19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed, så det præger os på alle niveauer i vort liv og gør os i al vores forskellighed til ét stort fællesskab. Amen Kom og se Der findes et udsagn på engelsk, som man af og til kan støde på, bl.a. i film. Det lyder slet og ret Watch me, altså se mig. Brugt på denne måde, handler det ikke om at ville have opmærksomhed. Derimod handler det om, at man vil bevise noget over for den eller dem man taler til. Hvis man står over for nogen der ikke tror på, at man kan eller tør det som man lige har fortalt dem, at man vil gøre, kan man svare dem: watch me, eller på dansk: bare vent og se. Et eksempel kunne være at jeg af en eller anden mærkelig grund ville bevise over for jer, at jeg både turde og kunne sætte mig op på prædikestolen, og holde resten af prædikenen med benene dinglende ud over kanten. Så kunne jeg enten forsøge efter bedste evne at overbevise jer om, at det tør jeg altså godt, men jeg kunne også vælge at sige watch me, bare vent og se, og 1
derpå sætte mig op og fortsætte prædikenen derfra. Så havde jeg bevist min pointe. Men hvorfor er det, at de andre skal se det? Kunne man ikke bare forsikre dem om, at man rent faktisk godt kan og tør det som de tvivler på? Jo, sagen er jo, at man ved at se med sine egne øjne, gør sig sine egne erfaringer. Og netop vores erfaringer, er dem der overbeviser os bedst. Man springer så at sige et led over, og behøver ikke kun at stole fuldt ud på andres udsagn. I stedet for at I skulle sige: ved I hvad præsten sagde han ville, han ville holde sin prædiken siddende på prædikestolen. Tror du han tør det? Ah. Så kunne I, i stedet sige ved I hvad præsten gjorde i søndags. Han sad på prædikestolen og prædikede. Mærkeligt ikke? Det er faktisk den samme fremgangsmåde, som Jesus bruger, når han møder mennesker der ønsker at vide hvem han er. Han opfordrer os til, at vi kommer til ham, og gør os vore egne erfaringer, så vi dermed springer et led over i forhold til at være afhængige af at skulle stole på andres udsagn. Det fremgår tydeligt af dagens prædiketekst. Her er det to af Johannes disciple, der af Johannes får at vide, at Jesus er Guds lam. Denne oplysning får dem til at opsøge Jesus, og spørge ham om hvor han bor. Og Jesus siger kom og se. De følger derpå efter Jesus, og vi får at vide at de ikke bare ser hvor han 2
bor og går hjem igen, men at de er sammen med ham resten af dagen. Senere møder han flere andre af dem der herefter bliver hans disciple, og siger til dem: følg mig. Og da Johannes døberen på et senere tidspunkt er i fængsel, og bliver i tvivl om Jesus alligevel er den som han troede at han var, stiller han spørgsmålet til Jesus gennem sine disciple, og Jesus svarer at de skal fortælle Johannes hvad de hører og ser. Det som vi møder igen og igen i det Nye Testamentes beretninger om Jesus, er at Han opfordrer mennesker til at gøre sig sine egne erfaringer af ham, ved at sige: kom og se og følg mig. Han møder os ikke kun med en påstand om, hvem han er og hvad han kan, men også med en invitation til, at tage ham på ordet, og holde os tæt på ham, for at vi derigennem selv kan opleve hvem han er. Det er netop det der sker i denne beretning. Jesus kalder sine disciple, der er en slags elever der følger deres mester. Når de siger ja tak til Jesu kald, kommer de til at opleve ham fra forreste række. Derved kan de se alt det som han gør. De ser de undere han gør, de ser hvordan han møder andre mennesker, og hører hvad han siger til dem. De lytter med, når han taler til de store skarer af mennesker der opsøger ham. Og derudover underviser Jesus også sine disciple, alene indimellem. Derved får de en ekstraordinær mulighed for at opleve Jesus, og lære ham at kende. 3
Men de får også mere end det. De bliver en del af et stort fællesskab omkring Jesus. Fordi Jesus kalder 12 disciple til at følge sig, og fordi mange flere også fulgte ham, bliver de alle en del af den store gruppe der var samlet omkring Jesus. Der kan de dele alle de oplevelser som de får med Jesus, med hinanden. De kan tale med hinanden om det som Jesus lærer dem, både det der er let og det der er svært at forstå. De kan diskutere hvilken betydning Jesu budskab har for dem. De kan også hjælpe hinanden og Jesus med de udfordringer, som de møder undervejs på deres vandring, hvor de både møder mennesker der er venlig stemt, og mennesker der er fjendtligt stemt over for Jesus. Derfor er det ikke kun Jesus der bliver vigtig for dem, men de får også meget gavn af det fællesskab, de er blevet en del af. Det samme gør sig også gældende for os, når Jesus siger Kom og se til os. Så får vi lov til at gøre os vore egne erfaringer af hvem han er, og opleve hvilken betydning han kan få for os. Men vi går ikke kun ind i en relation til Gud, hvor alt derefter kun handler om os og Ham, så vi er overladt til os selv med at bearbejde de oplevelser, som vi får gennem vores liv med Gud. Derimod bliver vi inviteret ind i et fællesskab, som en del af Kristi kirke her på jorden. Vi er sammen med alle andre kristne, fælles om troen på at Gud har vist sig for os, gennem 4
sin søn Jesus Kristus. Derfor kan vi dele vores oplevelser fra vores liv sammen med ham, med hinanden. Vi kan drøfte de ting der er svære for os at for stå og vi kan hjælpe hinanden med de udfordringer vi oplever i forbindelse med vores tro. Vi kan samles for at lovprise Gud. Vi kan samles i bøn. Vi skal bruge dette fællesskab til at opmuntre hinanden og styrke vores tro. Menighedens fællesskab skal være en væsentlig del af vores liv som kristne. Når vi tager Jesus på ordet, og ser hvem han er og hvad han gør, gør vi os som sagt vore egne erfaringer. Disse erfaringer bliver grundlaget for vores tro på Jesus. Men samtidig gør disse erfaringer også, at vi bliver vidner til hvem han er. For vidner er netop dem der har set hvad der er foregået. Hvis der er dåb eller vielse her i kirken, skal der skrives vidner ind i kirkebogen. Og hvis der er sket en forbrydelse, søger politiet efter vidner. Vidnerne er dem der var til stede, og så hvad der skete. Ved at få fat på vidnerne, kan man danne sig et overblik over det der egentlig skete. Som Jesu vidner, er vi dem der kan give en beskrivelse af hvem han er. Andreas blev Jesus vidne, da han fortalte sin bror Simon, at han havde mødt Messias, og efterfølgende tog ham med hen til Jesus. Filip blev Jesus vidne, da han møder Nathanael og fortæller ham, at de har mødt ham som Moses og profeterne 5
har skrevet om, hvorefter han siger kom og se til ham. Johannes disciple blev Jesus vidner, da de kunne fortælle Johannes, at Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. v6 Og salig er den, der ikke forarges på Jesus.. Disciplene blev efter Jesu himmelfart, hans vidner i forbindelse med grundlæggelsen af hans kirke. En lang række mennesker er op gennem historien blevet Jesu vidner, når de har mødt ham og efterfølgende fortæller mennesker som de møder på deres vej, hvad de har oplevet med ham. Og vi kan stille os op i denne række af vidner, ved at fortælle de mennesker som vi møder på vores vej gennem livet, om det vi selv har set og oplevet sammen med Jesus. Vores erfaringer kan dermed blive anledning til at andre også får lyst til at gøre sig sine egene erfaringer af livet med Gud. Jeg læste en gang om en forkynder, som ikke rigtigt følte sig godt tilpas som forkynder, fordi han ikke vidste hvad han skulle sige i sine prædikener. Da var der en stemme der sagde til ham, har jeg ikke gjort noget for dig. Manden svarede: jo Herre du har gjort alt for mig, du har givet mig et helt nyt liv. Så sagde stemmen til ham, jamen kan du så ikke fortælle det? Og han svarede: jo, det kan jeg vel godt. Da blev manden sat fri fra sine bekymringer, og kunne med frimodighed fortælle om Jesu betydning for ham. Det samme kan vi som Jesu vidner. 6
Måske kan vi have en tendens til at tænke om os selv, at vi som kristne skal være Guds advokater, så det er vores opgave at fremlægge hans sag på bedst mulige måde, ved at argumentere hvorfor der findes en Gud, og hvorfor han har vist sig gennem mennesket Jesus, og hvorfor det giver mening og beskæftige sig med ham i dag. Men hvis vi så ikke føler at vi har alle argumenterne på plads, kan det være at vi trækker os lidt tilbage, i stedet for, at lade os blive konfronteret med vores tro. Men som vi har set i dag, er det som Jesus kalder, ikke advokater der kan føre hans sag. Det er vidner der kan fortælle hvad de har set og hørt. Det kan de fordi de kender ham, og selv har gjort dem deres egne erfaringer af hvem Jesus er. Når vi skal være Jesus vidner, betyder det at vi kan slappe af i forhold til, at vi skal kunne magte at fremstille Jesu sag på bedst mulig måde. Men det betyder samtidig at vi må have set ham for at vidne om ham. Så derfor er opfordringen til os i dag i Herlev kirke: Tag Jesus på ordet, når han siger: Kom og se og Følg mig til os. Amen 7