LANDSKASSENS REGNSKAB

LANDSKASSENS REGNSKAB 2015

2

GRØNLANDS SELVSTYRE INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 LÆSEVEJLEDNING TIL LANDSKASSENS REGNSKAB 4 GODKENDELSE AF LANDSKASSENS REGNSKAB 5 LEDELSESPÅTEGNING 6 BERETNING FOR 2015 7 BERETNINGERNE FRA DEPARTEMENTERNE 14 REVISIONSPÅTEGNING. 43 BEVILLING / RESULTAT 2015 I MIO. KR. 45 RESULTAT FOR DE SIDSTE 3 ÅR I MIO. KR. 46 ARTSOPDELT RESULTATOPGØRELSE I MIO. KR. 47 STATUS PR. 31.12.2015 I MIO. KR. 48 LIKVIDITETSOPGØRELSEN MIO. KR. 49 NOTER 50 EVENTUALFORPLIGTELSER 58 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 59 3

LÆSEVEJLEDNING TIL LANDSKASSENS REGNSKAB Regnskabet består af indeværende hovedregnskab og bilaget, som er et specifikationshæfte. HOVEDREGNSKABET Hovedregnskabet består af en overordnet beretning samt en beretning fra hvert naalakkersuisutområde og departement. Den overordnede Hovedberetning redegør for de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet, mens beretningen fra departementerne orienterer om målopfyldelsen inden for deres ressortområder. Derudover indeholder beretningen oplysninger om Grønlands Selvstyres økonomiske udvikling de seneste 3 år. I år opstilles ligesom sidste år en yderligere resultatopgørelse samt en likviditetsopgørelse. Resultatopgørelsen tager udgangspunkt i en artsopstillet resultatopgørelse, som svarer til de resultatopgørelser vi kender fra selskaber. Den oprindelige resultatopgørelse bliver således suppleret med denne og opgøres fortsat ud fra de regler, som blev indført i 1992. Resultatet bliver her opgjort som det samlede resultat af Grønlands Selvstyres indtægter, driftsudgifter, anlægsudgifter og udlån. Dette kaldes DAU regnskabet. I hovedregnskabet er noterne til regnskaberne nu også placeret. Disse giver uddybende kommentarer og specifikationer til de enkelte regnskabsposter i det omfang det anses for nødvendigt for forståelse af regnskabet. BILAG. Bilag til landskassens regnskab indeholder 3 afsnit 1. Læsevejledning til bilag 2. Resultatopgørelse på hovedkonto niveau 3. Nøgletal samt regnskab for de enkelte aktivitetsområder opstillet og sammenholdt med bevillingerne. 4

GODKENDELSE AF LANDSKASSENS REGNSKAB I landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 om Grønlands Selvstyres regnskabsvæsen m.v. er fastsat, at Naalakkersuisut senest på Inatsisartuts efterårssamling skal fremlægge et revideret landskasseregnskab for det foregående finansår. Inatsisartut har antaget et statsautoriseret revisionsfirma til at revidere regnskabet. Revisionen forsyner regnskabet med en påtegning. Denne er optrykt i regnskabet. På Naalakkersuisuts vegne forelægger Naalakkersuisoq for Finanser regnskabet for Inatsisartut. Inatsisartut sender regnskabet til Udvalget for Revision af Landskassens Regnskaber, kaldet revisionsudvalget. Revisionsudvalget modtager et af revisionen udarbejdet revisionsprotokollat og anmoder Naalakkersuisut om en skriftlig redegørelse til besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i revisionsprotokollatet. Revisionsudvalget foretager en bedømmelse af, om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med de givne bevillinger, om virkningerne af de givne bevillinger svarer til det ved bevillingernes vedtagelse forventede, og om selvstyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt. Derudover tager revisionsudvalget stilling til de statsautoriserede revisorers revisionsprotokollat og til Naalakkersuisuts besvarelse af protokollatet. Revisionsudvalget afgiver en betænkning, som indeholder udvalgets stillingtagen til regnskabet. Denne betænkning indgår i Inatsisartuts behandling af landskassens regnskab. 5

LEDELSESPÅTEGNING Naalakkersuisut fremlægger hermed årsregnskabet for 2015 for Grønlands Selvstyre. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Selvstyrets regnskabsbestemmelser i det de deri krævede regnskabsmæssige forklaringer findes i et særskilt bilag, og giver under hensyntagen til dette regelsæt et retvisende billede af Selvstyrets indtægter og udgifter i 2015 samt den økonomiske stilling pr. den 31. december 2015. Vi anser de transaktioner, der er afspejlet i regnskabet som værende i overensstemmelse med de love og regler, som Selvstyret er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomisk hensyntagen. Regnskabet overdrages til Inatsisartuts videre behandling. Nuuk, den 6. maj 2016 6

BERETNING FOR 201 5 ÅRETS RESULTAT Landskassen fik i 2015 et overskud på 188 mio. kr. (DAU-resultat) mod et forventet underskud inklusiv tillægsbevillinger på 22 mio. kr. Resultatet er hermed 210 mio. kr. bedre end budgetteret. I den følgende tabel er anført DAU- og DA-resultatet for året 2015 samt de ændringer tillægsbevillingerne har betydet for bevillingen i året. Bevillinger og regnskab 2015 Mio. kr. Regnskab Finanslov Tillægsbevilling Bevillinger i alt Afvigelse DAU-resultat -188 27-5 22 210 Nettoudlån 51 37 14 51 - DA-resultat -137 64 9 73 210 - (minus) angiver indtægter.. Landskassens samlede likviditet var ved udgangen af 2015 lige knap 1,3 mia. kr. Heraf var 307 mio. kr. en forudbetaling af statens bloktilskud for januar 2016. Landskassens regnskab blev sidste år forsynet med en yderligere regnskabsopstilling som viser årets driftsresultat. Dette er gentaget i år, og denne opstilling giver mulighed for at sammenligne med tidligere års tal. Som det fremgår, har driftsresultatet for årene 2013 2015 været svingende. Hovedtallene er præsenteret nedenfor og viser et driftsoverskud i 2015 på 250 mio. kr. i forhold til de to foregående års 144 mio. kr. hhv. 403 mio. kr. Artsopdelt driftsresultat Mio. kr. 2013 2014 2015 Indtægter -6.407-6.634-6.821 Driftsudgifter 6.196 6.461 6.464 Anlæg og finansiering -191 29 107 Årets driftsresultat -403-144 -250 Forskydninger i udlån 302 248 47 Investeringer i virksomheder 30 50 15 DAU-resultat -71 154-188 Nettoudlån -7 68 51 DA-resultat -78 222-137 - (minus) angiver indtægter. Den artsopdelte opgørelse af Landskassens regnskab viser et driftsresultat på 250 mio. kr. hvilket er godt 100 mio. kr. højere end i 2014. Det forbedrede driftsresultat skyldes at Landskassens indtægter er 187 mio. kr. højere end i 2014 mens driftsudgifterne ikke er øget nævneværdigt. Udgifterne til anlæg og finansiering har været 78 mio. kr. højere end i 2014. Den grundlæggende årsag til det forbedrede driftsresultat er en forøget økonomisk aktivitet samt højere eksportpriser i fiskerisektoren. Dette har indbragt et større skatteprovenu i form af større afgifter på rejer og hellefisk samt selskabsskatter. Også en større overførsel fra EU og højere arbejdsmarkedsafgift har bidraget til større indtægter. Omvendt er sket mindre afgiftsfald som følge 7

af svigtende makrelfiskeri samt færre giftskatter på alkohol og tobak. Sidstnævnte forøger til gengæld folkesundheden og formindsker dermed udgifterne på sundhedsområdet på længere sigt. Årsagen til at driftsudgifterne ikke stiger i 2015 skyldes at det på flere områder er lykkedes at holde væksten i udgifterne nede. Forklaringen er antageligt et fortsat fokus på bedre økonomistyring og større omkostningsbevidsthed. DA-resultatet for året endte på 137 mio. kr. i overskud i forhold til et budgetteret underskud på 73 mio. kr. inklusiv tillægsbevillinger. Den følgende tabel indeholder bevillingsregnskabet for 2015 opgjort pr. bevillingstype. Opstillingen indeholder også hovedtallene fra 2013 og 2014. Bevillingsregnskabet er en opgørelse over de budgetterede beløb for 2015 (finanslov + tillægsbevillinger), det realiserede regnskab for 2015, samt afvigelsen mellem regnskab 2015 og budget 2015. Bevillingsregnskab 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Indtægtsbevillinger -6.524-6.630-6.596-6.518 78 Driftsbevillinger 2.727 2.660 2.656 2.692 37 Lovbundne bevillinger 984 1.008 1.010 1.051 41 Tilskudsbevillinger 2.145 2.220 2.154 2.196 43 Anlægsbevillinger 597 896 589 601 12 DAU-resultat -71 154-188 22 210 DA-resultat -78 222-137 73 210 - (minus) angiver indtægter i Regnskab og Budget. I afvigelseskolonnen angiver positive beløb en mindreudgift eller en merindtægt i forhold til budgettet. I de efterfølgende afsnit bliver redegjort mere detaljeret for de enkelte bevillingstyper. Der specificeres hvad de forskellige bevillingstyper består af og afvigelser fra budget forsøges forklaret. 8

INDTÆGTSBEVILLINGER Indtægtsbevillinger bemyndiger det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut til at oppebære indtægter af såvel lovbunden som ikke lovbunden karakter. Den Danske Stats bloktilskud til Grønlands Selvstyre samt skatter og afgifter opføres som indtægtsbevillinger. Regnskabet for indtægtsbevillingerne blev 78 mio. kr. bedre end forudsat i finansloven. Indtægtsbevillinger 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Aftalte indtægter -3.976-3.967-4.039-4.031 8 Direkte skatter -1.051-1.027-1.112-1.037 75 Indirekte skatter, afgifter -824-936 -907-920 -13 Forrentning af investeret kapital -406-390 -306-296 10 Afdrag på lån ydet af Landskassen -208-252 -153-154 -1 Andre indtægter -59-59 -79-79 0 Indtægtsbevillinger i alt -6.524-6.630-6.596-6.518 78 Omkring 60 pct. af selvstyrets indtægter eller 4.039 mio. kr. stammer fra aftalte indtægter i form af bloktilskud fra staten, aftaler med EU og andre aftalte indtægter. I året var en merindtægt på 8 mio. kr. som skyldes en forøget overførsel fra EU i medfør af partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet. De direkte skatter indbragte 1.112 mio. kr. eller 75 mio. kr. mere end budgetteret. Forskellen stammer fra større indtægter på landskatten på 50 mio. kr., højere indtægter på særlig landsskat på 5 mio. kr. og endelig merindtægter på selskabsskatter på cirka 20 mio. kr. Stigningen er især indtruffet i de sidste måneder af 2015 og skal formentlig ses i sammenhæng med en generel stigning i den økonomiske aktivitet i andet halvår af 2015. Afgifter eller de såkaldte indirekte skatter indbragte 907 mio. kr. eller 13 mio. kr. mindre end budgetteret. Særlig stor var mindreindtægten fra makrelfiskeri med en afvigelse på 52 mio. kr., idet under halvdelen af den fastsatte kvote blev opfisket. Igen i 2015 konstateres et fald i provenuet af afgifter på alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer. I modsat retning trak afgiftsstigninger på rejer og hellefisk på hhv. 22 mio. kr. og 10 mio. kr. samt skattebøder på 5 mio. kr. Indtægter fra lotteriafgiften endte knap 3 mio. kr. under det budgetterede. Rejeafgiften indbragte i alt 152 mio. kr., hvilket er en stigning på 7 mio. kr. i forhold til 2014 og på 49 mio. kr. i forhold til 2013. Med andre ord en stigning på næsten 50 % over 2 år. Rejeafgiften afhænger positivt af den gennemsnitlige kilopris for rejer, som steg for femte år i træk. Afgiften på hellefisk i det havgående fiskeri gav i alt 30 mio. kr. svarende til en merindtægt på 50% over budgettet og en stigning på 60% i forhold til året før. Prisniveauet for hellefisk har været stigende siden 2013 og nåede i 2015 sit højest niveau i fem år. Provenuet af afgifter på produkter til energifremstilling blev knap 1 mio. kr. højere end budgetteret. Arbejdsmarkedsafgiften på 0,9 procent af den udbetalte lønsum indbragte 77 mio. kr. eller 2 mio. kr. mere end i 2014. 9

Der var en merindtægt på knap 10 mio. kr. i forrentningen af investeret kapital. Årsagen er bl.a. at nettorenteindtægterne i forbindelse med Landskassens likviditet og gæld blev knap 7 mio. kr. større end budgetteret, ligesom der var et forøget kapitalafkast fra udlejningsboliger på 6 mio. kr. over budgettet. Afdrag på lån til Landskassen udgjorde 152 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. mindre end budgetteret. Afdragene var en smule mindre end forventet inden for boligstøtteområdet og ESU området. DRIFTSBEVILLINGER Driftsbevillinger gives som rammebevillinger til afholdelse af nettodriftsudgifter for institutioner og administrative enheder. Driftsbevillinger 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration 608 616 619 643 24 Familieområdet 185 61 64 66 1 Sundhed 1.232 1.271 1.281 1.276-5 Kultur, uddannelse, forskning og kirke 526 540 542 553 11 Nettostyrede virksomheder -13-13 -13-13 - Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 50 43 41 41 0 Andre driftsudgifter 139 141 121 126 5 Driftsbevillinger i alt 2.727 2.660 2.656 2.692 37 I 2015 anvendte administrationen under ét 24 mio. kr. mindre end budgetteret. Der har på sundhedsområdet været et merforbrug på 5 mio. kr. ud af et samlet bevilling på 1.276 mio. kr. Der har i sundhedsvæsnet været afvigelser på flere konti. Det samlede merforbrug skyldes primært et øget antal patienter fra kysten til behandling på DIH, øget forbrug af vikarer samt til- og fratrædelsesrejser. Øgede udgifter til vikarer og til- og fratrædelsesrejser har tilknytning til rekrutteringsmæssige udfordringer. Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug ramte det budgetterede tal for året på 41 mio. kr. mens der på familieområdet var et samlet mindreforbrug på 1 mio. kr. Mindreforbruget i 2015 beror på aflysning af visse aktiviteter og udskydelse af aktiviteter til 2016 vedrørende såvel IPIS som det kommende landsdækkende handicapcenter. For Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har der især været et mindreforbrug af kursusmidler til folkeskoleområdet som følge af kommunernes fortsatte besparelser i 2015, herunder besparelser på vikaromkostninger, rejseomkostninger og lignende, som har reduceret efterspørgslen efter kompetenceudvikling for folkeskolelærere. Et mindreforbrug på de administrative- og andre driftsbevillinger skyldes primært, at udviklingsprojekter har været forsinkede og derfor ikke er blevet gjort færdige eller er udsat til næste år. Underbemanding har i flere tilfælde været begrundelsen. Den afsatte årlige ramme til dækning af Selvstyrets selvrisiko for forsikringsskader blev ikke udnyttet fuldt ud, idet dette heldigvis ikke var nødvendigt. 10

LOVBUNDNE BEVILLINGER Lovbundne bevillinger gives i de tilfælde, hvor det ved særskilt lov er fastsat, at en bestemt modtagerkreds har ret til en bestemt ydelse, og hvor ydelsens størrelse eller beregningsgrundlag er fastsat ved særskilt lov. Lovbundne udgifter 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Familieområdet 645 648 650 681 31 Sundhed - - 0 0 0 Uddannelse 320 342 345 346 1 Boligområdet 2 2 2 2 0 Andre lovbundne udgifter 17 17 13 22 9 Lovbundne udgifter i alt 984 1.008 1.010 1.051 41 Forbruget på de lovbundne bevillinger har stort set ramt budgettallet. Der er dog et mindreforbrug på 31 mio.kr. på familieområdet og på 9 mio. kr. vedrørende Andre lovbundne udgifter. På familieområdet står bevillingen til førtidspension for halvdelen af mindreforbruget svarende til 14 mio. kr. Forbruget på kontoen varierer som følge af ændringer i blandt andet indkomstforhold, civilstatus mv. i modtagergruppen. Det er samme forhold der gør sig gældende med bevillingen til Offentlig pension til alderspension, hvor der er et mindreforbrug på knap 6 mio. kr. Bevillingerne til Boligforsikring og Børnetilskud havde ligeledes et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. hver. Disse lovbundne udgifter er svære at estimere blandt andet fordi konjunkturerne har indflydelse på modtagernes mulighed for at oppebære biindtægter. Der har på Andre lovbundne udgifter været et mindreforbrug på bevillingen til Indfrielse af garantier for lån på 5,5 mio. kr. samt på bevillingen til Revalideringer på 3,2 mio. kr.. Der har i 2015 kun været foretaget én indfrielse af garantistillelse for lån, og det er mindre end forventet. Hvad angår revalidering har kommunerne af forskellige grunde ikke haft ressourcer til at igangsætte alle de planlagte revalideringsforløb. Det har gennem flere år vist sig vanskeligt på grund af for stor personaleudskiftning blandt personalet i kommunerne at udnytte mulighederne for revalideringsforløb fuldt ud. 11

TILSKUDSBEVILLINGER Tilskudsbevillinger bemyndiger det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut til at afholde udgifter af ikke-lovbunden karakter. Udgiften kan være af tilskudsmæssig karakter, men der kan også være tale om kapitalindskud i virksomheder, renteudgifter, rentetilskud, erhvervsstøtte, afskrivninger og udlån. Tilskudsbevillinger 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Administration 16 15 14 14 0 Familie og sundhed 10 10-0 13 14 Kultur og uddannelse 317 326 324 335 11 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 163 178 196 203 7 Tilskud til kommunerne 1.146 1.289 1.296 1.296 - Servicekontrakter 262 267 237 238 1 Andre tilskud 230 135 88 98 10 Tilskudsbevillinger i alt 2.145 2.220 2.154 2.196 43 Tilskudsbevillingerne viser et samlet mindreforbrug på 43 mio. kr. i 2015. På familie- og sundhedsområdet er der et mindreforbrug på 14 mio. kr. Mindreforbruget forekommer på bevillingen Central pulje til anbringelser i Danmark der anvendes til medfinansiering af kommunernes udgifter ved akutte og særligt dyre anbringelser i Danmark. Omfanget af sådanne anbringelser kan ikke forudses præcist, og har medført et mindreudgift på 4 mio. kr. Derudover er ved en fejl blevet hensat omkring 10 mio. kr. på den Centrale pulje til anbringelser fra årene 2011, 2012 og 2013. Denne fejl er rettet op i regnskabet for 2015, ved at indtægtsføre de 10 mio. kr. På området kultur og uddannelse er der et samlet mindreforbrug på 11 mio.kr. En del eksterne projekter under hovedkontoen Sektorprogram for Uddannelse har haft et mindreforbrug. Et mindreforbrug på Andre tilskudsbevillinger på 10 mio. kr. skyldes at Driftsreserven kun kan anvendes til at finansiere uforudsete udgifter. Der har i 2015 ikke været uforudsete udgifter i væsentligt omfang. 12

ANLÆGSBEVILLINGER En anlægsbevilling bemyndiger det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut til at afholde udgifter i forbindelse med køb af fast ejendom, anlægsbyggeri, udlån til anlæg, tilskud til anlæg, renovering m.v. Der er fra år 2000 oprettet en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil de årligt bevilgede anlægsbeløb til de enkelte projekter overføres. Derved udgiftsføres det enkelte års bevilgede anlægsbeløb i det pågældende år. I takt med at anlægsopgaverne udføres, fratrækkes udgiften i fonden. Udbetalingerne fra Anlægs- og Renoveringsfonden i 2015 udgjorde 681 mio. kr. Aktiviteten i Anlægs- og Renoveringsfonden har varieret en del igennem årene. På familie og sundhedsområdet blev brugt 40 mio. kr. til ældre institutioner og landsdækkende institutioner. Inden for uddannelsesområdet blev anvendt 232 mio. kr. hvoraf 108 mio. kr. blev brugt til kommunale skoler, 65 mio. kr. til uddannelsesbyggeri og 55 mio. kr. til kollegiebyggeri. De 28 mio. kr. til offentlige arbejder blev i 2015 anvendt til landingsbaner hos Mittarfeqarfiit og til reinvestering i havne og kajanlæg med henholdsvis 16 mio. kr. og 12 mio. kr. På boligområdet blev i alt anvendt 351 mio. kr., hvor hovedparten gik til boligprojekter og erstatningbyggeri. Beholdningen i Anlægs- og renoveringsfonden ved udgangen af 2015 var i alt 1.010 mio. kr., og der skete en reduktion på 80 mio. kr. i året. Anlægs- og renoveringsfonden Mio. kr. Primo Bevillinger Forbrug Ultimo Familie og sundhed 62 28 40 50 Kultur og uddannelse 364 253 232 384 Offentlig arbejder m.v. 222 126 28 321 Boligområdet 348 171 351 168 Andre anlægsudgifter 94 24 30 87 Anlægs- og Renoveringsfonden i alt 1.090 601 681 1.010 Oversigten nedenfor viser regnskabstal for anlægsbevillingerne i årene 2013 2015 og sammenholder regnskabestallene for 2015 men årets anlægsbevillinger. Anlægsbevillinger 2013 2014 2015 2015 2015 Mio. kr. Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Familie og sundhed 56 50 28 28 0 Kultur og uddannelse 162 243 253 253 0 Offentlig arbejder m.v. 175 186 126 126 0 Boligområdet 248 365 166 171 5 Andre anlægsudgifter -44 51 16 24 8 Anlægsbevillinger i alt 597 896 589 601 12 13

BERETNINGERNE FRA DEPARTEMENTERNE FORMANDENS DEPARTEMENT Formandens Departement varetager sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut. Departementet er organiseret i følgende afdelinger: - Ledelsessekretariatet - Ministersekretariatet - Bestyrelsessekretariatet - Forsoningskommissionens sekretariat - Lovafdelingen - Informationskontoret - Indenrigsafdelingen - Betjentfunktion og telefonomstilling Grønlands Repræsentation i København, som har selvstændigt budgetområde 12, er en institution under departementet. Formål Formandens Departement har ansvaret for at varetage sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut. Herudover skal Formandens Departement sikre en tværgående porteføljestyring og koordinering indenfor Centraladministrationen, herunder koordinering af udviklingsprojekter, der involverer flere departementer. Desuden har departementet ansvar for den fælles drift af Grønlands Repræsentation i København. Hovedopgaver Sekretariatet skal sikre koordinering af Naalakkersuisuts politik i oplæg til Naalakkersuisut, herunder kvalitetssikring af indhold. Endvidere sikre koordination af Naalakkersuisuts punkter og Inatsisartutmedlemmernes beslutningsforslag m.m. til Inatsisartuts samlinger samt gennemførelse af projekter og udredninger som går på tværs af departementer. Bestyrelsessekretariatet tilser, at Naalakkersuisuts politikker bliver implementeret af de helt eller delvist Selvstyreejede aktieselskaber. Porteføljesekretariatet forestår koordinering af projekter, der involverer flere departementer. Forsoningskommissionens sekretariat blev oprettet i den første del af 2014. Forsoningskommissionen afleverede statusrapport august 2015, der gav en oversigt over Forsoningskommissionens beslutninger samt arbejde og igangsatte aktiviteter. Lovafdelingen rådgiver Formanden for Naalakkersuisut, Naalakkersuisut samt øvrige departementer i Grønlands Selvstyre i juridiske spørgsmål. Endvidere forestår Lovafdelingen lovteknisk behandling af forslag til Inatsisartutlove samt selvstyrets bekendtgørelser. 14

Indenrigsafdelingen varetager sekretariatsfunktionen for kommunernes Tilsynsråd, rådgivning og legalitetskontrol samt kommunal styrelseslovgivning. Informationskontoret er Selvstyrets informationskontor og servicerer Naalakkersuisut og Centraladministrationen. Målopfyldelse Den første halvdel af 2015 bar præg af, at Finansloven for 2015 med de ændringer den indeholdt først blev vedtaget et godt stykke inde i 2015 på grund af valg til Inatsisartut sent på året i 2014. Såvel formanden som de øvrige medlemmer af Naalakkersuisut har derfor haft et stort arbejdsfokus på de to finanslove, der har måttet vedtages i 2015. I Finanslov 2015 har Formandens Departement afgivet hovedkonto 10.06.24 Tilskud til landsdækkende aviser til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Mediestøtteområdet er således kommet under ansvarsområdet for Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Hovedkonto 10.06.26 Grønlands Råd for Menneskerettigheder blev med finanslov 2015 flyttet over til Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet, hvor Justitsafdelingen varetager den daglige sekretariatsfunktion for Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Til gengæld er centraladministrationens betjentfunktion og telefonomstilling blevet overført til Formandens Departements hovedkonto 10.01.01, fra hovedkonto 20.30.01 Økonomi og Personalestyrelsen, ASA. Nogle enkelte begivenheder har sat deres præg på året: Der samlede sig en stor offentlig og politisk interesse omkring sagen om USAF s udbud af baseservicekontrakten for Pituffik, og derfor blev en advokatredegørelse sat i værk. Forløbet er afdækket i advokatredegørelsen, som blev udfærdiget af advokat Ole Spiermann, Bruun & Hjejle og afleveret til Naalakkersuisut i juli 2015. Sagen om NunaMinerals A/S s betalingsstandsning opstod i 2014, og fortsatte gennem hele 2015, uden at være endeligt afklaret ved udgangen af året. Sagsbehandlingen og behovet for ekstern bistand i forløbet har gjort sagsbehandlingen markant anderledes end det normalt er tilfældet i forbindelse med helt eller delvis selvstyreejede selskaber. Formandens Departement oplevede en udskiftning i departementschefsstillingen tidligt på året. Tidligere departementschef Svend Hardenberg fratrådte efter gensidig aftale. Efterfølgende blev Søren Hald Møller konstitueret som departementschef og sidenhen fastansat efter opslag. Departementet har ligeledes oplevet udskiftning blandt mellemlederne, særligt på afdelingschefniveau. I løbet af året har tre afdelingschefer fundet beskæftigelse andetsteds. Ved udgangen af året var to af de tre ledige stillinger blevet besat. Den sidste besættes i 1. kvartal 2016. Antallet af ubesatte stillinger i Formandens Departement blev i løbet af 2015 nedbragt betragteligt og er nu på et mere naturligt leje. En ny repræsentationschef i København, Lida Skifte Lennert, er ansat efter opslag pr. 1. april 2016, hvor hun samtidig fratræder stillingen som Grønlands Selvstyres repræsentationschef i Bruxelles. 15

Bestyrelsessekretariatet har i løbet af året haft stor fokus på NunaMinerals A/S-sagen, foruden håndtering af de selvstyreejede selskabers generalforsamlinger. Lovafdelingen, Informationsafdelingen og Indenrigsafdelingen forventer at være fuldtallige i 2016 efter udskiftning i medarbejderkredsen i 2015. Lovafdelingen har haft fokus på det forberedende lovudformende arbejde og desuden haft travlt med advokatredegørelsen om Pituffik. Informationskontoret har udover den løbende pressevendte opgave været aktive i relation til en række borgermøder med råstofrelateret indhold samt haft en større presseopgave som følge af Regentparrets besøg i sommeren 2015. Indenrigsafdelingen har i løbet af året særligt beskæftiget sig med den Politiske Koordinationsgruppe, udfordringer om nærdemokrati, situationen efter Kommuneqarfik Sermersooq s udtræden af KANUKOKA og diskussionerne om landets kommuneinddeling. Enkelte medlemmer af Forsoningskommissionen valgte i løbet af året at udtræde af kommissionen på grund af nye ansættelser, som var uforenelige med kommissionsarbejdet. Der var derfor en indsats forbundet med at finde nye passende medlemmer. Kommissionen præsenterede en ny hjemmeside i den første del af året: www.saammaatta.gl, og en række borgermøder er gennemført. Hovedkontoen indeholdende Puljen til støtte for uafhængig research omkring større industriprojekter blev fuldt ud udmøntet. Således modtog KNR, ICC, Transparency International Greenland og SIK hver 250.000 kroner til forskellige projekter, der levede op til formålet for hovedkontoens anvendelse. Departementet har varetaget de opgaver og aktiviteter, som er forudsat i finansloven. Skiftet i departementschef-stillingen, Pituffik-sagen og NunaMinerals-sagen har imidlertid betydet, at departementets økonomi har været under pres. Sidstnævnte sag var den direkte årsag til, at departementet fik en tillægsbevilling på 400.000 kroner svarende til den væsentligste del af departementets eksterne omkostninger i 2015 til juridisk bistand. Det vurderes, at de forudsætninger som har ligget til grund for bevillingerne, i væsentligt omfang er opfyldt. UDENRIGSDIREKTORATET Udenrigsdirektoratet er den centrale myndighed i Selvstyret, som varetager Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og faciliterer fagdepartementernes internationale aktiviteter. Udenrigsdirektoratet er i henhold til finansloven organiseret som følger: - Hovedkontoret med placering i Nuuk - Repræsentationen i Bruxelles - Grønlands bidrag til Northern Periphery Programme - Tilskud til internationale aktiviteter - Inuit Circumpolar Council - Grønlands Repræsentationen i Washington D.C. 16

Formål Mission: Selvstyret er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde herunder i Arktisk Råd samt i FN-aktiviteter såsom Menneskerettighedsrådet og FN s Permanent Forum. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejde med USA finder først og fremmest sted i Joint Committee og Permanent Committee som træder sammen årligt. Udenrigsdirektoratet og repræsentationerne i Bruxelles og Washington D.C. varetager Grønlands interesser i forhold til EU, USA og Canada. Efter udskrivelse af nyvalg i oktober 2014 varetager Udenrigsdirektoratet Grønlands interesser under Biodiversitetskonventionen og i de internationale klimaforhandlinger. Endvidere deltager Udenrigsdirektoratet i det internationale CAFF s (Conservation of Arctic Flora and Fauna) arbejde, bl.a. som Head of Delegation på vegne af Rigsfællesskabet. Vision: Naalakkersuisut ønsker med koalitionsaftalen at skabe flere arbejdspladser og styrke investeringerne i Grønland. Udenrigsdirektoratet har en central placering i at opnå disse målsætninger i koalitionsaftalen. Der er tillige fokus på etablering af større international aktivitet. Udenrigsdirektoratets rolle er af stigende betydning, da der er et stadig større fokus på Grønland og Arktis fra omverdenen. Arbejdet med at forberede og forhandle frihandelsaftaler med nøglelande, samt åbningen af repræsentationen i Washington D.C. vil yderligere øge opgaverne for Udenrigsdirektoratet. Hovedopgaver Udenrigsdirektoratet har følgende hovedopgaver: - Koordinering af kontakt og rådgivning i forhold til Selvstyrets internationale relationer, herunder bilateralt samarbejde og kontakt. - Koordinering og rådgivning i forhold til mellemfolkelige organisationer. - Koordinering af udenrigshandelspolitiske spørgsmål, herunder WTO. - Protokol for udenlandske besøg. Målopfyldelse Med afsæt i Naalakkersuisuts koalitionsaftale har udenrigspolitikken en vigtig rolle i at sikre, at andre landes interesse for Grønland og Arktis omsættes til økonomiske muligheder for Grønland og grønlandsk erhvervsliv. I arbejdet henimod en selvbåren økonomi bevæger Udenrigsdirektoratets fokus sig mere og mere imod handel og de generelle rammebetingelser for økonomisk samarbejde med andre lande. Ressortfordelingen af Udenrigsdirektoratet som nu er placeret sammen med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, giver fordele i tættere samarbejde omkring erhvervsfokus i udenrigsrelationer. 17

Der fokuseres i den indeværende koalitionsperiode derfor særligt på sikring af internationale samhandelsmuligheder og rammer for investeringsfremme. Da toldsatser på eksportmarkederne påvirker Grønlands eksportvirksomheders konkurrenceevne og dermed evnen til at afsætte produkter, er der også i koalitionsaftalen blevet beskrevet et behov for at gennemføre analyser, der belyser de reelle handelsforhold mhp. at fremme Grønlands direkte fiskerihandel med udlandet. Udenrigsdirektoratet har overordnet set overholdt sine budgetter, og nået de aktiviteter som vi havde planlagt for året 2015. Udenrigsdirektoratet fik i november 2015 godkendt en tillægsbevilling på 27.01.01, idet Naalakkersuisut havde indvilget i at være medvært sammen med den danske udenrigsminister i forbindelse med den franske udenrigsministers besøg i Grønland i 2015 som optakt til forhandlinger ved COP21 i Paris i december 2015, hvilket har medført ekstraordinære udgifter for Udenrigsdirektoratet. Desuden har Selvstyret haft udgifter til advokatredegørelsen i forbindelse med sagen om forlængelsen af servicekontrakten for Thule Air Base. Udenrigsdirektoratet har afholdt halvdelen af denne udgift. FINANSDEPARTEMENTET Finansdepartementet (AN) varetager de centrale funktioner i Selvstyrets økonomiske og fysiske planlægning samt generelle økonomiske og strukturpolitiske vurderinger. Herudover er der tilsyn med kommunernes økonomi. Under departementet varetager styrelser skatte- og afgiftsopgaver, økonomi- og personaleopgaver, IT og statistik. Finansdepartementet var i 2015 organiseret som følger: - Selve departementet (AN) består af Ledelsessekretariatet, Økonomisk Planlægningsafdeling og Afdeling for Landsplanlægning - Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) - Skattestyrelsen (AKA) - Digitaliseringsstyrelsen - Grønlands Statistik - ASIAQ Formål AN har ansvar for den politiske betjening, herunder finans- og skattepolitikken, reformarbejdet, tilsyn med kommunernes økonomi samt fysisk landsplanlægning. ASA har ansvar for landskassens regnskab, personaleforhold og serviceopgaver. AKA har ansvar for drift af skatter, afgifter og inddrivelse. Skattestyrelsens beretning fremgår nedenfor under aktivitetsområde 24. Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for drift af it-strategi, centraladministrationens it-arkitektur, samt anskaffelse, drift, support og vedligehold af fælles it-systemer. Grønlands Statistik med ansvar for officiel statistik i Grønland. ASIAQ har ansvaret for at kortlægge, registrere, indsamle, formidle og rådgive om det fysiske miljø i Grønland. 18

Hovedopgaver Departementet: Varetager de centrale funktioner i Selvstyrets økonomiske planlægning. Økonomisk Planlægningsafdeling varetager Selvstyrets økonomiske planlægning, herunder tilrettelæggelse af bevillingslove, bevillingskontrol, opgaver i forbindelse med den økonomiske politik og finanspolitikken, bloktilskudsforhandlinger med kommunerne, Selvstyrets økonomiske relationer til staten, opgaver i forbindelse med bankforsyningen, låneoptagelse samt generelle økonomiske, strukturpolitiske vurderinger, skattepolitiske sager og økonomiske reformer. Derudover varetages ansvaret omkring tilsynet med kommunernes økonomi. Afdeling for Landplanlægning blev i juli 2014 sammenlagt med departementet. Afdelingen varetager Selvstyrets opgaver om planlægning og arealanvendelse. Den fysiske landsplanlægning handler om arealanvendelse og om at skabe synlighed om arealdispositioner på landsplan, hvor eksempelvis Selvstyrets sektorplanlægning skal koordineres med den kommunale planlægning. Derudover er afdelingen kortmyndighed med ansvar for kortlægning og udvikling af geodata. Grønlands Økonomiske Råd: For at sikre en uafhængig vurdering af den førte økonomiske politik har Naalakkersuisut nedsat Grønlands Økonomiske Råd. Rådet skal vurdere konjunkturudviklingen og holdbarheden af den økonomiske politik, ligesom det skal vurdere finansieringen af velfærdsydelser. Rådet udgiver en årlig rapport med analyser og anbefalinger og kan efter anmodning fra Naalakkersuisut rådgive om væsentlige økonomiske spørgsmål i øvrigt. Grønlands Økonomiske Råd har et formandskab på 6 personer, som udpeges af Naalakkersuisut for en periode på 3 år. Desuden består Grønlands Økonomiske Råd af medlemmer fra interesseorganisationer, fra Naalakkersuisuts administration og fra forskningsinstitutioner. Sekretariatsfunktionen for rådet varetages dels af Finansdepartementet, dels af Nationalbanken. Digitaliseringsstyrelsen: Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for centraladministrationens samlede IT. Endvidere arbejder Digitaliseringsstyrelsen for at digitalisere det offentlige Grønland og bidrager dermed til en styrkelse og effektivisering af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen udvikler standarder, metoder og værktøjer og tilbyder mentorordninger til projektledere samt kurser og uddannelser i digitalisering og effektivisering. Styrelsen har ansvar for udvikling og implementering af Naalakkersuisuts Nationale Digitaliseringsstrategi og er projektleder på en række strategiske digitaliseringsprojekter, f.eks. Digital Kommunikation, Grunddataprogrammet, ERP (nyt økonomi- og ledelsesinformationssystem), ESDH (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) samt fælles video- og kommunikationsplatform i sundhedsvæsenet, offentlig administration og uddannelse m.fl. Herudover arbejdes på lovgivning vedr. beskyttelse af person-data samt IT-sikkerhed. Skattestyrelsen: Skattestyrelsen varetager opkrævningen af skatter og afgifter. Skatte- og afgiftsopgaven omfatter opkrævning af A- og B-skatter, forskud, selvangivelse, ligning og revision af fysiske og juridiske personer, opkrævning af- og kontrol med afgifterne, ligesom styrelsen varetager kontrol med indførsel af varer, herunder narkokontrol. 19

Skattestyrelsen varetager registrering og vedligeholdelse af virksomheder i (Grønlands Erhvervs Register). Skattestyrelsen varetager inddrivelsen af restancer for Selvstyret, kommunerne, INI, Nukissiorfiit mfl. samt nordiske fordringer. Økonomi- og Personalestyrelsen ASA: Økonomi- og Personalestyrelsen er ansvarlig for drift og udvikling af en lang række serviceopgaver, der understøtter driften i Selvstyret og kommunerne. Formålet med at løse opgaverne et centralt sted medvirker til en professionalisering og sikrer, at opgaverne bliver løst billigst muligt. De primære områder, der varetages, er Landskasseregnskab, fælles personaleadministrative funktioner og andre servicefunktioner. Grønlands Statistik: Grønlands Statistik er den centrale myndighed for officiel statistik i Grønland. Grønlands Statistik har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyser af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger samt for planlægning. Det overordnede ansvar for Grønlands Statistik varetages af en bestyrelse, der består af fem medlemmer med indsigt i samfundsforhold. I henhold til statistikloven afgiver bestyrelsen én gang årligt en beretning om institutionens virksomhed til Naalakkersuisut. Beretningen offentliggøres på Grønlands Statistiks hjemmeside. ASIAQ: Departementet har ved Afdeling for Landsplanlægning på vegne af Naalakkersuisut det departementale ansvar for den nettostyrede virksomhed ASIAQ, Grønlands Forundersøgelser. ASIAQ har ansvaret for at kortlægge, registrere, indsamle, formidle og rådgive om det fysiske miljø i forbindelse med det grønlandske samfunds interesser og udvikling, jf. Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser. ASIAQ markedsføres i ind- og udland som ASIAQ Greenland Survey. ASIAQ aflægger selvstændig årsberetning sammen med regnskab. Målopfyldelse I 2015 har departementet og de underliggende styrelser haft fokus på opfyldelse af en række mål. Disse mål er oplistet nedenfor for hhv. departementet, ASA og Digitaliseringsstyrelsen. Departementet: - Evaluering af den kommunale strukturreform sammen med Formandens Departement - Udvikling af nyt koncept for bloktilskudsaftaler med kommunerne - Midlertidig udligningsordning for kommunerne - Udarbejdelse af to finanslove som følge af valgudskrivelse - Forberedelse af ny budget- og regnskabslov - Forhandling af finanslovsaftaler ifm. Inatsisartuts behandling af finanslov 2016 - Trepartsdrøftelser med interessenter omkring reformarbejdet - Udvikling, vedligeholdelse og opdatering af lovmodeller - Udvikling, vedligeholdelse og opdatering af holdbarhedsmodellen - Udvikling og reform af ressourcerenteafgifter, herunder dataindsamling - Aktuel indkomst ved udbetaling af offentlige ydelser 20

- Forberedelse af udgiftsanalyser - Udarbejdelse af data til Landsplansredegørelse 2015 - Koordinering og udvikling af 10-årige anlægssektorplaner - Udvikling af projekt for ny satellitbaseret topografisk kortlægning af det åbne land i Grønland. Finansieret via eksterne fondsmidler. - Afholdelse af Store Kortchefmøde 2015 i Nuuk, der er et forum bestående af alle nordiske kortlægningsinstitutioner. - Indsamling og koordinering af nye, opdaterede data til Selvstyrets Interesser 2015 er blevet lidt forsinket og udkommer derfor først primo 2016. - Afholdelse af plandage 2015 i Reykjavik med fokus på urbanisering og vækst samt vidensudveksling med vores islandske naboer. - Afholdelse af nordisk seminar for Embedsmandskomiteen for Regional udvikling i Nuuk - i forbindelse med det danske formandskab for Nordisk Samarbejde. - Udarbejdelse af en planlovsændring, der muliggør arealreservation ved større projekter vedtaget på EM 2015. - Udarbejdelse af Kongelig Anordning for Lov om Geodata vedtaget på EM 2015. - Samarbejde med kommunerne, herunder udarbejdelse af vejledningsnotater om procedure ved håndhævelse af påbud, tvangsbøder m.v. samt dialog med kommunerne om de nye, digitale kommuneplaner, bevaringsværdige bygninger og byområder og ændringer i procedurer og planlov. Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA): - Anvendelse af tolkesystem til understøttelse af skriftlige oversættelsesopgaver er blevet udvidet til at omfatte 2 kommuner. Herudover anvendes muligheden for, at enhederne selv kan korrekturlæse i systemet med henblik på en øget kvalitet og produktion. - Strategisk indkøb er et vigtigt fokusområde i Selvstyrets partnerskabsaftale med EU. Der har været fokus på at forbedre kommunikationen med enhederne og der er udarbejdet skabeloner til udbudsmateriale og kontrakter. - Der er i ASA foretaget en organisationsændring med henblik på at samle og styrke den juriske kompetence. - Der er indført HR partnerskab med henblik på at møde kundernes behov og skabe større værdi uden tilførsel af ekstra ressourcer. - Den i 2014 iværksatte på leder- og kompetenceudvikling har der fortsat været fokus på. - Der er forsat gennemført en overtagelse af regnskabsfunktionerne. Det fastsatte mål med at få digitaliseret alt bilagsmateriale blev nået i 2015. - Der blev gennemført en trivselsundersøgelse af Centraladministrationen samt arbejdsplads vurdering (APV) Digitaliseringsstyrelsen: - Implementering af nye systemer, herunder F2 (nyt ESDH i Selvstyret), Den fællesoffentlige Projektmodel, projekt- og porteføljeledelsesværktøjet ProjectFlow, - Implementering af systemejerskab og af kontraktstyring på it-området - Implementering af nye IT driftskontrakter efter gennemført udbud i 2014 - Implementering af Digital Kommunikation (NemPost) 21

- Modernisering af Grunddata - Forberedelse af ny lov om Persondata - Opgradering af it-sikkerhed - Implementering af koncept til procesmodellering og effektivisering, herunder kursusafholdelse - Implementering af Enterprise Arkitektur (EA) DEPARTEMENTET FOR FAMILIER, LIGESTILLING OG SOCIALE ANLIGGENDER Departementet for Familier, Ligestilling og Sociale Anliggender varetager de departementale opgaver for Familie- og ligestillingsområdet. Formål Departementet for Familier, Ligestilling og Sociale Anliggender varetager de departementale opgaver for Familie- og ligestillingsområdet. På familieområdet tilrettelægges og administreres det grønlandske socialvæsen i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Hovedopgaver Departementet varetager på familieområdet følgende områder: Sociallovgivning, sociale sikringsydelser og social forsorg, herunder blandt andet drift af landsdækkende børne- og ungeinstitutioner samt handicapinstitutioner, udbygning af sociale institutioner i samarbejde med kommunerne, forebyggelse og behandling af sociale vanskeligheder, lovpligtige tilsyn med kommunernes administration af social lovgivning, lovpligtige tilsyn med sociale institutioner, råd og vejledning samt kursusvirksomhed for kommuner, institutioner m.fl. Departementet fungerer desuden som socialkontor for Pituffik. Departementet driver 9 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner med tilhørende satellitter. Satellitterne drives i forbindelse med børn- og ungeinstitutionerne og handicapinstitutionerne. Departementet driver Centeret Saaffik der tilbyder behandling til børn og unge samt voksne, som har været udsat for seksuelt overgreb og Videns- samt Rådgivningscenter om Handicap - IPIS. Departementet varetager de departementale opgaver vedrørende Børnerettighedsinstitutionen, der er en politisk uafhængig institution. Målopfyldelse: Antallet af ansatte/normering. I 2015 var Departementets personalenormering 41 personer, fordelt på 6 chefer og 35 øvrige. Vakante stillinger har medført at kun de mest presserende opgaver er blevet løst. Årets aktiviteter: Familierådslagning 22

I 2015 implementerede departementet Familierådslagning, som er en metode, hvorefter familier skal tage ansvar for deres børns og unges problemer ved inddragelse af hele familien og familiens netværk, bl.a. for at undgå anbringelser mv. Den Centrale Rådgivningsenhed I november 2015 åbnede Den Centrale Rådgivningsenhed (CR) under departementet, som har til formål at rådgive og vejlede kommunerne i forhold til udsatte børn og unge. Enheden omfatter et call-center, rejsehold, Saaffik samt et videnscenter. Rejseholdet Psykologerne i Rejseholdet har siden opstarten i september 2013 behandlet voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Familiecenter området I løbet af 2014 blev der etableret flere kommunale familiecentre. Sermersoq primo 2016. Netværksmøder Et netværksmøde er et helhedsorienteret og forpligtende samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med udsatte børn. Formålet er at sikre en tidlig indsats og håndtere problemer, inden de vokser sig for tunge for barnet og dets forældre. Landsdækkende krise- og behandlingscenter Illernit er et landsdækkende krise- og behandlingscenter i Qeqertarsuaq, der blev åbnet i 2015. Illernit tilbyder professionel behandling og støtte til voldsramte kvinder og deres børn i perioder op til et års varighed. Skærpet tilsyn på handicapområdet og børn og ungeområdet I forbindelse med udlægningen af handicapforsorgen forpligtes departementet i aftalen mellem KANUKOKA og Grønlands Selvstyre til at gennemføre dels et skærpet tilsyn på handicapområdet i 2014, dels en evaluering af udlægningen af handicapforsorgen hvad angår, om kommunerne løser opgaverne i henhold til lovgivningen og lovgivningens intentioner samt om formålet med udlægningen er realiseret i praksis. De skærpede tilsyn i kommunerne har påvist massive svigt på såvel børn og ungeområdet som handicapområdet. Departementet har derfor etableret en ny tilsynsenhed. Det styrkede tilsyn er en permanent og langt mere omfattende foranstaltning, således at man får identificeret problemområder og samtidig medvirker til at kompetenceopbygge og kapacitetsopbygge på socialområdet i kommunerne. Alderspensionsreform Der er i 2015 gennemført en alderspensionsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2016. Reformens grundprincipper er, at det skal gøres mere attraktivt økonomisk at spare op til alderdommen, at de ældre, der kan og vil forblive på arbejdsmarkedet, får mulighed for det og får en økonomisk gevinst ved det, samt at de ældre efter eget ønske kan blive boende i eget hjem. Endelig er det også nødvendigt, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet i takt med, at levealderen stiger betydeligt i disse år og der bliver flere ældre. Den nye alderspension består af en grundpension, som er uafhængig af ægtefælle/samlevers indkomst og et pensionstillæg til de økonomisk svagest stillede pensionister. Herudover kan alderspensionister modtage handicap- og 23

helbredstillæg til særlige behov samt personlige tillæg. Endelig bortfalder betalingen for hjemmehjælp, så de ældre får bedre mulighed for at forblive i eget hjem. Førtidspensionsreform I 2015 er vedtaget en førtidspensionsreform, der træder i kraft den 1. juli 2016. Tilkendelse af førtidspension skal fortsat være betinget af, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Arbejdsevnen kan dog være helt eller delvist nedsat, så en person kan tilkendes fuld eller nedsat førtidspension afstemt efter personens reelle arbejdsevne. Borgere med nedsat førtidspension vurderes at have så stor en restarbejdsevne, at de vil kunne varetage et job enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob eller lignende. Dermed vil de kunne supplere deres pensionsindkomst med en arbejdsindkomst. Der lægges med reformen op til, at der indføres differentierede satser afhængigt af den enkelte førtidspensionsansøgers arbejdsevne. Samtidigt afskaffes den eksisterende differentiering af satserne for enlige, par, samlevende med pensionist m.v. Der skelnes således i reformforslaget mellem højeste, mellemste og laveste førtidspension. Førtidspensionsreformen træder i kraft i 2016 og der iværksættes revurdering af førtidspensionister under 60 år. Overgangsperioden strækker sig over 5 år, så de nuværende førtidspensionister løbende omplaceres i den nye ordning i takt med, at deres arbejdsevne bliver revurderet. Boligsikringsreform Den nye lov om boligsikring indeholder bl.a. en ny bestemmelse om, at boligsikring tager udgangspunkt i aktuel indkomst. Således sikres et bedre grundlag for tildeling af boligsikring. Den nye lov trådte i kraft 1. januar 2016. Det landsdækkende handicapcenter I 2014 begyndte arbejdet med at udvikle Det landsdækkende handicapcenter, som har til hovedformål at sikre et generelt kvalitetsløft indenfor handicapområdet. Det landsdækkende handicapcenter har til formål at sikre mulighederne for, at borgere med vidtgående handicap eller nedsat funktionsevne bliver mere selvhjulpne, forbliver længst muligt i eget hjem og oplever en øget livskvalitet gennem viden, rådgivning og træning. Yderligere har Det landsdækkende handicapcenter til formål at sikre relevante kurser og aktiviteter for derigennem vedvarende at løfte handicapområdet. Socialpsykiatri Fra politisk hold ønskes indsatsen inden for det socialpsykiatriske område styrket. Der opleves et stigende behov for at udbrede viden om psykiske lidelser i de mindre byer og bygder i hele landet, idet lokalbefolkningen ofte ikke forstår, hvad det vil sige at være psykisk syg. Flere borgere kan være skræmt af naboer med en psykiatrisk diagnose og ved ikke, hvordan de skal forholde sig til den pågældende. Mangel på viden om psykiske lidelser har ofte stor betydning for borgere med psykiatriske diagnoser, der oplever manglende forståelse og accept fra omgivelserne. Oprettelse af psykoterapeutuddannelse Indsatsen skal uddanne psykoterapeuter med fokus på at øge den psykiske sundhed hos omsorgssvigtede, voldsramte, misbrugende, traumatiserede og/eller psykisk sårbare, kriseramte forældre/familier og voksne. 24

Behandlingstilbud til voldsudøvere I henhold til Naalakkersuisut s strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 skal der etableres et behandlingstilbud til voldsudøvere. Et behandlingstilbud vurderes at kunne have en væsentlig forbyggende effekt. Øvrige aktiviteter NAKUUSA: Ny aftale med UNICEF Årsberetning om døgninstitutionerne 2015 Projekt om hjemløshed Undersøgelse: Unge i Grønland (SFI, 2015) Arbejdsgruppe: Kortlægning af pensionsregler i Færøerne, Grønland og Danmark Eksamination i FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), Genève, Schweiz Nordisk seminar: Køn, uddannelse og befolkningsstrømme Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester Den nordiske socialforsikringsportal Rigsfællesskabets 5. periodiske rapport til FN s Børnekomite Tilskud til sociale formål DEPARTEMENTET FOR SUNDHED Departementet for Sundhed varetager tilrettelæggelse og administration af det grønlandske sundhedsvæsen. Departementet varetager de departementale opgaver indenfor sundhedsområdet samt kontakten til Nordisk Ministerråd. Under departementet leder Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse hele sundhedsvæsenet. Formål En høj grad af sundhed fremmer den økonomiske udvikling i samfundet, fordi en sund befolkning er mere produktiv og dermed har bedre mulighed for at bidrage til samfundet og den samfundsøkonomiske udvikling. Visionen for den Nationale Sundhedsstrategi som det samlede sundhedsvæsen arbejder ud fra, er at sætte borgeren i centrum i et fremtidssikret sundhedsvæsen. Hovedopgaver Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse har ansvaret for driften af sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnets hovedopgaver er at sikre sundhedsbetjeningen til borgerne, via undersøgelse, pleje, behandling, genoptræning og forebyggelse. Målopfyldelse Målopfyldelsen for det samlede Sundhedsvæsen i 2015 har overordnet set været meget tilfredsstillende, da såvel de sundhedsfaglige som de økonomiske mål er opfyldt. Udbredelse af brugen af telemedicin: 25