liberalisme anvender vi til at forstå det liberale element i nudgings forklaring af liberal paternalisme. Thaler og Sunstein fremhæver selv Milton Friedman i deres forståelse af liberalismen som værnende om individets frihed og frihed til selv at vælge. Vi har derfor inddraget den klassiske liberalisme for at forstå synet på individet heri og deraf relatere det til nudging. Samtidig mener vi, at den klassiske forståelse af liberalisme også er den gængse samfundsforståelse af liberalisme. Det er derfor nødvendigt for os at have denne viden med for at forstå, hvordan nudgings styringsrationale og teknik er udtænkt. 12