EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt bedømmes.

Ernæring, fordøjelse og kroppen

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

NY OVERENSKOMST 2018

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: Kl

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1


Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S15Vx Dato: Kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

LÆGEMIDDELLÆRE Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Cellen og dens funktioner

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

Sundhed og fysisk aktivitet

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Type 2 diabetes patientinformation

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Biologi Fælles Mål 2019

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Med venlig hilsen Hong

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

SYMPTOMER OG BEHANDLING

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 239 Offentligt. Resumé

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Transkript:

SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 11. juni 2007 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

Janne er en 45-årig social- og sundhedsassistent som gennem de sidste 5 år stille og roligt har spist sig op gennem vægtklasserne, og nu har et BMI (body mass index) på 35 kg pr m 2, hvilket betyder, at hun er svært overvægtig. 1. Angiv navnet på de 3 store stofgrupper, i hvilke energi er deponeret og beskriv kort deres molekylære opbygning. 2. Angiv den omtrentlige vægt (incl. evt. vandindhold) af hver af de tre stofgrupper i en voksen mand med et BMI på 25 kg pr m 2. Gennem mange år har der i Jannes kost været en stor andel dyrisk fedt. 3. Angiv de lipidkomponenter, der er indeholdt i en sådan kost. 4. Gør kort rede for de processer der medvirker i at føre de i tarmlumen nedbrudte lipidkomponenter videre til de adipøse væv til endelig deponering heri. Samtidig har hun fået hypertension og for nylig fandt man, at hun også havde type 2 diabetes. 5. Gør kort rede for patogenesen ved type 2 diabetes. Lægen overbeviser Janne om, at hun bør tabe sig, og at det for hende bør ske ved en kostomlægning kombineret med motion. 6. Anfør de vigtigste elementer i den omlægning af hendes kostvaner, som lægen kan foreslå. Det bør ikke anbefales totalt at afholde sig fra at indtage føde over længere tid i forbindelse med slankekur. 7. Gør rede herfor. 8. Angiv mekanismer eller faktorer som influerer på reguleringen af fødeindtagelsen. Janne er motiveret for at dyrke motion, men er i tvivl om den mest hensigtsmæssige form. 9. Gør rede for hvilke gavnlige virkninger motion vil have på hendes diabetes. Hun bliver indlagt med smerter i brystet og venstre arm. EKG viser, at hun har en blodprop i hjertet. 10. Angiv det anatomiske grundlag for, at smerten refereres til venstre arm. 11. Beskriv koronarkredsløbet. 12. Redegør for ændringer i den koronare gennemblødning under hjertecyklus. 3

Det viser sig, at blodproppen har medført så udbredt vævsdød (infarkt) i venstre ventrikel, at hjertets pumpefunktion er lidende. 13. Gør kort rede for hvilken betydning dette har for det arterielle blodtryk og hvilke kompensatoriske mekanismer som aktiveres i denne situation. Hun behandles med diuretika, Angiotensin Converting Enzyme-hæmmer og betaadrenoceptorblokker, metformin og rosiglitazon. Metformin er et 50 år gammelt lægemiddel, som er kommet til ære og værdighed igen som hovedhjørnestenen i den medikamentelle behandling af type 2 diabetes mellitus. Det skyldes, at det er det eneste antidiabetikum som i kliniske lodtrækningsforsøg har vist at reducere forekomsten af alvorlige kardiovaskulære komplikationer. Efter peroral indgift er biotilgængeligheden 50-60%. 14. Angiv en definition på biotilgængelighed, og redegør kort for de måder hvorpå lægemidler kan tilføres organismen. Metformin optages i levercellerne ved hjælp af organisk kation transporter (OCT1), men elimineres udelukkende ved hjælp af den tilsvarende OCT2 i nyrerne. 15. Redegør for lægemidlers absorption og fordeling i organismen. Rosiglitazon er en agonist for den nukleære receptor PPARγ. 16. Definér agonist og antagonist. 17. Angiv inddelingen af proteinreceptorer for naturlige ligander. Patientens ældre søster, som også er overvægtig med hypertension, blev for 3 år siden indlagt akut med cerebralt slagtilfælde (apoplexia cerebri). Efter akut behandling og genoptræning har hun følgende symptomer: a) Hemiplegi svarende til venstre kropshalvdel og ekstremiteter. b) Ved blik lige frem devierer højre øje lateralt og let nedad. Der er derudover ptosis, forstørret pupil (mydriasis) og manglende respons ved forsøg på udløsning af lysrefleks. c) Halvsidig lammelse af den mimiske ansigtsmuskulatur på venstre side, men med bevaret evne til at rynke panden. d) let deviation af tungen til venstre, når der rækkes tunge; ingen tungeatrofi. e) Ingen somatosensoriske symptomer svarende til krop, ekstremiteter og ansigt. 18. Angiv for hvert af punkterne a og b den involverede nerve, nervekerne, nervebane eller lignende, og begrund kort svaret. 19. Angiv for hvert af punkterne c-d den involverede nerve, nervekerne, nervebane eller lignende, og begrund kort svaret. 20. Redegør kort for hvor den mindre vaskulære læsion, der har fremkaldt de nævnte symptomer, sandsynligvis er placeret. Begrund svaret. 4

Janne deltog for et år siden i en undersøgelse, hvor man ville måle koncentrationen af en række forureningsstoffer i blodprøver fra en repræsentativ del af den danske befolkning. Det viste sig, at koncentrationen af PCB (polyklorerede biphenyler) i hendes serum var over gennemsnittet. PCB er en gruppe persistente organiske forureningsstoffer, som findes udbredt i miljøet og som bioakkumuleres i fødekæden. I flere epidemiologiske undersøgelser fra de senere år er der fundet en sammenhæng mellem øget serumkoncentration af PCB og risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Serumkoncentrationen af PCB bruges som en biologisk eksponeringsmarkør. 21. Redegør for tre fordele ved at bruge biologiske eksponeringsmarkører frem for eksterne målinger til at estimere en given eksponering. 22. Redegør for tre kriterier der skal være opfyldt for at en biologisk måling er anvendelig som eksponeringsmarkør. Ved vægttab, fx i forbindelse med slankekur, stiger serumkoncentrationen af PCB. 23. Angiv en mulig forklaring på dette. I disse år diskuteres en øget anvendelse af forsigtighedsprincippet indenfor såvel national som international risikopolitik. 24. Redegør kort for hvad forsigtighedsprincippet går ud på og hvad en øget anvendelse vil betyde for den førte risikopolitik på kemikalieområdet. 5