ESCO-foranalyse Ringsted Kommune Indholdsfortegnelse Baggrund for igangsættelse af ESCO-foranalyse samt fremadrettet sigte... 2 ESCO foranalyse, metode... 2 Observationer og fokusområder... 3 Resultater... 4 Konklusion... 5 Politisk beslutning... 6 ESCO-modellen... 7 Proces... 8 Tid... 8 Totaløkonomisk betragtning... 9 ESCO-foranalyse 1
Baggrund for igangsættelse af ESCO-foranalyse samt fremadrettet sigte - Ringsted Kommune underskrev d. 16. marts 2009 Klimakommuneaftalen. Ringsted Kommune er godt med, men de lavt-hængende frugter er nu høstet og tiltag med større kompleksitet og tilbagebetalingstid tilbagestår. - Rambøll Rapporten dokumenterer et stort vedligeholdelsesefterslæb på skolerne - Ringsted Kommune har i en længere årrække investeret i tiltag med relativ kort tilbagebetalingstid, som har reduceret energiforbruget i kommunens ejendomme. Tilbage er nu de tiltag, som både har en længere tilbagebetalingstid samt en større kompleksitet. - Et ESCO-projekt muliggør, at Ringsted Kommune kan tænke i helhedsløsninger på tværs af kommunens ejendomme, hvor projektet vil være med til at løse nogle af de udfordringer der f.eks. relaterer sig til det vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen, indeklimaproblemer, manglende centralt overblik over bygningernes drift mv. - I hensigtserklæringen for budget 2015 ønskes mulighederne for at anvende ESCO (Energy Service Company) i Ringsted Kommunen nærmere undersøgt. ESCO-foranalyse, metode På baggrund af en gennemført nøgletalsanalyse af energiforbruget i Ringsted Kommunes ejendomsp ortefølje er 12 repræsentative ejendomme udvalgt. Repræsentativiteten vedrører nøgletal for energiforbrug, forsyningsform samt deres brugsprofil (børnehave, skole, administration etc.). Tabel 1 Nøgletal for varme og el De 12 ejendomme (ca. 25.000 m², svarende til 20 % af den udvalgte ejendomsmasse, se tabel 2) er, sammen med ejendommens driftsansvarlige, blevet besigtiget af energianalytikere fra en ESCO-virksomhed. Efterfølgende har ESCO-virksomheden lavet beregninger af de besparelsestiltag, som er blevet observeret, ligesom efterslæbet på disse tiltag er blevet beregnet. Endvidere er CO2-niveauerne blevet logget i udvalgte bygninger, dette med henblik på at afdække eventuelle indeklimaproblemer. ESCO-foranalyse 2
Tabel 2 ejendomme udvalgt til foranalyse Observationer og fokusområder - Energiforbrug o Ringsted Kommune har i mange år løbende reduceret kommunens energiforbrug ved at investere i energisparetiltag med relativ kort tilbagebetalingstid. Mange af de såkaldt lavthængende frugter er derfor taget, og de tiltag der er tilbage har generelt en længere tilbagebetalingstid samt en højere kompleksitet. Den forholdsvis lave fjernvarmepris bevirker ligeledes, at tiltagenes tilbagebetalingstid er relativ lang. Tiltrods herfor findes der dog stadigvæk et væsentligt potentiale for at nedbringe ejendommenes energiforbrug, men det kræver at kommunen arbejder med længere tilbagebetalingstider. - Efterslæb o En væsentlig andel af de højthængende frugter er at finde i det, for skolernes vedkommende, kendte vedligeholdelsesefterslæb. Desuden er de også at finde i det ikke prissatte vedligeholdelsesefterslæb på de resterende kommunale ejendomme. I foranalysen anslås det at 90 % af investeringen relaterer sig til efterslæb på tekniske samt bygningsmæssige installationer, herunder særligt ventilation samt klimaskærm. Sammenholdt med Rambøll rapporten, udarbejdet på skolerne, så bør dette være ét af omdrejningspunkterne i projektet - Indeklima o Det er påvist, at der i enkelte af ejendommene er større udfordringer med indeklimaet, hvor de anbefalede grænseværdier overskrides. Det relaterer sig særligt til bygninger uden mekanisk ventilation, samt bygninger hvor den mekaniske ventilation er ude af drift. ESCO-foranalyse 3
- CO2 o Projektet forventes at reducere bygningernes CO2-udledning med min. 20 % i forhold til 2014 niveau. Dette svarer til en reduktion på ca. 540 tons CO2. Kommunen vil således overopfylde Klimakommuneaftalen, som Ringsted Kommune underskrev med Danmarks Naturfredningsforening d. 16. marts 2009. - Energistyringsplatform o Der eksisterer i dag ikke et centralt og samlet overblik over den aktuelle driftssituation i bygningerne. Dette vanskeliggør en proaktiv håndtering af uhensigtsmæssigheder i driften. Foranalysen påviste således bl.a.; tekniske anlæg der kørte på tidspunkter hvor de ikke burde, nedbrud der ikke var reageret på, for høje/lave temperaturer, stillestående ventilation. Når en sådan platform er etableret vil det kunne anvendes positivt i en forhandling om kommunens forsikringsprofil. - Uddannelse af driftspersonale o Driftspersonalet mangler generelt viden om og kompetencer i energirigtig drift. Dette vil blive indtænkt i projektet, så driftspersonalet bliver opkvalificeret på området. - Lokale håndværksmestre o Det er vigtigt for Ringsted Kommune, at de lokale håndværksmestre bliver bragt i spil i implementeringen af projektet. Der vil således i udvælgelsen af ESCO-virksomheden blive lagt vægt på, at de virksomheder, som byder ind på det samlede ESCO-projekt har et organisatorisk setup som muliggør og sandsynliggør, at dette også vil ske. Ringsted Kommune er bekendt med, at dette er blevet tilgodeset i andre kommuner, som har gennemført et ESCO-projekt - Inddragelse af brugere o Projektet skal forankres ude hos brugerne, så der sikres et medejerskab for projektet. Brugernes tænkes især inddraget i Fase 1, hvor indput i forhold til oplevede problemområder i relation til bl.a. indeklima skal opsamles, ligesom ønsker til løsninger skal medtages. Dette kan f.eks. gøres ved at etablere følgegrupper til projektgruppen med repræsentanter fra de enkelte ejendomme. Resultater Foranalysen skitserer to mulige projektscenarier Scenarie 1 hvor hele projektet, inkl. udgifter til kommunens projektledelse samt renter er selvfinansierende. Scenarie 2, hvor kommunen tilføjer projektet ekstra midler, således at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb samt indeklimaet får et væsenligt større løft. Medfinansieringen udgør i dette scenarie 20-25 mio. kr. fordelt over to til tre budgetår (afhængig af kommunens ønske). Resten af investeringen, de 50-55 mio. kr. er selvfinansierende. Tabel 3 To mulige projektscenarier Scenarie 1 Scenarie 2 (efterslæb/indeklima) Energibesparelse 18-21 % 20-23 % Økonomisk besparelse 16-19 % 18-20 % CO2-besparelse 18-21 % 20-23 % Årlig besparelse 2,0-2,4 mio. kr. 2,3-2,5 mio. kr. Investering 40-45 mio. kr. 75-80 mio. kr. Simpel tilbagebetalingstid ca. 18 år 30-32 år ESCO-foranalyse 4
I begge tilfælde udgør det beregnede efterslæb mere end 90 % af investeringen. Efterslæbet defineres ved, at tiltaget har overskredet sin tekniske levetid og dermed er regnskabsmæssigt afskrevet. Investeringens fordeling i de to scenarier fremgår af figur 3 Figur 1 investeringens fordeling i de to projektscenarier Scenarie 1 Scenarie 2 (efterslæb/indeklima) Forskellen på de to scenarier består primært i, at der i scenarie 2 investeres ca. 35-40 mio kr. ekstra i tiltag, som har overskredet sin tekniske levetid og iøvrigt er i en stand, hvor man burde udskifte eller udbedre tiltaget snarest mulig. Det er primært investeringer, som relaterer sig til klimaskærmen (primært døre og vinduer) samt udskiftning af ventilationsanlæg. Energibesparelsen forbundet med disse udførsel af disse tiltag er begrænset omend tilstede. Den store gevinst findes imidlertid ved at det vedligeholdelsesmæssige efterslæb i bygningsmassen reduceres, samtidig med, at brugerne af bygningerne vil opleve et løft af indeklimaet i de områder hvor der tidligere har været problemer. Konklusion Der findes et væsenligt energi- og CO2-besparelsespotentiale i de kommunale ejendomme på omkring 20 % i forhold til 2014 niveau, svarende til en årlig energibesparelse på mellem 2,0 2,5 mio. kr. Som forventes realiseret 2-3 år efter projektets igangsættelse. Det præcise besparelses og investeringsmæssige potentiale kendes dog først efter Fase 1, hvor samtlige ejendomme er blevet analyseret. ESCO-virksomheden stiller en økonomisk garanti for at energibesparelsen opnås. Garantiens længde bestemmes af kommunen. ESCO-projektet vil give kommunen en vigtig strategisk platform at arbejde videre med ejendomsporteføljen og driften ud fra. Projektet vil ud over energi- og CO2-besparelser muliggøre, at løsninger tænkes på tværs af ejendommene, således at driften fremadrettet smidiggøres. Der vil i forlængelse heraf blive etableret en energistyringsplatform, som skal understøtte dette arbejde. De driftsansvarlige vil desuden få uddannelse og sidemandsoplæring i energirigtig drift. ESCO-foranalyse 5
Centralt for projektet er, at det medtager en betydelig andel af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb, som eksisterer i ejendomsmassen. Investeringen i de energibesparende tiltag betales i udgangspunktet af de realiserede energibesparelser (scenarie 1). Det er dog muligt for kommunen at supplere med yderligere midler således, at endnu mere efterslæb kan medtages (scenarie 2). Efterslæbet i bygningernes tekniske installationer reduceres betydeligt som følge af begge projektscenarier. Efterslæbet i bygningernes klimaskærm kan ligeledes reduceres, men det vil kræve at kommunen tilfører ekstra midler til projektet. Energibesparelserne kan i sig selv ikke bære hele den investering. Behovet samt omfang af efterslæbet kendes efter Fase 1, hvorefter kommunen kan træffe besluting om i hvilket omfang det er muligt at tilvejebringe ekstra midler. Politisk beslutning Der skal træffes en principiel beslutning om, hvorvidt kommunen ønsker at arbejde videre med et ESCOmodellen. Næste skridt vil i så fald være entrering med en udbudsrådgiver, som bistår med udarbejdelse af udbudsmateriale samt udbud af opgaven. Som afslutning på Fase 1 vil ét eller flere mulige projektscenarier blive forlagt kommunalbestyrelsen til godkendelse. Først derefter skrives der kontrakt på Fase 2, implementering, med ESCO-partneren. ESCO-foranalyse 6
ESCO-modellen ESCO er en samarbejdsmodel mellem en privat leverandør og, i dette tilfælde, en kommune til opnåelse af energibesparelser på en udvalgt ejendomsmasse. Grundtanken er, at den private part giver en økonomisk garanti for at energibesparelsen opnås samtidig med, at energibesparelsen finansierer investeringerne til energitiltag. Kommunen kan derved afløfte en betydelig del af risikoen ved at gennemføre et større komplekst projekt over til den private ESCO-virksomhed. ESCO-virksomheden står således som garant for, at de årlige energibesparelser realiseres. I det tilfælde at den årlige energibesparelse viser sig at være mindre end det garanterede niveau, så udbetaler ESCO-virksomheden differencen mellem det realiserede og det garanterede niveau. Et ESCO-projekt vil typisk kunne gennemføres væsentlig hurtigere end hvis kunden selv skulle forstå projektgennemførslen, tilmed med højere energibesparelser til følge. Analyser udarbejdet af SBI (Statens ByggeforskningsInstitut) samt Udbudsraadet dokumenterer dette se side 10. Kommunen kan vælge at supplere projektet med yderligere midler, således at der kan opnås et større samlet løft af ejendommene, hvor forberdret indeklima og nedbringelse af efterslæb opprioriteres yderligere. I de seneste ESCO-projekter er man begyndt at arbejde med forholdsvis lange tilbagebetalingstider. Dette muliggør en mere holistisk og helhedsorienteret tilgang til den enkelte bygning, hvor flere problemområder samt områder med potentiale for optimering søges løst og realiseret i ét samlet projekt. Dette er illusteret i figur 1 Figur 2 Et ESCO-projekt løser flere udfordringer på én gang ESCO-foranalyse 7
Proces ESCO-processen består overordnet at tre faser: 1. Fase 1 Analyse og projektudviklingsfasen 2. Fase 2 Implementeringsfasen (option) 3. Fase 3 Garanti-, opfølgnings- samt uddannelsesfasen (option) Forud for Fase 1 har Ringsted Kommune valgt at indlægge en Fase 0, hvor der er blevet udarbejdet en foranalyse med henblik på at belyse potentialer, indsatsområder mv. Dette for at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for en eventuel videre proces. Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte ESCO-processen vil næste skridt være at entrere med en udbudsrådgiver, med erfaring i denne type opgave, som kan bistå Ringsted Kommune med at byde opgaven ud. Der vil være tale om et EU-udbud, da anlægssummen forventes at overstige tærskelsværdien. Den virksomhed som afgiver det økonomisk mest fordelagtige bud, vinder retten til at udarbejde Fase 1 i samarbejde med kommunen. Når Fase 1 er gennemført, fremlægges ét eller flere projektscenarier for Kommunalbestyrelsen, som herefter træffer beslutning om hvorvidt man ønsker at implementere projektet og i så fald hvilket scenarie. Først herefter kan der, forudsat at kommunalbestyrelsens godkender, indgås aftale med ESCO-virksomheden om igangsættelse af Fase 2 og Fase 3. Varigheden samt det præcise indhold i Fase 3 bestemmes af Ringsted Kommune. Tid Processen forventes at kunne gennemføres indenfor følgende tidsramme - Udvælgelse af udbudsrådgiver samt udarbejdelse af udbud 3 mdr. - Udbud inkl. prækvalifikation 3 mdr. - Fase 1 5-8 mdr. - Politisk behandling (valg af projektscenarie) 2 mdr. - Fase 2 (30-40 mio. kr. inv. pr. budgetår) 24-36 mdr. - Fase 3 (bestemmes af kommunen, men erfaringsmæssigt) 5-10 år Den overordnede proces er skitseret i figur 2 Figur 3 ESCO-processen ESCO-foranalyse 8
Totaløkonomisk betragtning Ved enhver større investering, vil det være afgørende at der foretages en totaløkonomisk vurdering. Netop det totaløkonomiske perspektiv, vil sikre rettidig vurdering af alle relevante parametre. I komplicerede projekter, med mange interessenter og høj grad af koordinering på tværs af fag, vil det være et ganske omfattende arbejde at skabe dette fulde overblik. For blot at nævne de vigtigste parametre i denne betragtning, har vi listet 5 punkter der som minimum bør indgå i vurderingen. A - BEHOV B - ALTERNATIVER C - POTENTIALE D - TID E - EKSEKVERING Hvilken løsning er der behov for Hvilken teknisk løsning giver det ønskede resultat Hvilket potentiale rummer løsningen Hvordan optimeres tiden i forhold til effekten Hvordan sikres leverancen i henhold til ovenstående. Når BEHOVET vurderes vil det som oftest være afgørende at der foretages en indledende prioritering således det bliver muligt at identificere de behov, der er vigtigst i forhold til en overordnet målsætning. Det kunne eksempelvis være lovkrav, behov for optimering af driftsudgifter eller lignende. Med et erkendt BEHOV for forandring, vil næste skridt være vurdering af ALTERNATIVE løsninger. Vil det være muligt at ændre på eksisterende installationer, skal det etableres nye installationer og hvilken levetid skal det forventes at kunne udfylde. For alle installationer, såvel som bygninger i sin helhed, er det altid interessant at kende det fulde POTENTIALE for optimering. Med afsæt i den løbende drift vil det være muligt at beregne værdien af ethvert potentiale og dermed skabes muligheden for at beregne en forventet tilbagebetalingstid for enhver investering. Med denne viden vil næste skridt være at indarbejde en vurdering af TID. Hvilken værdi repræsenterer tid i forhold til det potentiale der er identificeret. Det vil nu være muligt at foretage en simulering af forskelle alternative muligheder for EKSEKVERING. Oftest vil der være muligt at udføre en lang række opgaver med de ressourcer, der er til rådighed internt i organisationen. Det forudsætter imidlertid at den nødvendige kapacitet er tilstede, og at den er ledig og dermed også en vurdering af offeromkostningen, ved de opgaver der samtidig vil blive prioriteret ned for at skabe plads til det aktuelle projekt. Når denne vurdering foretages på tværs af en større bygningsmasse, med daglig drift og forskellige fagentrepriser, der skal koordineres indbyrdes, vil det oftest være umuligt at finde tilstrækkelige ressourcer i den eksisterende organisation. SBI har med dette udgangspunkt foretaget en analyse af forskellen mellem in-house og ESCO modellens muligheder. Resultatet af denne analyse viser at ESCO modellen, har den egenskab at der med en stærk organisation og alle nødvendige ressourcer, vil være mulighed for at foretage en stærkt accelereret EKSEKVERING og dermed sikre værdien af det identificerede POTENTIALE langt hurtigere end ved typisk successiv eksekvering med de begrænsede ressourcer der vil kunne findes i den daglige drift. ESCO-foranalyse 9
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) analyse fra 2013 Kilde: udbudsrådet In-house ESCO Implementeringstid 6,3 år 2,2 år Energibesparelser 13,8 % 21,1 % ESCO-foranalyse 10