NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010

BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader arbejdsmarkedet de kommende år SAMMENFATNING De faglærte er i høj kurs i Nordjylland. Mere end hvert tredje nordjyske job bestrides af en person med en erhvervsfaglig uddannelse De faglærte er flittige - de har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og en erhvervsfrekvens på 81,7 mod 76,2 for gennemsnittet Nordjylland risikerer imidlertid at komme til at mangle 20.000 faglærte i løbet af de næste 15 år Derfor skal der uddannes flere, end der bliver i dag, til bygge- og anlæg, jernog metal, social- og sundhed, handel og kontorområdet samt andre fag, hvis behovet skal efterkommes FOR MANGE FAGLÆRTE HER OG NU, MEN FOR FÅ PÅ LANGT SIGT Det kan være svært at forklare unge og andre, der står overfor et uddannelsesvalg, at det er en god ide at vælge en erhvervsuddannelse 1 inden for f.eks. bygge- eller metalfagene, når det er i disse fag, at ledigheden i øjeblikket er højest. Ikke desto mindre vil virksomhederne i de kommende 10-15 år få et stort behov for at rekruttere faglærte medarbejdere til byggeog anlæg, jern- og metal, social- og sundhed, handel og kontorområdet samt andre fag. Årsagen til, at offentlige og private virksomheder skal til at rekruttere ganske mange medarbejdere inden for disse områder er, at mange af de faglærte, der er oppe i årene og snart forlader arbejdsmarkedet, tilhører nogle store årgange. De yngre årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet i samme periode, er langt mindre. Der bliver ikke nødvendigvis mangel på faglært arbejdskraft, fordi der bliver flere beskæftigede faglærte. Hvis udviklingen de sidste 10 år fortsætter, ser det nemlig ud til, at virksom- 1 Erhvervsfaglige uddannelser kan påbegyndes umiddelbart efter grundskolen, og giver en uddannelse med erhvervskompetence, der giver adgang til en lang række forskellige job som fx elektriker, snedker, kontorassistent, smed, SOSU-hjælper eller kok. BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 1

hedernes samlede efterspørgsel efter faglærte ikke ændrer sig ret meget. I perioden 2000-2008 blev der således kun 621 flere beskæftigede. Det svarer til en stigning på 0,6%. Perioden omfatter vel at mærke også tiden fra 2004 til 2008, hvor den samlede beskæftigelse steg markant. Dog er der underliggende stor forskel på, hvordan sammensætningen i beskæftigelsen hos de faglærte har udviklet sig. Nogle fag efterspørges i stigende omfang, mens andre har oplevet faldende efterspørgsel. Derimod efterspørger virksomhederne i stigende grad personer med videregående uddannelse. I perioden 2004 til 2008 steg den samlede beskæftigelse for personer med videregående uddannelse i Nordjylland med godt 17.000. FAGLÆRTE ER I HØJ KURS PÅ ARBEJDSMARKEDET Alligevel er personer med en erhvervsfaglig uddannelse stadig den mest efterspurgte type arbejdskraft i Nordjylland. Mere end hvert tredje nordjyske job, nemlig 38,7%, bestrides af en person med en erhvervsfaglig uddannelse. Nordjylland har nemlig en erhvervsstruktur med mange brancher, hvor der af medarbejderne kræves mindst en erhvervsuddannelse eller specialarbejderkompetencer på højt niveau. Figur 1. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Nordjylland fordelt på socioøkonomisk status, 16-66 år. 2009 60,0% 50,0% 40,0% Procent 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Befolkning 32,6% 4,6% 2,6% 35,2% 4,8% 11,7% 1,2% 4,3% 3,1% Arbejdsløse 40,5% 2,9% 1,3% 37,9% 3,9% 5,6% 1,0% 3,8% 3,0% Beskæftigede 26,1% 4,6% 2,8% 38,7% 5,6% 13,6% 1,2% 5,4% 2,0% Udenfor arbejdsstyrken 50,5% 4,6% 2,0% 25,1% 2,3% 6,5% 1,2% 1,5% 6,3% Kilde: www.jobindsats.dk Erhvervs- Almen gym. Grundskole gym. uddannelse uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU Bachelor LVU Uoplyst De faglærte klarer sig da også ganske godt på arbejdsmarkedet. Figuren viser, hvor stor en andel personer i de forskellige uddannelsesgrupper udgør af henholdsvis befolkning, arbejdsløse, beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken. For eksempel kan man se, at personer med grundskole udgør 32,6% af befolkningen (16-66 år), men flere, 40,5%, af de arbejdsløse. Personer med grundskole er også stærkt overrepræsenteret blandt personer uden for arbejdsstyrken, hvor de udgør 50,5%. Personer med erhvervsfaglig uddannelse har betydelig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med grundskole. De er i højere grad i beskæftigelse men også mere arbejdsløse - end deres andel af befolkningen tilsiger. Hvilket vil sige, at de er stærkt repræ- 2 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

senteret i arbejdsstyrken 2. Omvendt er der relativt færre uden for arbejdsstyrken (på pension, under uddannelse o.s.v.) end i befolkningen. Faglærte udgør kun 25,1% af personer uden for arbejdsstyrken men 35,2% af befolkningen. De faglærte er flittige deres erhvervsfrekvens er høj, 81,7 mod 76,2 for alle 16-66 årige. DER ER SVAGT STIGENDE EFTERSPØRGSEL EFTER FAGLÆRTE, MEN KRISEN HAR MIDLERTIDIGT STANDSET DENNE UDVIKLING Hvordan har efterspørgslen i Nordjylland efter erhvervsuddannede på forskellige fagområder da udviklet sig de sidste 10 år? Samlet er beskæftigelsen i perioden 2000-2008 steget beskedent med 0,6% eller 621. Det fremgår imidlertid af figur 2, at udviklingen fra 2000-2008 har været ret forskellig for de enkelte hovedområder. Figur 2. Udvikling i antallet af beskæftigede med erhvervsuddannelse i Nordjylland 2000-2008 og 2008-2009 fordelt på fagområder 1300 800 300-200 -700-1200 -1700 2000-2008 2008-2009 Sundhed 1505 52 Bygge og anlæg 849-599 Jern og metal 812-848 Levnedsmiddel og husholdning 531-265 Pædagogiske 390-28 Transport mv. 301-5 Grafisk 12-37 Service -199-66 Kilde: w w w.jobindsats.dk Bemærk: Der er databrud i beskæftigelsestallene 2008-2009, som bygger på RAS fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at Danmarks Statistik har taget en ny opgørelsesmetode i brug. Det betyder, at beskæftigelsen 2009 er lavere, end den ville have været med den gamle metode. Den største stigning 2000-2008 har været på sundhedsområdet, hvor beskæftigelsen er steget med godt 1.500. Der har været størst tilbagegang for faglærte inden for Jordbrug og fiskeri på 1.651 men også inden for Handel og kontor, hvor beskæftigelsen for personer med erhvervsfaglige uddannelser faldet med 1.442. Fra 2008-2009 er beskæftigelsen faldet inden for samtlige hovedområder med undtagelse af Sundhed. Samlet faldt beskæftigelsen for erhvervsuddannede med godt 3.000 fra 2008-2009. Tabel 1 på næste side, der viser udviklingen for de enkelte fagområder under hvert hovedområde, er mere detaljeret. Den viser f.eks., at beskæftigelsen fra 2000-2008 er faldet i alle fag inden for Handel og kontor med undtagelse af Engroshandel, hvor den er steget med 17%. På sundhedsområdet har den helt store stigning i efterspørgslen været på social- og 2 Arbejdsstyrken består af ledige og beskæftigede personer BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 3

sundhedsassistenter på over 1.700, mens den har været mere behersket f.eks. for socialog sundhedshjælpere 3. Tabel 1. Udvikling i antal beskæftigede i Nordjylland med erhvervsfaglig uddannelse 2000-2008 og 2008-2009 fordelt på fagområder og fag Udvikling, absolut og procent 2000-2008 2008-2009 2000 2008 2009 Ab s. Pct. Ab s. Pct. Erhvervsfaglige forløb (ef) 110.874 111.495 108.411 621 0,6% -3.084-2,8% Pædagogiske (ef) 94 484 456 390 414,9% -28-5,8% Handel og kontor (ef) 42.094 40.652 39.596-1.442-3,4% -1.056-2,6% Butik 17.753 17.308 16.864-445 -2,5% -444-2,6% Engroshandel 2.701 3.160 3.180 459 17,0% 20 0,6% Kontor generelt 16.564 15.850 15.389-714 -4,3% -461-2,9% Finans 3.942 3.285 3.147-657 -16,7% -138-4,2% It (ef) 731 574 556-157 -21,5% -18-3,1% Handel og kontor i øvrigt 403 475 460 72 17,9% -15-3,2% Bygge og anlæg (ef) 16.416 17.265 16.666 849 5,2% -599-3,5% Murer 2.417 2.404 2.285-13 -0,5% -119-5,0% Brolægger m.v. 60 169 170 109 181,7% 1 0,6% Stenhugger 16 14 13-2 -12,5% -1-7,1% Tømrer m.v. 5.065 5.575 5.402 510 10,1% -173-3,1% Snedker m.v. 2.029 1.876 1.782-153 -7,5% -94-5,0% Gas- og vvs-teknik 1.285 1.350 1.315 65 5,1% -35-2,6% Maler 1.851 1.827 1.739-24 -1,3% -88-4,8% Elektriker 3.388 3.745 3.666 357 10,5% -79-2,1% Bygge og anlæg i øvrigt 305 305 294 0 0,0% -11-3,6% Jern og metal (ef) 21.737 22.549 21.701 812 3,7% -848-3,8% Smed 6.657 7.208 6.865 551 8,3% -343-4,8% Maskinarbejder 4.648 4.322 4.096-326 -7,0% -226-5,2% Mekaniker 8.223 8.482 8.240 259 3,1% -242-2,9% Elektronik 1.737 2.058 2.051 321 18,5% -7-0,3% Plast 47 83 77 36 76,6% -6-7,2% Metal i øvrigt 425 396 372-29 -6,8% -24-6,1% Grafisk (ef) 1.251 1.263 1.226 12 1,0% -37-2,9% Teknik og industri i øvrigt (ef) 3.438 2.951 2.824-487 -14,2% -127-4,3% Service (ef) 2.325 2.126 2.060-199 -8,6% -66-3,1% Frisør 1.783 1.540 1.484-243 -13,6% -56-3,6% Service i øvrigt (ef) 542 586 576 44 8,1% -10-1,7% Levnedsmiddel og husholdning (ef) 7.810 8.341 8.076 531 6,8% -265-3,2% Mejerist 403 333 314-70 -17,4% -19-5,7% Slagter 2.130 2.104 2.016-26 -1,2% -88-4,2% Bager 1.672 1.565 1.527-107 -6,4% -38-2,4% Køkken og serviceassistent mv. 1.225 1.607 1.581 382 31,2% -26-1,6% Kok mv. 1.388 1.719 1.670 331 23,8% -49-2,9% Tjener mv. 619 661 638 42 6,8% -23-3,5% Levnedsmiddel og husholdning i øvrigt 373 352 330-21 -5,6% -22-6,3% Jordbrug og fiskeri (ef) 5.769 4.118 4.013-1.651-28,6% -105-2,5% Transport mv. (ef) 781 1.082 1.077 301 38,5% -5-0,5% Søfart 360 302 270-58 -16,1% -32-10,6% Chauffør og redder 194 369 396 175 90,2% 27 7,3% Transport i øvrigt 227 411 411 184 81,1% 0 0,0% Sundhed (ef) 9.159 10.664 10.716 1.505 16,4% 52 0,5% Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass. 6.340 6.531 6.566 191 3,0% 35 0,5% Social og sundhedsassistent 1.221 3.016 3.099 1.795 147,0% 83 2,8% Beskæftigelsesvejleder 357 207 195-150 -42,0% -12-5,8% Tandklinik assistent 381 416 399 35 9,2% -17-4,1% Sundhed i øvrigt 860 494 457-366 -42,6% -37-7,5% Kilde: Jobindsats.dk Bemærk: Der er databrud i beskæftigelsestallene 2008-2009, som bygger på RAS fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at Danmarks Statistik har taget en ny opgørelsesmetode i brug. Det betyder, at beskæftigelsen 2009 er lavere, end den ville have været med den gamle metode. 3 Dog kan nogle af bevægelserne skyldes omlægning af uddannelser, som vil have konsekvenser i den statistiske opgørelse 4 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

RISIKO FOR AT MANGLE 20.000 FAGLÆRTE I NORDJYLLAND DE NÆSTE 15 ÅR En beregning med nogle enkle forudsætninger tyder på, at Nordjylland risikerer at mangle 20.000 faglærte i arbejdsstyrken i løbet af de næste 15 år. Medmindre det lykkes at uddanne flere faglærte, end der er blevet uddannet de sidste 15 år. Figur 3. Arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på uddannelse og alder 120.000 100.000 10.695 80.000 21.376 60.000 9.562 4.449 13.139 40.000 13.139 20.000 0-20.000-40.000 59.587 3.153 3.527 1.857 34.984 14.979 16-29 ÅR 30-49 ÅR 50-64 ÅR Forskel (50-64 år)- (16-24 år) -20.005-9.612-9.612-1.296-60.000 Kilde: w w w.jobindsats.dk Faglærte KVU MVU LVU Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Nordjyllands egne beregninger Figuren viser antallet af 16-29 årige, antallet af 30-49 årige og antallet af 50-64 årige i arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Der er knap 15.000 med erhvervsfaglige uddannelser blandt de 16-29 årige, mens der er næsten 35.000 i alderen 50-64 år, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Hvis man bruger tallene til det tankeeksperiment, at den uddannelsessammensætning, de 16-29 årige har i 2009, også vil være gældende for den kommende generation af 16-29 årige, viser det hvor mange, der er til at erstatte de 50-64 årige, som de kommende 15 år forlader arbejdsmarkedet. I stedet for de ca. 35.000 faglærte, der forsvinder fra arbejdsstyrken i denne periode, er det de sidste 14 år (de 16-29 årige) kun lykkedes at uddanne ca. 15.000 faglærte. Regnestykket viser altså, at der vil mangle ca. 20.000 faglærte. Det er en forudsætning, at efterspørgslen er den samme som i 2009. Selv med indsatsen for at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, vil det næppe kunne opfylde behovet, fordi befolkningsudviklingen betyder, at der bliver langt færre unge og flere ældre i befolkningen. Manglen kan dog reduceres hvis BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND 5

flere end i dag får en faglig uddannelse flere gennemfører en faglig uddannelse hurtigere de faglærte bliver længere tid på arbejdsmarkedet Nordjylland kan tiltrække faglært arbejdskraft fra andre dele af landet eller fra udlandet Nogle fag vil blive ramt hårdere og hurtigere af denne udvikling. Det er fag, hvor der er særligt mange ældre medarbejdere. Figuren herunder viser, at ca. 1/3 af de beskæftigede med erhvervsuddannelse er over 50 år. Særlig stor er andelen hos tandkliniksassistenter, hvor 45,9% er 50 år eller mere. Det er dog ikke et særlig stort fag. Derimod er der over 2.000 beskæftigede over 50 år i hver af de store faggrupper social- og sundhedshjælpere, tømrere og mekanikere ved opgørelsen pr. 1. januar 2009. I disse fag bliver der virkelig brug for, at mange nye kræfter kan træde til. For alle 10 fag, der er med i figuren, gør det sig samtidig gældende, at rekrutteringsmulighederne er ekstra begrænsede, fordi det næsten kun er enten mænd eller kvinder, der vælger faget. Figur 4. Andel beskæftigede i Nordjylland fordelt på 50+ fordelt på udvalgte fag, 2009 Social og sundhedsassistent Frisør Elektriker Mekaniker Maler Tømrer Soc.- og sundh.hj., sygehj., pl.hjemsass. Maskinarbejder Murer Snedker Tandklinik assistent Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb (ef) Kilde: w w w.jobindsats.dk 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% Der bliver dog næppe en permanent mangel på 20.000. Måske vil det lykkes at få flere af de 50-64 til at blive længere på arbejdsmarkedet. Markedet vil i et vist omfang tilpasse sig udbud og efterspørgsel, strukturerne på arbejdsmarkedet ændrer sig f.eks. efterspørges der færre med kontoruddannelse, men flere med akademiske uddannelser til administrative opgaver, og offentlige og private virksomheder vil finde nye måder at udføre arbejdet på ved f.eks. at anvende teknologi, ændre på organisationsformer og efterspørge alternativ arbejdskraft, f.eks. fra udlandet. Det kan reducere rekrutteringsbehovet. Med disse forbehold giver beregningen et sandsynligt bud på, at det de næste 15 år, efterhånden som de 50-64 årige forlader arbejdsmarkedet, alligevel vil blive svært at få dækket efterspørgslen efter faglært arbejdskraft. Hvor stort rekrutteringsproblemet bliver, vil blandt andet afhænge af, i hvor høj grad det lykkes at få en større andel af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og hvor godt det lykkes at få voksne til at tage en erhvervsuddannelse, f.eks. gennem brug af voksenlærlingeordningen. 6 BESKÆFTIGELSESREGION REGION NORDJYLLAND

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tlf. 7222 3600 E-mail: brnord@ams.dk Web: www.brnordjylland.dk NÆRMERE OPLYSNINGER: Susanne M. Nielsen, tlf. direkte 7222 3605 E-mail: smn@ams.dk NYE ANALYSER OM DET REGIONALE ARBEJDSMARKED: Virksomhedernes beskæftigelsesvurderinger, oktober 2010 Kønnede udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Nordjylland, oktober 2010 Pendling i Nordjylland over grænsen til Midtjylland, april 2010 www.brnordjylland.dk