Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Relaterede dokumenter
Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT

Screening for tarmkræft

Screening for tyk- og endetarmskræft

af screening for tarmkræft Screening

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Et venligt skub? Det Etiske Råd Forsideillustration Peter Waldorph Grafisk tilrettelæggelse Det Etiske Råd

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland

2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Status på screeningsprogrammer

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Tilbud om screening for brystkræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Cancerregisteret 1996

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Landslægeembedets årsberetning 2016

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

1 Problemformulering CYKELHJELM

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

[ ] Debat. Screening for tarmkræft lønner det sig? John Brodersen, Ole Hartling, Marjukka Mäkelä & Johann A. Sigurdsson

Hvad kom der ud af det?

Patientinformation Januar 2012 Gastroenheden Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital Gastroenheden, kirurgisk sektion. Polypper i tyktarmen

Screening - speciallægeudd. i almen medicin

ETISK TJEKLISTE. Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Kræftepidemiologi. Figur 1

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Volumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

1. Ældregruppens omfang

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november Mikkel Eld, Aalborg

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Hvorfor dør de mindst syge?

Screening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen

Sundhedsudvalget. Introduktion til kræftområdet i Region Syddanmark

Introduktion til sundhedsøkonomi

Nøgletal for kræft august 2008

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Børn og unges dødelighed

Nyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start?

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Fakta om aktiviteten i sundhedsvæsenet

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Juni Indhold NOTAT

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017

Screening - speciallægeudd. i almen medicin

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

Screening for tarmkræft

ScreeningsNyt. Region Midtjylland - marts Sundhedsstyrelsen har udgivet nye anbefalinger for nationale screeningsprogrammer

Kræftdødeligheden på Færøerne

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

Social ulighed i kræftoverlevelse

HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Transkript:

Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi af patienter med positiv test

Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tyk- og endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi af patienter med positiv test Det Etiske Råd 2016 Dette baggrundspapir er udarbejdet til Det Etiske Råds arbejde med Et venligt skub?. Se mere på www.etiskraad.dk/etvenligtskub

INDHOLDSFORTEGNELSE CONTENTS UDREGNING 4 EFFEKT PÅ POPULATIONSNIVEAU 4 EFFEKT FOR DEM, DER DELTAGER 5 RISIKO FOR CRC-DØD FOR MÅLGRUPPEN M/U SCREENING 5 KONSEKVENSER VED AT REDDE 1 LIV 6 LITTERATUR 7

UDREGNING Følgende udregning er udtryk for et skøn af: 1. effekten af screening på CRC-specifik dødelighed (mortalitet) på populationsniveau (50-74 år) ved cirka 60 % deltagelse 2. effekten af screening på CRC-specifik dødelighed for en gennemsnitsperson fra målgruppen, der deltager i screening fem gange over 10 år 3. hvilke øvrige positive og negative effekter, der kan forventes, for hvert liv, man ønsker at redde Da det aktuelle danske program kun har kørt siden 2014, findes der endnu ikke svar på programmets effekt på dødelighed, og en række andre tal er forbundet med nogen usikkerhed. Skønnet af effekt på dødelighed i det følgende er i nogen grad baseret på udenlandske undersøgelser, herunder især Cochrane s review, som Sundhedsstyrelsens oprindelige skøn også i høj grad bygger på. Tal vedrørende udfald af screening er fra første års resultater fra det aktuelle program. Der anvendes desuden data vedrørende baggrundsrisiko for CRC-specifik død for målgruppen fra Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistik. Det antages, at der er en effekt af screeningsprogrammet efter at borgeren har forladt målgruppen, dvs. er ældre end 74 år. Derfor udregnes et gennemsnit af effekten for aldersgruppen 50-74 år og for 55-79 år. Ifølge Dødsårsagsregisteret er der 8.304 dødsfald i aldersgruppen 50-74 år (830 pr. år) og 10.963 dødsfald i aldersgruppen 55-79 år (1.096 pr. år) af kræft i ende- og tyktarm i tiårs perioden 2004-2013 (begge år inklusiv). EFFEKT PÅ POPULATIONSNIVEAU Den CRC-specifikke mortalitetsreduktion på populationsniveau er 15 % ved en tilslutning på 60 %, hvis det antages, at gruppen screenes fem gange hen over ti år 1. 0,15 * antal CRC-døde 50-74-årige pr. år 0,15 * 830 = 125 Der er altså årligt 125 personer i alderen 50-74 år, som overlever grundet screening. 0,15 * antal CRC-døde 55-79-årige pr. år 0,15 * 1.096 = 164 Der er altså årligt 164 personer i alderen 55-79 år, som overlever grundet screening. Gennemsnittet af de to alderskategorier er 145 reddede liv pr. år. Hvis dette udgør 15 % af alle tilfælde af død grundet colorectal cancer, svarer det til, at der gennemsnitligt er 964 CRC-dødsfald pr. år i aldersgruppen 50-79 år (144,5/0,15 = ca. 964). 1 Risikoreduktionen udregnes til 16 % i Hewitson et al., 2011, men ifølge Brodersen et al., 2012, er der tale om et overestimat 4

EFFEKT FOR DEM, DER DELTAGER Ovennævnte afspejler dog ikke de fordele, et regelmæssigt screenet individ kan forvente, da de ikkescreenede regnes med. Mortalitetsreduktionen er 25 % for et individ, der regelmæssigt screenes. 2 0,25 * antal CRC-døde 50-74-årige 0,25 * 8.304 = 2.076 Dvs., at der er 2.076 personer i alderen 50-74 år, som overlever grundet screening i en tiårs periode. Det svarer til, at der gennemsnitligt reddes 208 pr. år i alderen 50-74 år grundet screening, hvis alle deltager. 0,25 * antal CRC-døde 55-79-årige 0,25 * 10 963 = 2.740,75 Dvs. der er 2.740,75 personer i alderen 55-79 år, som overlever grundet screening i en tiårs periode. Gennemsnitligt reddes 274 pr. år i alderen 55-79 år pga. screening, hvis alle deltager. Gennemsnittet af de to alderskategorier er 241 reddede liv pr. år. Det passer med ovenstående beregning af, at der er 964 dødsfald pr. år i aldersgruppen 50-79 år (241*4 = 964), som kan påvirkes af screeningsprogrammet. RISIKO FOR CRC-DØD FOR MÅLGRUPPEN M/U SCREENING Ifølge Danmarks Statistik er der gennemsnitligt 1.572.596 borgere i alderen 50-74 år. Baggrundsrisiko for målgruppen (50-74 år): (8.304 døde grundet tarmkræft /1.572.596 borgere i målgruppen) = 0,53 % Hvis en person i alderen 50-74 år lader sig screene fem gange over en tiårsperiode vil der være en gennemsnitlig reduktion i tarmkræftdødeligheden på 25 % fra 0,53 % til 0,40 % (absolut risikoreduktion 0,13 %). Risikoen for at dø af tarmkræft stiger med alderen; derfor stiger den absolutte fordel ved deltagelse tilsvarende. Skøn af risikoreduktion over en tiårs periode i delgrupper fordelt på alder: 50-59 år: 1.566/773.426 = 0,20 % 0,15 % (absolut risikoreduktion 0,05 %) 65-74 år: 5.006/642.170 = 0,78 % 0,58 % (absolut risikoreduktion 0,2 %) 2 Hewitson et al., 2011 5

KONSEKVENSER VED AT REDDE 1 LIV Det udregnes, hvor mange, der skal screenes for at redde ét liv, samt hvilke andre konsekvenser det indebærer. Der er gennemsnitligt 1.572.596 borgere i aldersgruppen 50-74 år i tiårsperioden 2004-2013 (Danmarks Statistik). Der er derfor 943.558 deltagende, under antagelse af, at 60 % deltager. Der tages højde for effekten af screening efter afsluttet screeningdeltagelse (74 år), hvorfor estimatet 145 reddede liv pr. år benyttes. Antal 50-74-årige, der skal screenes fem gange henover ti år for at redde ét liv: 943.558 deltagende/1.450 reddede liv pr. 10 år = 651 deltagende pr. reddede liv pr. 10 år. For hver gang der screenes 651 borgere fem gange henover ti år i alderen 50-74 år, vil de skønnede gennemsnitsresultater være: Antal reddede liv 1 Falsk positive resultater 166 5,1 % FP pr. runde (651*0,051)*5 ved screening Falsk negative resultater 0,33 0,01 % FN pr. runde (651*0,0001)*5 Kræfttilfælde 13 0,4 % pr. runde (651*0,004)*5 Fundne/fjernede 59 1,8 % pr. runde (651*0,018)*5 forstadier skønnet som mellem/høj risiko Komplikationer 7 0,22 % pr. runde (651*0,0022)*5 Estimeret ud fra 1-års resultater for tarmkræftscreening i Danmark. 3 Bemærk at dette ikke viser antallet af personer, men tilfælde. Bemærk! Her antages det, at resultatet er det samme i de følgende runder som i første runde. Det er dog sandsynligt, at deltagelse i flere screeninger med to års tidsinterval vil føre til gradvis færre fund af kræft et mere sandsynligt estimat end 13 er 8, da det ene reddede liv udgør 25 % af dem, der ellers efter fem år var døde af kræft (=4), som igen udgør cirka halvdelen af dem, der får kræft (=8). Også antallet af højrisikopolypper m.m. kan ændre sig. 3 Inviterede borgere i alderen 50-74 år i perioden 1/3-31/12 2014, Morten Rasmussen, Bispebjerg Hospital, pers.kom. 6

LITTERATUR Brodersen, J., Getz, L., Sigurdsson, J. A., Sjönell, G., & Vainiomäki, P. (2012). Marginal public health gain of screening for colorectal cancer: modelling study, based on WHO and national databases in the Nordic countries. Journal of Evaluation in Clinical Practise, 19(2). Hentet fra http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22519671 Hewitson, P., Glasziou, P. P., Irwig, L., Towler, B., & Watson, E. (2011). Screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult (Review), (2). Hentet fra http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.cd001216.pub2/epdf 7

Det Etiske Råd 2016 Det Etiske Råd er et uafhængigt råd, der blandt andet arbejder med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Læs mere om baggrunden for arbejdet med myndigheders påvirkning af borgere og find den etiske tjekliste og andet materiale på: www.etiskraad.dk/etvenligtskub