Status over igangsatte tiltag baseret pa Deloittes anbefalinger for Døgninstitutionsomra det Deloitte udarbejdede i 2011 en analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet, på opfordring af Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, daværende Departement for Sociale Anliggender. Rapporten belyser status og udfordringer, og kommer på baggrund heraf med anbefalinger til tiltag som døgninstitutionsafdelingen kan benytte i den videre udvikling af området. Oversigterne over hhv. centrale udfordringer og anbefalinger udformet af Deloitte findes bagerst i denne statusskrivelse. Det er vigtigt at understrege, at udviklingen af døgninstitutionsområdet ikke er begrænset til de i det følgende beskrevne tiltag, men at døgninstitutionsafdelingen til stadighed arbejder på at effektivisere og udvikle området ud fra de muligheder der findes og viser sig. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har igangsat flere initiativer for at imødekomme anbefalingerne fra Deloittes Analyse og evaluering døgninstitutionsområdet. I det følgende vil de forskellige tiltag kort blive ridset op. Flere af tiltagene vil overlappe hinanden, idet det er hensigten at udnytte ressourcerne bedst muligt. Således behandles anbefalingerne i vilkårlig rækkefølge i denne beskrivelse, for at tydeliggøre sammenhængen i indsatserne. Det skal pointeres, at en indsats godt kan rumme mere end en anbefaling. Ved at forbedre rammerne for sagsbehandlingen på døgninstitutionsområdet, er det først og fremmest hensigten at skabe bedre vilkår for nogle af samfundets svageste grupper. Ved at skabe rammerne for en mere effektiv sagsbehandling frigives ressourcer til den enkelte bruger, der således oplever en hurtigere og bedre service i sagsforløbet. Etablering af overordnet organisatorisk ramme for området (Anbefaling 1, 2, 9) Det er Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestillings mål gennem de følgende og kommende tiltag på sigt at leve op til visionen om et effektivt og systematisk døgninstitutionsområde, der kan rumme sine målgrupper, både fagligt og empatisk. Det er vigtigt at personalet på institutionerne har forståelse for målgruppens vilkår og kompetencer, for på bedst mulige vis at leve op til konventioner og regler, men primært for at møde målgruppen menneske til menneske og derved give den rette omsorg. Tiltagene er således tiltænkt indirekte at forbedre målgruppernes livskvalitet og evne til så vidt muligt at træffe sunde valg for dem selv og deres fremtid. Ved at forbedre rammerne, vil vi forbedre kvaliteten af de tilbud der findes til de respektive målgrupper, for at sikre at de får den bedst mulige hjælp. I forlængelse heraf vil området som helhed medvirke til at Grønland lever op til FNs Børnekonvention såvel som Handicapkonventionen. 1
Udarbejdelse af Serviceprofil Døgninstitutionsafdelingen er påbegyndt udarbejdelsen af en serviceprofil, der har til hensigt at tydeliggøre ansvarsfordelingen i de relevante anbringelsesprocesser, som de forskellige faggrupper møder i deres dagligdag. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling er blevet bekendt med behovet for en tydeligere overordnet struktur i procedurerne omkring anbringelser, for derved at lette arbejdsgangen, samt definere ansvarsfordelingen for både kommunerne og institutionerne Ved at imødekomme dette behov kan vi forhåbentlig bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, idet der ikke skal bruges tid på tvivlsspørgsmål i samme omfang som tidligere. Under udarbejdelsen af serviceprofilen, vil vi desuden have mulighed for i samarbejde med kommunerne at revurdere samarbejds- og styringsformen på døgninstitutionsområdet, så myndigheds og leverandørfunktionen adskilles tydeligt. Det er hensigten, at det vil tydeliggøre hvem der har ansvaret for hvilke serviceydelser i sagsbehandlingsprocesserne på døgninstitutionsområdet. Landsdækkende procedure Døgninstitutionsafdelingen vil endvidere arbejde på at formulere en landsdækkende formaliseret procedure i tilgangen anbringelsesområdet, for at reducere tvivl, samt med henblik på at fremme det tværfaglige samarbejde regionerne imellem. Dette er naturligvis hensigtsmæssigt i forhold til de forskellige institutioners tilbud og geografiske spredning. Det er vigtigt at inddrage kommunerne i forløbet, således at materialet imødekommer målgruppens behov, og samtidig fremstår tilgængeligt i sin formidling, uanset hvor i systemet man er placeret. Det er således formålet at opnå en bedre og mere effektiv sagsbehandling, ved at oprette og styrke en fælles tilgang til og metode for procedurerne omkring anbringelser, eksempelvis undersøgelser, handleplaner og opfølgning. Helt overordnet er det hensigten, at nogle af samfundets svageste medlemmer, målgrupperne for landets døgninstitutioner, skal mærke en forskel ved at opleve forbedret service, støtte og tryghed i behandlingen af deres sager. Hjemmeside I forlængelse heraf, opretter Døgninstitutionsafdelingen en ny hjemmeside med kommunerne som den primære målgruppe. Her vil de kunne finde information om bl.a. de enkelte døgninstitutioners tilbud, målgrupper og ledige pladser. Endvidere vil der findes oplysninger omkring lovgivning samt igangværende og kommende tiltag fra døgninstitutionsafdelingen. Derved bliver informationen lettere tilgængelig for kommunernes sagsbehandlere, ligesom formålet er at skabe mere åbenhed omkring Døgninstitutionsafdelingens arbejde og funktion. Der vil desuden være information til borgere omkring regler og rettigheder i forbindelse med anbringelser. Hjemmesiden er blevet oprettet, og er ved at blive bygget op med relevant information. Hjemmesiden vil således blive lanceret, når den er klar til brug. Der udarbejdes en samlet folder over ydelser (anb. 6) I forlængelse af det elektroniske overblik over døgninstitutionernes tilbud, der lægges på hjemmesiden, vil der blive udarbejdet et lille og overskueligt ydelseskatalog på tryk, som vil give medarbejdere der arbejder på området, et bedre kendskab til formål, indhold og målgruppe for diverse tilbud og ydelser. 2
I udarbejdelsen (og vedligeholdelsen, såfremt der findes midler hertil) af et sådant katalog, vil man desuden lettere kunne vedligeholde et overblik over hvorvidt eksisterende tilbud udnyttes optimalt, eller om udbuddet svarer til efterspørgselen. Dermed vil det blive tydeligere hvorvidt tilbuddene matcher de reelle behov, og Døgninstitutionsafdelingen vil bedre kunne målrette indsatserne derefter fremover. Fælles ramme for tilsyn (anb. 7) Allerede i 2011 oprettede Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling to tilsynskonsulent stillinger, med henblik på at ensrette og systematisere rammerne for tilsyn generelt. Målet er at løfte kvaliteten af tilsynene, således at institutionerne såvel som Selvstyret kan profitere heraf. I sidste ende skal det naturligvis komme de anbragte børn og unge, samt personer med handicap til gavn. Tilsynene har blandt andet til formål at sikre de anbragte børn, unge og handicappede anstændige forhold, med mulighed for at udvikle sig og udfolde deres kompetencer, i henhold til FNs Børnekonvention, Handicapkonventionen og øvrige gældende regler. I forlængelse af den koordinerede tilsynsmetode, mangler vi dog stadig en mere systematisk tilgang til det opfølgende arbejde i forlængelse af tilsynets konklusioner. En klar og tydelig struktur og ansvarsfordeling for hvem handler på eventuelle bekymringer eller direkte uacceptable forhold påpeget efter et tilsynsbesøg, hvilke konsekvenser skal det have for institutionen, såfremt der ikke rettes op på situationen m.v. Hvis institutionerne ikke føler sig forpligtede til at efterkomme tilsynets konklusioner, giver det ikke mening at bruge ressourcer på tilsyn. Formålet er at sikre at målgrupperne ikke lider overlast, og at de lever under anstændige vilkår i overensstemmelse med deres rettigheder og behov. Dette r vores ansvar i sidste ende, at vores anbragte børn, unge og handicappede ikke udsættes for grænseoverskridende eller skadende adfærd fra institutionens side i deres anbringelse. Netop med henblik på manglende uddannet personale kan det forekomme, at personalet handler uagtsomt, og derfor er det særlig vigtigt at instrukserne fra tilsynet bliver fulgt. Landsdækkende elektronisk ventelistesystem (anb. 8) Der blev i 2005 oprettet en landsdækkende elektronisk venteliste, kaldet DCV (Den Centrale Venteliste) for børne- og ungeområdet, med henblik på at skabe bedre overblik over ledige pladser, overbelægning samt behovet for nye pladser. Det gamle system viste sig at have visse mangler i forhold til behovet, hvorfor det var hensigtsmæssigt at forny systemet. Dette er allerede sket for ventelisten for børn og unge, og døgninstitutionsafdelingen er i gang med at etablere et tilsvarende system for handicapområdet. DCV for handicapområdet vil blive opbygget på samme måde som DCV for børne- og ungeområdet, så det bliver nemt og overskueligt at bruge. Det nye system indeholder desuden bedre mulighed for at trække information ud af systemet, eksempelvis i form af statistikker. Et opdateret system giver derved mulighed for bedre effektivitet i arbejdet med DCV, ligesom information vil blive lettere tilgængeligt. 100% takst (20) Som bevillingerne fungerer i dag, finder der en ulige fordeling af midlerne sted, som ikke svarer til institutionernes reelle belægning. Det er naturligvis problematisk i forhold til den ekstra indsats, der ydes af 3
nogle institutioner, uden at de får tilsvarende midler herfor. Omvendt kan andre institutioner blive betalt for fuld belægning, men reelt have ledige pladser stående tomme i længere perioder. Det er naturligvis ikke rimeligt i forhold til kommunerne, der betaler for en ydelse, som de måske ikke får til fulde. Døgninstitutionsafdelingen arbejder derfor på at få indført en ny økonomisk struktur kaldet 100% takst. Det betyder i praksis, at institutionerne vil blive betalt ud fra deres reelle belægning, og ikke ud fra de pladser institutionen er normeret til. Således bliver de institutioner, der er fuldt belagt få deres fulde bevilling, ligesom de ved overbelægning også får betaling herfor. De institutioner, der ikke har fuld belægning i forhold til normeringen, vil ved 100% takst systemet således blive betalt for det antal brugere der benytter tilbuddet. Således betaler det kommunerne ikke længere for at have ledige pladser stående tomme. Brandingkampagne (anb. 11) Døgninstitutionsområdet har behov for fornyet formidling omkring mål og virke, for at udbrede kendskabet til vores arbejde, og derved skabe øget interesse for området. Gennem bedre kendskab til mulighederne indenfor døgninstitutionsområdet, øges chancen for at tiltrække kvalificeret og engageret arbejdskraft, der kan medvirke til at give området et løft, samt sikre en tidssvarende og faglig såvel som etisk forsvarlig tilgang til vores samfunds mest sårbare borgere. Der er igangsat initiativer til en brandingkampagne, der kan forbedre områdets image udadtil, for som nævnt at øge kendskabet til og interessen for døgninstitutionsområdet. Viden om området er således første skridt på vejen til at sikre en øget faglig interesse, for derved at sikre de bedst mulige forhold for institutionernes målgrupper. Det er dog ikke nok, hvis vi på den lange bane skal kunne fastholde den kvalificerede og engagerede arbejdskraft, så skal de også anerkendes for deres indsats. At arbejde med udsatte og skadede individer, er mentalt meget krævende for medarbejderne, og det bør vi forholde os aktivt til. Derfor vil det eksempelvis være relevant at vi forholder os til mulighederne for bedre supervision, efteruddannelse, sparring, og gerne et generelt lønløft på området. Departementets Børnesyn Døgninstitutionsafdelingen er i gang med at formulere Departementets børnesyn, altså hvorledes vi som mennesker og professionelle forholder os til børn, baseret på etiske hensyn, samt ikke mindst på FNs Børnekonvention. Hensigten er, at en officiel definition fra Departementets side, vil være til inspiration og refleksion i samfundet, samt i forbindelse med vores samarbejdsrelationer. Børn har ret til at blive anerkendt som individer og mennesker, og skal mødes med respekt og omsorg, idet de pr definition er mere sårbare end voksne mennesker. Da de børn og unge som døgninstitutionsområdet beskæftiger sig med, er særligt udsatte, er det vigtigt at de voksne barnet møder i systemet, formår at møde barnet med den rette tilgang. Det er naturligvis vigtigt, at personalet er professionelt og fagligt klædt på til at varetage de opgaver og udfordringer, de møder i hverdagen. Men det er mindst lige så vigtigt, at personalet møder barnet med empati, forståelse og omsorg, idet barnet ofte ikke har andre, det kan søge støtte hos. 4
Tiltag målrettet vores anbragte børn og unge Selvstyret må føles meget langt væk for mange anbragte børn og unge, hvorfor Døgninstitutionsafdelingen finder det relevant at målrette visse tiltag børn og unge selv, som et led i arbejdet med at udbrede og forbedre kendskabet til døgninstitutionsområdet som helhed. Anbragte børn og unge har dog nogle andre behov til systemet end kommunerne og sagsbehandlerne har, hvilket vi forsøger at imødekomme, i første omgang ved at stille information til rådighed som beskrevet i de følgende afsnit. Deloittes anbefalinger forholder sig ikke umiddelbart direkte til vores anbragte børn og unge, derfor vælger Departementet for Familie, Kultur, Kirke og ligestilling, at gå skridtet videre og målrette enkelte tiltag direkte til anbragte børn og unge for at bygge bro mellem vores sårbare børn og unge og systemet. Start-kit Døgninstitutionsafdelingen påtænker at udarbejde et start-kit til de anbragte unge, der i umiddelbar fremtid skal forlade institutionen, og flytte i eget hjem. Det er intentionen, at startkittet skal indeholde information om alt fra lavpraktiske forhold som tøjvask, rengøring og budgetlægning til job- og uddannelsesmuligheder. Desuden vil der være praktiske kontaktoplysninger til offentlige instanser, og andre relevante aktører, således at den unge får nemmere ved at søge hjælp, såfremt behovet opstår. Ved at udstyre de unge med nødvendige information på en let og tilgængelig måde, er det hensigten at forebygge, at de unge søger hjælp de forkerte steder og oplever afvisning eller manglende viden om/indlevelse i deres problem. Den unge skal ligeledes bekræftes i, at det kan være svært at flytte hjemme fra, der er mange ting man skal forholde sig til. Ved at have start-kittet til rådighed kan den pågældende unge måske lettere bevare overblikket, og opleve små succesoplevelser, ved at være i stand til at forholde sig til de mange opgaver, der er forbundet med at bo for sig selv. Forhåbentlig stimuleres den unge derved til at tage stadig større ansvar for sit eget liv. Information om rettigheder målrettet anbragte børn og unge Det er endvidere planen, at udarbejde informationsmateriale målrettet de anbragte børn og unge, så de kan blive bedre oplyste om deres rettigheder i forbindelse med deres situation. Forhåbentlig vil det give de unge større mulighed for at reflektere over deres aktuelle situation, og dermed tage mere aktivt del i den videre proces, og træffe gode valg for deres fremtidige liv. Materialet som ofte er svært tilgængeligt for børn og unge, vil blive omformuleret til et mere børnevenligt niveau, således at de er i stand til at tilegne sig informationen selv, så vidt muligt. De mest skadede børn og unge vil formentlig have begrænset udbytte af denne information, idet de vil have svært ved at forholde sig til fremtiden og deres eget ansvar herfor. Denne erkendelse skal dog ikke forhindre, at andre kan have gavn af at blive oplyst om deres rettigheder i forbindelse med deres konkrete situation. Opsummering af igangsatte tiltag Otte konkrete tiltag af tyve anbefalinger er, som det fremgår, allerede igangsat. Tiltag der rækker ud over Deloittes anbefalinger er ligeledes sat i værk, eksempelvis startkittet til unge. Formålet med tiltagene er at lette arbejdsgangen for sagsbehandlerne, nedsætte sagsbehandlingstiden, og naturligvis i sidste ende sikre en bedre oplevelse af sagsgangen for de anbragte børn og unge og handicappede individer, der kommer i berøring med systemet. 5
Dermed ikke sagt, at det kun er disse tiltag der vil blive iværksat, Døgninstitutionsafdelingen vil fortsat arbejde på at skabe bedre rammer for arbejdet med børn, unge og handicappede, i erkendelse af at det er et område der trænger til et løft, på trods af de mange ildsjæle der gør en stor indsats. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling har et ønske om at tilbyde samfundets svageste (døgninstitutionsområdets målgrupper i denne kontekst) reel og kvalificeret hjælp og støtte til at udvikle sig og udnytte deres individuelle kompetencer i videst muligt omfang, i tråd med FNs børnekonvention og Handicapkonventionen. Visionen bag tiltagene der har til hensigt at forbedre rammerne omkring arbejdet på døgninstitutionsområdet er, at skabe et effektivt og rummeligt system der formår at imødekomme målgruppernes behov for hurtig sagsbehandling, relevante tilbud samt konstruktiv dialog undervejs i processen. Det er Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestillings opfattelse, at bl.a. tiltag som et landsdækkende fast procedure for anbringelsessager, vil bidrage til at opnå visionen. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling opfatter det som meget positivt, at tilsynet med institutionerne er sat i system, og varetages af kompetente tilsynskonsulenter. Denne opgave er vigtig for at sikre vores anbragte børn, unge og handicappede forsvarlige og anstændige vilkår. I forlængelse heraf er det vigtigt, at der ikke hersker tvivl om hvordan vi møder barnet, hvorfor en officiel udmelding om departementets børnesyn er relevant. Vi bør have en åben dialog om at sikre, at alle instanser der beskæftiger sig med børn og unge forholder sig tidssvarende, pædagogisk og etisk i relation til målgruppen. Derved vil vi også sikre en relativ ens og fornuftig behandling af vores anbragte børn, unge og handicappede. Det er hensigten at vores anbragte målgrupper skal føle sig trygge og velkomne i deres anbringelse, idet de ofte har oplevet utryghed og svigt nok inden deres møde med systemet. Det er naturligvis også ganske væsentligt at vi udnytter vores ressourcer så effektivt som muligt. Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling mener at 100% takst systemet vil bidrage konstruktivt til at vi får mere for pengene. Desuden har kommunerne ofte vanskeligt ved at gennemskue, hvilke ydelser de får for deres betaling, det kan der ligeledes skabes mere klarhed omkring ved det nye system. Ønsker for fremtiden Videncenter En af Deloitte rapportens anbefalinger er at oprette et videncenter og et socialt rejsehold, der kan varetage videnindsamling, metodeudvikling, rådgivning, kompetenceopbygning på det specialiserede område. Videncenteret vil endvidere kunne fremme processen med at imødekomme relevante anbefalinger fra Deloitte. Derved systematiseres udviklingen af området, ligesom det vil betyde regelmæssig kvalitetssikring og evaluering, således at området fremadrettet sikres de bedste vilkår for udvikling. Et videncenter vil endvidere kunne sikre målrettede opkvalificeringsforløb tilpasset de ufaglærte medarbejderes forskellige niveauer, således at de hver især føler sig klædt på til at varetage de opgaver og problemstillinger de møder i arbejdet med de udsatte børn og unge. Det samme gør sig gældende for handicapområdet, idet ufaglært arbejdskraft kan opnå større forståelse for deres målgruppes behov og 6
kompetencer, dette kan betyde øget livskvalitet for beboerne på landets handicapinstitutioner. I denne sammenhæng vil et tæt samarbejde med IPIS være særdeles relevant, idet denne institution allerede er i besiddelse af vigtig viden og know-how på handicapområdet. For at fastholde kvalificeret arbejdskraft på området er det vigtigt, at vi bliver bedre til at tage hånd om de medarbejdere, der sidder på kysten og ofte har langt til faglig sparring. Et videncenter vil kunne varetage et formaliseret introduktionsforløb af nye medarbejdere og oprette eksempelvis en mentorordning, der vil ruste nyansatte til de ventende opgaver. Særligt på Kysten kan personalet opleve, at stå alene med meget tunge sager, hvilket hurtigt kan få personlige konsekvenser for medarbejderen. Et videncenter vil kunne koncentrere sig om at sikre kvalitet og faglighed på området, hvorved Departementet vil få bedre tid til at efterse de praktiske og økonomiske vilkår for områdets medarbejdere. Det er vigtigt for fastholdelsen af kvalificeret personale, at vilkårene svare til de personlige omkostninger og faglige kvalifikationer som områdets medarbejdere bidrager med. Et videncenter vil endvidere kunne arbejde videre med om hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at døgninstitutionerne fordeler de forskellige specialområder imellem sig for at sikre målgruppen den bedste behandling. Det er en af Deloitte rapportens anbefalinger (18), som er forbundet med mange udfordringer, ligesom der er flere delte meninger om emnet. Men for at sikre målgrupperne de bedste vilkår og muligheder, skylder vi dem at forholde os objektivt til problematikken. Institutionerne bør være til for at imødekomme målgruppens behov, og ikke for institutionens eller lokalområdets egen skyld. Efterværn Der er behov for bedre og mere systematiske tilbud om efterværn, hvilket ligeledes står på ønskelisten. Det er Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestillings indtryk, at der er et relativt stort behov for at systematisere og kvalificere efterværnsområdet. Det er derfor ønskeligt, at der fokuseres på dette område i nærmeste fremtid også. Det er hensigten også at tydeliggøre forpligtelsen til at tage stilling til behovet for efterværn for den enkelte unge i systemet, i den kommende reviderede børne- og ungelovgivning. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på rammerne, der skal skabe muligheden for bedre efterværnstilbud. De unge der har behov for efterværn, er ofte kendt af systemet i forvejen, hvorfor det bør være muligt at klarlægge behovet relativt hurtigt. Disse unge mennesker er fortsat meget sårbare, og det er vigtigt at vi ikke overlader dem til sig selv, blot fordi de fylder 18, da de oftest ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på sig selv. Det er de offentlige myndigheders ansvar fortsat at værne om disse udsatte mennesker, og i videst mulige omfang at lære dem at klare sig på sigt. Central handleplan for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Manglende kvalificeret arbejdskraft, er et alvorligt problem for døgninstitutionsområdet. Ved at samle udfordringen op centralt, vil der kunne lægges en strategi for området, der forhåbentlig kan afhjælpe nogen af udfordringerne på området. Erfaringer fra den kommende brandingkampagne, vil kunne gavne de videre tanker om en centralisering, ligesom et videncenter vil kunne arbejde målrettet med at sikre området kvalificeret og engageret arbejdskraft. Døgninstitutionsområdet har på flere niveauer vanskeligt ved at leve op til krav og forventninger til pleje og 7
pasning, idet det ikke har været muligt at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi seriøst overveje at investere i området, for at tiltrække og fastholde de nødvendige kompetencer. Vi er forpligtede til at tage forsvarligt vare på døgninstitutionsområdets målgrupper både juridisk og etisk, derfor er vi nødt til at handle på problematikken omkring kvalitet, kvalifikationer og fastholdelse snarest. Samtidig må vi erkende, at vi ikke kan få det gratis. 05.11.2012 8